LINK
Læs altid hede afsnittet, vers referer til.
Mange siger de er profeter men de kender ikke sandheden om hvad en profet er. Mange i sær online skulle holde på med at kalde sig serv profeter. Nogen har en profetisk nåde gave, det er sandt men det er to vidt forskellige ting. Fordi man en en gave med profetisk indhold en man ikke profet. Man er heller ikke profet når Gud giver et kundskabs ord eller man taler ind i menneskers liv eller andet det er Åndelige gaver Guds Hellige Ånd der bliver aktiv i Jesus troende intet andet. Det har intet med den profetiske nådegave at gøre.
VI MANGLER PROFETER I DAG I MENIGHEDEN.
BETINGELSEN FOR, AT FÅ DEM ER, AT MAN IBLANDT DE ANDRE FIRE TJENESTER ANERKENDER DEM. OG MODTAGER DEM, SOM GUDS INSPIREREDE RØST.
En profet er den Gud bruger til, at udkalde tjenere og fortælle om fremtiden og tjene sammen med apostlen i hans tjeneste osv.
Apostlenes gerninger.13-2,Mens de holdt Gudstjeneste, og fastede sagde Den Hellige Ånd. Udtag mig Barnebas og Saulus til den gerning jeg har kaldt dem til.
Denne profet som talte her kunne være Agabus.
Han forudsagde også hungersnøden i hele verden
Apostlenes gerninger.11-28 En af dem ved navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden (Den Hellige Ånd sagde) . Der skulle komme en stor hungersnød over hele verden, den kom også under Klaudius regering. ( år 44-48).
Og han forudsagde Paulus fængsling
Apostlenes gerninger.21 10-11 ,ems vi nu opholdt der i fire dage, kom der en profet ved navn Agabus der ned fra Judæa. Han kom til os og tog Paulus bælte, bandt sine fødder og hænder ,ed det og sagde. Den mand som ejer dette bælte, skal Jøderne bide sådan her i Jerusalem, og overgive ham i hedningers hænder.
Profeten kaldes i gamle testamente en seer man kunne gå til
og adspørge Gud om et problem.
1 Samuel.9-9 I fortiden sagde man Israel, når man gik for at rådspørge Gud. Kom lad os go til seeren (profeten). Fordi, hav man nu til dags kalder en profet, kaldte man for en seer.
Profeten vandrede i ny testamente ofte sammen med en apostel.
Apostlenes gerninger..15 25- 27 Vi sender derfor Judas og Silas, der mundtlig skal meddele jer det samme, og vers 32 ( Her har der lige været et apostel møde i Jerusalem, hvor de behandlede Paulus tjeneste i blandt hedningerne, hvor der også var profeter til stede.
Så har vi efter at være kommet til enighed, besluttet at vælge nogle mænd, og sende dem til jer, sammen med Barnebas og Paulus. Vi sender derfor Judas og Silas der også mundtlig skal meddele jer det samme. Og Judas og Silas som selv var profeter, opmuntrede brødrene med mange ord og styrkede dem.
Det var muligvis dem, som havde profeteret iblandt apostlene, hvad der var Guds vilje i denne situation. De måtte nu stå til regnskab for deres profeti ved selv, at rejse med og forklare apostlenes fælles bestemmelse.
Apostlenes gerninger.16 6-7 De drog derfor igennem det Frygiske og Græsktalende land. Da de ledt af Den Hellige Ånd, var blevet forhindret i at tale ordet i provinsen Asean. Da de kom hen i nærheden af Mysien forsøgte de at drage til Bitynien, men Jesus Ånd tillod det ikke.
Ånden tillod dem det ikke, her ser vi ind i den profetiske tjeneste på en administrativ måde udfolde sig i samsvar med aposteltjenesten. Vi ser det er livsvigtig vi levet i Den Hellinge Ånds liv, ikke kun de dele vi selv synes er vigtige min ven.
Guds Ånd tillod dem det ikke, det var profeten der talte ved Den Hellige Ånd. Det var ikke menneskelig top styring der, heller ikke et præsteskab der skulle vejlede dem, hvad de skulle oh ikke skulle, det var kun Jesus som hovedet talt ved Den hellige Ånd gennem profeter og andre tjenester. Mon det i dag er sagde i alle kirker og folks liv? De gjorde havbad profet sagde, de gjorde hvad Gud gennem tjenester. De troede på Guds tjenere som videregav budskaberne. Gør alle det i dag?
Så blev der en strid mellem Paulus og Barnabas og de skiltes:
Apostlenes gerninger15-40 Paulus valgte Silas og drog ud, efter at brødrene haw givet han Herrens velsignelse.
De var altså altid enige. Èt i Den Hellige Ånd. Apostlen Paulus valgte profeten Silas og de rejste sammen i tjenesten. Senere ser vi apostlen Timoteus og profeten Silas rejse sammen. Apostelens gerninger18-5 Da nu Silas og Thimotheus kom ned fra Makedonieren, Var Paulus helt optaget af at forkynde ordet, idet han vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.
Paulus og apostlene adlød Jesus missions befaling gør vi det i dag?
Vi har ser ved gennemgangen her, at den profetiske tjeneste ikke kan sammenlignes med den profetiske nådegave. Nådegaven er til opbyggelse i menigheden og har sin
begrænsning i sin udfoldelse:
1 Korinther.14-3 Den der taler profetisk, taler mennesker opbyggelse, formaning og trøst.
Den profetiske nådegave, som omtales her, må ikke gå ud over
denne begrænsning, så bevæger den sig ind på forbudt område
og kan bedrage både sig selv og tilhørende. Enhver i menigheden kan får profetisk inspiration til, at tale til opbyggelse, formaning og trøst.
1 Korinther .14-1 Hig/stræb efter kærligheden, og stræb efter de Åndelige nådegaver, især efter at tale profetisk.
Mange med profetisk gave, som intet har med profetisk tjeneste at gøre, er gået forkert her, de mangler undervisning i hvad gaven skal bruges til.
Og har dermed vildført mange ved, at udgive sig for, at være profet og rådgivet = ( spået, vil jeg kalde det, om andres liv, om andres fremtid og tjeneste og ført dem ind i en selvopfyldende falsk "profeti", hvis de har troet på " den falske profet." Det kan lyde, som hård tale, men vi må have den rette undervisning for, at få den rette lære.
Og mange der på denne måde er profeteret over går stadig og venter på opfyldelsen eller er blevet dybt skuffet over manglende opfyldelse. Men "profeten" er aldrig blevet draget til ansvar for sin falske profeti. = Bedre held næste gang.
MAN MÅ IKKE BLANDE PROFETISK TJENESTE OG PROFETISK
NÅDEGAVE SAMMEN!
HER MÅ TJENERNE OPKLARE DENNE FORVIRRING VED DERES
UNDERVISNING.
Vi tager lige me, hvad apostlen Paulus siger i 1Korinther 14
Profetisk tale og tungetale
Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk. For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder. Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden. Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget.
Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring? Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe: Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan man så opfatte det, der fløjtes eller spilles? Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften. Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt; men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler det, og han, som en fremmed for mig. Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden.
Derfor skal den, der taler i tunger, bede om at kunne tolke det, han siger. For hvis jeg taler i tunger under min bøn, er det ganske vist min ånd, der beder, men min forstand er uden frugt. Hvad da? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden. For når du lovpriser med ånden, hvordan skal så den, der ikke er fortrolig hermed, kunne sige amen til din takkebøn? Han forstår jo ikke, hvad du siger. Nok er din takkebøn god, men den anden opbygges ikke. Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer. Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger.
Brødre, vær ikke børn i klogskab! I ondskab skal I være små, men voksne i klogskab. I loven står der skrevet:
Ved folk med fremmede sprog og ved fremmedes læber vil jeg tale til dette folk, og selv da vil de ikke høre på mig, siger Herren.
Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende. Og profetisk tale er ikke for de ikke-troende, men for de troende. Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller nogle ikke-troende ind, vil de så ikke sige, at I er vanvittige? Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle; det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.
Ordning for menighedens sammenkomster
Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det. Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud! To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger. Men får en anden, som sidder der, en åbenbaring, skal den første tie stille, for I kan alle komme til at tale profetisk, men én ad gangen; så kan alle belæres, og alle formanes. Profeters ånder underordner sig under profeter, for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.
Som i alle de helliges menigheder skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger. Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden. Eller er det fra jer, Guds ord er udgået, eller er det kun jer, det er nået til?
Hvis nogen mener, at han er profet eller har en åndsgave, skal han vide, at det, jeg skriver til jer, er et bud fra Herren. Hvis en ikke anerkender det, bliver han ikke selv anerkendt.
Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger. Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til.
Som du ser fordi. Nogen har en af gaverne, kan man ikke kalde sig profet klet ikke.
Vi vil samtidig her tage Jesus advarsel med om falsk profeter, som vi møder mange af online
Jesus advarer i Bibelen mod falske profeter, der udgiver sig for at være sande, men som i virkeligheden er skadelige "ulve". Disse falske profeter kan genkendes på, at deres livsførelse og lære ikke stemmer overens med Guds vilje, selvom de måske fremstår som fromme, og deres "frugter" vil vise sig at være negative. Sande profeter fremmer derimod tilbedelse af Gud og er i overensstemmelse med Guds åbenbarede vilje, der kan kendes gennem deres "frugter". Johannes 15
Hvordan kendes sande profeter?
De vidner om Jesus og Gud: Sande profeter vidner om deres tro på Jesus og taler i Guds navn, og deres lære er i overensstemmelse med Guds åbenbarede vilje.
De fremmer sand tilbedelse: Deres udtalelser fremmer sand tilbedelse, og deres "frugter" er positive.
De adlyder ikke uretfærdighedens lovløsheden Ånd i mennesker, Jesus opfordrer ikke til at være autoritets tro over for en vrang lære eller sekts. men til at undersøge en læres sandhed. Sandheden er ikke baseret på en mening, men på et fællesskab funderet i tro, I Den Hellige Ånds liv i Jesus.
Amen
