LINK
Opstandelsen fra de døde er et meget vigtigt element i den troendes grundvold. Paulus siger at om det ikke findes noget opstandelse fra de døde, så er vores tro uden mening.
1.Korintherbrev 15:14-18 men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt.
Hensigten med at Jesus kom til jorden og døde på korset var fordi det findes en opstandelse efter døden, som venter alle mennesker. Efter denne opstandelse skal alle mennesker dømmes, udefra det liv de har levet her på jord. Ingen mennesker er i stand til at blive dømt uskyldige ved denne dom og derfor kom Jesus, for at tage straffen, vi ved denne dom, skulle haft.
Hebræerbrevet 9:27
Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, 1korintherbrev 5:10
For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.
Så døden er ikke afslutningen, men begyndelsen på en ny tilværelse. Denne tilværelse begynder med at du dømmes ud fra hvorledes du her på jorden har levet. De som ikke har taget imod Jesus, vil ikke have nogle muligheder, for frelse, men deres gerninger vil samtidig også afgøre hvor hårdt de skal dømmes.
De som har taget imod Jesus, vil også blive dømt, men deres dom handler ikke om frelse eller fortabelse. (Joh Ev Kap 3 er frelse).
Mattæus 10:14-15
Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.
1. Korintherbrev 3:11-15
For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.
Det som er interessant at lægge mærke til er at det at nogle afviste Jesu budskab, ville dømmes hårdere end om nogen levede i umoral og kriminalitet. Grunden til det skal vi se nærmere på senere.
Så når vi som mennesker dør, sker det en opstandelse og vi bliver en del af en ny dimension. I modsætning til dette liv, så er denne tilstand evig, og derfor bliver det meget vigtig at vi i dette liv træffer de rigtige beslutninger.
Den aller vigtigste beslutning i livet er. At tage imod Jesus som sin personlige Frelser.
Bibelen taler om flere opstandelser, og det er tydelig, at ikke alle skal opstå på samme tid.
1. Korintherbrev 15:23-24
Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader.
Johannes Åbenbaring 20:4-6
Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. Velsignet og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.
Men når man har fået del i opstandelsen, så er det tydelig at døden ikke længere har magt over os som har taget imod Jesus nu i dette liv.
Mennesket og evigheden
Mange mennesker tænker lidt forkert når de tænker på evigheden. De tænker at evigheden er en uendelig mængde med “tid“, men det stemmer ikke helt. Det vil være mere korrekt at sige at evigheden er et evig “nu”. Som mennesker vil vi aldrig kunne forstå evigheden fuldt ud, men når Gud præsenterer sig selv (2. Mos. 3:14) så præsenterer Han sig som “Jeg er” (Jahve eller Jehova). Han er altid nutid, og for Ham er ingenting fortid eller fremtid. Derfor kan han også fortælle hvad der kommer til at hænde i fremtiden.
Vi mennesker er skabt i Guds billede (1. Mos. 1:26), og på samme måde som Gud er en treenig Gud, så består vi mennesker af tre deler: Ånd, sjæl og krop. Da mennesket syndede, blev vores ånd adskilt fra Gud
(som i bibelen bliver betegnet som at dø), og vores legeme blev underlagt forgængelighed.
Resultatet var at fysisk død kom ind i billede, men det betyder ikke at vi stopper at eksistere.
Når mennesket dør, er det kun den forgængelige delen af mennesket der ophører. Vor ånd er ikke underlagt forgængelighed, men om man ikke er blevet født på ny, så er vores ånd adskilt fra Gud.
2. Mosebog 2:7
Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
Så vores legeme er formede af jord, men våres livsånde er fra Gud.
Derfor siger også bibelen at Gud trakter efter den ånd han lod bo i os.
Jakob 4:5
Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os,
Så vi som mennesker er evige skabninger, men vi har et legeme som er under forgængelighed. Vi bliver først fri forgængeligheden når det legeme vores ånd bor i nu dør.
Hvad sker når vi dør?
Det store spørgsmål er jo så: “Hvad sker når vi død?” Den korte version er at de som har omvendt sig fra sin synd og underlagt sig Jesu herredømme, vil komme til Himmelen, og dem der ikke har gjort det kommer til Helvede.
Før Adam og Eva syndede, var ikke deres legeme under forgængelighed, men forgængelighed og død kom som et resultat af synd. Nå vi mennesker dør, forlader vår ånd kroppen vår og går enten til Paradis eller til Dødsriget, men vores krop går i forrådnelse og bliver til jord igen (1. Mos. 3:19)
Men når Jesus døde på korset genoprettet Han det som blev tabt når Adam og Eva syndede. Bibelen taler derfor om at ved tidens ende, når alle mennesker opstår igen, så vil vi få et nyt legeme, men ikke et legeme som er under forgængelighed.
ET NYT LEGEME
Når vi dør, er det ikke afsluttningen, men det sker et skifte i tilværelsen. Vores jordiske legeme bliver lagt i jorden, men samtidig opstår der et nyt legeme.
1. Korintherbrev 15:42-43
Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft.
ET HERLIGHED-LEGEME
Om vi dør i troen på Jesus så opstår vi ikke i svaghed, men i kraft og herlighed. Derfor siger man at man opstår med et herligheds-legeme – det vil sige et legeme som ikke er under forgængeligheden.
I 1. Mosebog 2:7 står det at Gud formet mennesket af jord, men Paulus siger at det legeme som opstår ikke er jordisk men himmelsk.
1. Korintherbrev 15:47-49
Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.
ET ÅNDELIG LEGEME
Når Bibelen åbenbarer hvorledes mennesket blev skabt, står der at mennesket blev en levende sjæl og vi mennesker er i stor grad sjælelige væsner. Vi styres af vores tanker, følelser og fornuft. Som kristne så ved vi at vores ånd er blevet født på ny, men vi befinder os stadig i et sjæleligt legeme, og derfor siger Romerbrevet 12:2 at vi må lade vores sjæl fornyes.
Men når vi opstår fra de døde behøver vi ikke længere at fornye vores sind, for da er vi ikke længere styrt af det sjælelige.
1. Korintherbrev 15:44
Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme.
Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme.
Jesus død og opstandelse er et eksempel for os, og lærer os meget om de dødes opstandelse (Kol. 1:18 ”... den førstefødte af de døde,” + Rom. 8:29 ”... formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre.”)
Filipperbrevet 3:21
Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
1. Korinter brev 15:20-24
Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader.
Så på samme måde som Jesus opstod fra de døde, skal også vi følge efter. Derfor lærer vi en del om dette legeme ved at se hvad skriften siger om Jesus legeme efter at Han var opstået fra de døde.
Vi lærer at han have et legeme (Han var ikke en ånd) Lukas 24:39-40 + Johannes 20:27
Selv om han havde et legeme, så var han ikke bundet af de fysiske love.
Johannes 20:19 + Lukas 24:31
Så efter at Jesus var opstået fra de døde havde han både krop og ånd, men han havde ikke blod
Lukas 24:39
OPSTANDELSEN
På den tid når Paulus skrev 1. Korintherbrev så var der sikkert mennesker der troede at dem som døde nu hurtigere, fik del i dette herligheds legemet, men Paulus forklarer at sådan er det ikke. Og om man ikke når at dø, før den sidste basun lyder, så vil man bare pludselig blive forvandlet.
1. Korintherbrev 15:51-55
Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?
Men hvad så med dem som har død og som dør før denne sidste basun lyder – hvor befinder de sig?
Paradis og Dødsriget
Den åndelig verden er virkelig, og når vi som mennesker dør fysisk, forlader vår ånd vores krop og vi træder ind i den åndelige dimension. Bibelen taler ikke meget i detalje angående denne dimension, men nogle gange løfter den på sløret. Derfor kan vi ud fra skriften hente noget information om hvordan den åndelige tilværelse er.
En ting vi kan forstå ud fra Bibelen er at det er noget der kaldes dødsriget. Dette er ikke det samme som Helvede, men det er et sted hvor de døde opholder sig, frem til den dag når Gud skal dømme levende og døde.
Salmernes Bog 9:18
De ugudelige skal vende tilbage til dødsriget, alle folkeslag, der glemmer Gud.
Jobs Bog 30:23
Jeg ved, at du fører mig til døden (dødsriget), til huset, hvor alle levende skal samles.
Det er også tydelig at de retfærdiges sjæle og de ugudeliges sjæle, ikke befinder sig på samme sted. For når det gælder de retfærdige, så nævnes der et sted som bliver kaldt “Abrahams skød“ eller “Paradis“. Dette er ikke Himmelen, hvor vi som har taget imod Jesu frelse en dag skal komme, men det er det sted hvor de retfærdiges sjæler opholder sig frem til den dag når vi alle skal frem for Guds domstol.
Lukas 16:22-23
Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.
Lukas 23:43
Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«
Det var kun til røveren som omvendte sig at Jesus sagde at han i dag skulle være med til Paradis. Den andre røverens ånd havnede i dødsriget, hvor den ville blive hold fanget frem til dommens dag.
Det er også tydelig at vi vil kende igen personer i den åndelige verden, og at vi stadigvæk vil mindes vores tilværelse i legemet. For eksempel kunne den rige mand genkende Lasarus og i 1. Samuel 28:13-19 så kunne Saul genkende Samuel.
Når et menneske havner i dødsriget, så er det ikke sådan at det helt uden videre kan komme tilbage og terrorisere os mennesker. Mennesker i dødsriget er i fangenskab, og mister sin magt.
Esajas 14:9-11
Dødsriget dernede ryster, når du kommer; dødningene vækkes op, alle jordens herskere; alle folkenes konger rejser sig fra deres troner. De hilser dig alle med disse ord: »Også du er blevet afmægtig ligesom vi, nu ligner du os. Din stolthed og dine klingende harper er styrtet i dødsriget; dit leje er maddiker, dit tæppe er orme.
Det er også skriftsteder i Bibelen som tyder på at Jesus på en eller anden måde har vært og forkyndt for ånderne til disse mennesker som var i fangenskab.
1. Peter 3:18-19
For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; Der ved rejste Han de første døde op fra dødens grav eller søvn og banede den frie vej til Paradiset eller himlen for alle som er i Ham ved troen som er den tro der blev overgivet de Hellige i herren Jesus ved den nye fødsel som du må opleve lige som i Joh Ev før du kan komme i Himlene og være frelst.
Amen
