LINK
NÅDENS LYS NO COPYRIGHT
Husk! Læs hele afsnittet vers referer til.
Mennesket er altså fra fødslen underkastet syndens herredømme. Synden gør sig gældende ved, at menneskets viljen er bundet til det onde. Mennesket synder altså, fordi det som person allerede er syndigt. At det kræver en naturlig fødsel er selvfølgelig, fordi Jesus skal friholdes fra arvesyn
Derfor har vi brug for Jesus den nye fødsel Johannes 3
Hvis jeg er frelst, og alle mine synder er blevet tilgivet, hvorfor skulle jeg så ikke fortsætte med at synde?
Apostlen Paulus svarede på et meget lignende spørgsmål i Romerbrevet 6:1-2, ”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?” Ideen om, at en person kan ”stole på Jesus Kristus” som frelser, og så fortsætte med at leve, som han/ hun gjorde før, er helt fremmed for bibelen. I bibelen er troende blevet til nye skabninger (2. Korinther 5:17). Helligånden forandrer os, så vi ikke længere gør kødets gerninger (Galaterne 5:19-21), men i stedet skaber Åndens frugt (Galaterne 5:22-23). Kristenlivet er et forandret liv, fordi den kristne er blevet forandret.
At være kristen betyder faktisk Kristus ens.
Vi kan ikke fortjene os til en plads i Guds rige. Alt er baseret på, hvad Gud har gjort for os igennem Jesus Kristus – altså en guddommelig gerning. Enhver anden religion i verden handler om, hvad vi må gøre for at gøre os fortjent til Guds favør og tilgivelse – altså menneskelige gerninger. Enhver anden religion lærer, at vi må gøre visse ting, og stoppe med at gøre andre, visse ting, for at gøre os fortjent til Guds kærlighed og nåde, handler om tro på Jesu lærer os, at vi gør visse ting, og stopper med at gøre visse, andre ting, på grund af det, som Jesus har gjort for os.
Hvordan kan nogen, som er blevet frelst fra syndens straf, altså en evighed i fortabelsens rige, vende tilbage til sin gamle måde at leve på? Altså den måde at leve på, som dengang gjorde, at han netop havde kursen rettet mod helvede? Hvordan kan et menneske, som er blevet renset for syndens urenhed, gå tilbage til at leve i det gamle livs fordærvelse? Hvordan kan nogen som helst, som ved hvad Jesus gjorde på vores vegne, fortsætte med at leve, som om han ikke betød noget? Og hvordan kan et menneske, som har indset, at Kristus led for vore synder, fortsætte med at synde, som om disse lidelser ikke betød noget?
I Romerbrevet 6:11-15 står der, ”Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden. Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke!”
For et menneske, som i sandhed er blevet omvendt, er et fortsat liv i synd slet ikke en valgmulighed. Da vores omvendelse har resulteret i en helt ny natur, ønsker vi ikke længere at leve i synd. Ja, vi synder stadigvæk, men i stedet for at boltre os i den som før, så hader vi den nu, og ønsker at blive sat fri fra den. Ideen om, at man kan ”misbruge” Kristi offer, ved at fortsætte med at leve i synd, er simpelthen utænkeligt. Hvis en person mener, at han/ hun er blevet en kristen, men stadig ønsker at leve det gamle, syndige liv, så har han/ hun god grund til at sætte spørgsmålstegn ved sin frelse. ”Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve” (2. Korinther 13:5).
Du kan ikke blive ved med at synde, gøre de samme ting når du er født af Gud på ny. Hvis du forsætter med de ting du ved er synd er Jesus jo ikek din Herre i alle ting i dit liv.
Kan nogle kalde sig selv for kristen, Kristus ens?
Det er vigtigt at forstå, at en kristen ikke nødvendigvis er kristen, fordi han blev født i et kristent land, kultur eller hjem. Ingen i denne verden er født som naturlig kristen. Alle må fødes på ny for at være kristen. Selv om en person kan associere med eller godkende kristne principper, gør det ham ikke til en kristen. På ingen måde kan et menneske i sin egen karakterstyrke, viljestyrke, viden, evner, retfærdighedssans eller følelser, være en kristen.
At omvende sig er ikke kun et udtryk
Menneskeracen er ifølge naturen fuldstændig fordærvet af synden. Disse synder er kendte af alle menneskeracer på jorden, kristne og ikke-kristne såvel. For ud fra hjertet udgår der onde tanker, mord, utroskab, seksuel umoral, tyveri, falsk vidnesbyrd, bagvaskelse, tryllekunster, urenhed og mange flere. Alle mennesker er bundet til disse synder i større eller mindre grad. På grund af disse synder er mennesket ikke acceptabelt for Gud; vi er Guds fjender på grund af det.
En kristen er så en, der er kommet til forståelse af alvorligheden, af at være Guds fjende. For hvordan kan et menneske der lever i synd være velbehagelig for den Almægtige? Med denne forståelse har denne mand eller kvinde omvendt sig fra sit tidligere liv og blevet en kristen. Med andre ord, en kristen er en, der har omvendt sig.
“At omvende sig” er ikke kun et udtryk; det betyder virkelig noget. Vi omvender os fra det ene til noget andet. For eksempel fra uvidenhed til forståelse eller fra “at spilde tiden” til “at gøre noget nyttigt”, eller fra at elske sig selv til at elske hinanden og gøre godt imod hinanden. Så at omvende sig er at vende sig fra ondt til at gøre Guds vilje.
Der er brug for en frelser
Hjertet kender sit behov for en frelser, en der kan redde ham/hende fra denne iboende synd. Overgivelsen til Gud, eller som vi før har sagt, omvendelse, bliver en troens gerning. Tro på at Gud vil fri en person fra syndens magt, så at han kan leve et liv her på jorden, der er velbehageligt for Gud. Den person der har gjort en sådan forpligtelse er blevet en “kristen”.
Så en kristen bliver frelst fra noget—fra noget ondt til noget godt. Dette sker ikke på et øjeblik. En kristen modtager nok syndernes forladelse på et øjeblik, men det er kun begyndelsen på et konstant arbejde for frelse derefter. Efter omvendelsen bliver han lidt efter lidt frelst fra mere og mere af al den synd, der hænger så godt fast ved ham. Han vokser og gror derfor konstant i frelse.
Jesus Kristus, Guds søn, levede et liv her på jorden, der var velbehageligt for Gud. Han overvandt faktisk alle menneskelige synder i Guds kraft. Ved dette blev han vor frelser. Sådan som han levede, kan vi nu også leve i sejr over synd. Til dette formål har han givet os Helligåndens kraft, der vejleder og styrker os til at sejre over det, der stadigvæk binder os, selvom vi er kristne og har omvendt os.
Kristen i forhold til at være religiøs
Jesus sagde, “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.”
Ordet “kristen” betyder “som Kristus”, eller “at være som Kristus”. Det er derfor noget helt andet end at være religiøs. At være religiøs er det samme, som at være interesseret i religion eller at have religiøse tilbøjeligheder. Der er mange forskellige religioner og mange grader af religiøsitet, selv iblandt de der læser i bibelen. Men at være kristen betyder at følge i Jesu Kristi fodspor, og at være som han var her på jorden. Her lægges der vægt på at udføre, og ikke være hyklerisk.
Jesus sagde, “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.” Her ser vi, at vi IKKE kommer ind i himmeriget alene på den begrundelse, at Jesus Kristus, den retfærdige, døde for os. Troen på ham skal også resultere i, at vi udøver retfærdighed i vore personlige liv. Matthæusevangeliet 7:21; Andet Timotheusbrev 2;19,22.
Lever du fredeligt med synden?
1 Joh 3,9. Om hvorfor du som kristen må leve i kamp mod synden - hvis du ikke gør det, er det en afsløring af, at du slet ikke hører Jesus til.
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud (1 Joh 3,9).
Hvad nu – skal du klare at leve uden synd for at være en kristen?
Nej – du skal ikke noget som helst for at være en kristen. Skal du gøre noget for at være barn af dine forældre? Du er født til det. Nåden er for dig, som ikke magter at holde mål. En kristen er du, som har opgivet at blive god nok selv, og som ikke ved om andet, der kan frelse dig, end helt uforskyldt at få lov til at være et Guds barn på grund af Jesus. Du skal ikke klare at leve uden synd for at blive og være et Guds barn!
Er dét ikke for frit? Er dét ikke bare at give en nåde, som slår døren op på vid gab for synden? Nej!
Hvis du ved troen på Jesus er blevet et Guds barn, så er der et indre åndeligt skel mellem dig og dem, som ikke er Guds børn. I tænker forskelligt. Jeres interesser er ikke de samme. Der er ting, du elsker, som de foragter, og du hader ting, som de elsker.
Ved troen på Jesus får du nemlig del i en ny natur. Og det betyder, at en ny lyst og en ny trang er født ind i dig ved siden af den gamle.
Troen er for øvrigt ikke din egen tro, det er guds have du f¨r ved den nye fødsel, Jesus i dig du i Ham, Den Hellige Ånd i dig.
En kristen er et menneske, som snubler og falder i synd. En kristen kan endog falde dybt i synd. Men en kristen er et menneske, som lever i livsfællesskab med Jesus. Når en kristen synder, så er det med dette nye i hjertet.
I livsfællesskabet med Jesus glædes du over, at synden ikke tilregnes dig. Men falder du i synd, så gør det ondt. Synden bliver en smerte i dit liv med Jesus. Du får del i Jesu had til synden.
En kristen har stadig den gamle natur, som kan stikke hovedet frem, som ønsker at leve videre i synden. Men den nye natur, som er født ind i en kristen ved siden af den gamle natur, ønsker, at du lever Jesus nær.
Nogle tåler ikke Jesu nærhed, fordi de vil frede den gamle naturs lyst til at synde, og så glider de dermed selv ud på afstand af Jesus og væk fra ham.
Du er ikke en kristen ved at holde loven og lade være med at synde – men vil du ikke holde Guds lov, og vil du leve dit liv i overensstemmelse med synden og syndens væsen, så bliver du ikke frelst. Ikke på grund af, at du synder og ikke holder loven. Men dette liv, som du lever i fred og ro med synden, afslører bare, at du slet ikke hører Jesus til!
Du er ikke bundet til at holde loven for at være en kristen. Men der er noget andet, som du er bundet sammen med, og som du ikke kan skilles fra, så længe du er et Guds barn – og det er en ny natur med had til synden, som du får del i ved troen på Jesus.
Derfor kan en kristen ikke bare indrette sig i syndens liv. Synden bliver en smerte for ham med denne nye natur i hjertet.
Er du en kristen, Kristus ens, så er det en umulighed at leve i fredelig sameksistens med synden. Du kan ikke både leve i evangeliet og leve i dine synder.
Du, som bekender dig som kristen: Lever du med Jesus, eller lever du fredeligt med din synd?
Amen
lyd
