LINK
Kærligheden kommer fra Gud, og vi kan kun elske hinanden, fordi han elskede os først
For at du kan have del i Guds natur, den sande kærligheds Ånd, må du nødvendigvis være født på ny af gud lige som du læser om i h Ev Kap 3.Gud sammenlignes med en trofast og kærlig ægtemand, der længes efter at være sammen med sin brud:
Du sr i Jeremias' Bog 2,2.
"Gå hen og råb til Jerusalem: Dette siger Herren:
Jeg husker din trofasthed, da du var ung, din kærlighed, da du stod brud.
Du fulgte mig i ørkenen, i et land, hvor ingen sår"
Desværre er hun ham ofte utro med andre elskere: (Hoseas' Bog 2,13).
"Hun smykkede sig med næsering og halskæde og fulgte sine elskere.
Men mig glemte hun, siger Herren"
HAR DU GLEMT DIN FØRSTE KÆRLIGHED TIL GUD I JESUS?
GUD ELLSKER DIG STADIG OG LÆNGES I NIDKÆRHED EFTER DIN TROFASTHED OVERFOR HAM.
Alligevel forkaster ægtemanden ikke sin brud: " (Hoseas' Bog 2,19).
"Jeg forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed og barmhjertighed. Jeg forlover mig med dig i troskab, og du skal kende Herren.
Brylluppets brudgom er Herren Jesus. De første inviterede er Israel som er bruden, men på grund guds godhed er hedninger også med indpodet på det sande vintræ (Joh Ev kap 15) og er derfor med inviteret til brylluppet på lige fod med Israel.
Menigheden/kirken en forsamling der er fødte på ny (Joh Ev 3) venter således på Jesus brudgommen. Mattæusevangeliet.25.1-13.
I Efeserbrevet, siges det direkte, at forholdet mellem mand og kvinde er en afspejling af forholdet mellem Kristus og menigheden: "Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed - jeg sigter til Kristus og kirken" (Efeserbrevet 5,31-32).
Forholdet til Gud indebærer både i Det Gamle og Det Nye Testamente fordringen om at elske næsten. Forholdet til Gud er således ikke bare et forhold mellem to, men snarere et forhold mellem tre. Det formuleres således i Det Gamle Testamente:
"Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!" (4. Mosebog 19,18).
I Det Nye Testamente gøres det endnu mere tydeligt, at man ikke kan hævde at elske Gud, hvis man ikke elsker sit medmenneske. At elske Gud er at elske næsten: "Hvis nogen siger: "Jeg elsker Gud", men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder" (1. Johannesbrev 4,20-21).
I Det Nye Testamente skærpes fordringen om at elske næsten til også at gælde fjenden: " har hørt, at der er sagt: ""Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer" (Matthæusevangeliet 5,43-44).
ELSKER DU DIN NÆSTE LIGE SOM JESUS SIGER DU SKAL?
KAN DU ELSKE UDEN DU ER SAMMEN MED ANDRE OG TAGEWR DIG AF DE BEHOV DE HAR?
Det Nye Testamente understreger også, at buddet om at elske Gud og næsten er det største bud i loven Markus ev . 12.31.
Ja, hele loven er endda indeholdt eller ligefrem opløst i det bud: "Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: "Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære", og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: Du skal elske din næste som dig selv". Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærlighed er altså lovens fylde" (Romerbrevet 13, 8-10).
I kærlighedens højsang.
I. 1 Korinter brev 13. bekræfter Paulus vigtigheden af kærligheden. Selv troen er værdiløs uden den: "Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde" (1. Korintherbrev 13,1-3).
ÆGTE KÆRLIGHED.
I. 1 Johannes Brev kap 4.7-21, står der om ægte kærlighed.
Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed
v7 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. v8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. v9 Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. v10 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.
v11 Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. v12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.
v13 Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. v14 Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. v15 Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. v16 Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.
Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. v17 Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, v18 men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden.v19 Vi elsker, fordi han elskede os først. v20 Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. v21 Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.
GUD ER OG BLIVER KÆRLIGHED I ALLE TING.
I Johannesbrevene og Johannesevangeliet bliver erklæringen "Gud er kærlighed" 1. Johannes brev 4.16. altafgørende for forståelsen af, hvem Gud er. Identifikationen af Gud og kærlighed er hele årsagen til Guds gerninger: "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv" (Johannesevangeliet 3,16).
I Johannesevangeliet er buddet om at elske begrundet og forudsat i Guds kærlighed, som den kommer til udtryk i Jesu sendelse og selvhengivelse: Jesus elskede først, derfor skal disciplene elske hinanden: "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden" (Johannesevangeliet 13,34).
Kærlighedsforholdet mellem Gud og mennesker er, som det fremgår, i høj grad også en historie om kærligheden mellem mennesker. Fordi Gud i Kristus elsker mennesker, skal mennesker også leve i indbyrdes kærlighed. At leve som kristen er ifølge Bibelen at leve under kærlighedens lov: "Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov" (Galaterbrevet 6,2).
Kærlighedens lov omfatter som allerede nævnt langt mere end bare den nærmeste familie, venner eller menighed, fordringen om at elske gælder også fjenden: "Men hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke" (Romerbrevet 12,20).
Ifølge Bibelen er forholdet til Gud således altid et forhold til det andet menneske, for: "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig" (Matthæusevangeliet 25,40).
OVERHOLDER DU KÆRLIGHEDENS LOV?
Amen
