LINK
Når vi personligt oplever den nye fødsel, er det noget helt nyt der og stort der fylder et menneskes hans sjæl, selvom det først lige begynder at dæmre lige som når solen står op, er altlige pludselig helt nyt.
Men, efter te stykke tid opdager man ja men jeg er jo ikke så hellig som jeg troede, altid følsen af jeg endnu mangler et eller andet i mit kristne liv men hvad?
Altid kommer man til kort. Aldrig når man op til det, man følte, man burde være.
Ingen hvile.
Hele tiden jager og stræber man efter at finde en måde, hvorved samfundet med Gud kan bevares, så det ikke bliver til noget som er op og ned, den ene dag fuld fællesskab med Gud, den næste dag ikke så meget etc. Ikke som noget der kommer og går, som til tider er virkeligt, , men som i øvrigt nærmest hørte livets enkelte store øjeblikke til og kun alt for sjældent erfares i det daglige.
Men en gang i fremtiden bliver det vel bedrer efterhånden som jeg volsker i troen og livet med Gud op til hovedet Jesus Kristus. Jeg bliver nok hen ad vejen mere og mere hellig.
Men, det er nu ikke helt den vej vi skal gå kære venner.
Det første stadium på helliggørelsens vej er at have modtaget den Herre Jesus . Blive født på ny. Det næste er at pleje samfund med ham. Det tredje er at regne med den Herre Jesus, som altid nærværende. At have nået det er at have nået helliggørelsens mål. Men denne tro på Kristi bestandige nærværelse er nådens værk. Det er det bånd, hvorved hjertet knyttes til Kristus, og synderen og frelseren forenes til et. Det er den kanal, hvorigennem Kristi fylde meddeler sig. Den ufrugtbare gren bliver en del af det frugtbare træ. De samme livskræfter, som virker i træet, virker også i grenen, for de er eet.
Du Guds barn, som sørger over din mangelfuldhed, du, som hader og afskyr din synd, som kæmper og strider for at holde den under fod, som søger at gøre det gode, men finder, at det onde ligger dig for hånden -- der er hjælp for dig i Kristus.
Søg at vinde klarer erkendelse af, hvad du ejer i ham. Hvem når videst i helliggørelse?
De, som dybest erkender, at de er døde med Kristus, og at deres gældsbrev ved ham er naglet til korset. Den er mest hellig, som har mest af Kristus i sit hjerte
og fryder sig mest i det fuldbragte værk. Det er Guds vilje Eders helliggørelse.
Ikke at stride og stræbe , men at forblive i ham.
Se hen til ham, hvile i den almægtige frelsers kærlighed, fryde mig i hans frelse. En fuldkommen frelse fra al synd, som Ordet lyder. For mig står dette, at " Kristus er alt", bogstavelig alt, som den eneste kraft til tjeneste, det eneste grundlag for
varigt glæde.
Hvorledes styrkes og forøges da vor tro?
Ved at vi fordyber os i: Hans liv, hans død, hans gerning, ham selv, som han er os
åbenbaret i sit Ord. Det er det vi hele tiden må være optaget af. Ikke af at tilkæmpe os tro eller arbejde på at få vor tro forøget. Det er ikke mig, der skal gøre mig selv til en gren. Den Herre Jesus siger, jeg er en gren. Men det bedste ved denne erkendelse, er den hvile, det giver, at vide sig fuldkommen eet med Kristus.
Han er min og han lever i mig og jeg i ham. Alt dette kommer som en naturlig følge af at være eet med Kristus.
Jeg er død og begravet med Kristus, ja, og hvad mere er, jeg er medoprejst og sat med ham i det himmelske. Det er Kristus som lever i mig, og det liv jeg nu lever i
"kødet" = legemet, Det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig
selv hen for mig.
Nu tror jeg, at jeg er død fra synden.
I Guds øjne er jeg det , og han byder mig også at anse mig selv for at være det ( Romer. 6-11 )
Lad os ikke være vantro mod det, som Gud har gjort os til i Kristus. Vi er indregnet i det. Kun vantroen kan forhindre os i at modtage dette helliggørelsesliv.
Ved tro alene på, hvad vi er i Kristus.Galater.2-20 " Ikke længere jeg lever, men Kristus lever i mig."
Vore ord og handlinger afslører om vi er i gamle Adam eller vi ved troen er i det nye menneske, Kristus i os, vi i ham.
Amen
Du kan kopere tekst til google og få teksen læst op
