.jpg)
LINK
Nej og ja.
Vi bliver ikek dømt ved Herren jesus domstorl, vi bliver bedømt, som grundtekseten siger. Verden skal dømmes ved guds domstol, det skal vi kke som er i Jesus. Hvis vi skulle det var alle vore synder jo ikek tilgivet og skjutle i Jeus.
Marræus 22-1-19 siger jesus sådan her.
Lignelsen om arbejderne i vingården
For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
Nej, vi får hverne mere eller mindre læøn ved grninininger gjort i Gud.
Det er Guds nådes gave at have troens Ånd have, ikke kun en teoretisk viden et levende troens liv i og med Jesus.
Det er ikke nok at være et godt menneske, for har det ikke fundet Kristus i sit liv, har det ikke fundet/fået frelsen. Men i Matthæus-evangeliet kapitel 25 vers 31 skiller Kristus de gode fra de onde, og hvis de havde haft kendskab til Kristus, ville de have tænkt over deres gode/onde gerninger. Men det har de tilsyneladende ikke.
Det kommer tilsyneladende helt bag på dem at de er frelst/fortabt. Der er ikke tale om mennesker som får tilgivelse, men om mennesker der på et eller andet plan har udøvet èn eller flere kærlighedsgerninger. Gerninger så små så selv et barn kan gøre det. På dette grundlag er de frelst.
Mattæus kapitel 25, vers 31–46 omhandler ganske rigtigt verdensdommen, som skal indtræffe, når Jesus kommer igen.
Da tror vi, at alle mennesker skal gå frem for hans trone for at dømmes til en evighed i hans herlighed eller borte fra hans herlighed.
Det er også rigtigt, at det i denne fremstilling i Matthæus 25 kan se ud som om mennesket frelses i kraft af gode gerninger. Vi må dog holde fast i, at det igen og igen slå fast i Bibelen, at det ER ved tro, at vi frelses og ikke gennem vores gerninger. Hvordan skal vi så forstå dette billede af verdensdommen?
Det er ikke den der menneskelige tro, hvor vi siger måske nok, det regner vi da med, det må vi da håbe. Nej, levende, Ånd tro, kære venner hvor der Guds Ånd der giver troen og tror, troens ånds liv.
Troen gør retfærdig
Det er den levende troens Ånd, Den Hellige Ånd, den helt lige Ånd, den samme Ånd som er i Gud vor Far og sønnen Jesus, der tror og gør det.
Er du personligt in den Ånd?
Bibelens budskab er, at et menneske gøres retfærdigt ved troen, ved troens Ånd i os, som det f.eks. står i Romerbrevet kap. 5 vers 1. Her står, at vi ”er blevet gjort retfærdige af tro” og derfor har fred med Gud. Det betyder, at mennesker har fået tilgivelse for de synder, de har bekendt, og det spiller en afgørende forskel på dommens dag. Det, at den troende er blevet retfærdiggjort foregriber sådan set den dom, der er tale om i Matthæus evangeliet. 25, 31-46.
Troen erklærer retfærdig
Det at være blevet gjort retfærdig (retfærdiggørelsen) er ikke er noget et menneske gør sig fortjent til. Men i kraft af troen på Jesus Kristus erklæres mennesket retfærdigt overfor Gud. Det er det, der er den røde tråd gennem Bibelens budskab om frelsen.
Det kan du kun tro hvis du er blevet gjort levende af Den Hellige Ånd i dig og du i Den eller i Jesus.
Har du personligt oplevet det kære ven?
Troen tilregner os retfærdighed
Derfor er vi frifundet for dommen over verden, det er to domme, to forskellige domstole. Verdensdommen og Jesu bedømmelses domstol vor vi bliver bedømt efter vore gerninger, ikke et spørgs mål og evigt liv eller evig fortabelse i helvedes rige.
Derfor må vi også i vores tro have tillid til, at den dag Jesus kommer igen for at dømme verden, bliver vi i troen tilregnet retfærdighed, sådan at Jesu gode gerninger og hans fuldkomne lydighed og kærlighed tilregnes os. Det bliver derved Jesu gerninger, der tæller for os på dommens dag. (ikke vore egne gode gerninger og forsøg på det).
Troens gerninger – Kristi gerninger
Når Mattæus kapitel 25 vers 31-46 taler om dom efter gerninger, som ingen mener at kende til, er der tale om de gerninger, som Jesus gør gennem mennesker, der tror på ham. Vi kalder det også for troens frugter, og dem er vi ikke nødvendigvis altid selv klar over. Der findes også gerninger, der er skabt af, at vi lever med Jesus som forbillede og lærer at elske med samme kærlighed som han. Det bliver ikke fuldkomment, men det er stadig et tegn på, at troen skaber plads for at Jesus kan handle igennem os. Derfor kan vi også sige, at som andre mennesker forholder sig til os som kristne, forholder de sig også til Kristus selv. På den måde er der lighed mellem Kristus og den troende (og hans menighed, kirken).
Læg mærke hele tiden handler det om Kristus, Guds salvede søn Jesus, ikke om vore forsøg i vort kødvi er nemlig ikke mer ei os selv, men er overflyttet ind i Gud rige og Hans søns liv i os.
Vores retfærdighed
Når vi som kristne med sindsro kan se dommen i møde, skyldes det altså ikke, at vi er overbeviste om egen fortræffelighed i den sammenhæng men derimod, at vi stoler fuldt og fast på, at Kristi retfærdighed er vores retfærdighed, og at vi for hans skyld må gå ind til herligheden i Guds evige rige.
Derfor fordømmes vi ikke som verden børn men får vore løn af Herren Jesus ved Jesu domstol ikke den samme som Guds domstol for de fortabte.
Vi er nemlig allerede gået over fra døden til livet til livet i Guds Søn. Den som tror på Jesus dømmes aldrig for en eneste synd eller forkert ting vi kan komme til at gøre.
I Johannesevangeliet 5 v 24 står: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet."
Forvirringen kommer ganske enkelt af, at både på græsk og på dansk betyder "at dømmes" både at bedømmes og at fordømmes. På græsk hedder det "krisis": dom, bedømmelse, fordømmelse.
Det, Jesus mener, er altså ikke at vi ikke skal bedømmes; for vi kommer alle - troende som ikke-troende - til at træde frem for Guds domstol. Sådan beskriver Jesus det i Mattæusevangeliet 25, hvor alle mennesker står for Guds trone, nogle på den højre side og nogle på den venstre side.
Og Paulus siger: "For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt" (2 Korintherbrev 5,10).
Men vi skal ikke fordømmes! For den dom, hvorudfra vi dømmes, er ikke loven og dens betingelser for lovretfærdighed, men evangeliet om retfærdiggørelsen af tro. Paulus og Jesus i disse to tekster mener jo ikke, at vi fortjener frelsen ved gode gerninger; de mener blot, at handlingerne i vort liv vidner om vort forhold til Jesus - om vi lever i troen på ham eller ej. Så det er korrekt, at vi stilles for domstolen, men frifindes (= retfærdiggøres).
Er du med her kære ven?
Amen
