.jpg)
LINK
1 Konge Bog. 17-1 " Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: Så sandt Herren, Israels Gud, lever, han, for hvis åsyn jeg står, i de kommende år skal der ikke falde dug eller regn uden på mit udtrykkelige bud!"
Elias proklamerede, at beviset på Guds eksistens, for hvis ansigt han stod, var at der ikke skulle falde regn uden på Elias bud.
Elias havde bedt sig til denne autoritet.
Elias så afguderiet i Israel og bad Gud straffe folket.
Elias bad om tørke og hungersnød.
Gud svarede på denne bøn fordi den var efter hans eget ord.
Det Ord kendte Elias og det Ord havde han overgivet sig helt til og levede efter uden, at gå på kompromis.
Det måtte om det var nødvendig koste hans liv.
Her var hemmeligheden til Elias mange bønnesvar.
Bøn og fuld overgivelse til, at udføre bønnesvaret.
Elias ventede ikke kun på, at når han havde proklameret Guds vilje, så skulle Gud gribe ind.
Nej, han tilrettelagde i al offentlighed muligheden for Guds indgriben på Karmel.
Elias handlede ikke bare på Åndsinspiration, men også på Guds Ord!
5 Mos.11 16-17 " Men vogt jer, at ikke jeres hjerter (sind) ikke bliver, så I falder fra og dyrker andre guder og tilbeder dem, thi da vil Herrens vrede blusse op imod Jer, og han vil lukke himmelen, så der ikke falder regn, og jorden ikke giver grøde, og I skal hurtigt udryddes af det herlige land, Herren vil give jer."
Det var det Ord Elias stod fast på og forlangte udført om dog ikke Israel ville omvende sig.
Elias havde fået tro på, at Gud ville give ham bønnesvar og før det skete i det synlige proklamerede Elias det for kong Akab og hele folket.
Elias indviterede til åndelig krig mellem den sande Gud og Baals profeter.
Elias havde samtidig et vækkelses budskab til Israel.
1 Konge bog. 18-21 " Elias trådte så frem for alt folket og sagde: Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider? Er Herren Gud, så hold jer til ham, og er Baal Gud, så hold jer til ham!
Men folket svarede ham ikke et ord."
Her var ikke nogen god jordbund for vækkelse.
Men det standsede ikke Elias.
Han havde overgivet sig til at føre Guds bønnesvar igennem.
Det ville blive " knald eller fald" for Elias der på bjerget.
1 Kon.18-36 " Men ved aftengrødeofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i dag, at du er Gud i Israel og jeg din tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit ord."
Vi der kender Bibelen ved at Gud svarede på Elias bøn, som var i overensstemmelse med Guds Ord!
Gud lod ild falde ned fra himlen og tændte offerbålet.
Folket omvendte sig, da de så Guds kraft.
Avgudspræsterne blev udryddet.
Der blev vækkelse i Israel.
På samme måde, som Elias bad om ulykke over et ulydigt folk, bad han senere efter folkets omvendelse om velsignelse over folket.
Himlen åbnede sig igen og regnen strømmede ned.
Det er når Guds kraft åbenbarer sig, at vi bliver sat på prøve.
Er vi for eller imod?
Men Guds kraft kan ikke åbenbare sig, hvis ikke der er en eller flere tjenere der står for Guds ansigt og tør stå frem koste hvad det vil!
Elias var ikke et overmenneske ikke særlig hellig, men lydig mod Guds Ord!
Jak. 5 17-18 " Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder. Og han bad på ny, og himmelen gav regn, og jorden lod sin afgrøde spire frem."
Jeg vil også pege på Daniel, som søgte i Jeremias bog og fandt Guds vilje med Folket og Jerusalem.
Daniel og folket var fanger i Babylon på grund af folkets ulydighed.
Dan.9 1-2 " I Darius, Ahasverus søns, første regeringsår, han, som var af medisk byrd og var blevet konge over kaldæernes rige-- i hans første regeringsår lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år."
Det var Guds profeti gennem Jeremias.
Daniel kunne jo så læne sig tilbage og vente på Guds indgriben.
De skriftkloge kunne jo så diskuterer indbyrdes hvor når og hvordan Gud skulle gøre det.
Det gjorde de sikkert også.
Men Daniel gjorde mere.
Han begyndte at bede og bekende sin og folkets synd.
Dan. 9 19-21 " Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud, thi dit navn er nævnt over din by og dit folk! Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit folk Israels synd og for Herren min Guds åsyn fremførte min forbøn for min Guds hellige bjerg, medens jeg endnu bad, kom manden Gabriel." Osv.
Medens de skriftskloge i Israel diskuterede på Elias tid og medens de skriftskloge på Daniels tid diskuterede for eller imod.
Det samme gøres i dag. De skriftkloge (religiøse ofte teologer, debatter på livet løs om bønnens autoritet, kan de dolke tjeneren gør de det, kan de lukke munden på bønne krigeren gør de det).
Da handlede Guds sande tjene
re på Guds ord!
Elias sagde:
Jeg er den eneste der er tilbage!
Så ensom følte han sig.
Hvorfor gennemførte Gud ikke sine egne profetier?
Fordi så ville folket aldrig se, at det var Gud der gennemførte.
De ville på Elias tid mene at det var Baal.
Og Gud kan ikke samarbejde med ulydige lunkne tjenere.
Han må have tjenere, hvis hjerte der er helt med ham!
Tænk sig:
Gud kan ikke gennemføre sine egne profetier uden sine sande tjenere.
Både Elias og Daniel fandt Guds vilje i skriften.
Hvad finder vi?
Hvad beder vi om.
Hvad pris vil vi betale?
Præstedømmet i Israel var Jeremias værste fjender da han profeterede Israles fangenskab i Babylon, som deres tidsbestemte straf.
De råbte:
Fred, fred og ingen fare Gud er med os.
Nåde, nåde!
Det var deres åndsindstilling.
Er det mon anderledes i dag?
Der bedes mange bønner i dag i Guds menigheder/kirker.
Ubestemte, svævende bønner, som ofte kun er en formssag. Mange beder bønner om ting de egentlig ikke ønsker.
De ønsker da slet ikke, at betale prisen for deres egne bønner. Nogle beder for at blive hørt af mennesker.
Ubestemte bønner viser, at der ingen byrde er på vore hjerter der er ikke noget der presser på.
Amos 6-1 " Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrøde folket, hvem Israels hus søger til - vers 3 :
I, som afviser ulykkesdagen og bringer urettens sæde nær."
DER BEDES IKKE MANGE ELIAS BØNNER I DAG.
DER BEDES IKKE MANGE DANIELS BØNNER I DAG.
BØNNER EFTER GUDS ORD, SOM VI OGSÅ VIL BETALE PRISEN FOR AT FÅ OPFYLDT.
BÅDE I ORD OG GERNING.
Lad os støtte op om vores tids Elias og Daniel.
Guds tjenere, som taler et klart budskab ud fra skriften.
Lad os tage dem ind i menighederne, selv om det kan give uro.
Det er kun vækkelsesuro.
Det trænger vi til!
