LINK
I Romerbrevet 10,13 står der "Enhver som påkalder Herrens navn, skal frelses." Hvad menes der her? Hvis det at påkalde Herren er det der frelser os, så har dåben med hensyn til vores frelse jo ikke den helt store betydning. Skal man da døbes for at være kristen? Er det nok "bare" at tro på Jesus?
Svar:
Ja, er det korte svar. Troen er Guds gave ved den nye fødsel, dåben føder ikke os på ny, det gør gud ved vi får Hans egen Ånd ind i os i stedet for vores gamle(Admas)ånd. Nogle siger ja tak til Jesus når de er ved at dø, nogen råber eller sukker Jesus frels mig, og det er uden de er døbt som børn eller på Bibelsk vis.
Hvordan kan et menneske kalde på et navn, de ikke tror på tro? Her tror vi at Gud gennem hele deres liv ved Den hellige Ånd har arbejdet på deres frelse, og de i forvejen har haft en tro dybt inde i dem, en længsel efter at blive kristne
Det at blive frelst ikke har noget at gøre med det, at være døbt. Det siger Jesus helt klart i Mark. 16: ”Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.” Jesu stærke ord om dåbens nødvendighed skal ses i sammenhæng med, hvad Ny Testamente ellers lærer om dåben.
Vi har én mester Jesus som er hovedlæren derefter Har vi apostlene som også lærer os, i sær Apostlen Paulus.
Jesus siger det klart.
1 tro
2 døbes
Når vi døbes, siger Bibelens Ord at vi får følgende. Fordi. Vi som Paulus underviser os om, begraver vort gamle liv. Og opstår til et helt nyt liv er det sådan. Da er det vi bekender offentlig os til Jesus og vi - får vi del i syndernes forladelse (Ap.G. 2,38)
Vi bliver ikke fødte på ny ved dåben det sker kun son Meteren Jesus fortæller os det i Joh ev kap 3. Det må være sket før dåben. Så behøvede Jesus jo slet ikke at skulle komme og dø på korset i vores sted, hvis tre håndfulde vand, eller bibelsk døb skulle frelse os. Så ville Gud havde sagt allerede ved Johannes kom og bliv døbte så er i guds børn fødte af mig Gud og så er i kristne.
Gennem vandbadet bliver vi ikke fødte på ny men, vasket rene, det er ikke dåben der tales om men Guds levende Ords vand (Tit. 3,1-8)
Vi går med Jesus ned i dåben, begraver noget som i forvejen i dødt, det gamle liv får de ved del i Jesus død og opstandelse så vi indlemmet i Kristi legeme (1. Kor.12,13).
Der ved begynder vi at dø bort fra vores gamle natur, som mange kristne der ikke er bibelsk døbte dagligt må kæmpe imod.
Dåben, den Bibelske er ydre tegn eller cymbel på vi mener det og begraver frivilligt os selv og opstår til et nyt liv, hvor vi er døde far gamle Adams natur.
Her skal vi lige nævne. Vi har altid vores frie vilje. Vi kan så vælge at leve i vort køds gamle natur eller frivilligt gå over i det nye liv, dåben gælder som en begravelse af os selv, gamle Adam er begravet har ikke mere magt over os.
Nåden og frelsen har vi allerede fået del i før dåben ved vores nye fødsel (Joh ev 3)
Som du ser. betyder det ikke, at enhver, som er døbt, også automatisk er frelst. For Jesus siger: ”Den, der tror og bliver døbt, skal blive frelst”. Ved troens nådegave ufortjent modtager vi troens Ånd Den Hellige Ånd.
Ny Testamente taler stærkt om troens nødvendighed. Men troen og dåben spilles aldrig ud mod hinanden, så man kan sige, at den ene er vigtigere end den anden. 1.Tro og 2. dåb er, ifølge Jesus ord, begge nødvendige for en kristen.
Vh Gospel for you.
