LINK
NÅDENS LYS NO COPYRIGHT’
’HUSK! LÆS/HØR HELE AFSNITTET VERS OG KAPITLER REFERER TIL
#
Hvorfor skal vi ikke fortælle ærligt om vore egne livserfaringer? Så vi kan sammen kan finde ud af hvordan vi lever?
Jeg er på ingen måder ude på at dømme nogen, med det her. Jeg er selv under uddannelse også på bønnens område. Jeg skriver kun, som tankerne nu kommer til mig. Om du føler dig ramt, vil jeg sige dig. Jeg rammes også selv. Jeg ser pludselig. Her går jeg forkert, her går det galt for min del, sådan skal jeg altså ikke længere bede og gøre.
I får ikke fordi. I beder dårligt, siger Jesus. Jeg tror, vi må få lært at bede ret, som Jesus lærer os. Det gavner intet om vi kun beder fordi, det skal vi jo ifølge Bibelen, og vi bruger en hel masse ord. Jeg kan sige, fra mit egt liv. Jeg har nogle gange bedt. Gud. Du ved det er sådan og sådan og jeg har penslet hver eneste lille detalje ud for Gud, som om Han ikke vidste det på forhånd?
Min erfaring er.
Det er bedre ikke at bruge så mange ord, og så tro på Gud giver os bønnesvar på de få ord vi bruger.
Det er kun troens bøn der frelser den syge.
Om vi ikke har vor hjerter med, i tro, når vi beder, da ligner vi hyklerne der mener de bliver hørt fordi, de har lært at bede på den måde at de bruger et bestemt toneleje, mange ord, og sætter ansigtet i bestemte folder. Vi er slemme til at bede lærte bønner som i sig selv kun er religiøs hykleri. Hvor mange gange har vi ikke været til møder, hvor vi så alle skulle bede om man, jeg har gjort det, tænker, jeg må da hellere få bedt også, og man sider og forbereder sig lidt på hvad man vil sige/bede, det på trods af man nok ved Gud kender tankerne inden de siges/bedes. Da er man øjentjener og beder, om man vil se sandheden i øjnene, fordi man ikke vil tabe ansigt overfor de andre. Når man ikke ved hvad man skal bede om i forsamlinger er det langt bedre at lade være, og så lytte til de andres bønner, på den måde bliver man nemlig opbygget i sit indre ved at høre andres troens bønner og man lærer også at selv at bede i tro.
Kan vi i grunden lære det?
Vi kan faktisk slet ikke lære at bede på rette vis, bøn bliver hurtigt til hyklerisk religiøsitet uden bønnesvar, om vi forsøger på at lære det med forstanden.
Lad dig forvandle i dit sind.
Det vi har at gøre er at bede om vort eget hjerte/sind må blive omvendt så det bliver et troens hjerte der ved, i tro at det vi beder om får vi. Igen en sindsforvandling.
Hjælp. Mine tanker løber hver deres vej.
Mange gange, når jeg vil have en bønnestund, bede og læse i Bibelen, ja så render mine tanker jo alle mulige andre veje. Det er som om jeg slet ikke rigtig kan koncentrer mig om det at bede. Jeg ved jo, jeg bør bede. Jeg skal jo være stille og erkende at Herren er Gud. Gennem stilhed og tillid skal vi styrkes. Og jeg ved jeg skal tage mine tanker til fange under lydighed af Guds Ord. Og ja, jeg har forsøgt på alle mulige forskellige tidspunkter at døgnet, det bliver det samme resultat.
Jeg har også fået undervisning om. Disse tegn skal følge de de tror, og vore liv skal bære Åndens frugter. Alt sammen under bøn i alle forhold, altid bedende i Ånden.
Her, tror jeg, du og jeg, ofte lever udenfor Åndens liv. Vi beder i os selv. Tror jo ikke tid selv på vi får et svar på bønnerne. Hvor mange har du bedt om må blive født på ny/frelst? Og så har du givet op fordi du ikke selv synes det de gjorde kunne føre til frelse? Takkede du Gud fordi, Han også vil være nådig overfor det menneske som også er skabt af Ham. Var du udholdende i troens bøn? Løftede du troens troens skjold i den situation? Blev du ved også selv om du selv mente det ikke nyttede, og vist nok bare var spild af din tid?
Vi kan kun bede ret i Ånd i Sandheden, altså i HelligÅnden.
Hvem er Sandheden?
Jesus er Vejen Sandheden og Livet. Er vi ikke i Ham. I hans Ånds liv vil vi bede udenfor Ham, og kun sige en masse ord, som hyklerne gør og mene vi bliver bønhørt fordi, vi har lært at bruge religiøse ord, vers fra Bibelen. Tror du ikke Gud kender Sit Ord til rigelighed? Har Han brug for vi præsentere det for Ham i vore bønner? Er Evangeliet, Ordet ikke beregnet til at prædike for mennesker med og selv lære af?
Noget andet er.
Vi skal bede under taksigelse. Her bruger jeg ofte at gå ud fra det i Bibelen som lige her og nu er blevet levende for mig, og har velsignet, opbygget formanet mig.
Vi kender jo til Jesus ord.
Hvor mange gange har Jesus ikke fortalt os at, vi ikke skal lade munden løbe, som hyklerne der mener de bliver hørt for deres mange ord gør? Hvor mange gange siger Jesus ikke vi ikke skal bekymre os? Og hvad gør vi så lige?
Bøn er
Sjælens åndedrag, uden bøn, dør vi altså. Vi går i stå og bliver til religiøse, der ved en hel masse om hvordan det burde være, kunne være gjort og vi ender altså i et liv som er rutinepræget kristendom. Hvor vi passer vore kirketider, passer vore læsninger i Bibelen osv. hvad vi ellers har taget til os af religiøsitetens vaner og traditioner. Bøn er ikke en noget ritual, traditionelt som vi jo endelig skal gøre, ellers er vi jo slet ikke kristne. Bøn er at leve og trække vejret, sjælens åndedræt.
For øvrigt
Forestil dig lige at. Du får en telefonopringning, vedkommende gør som vi gør når vi beder, siger en hel masse, så snart du forsøger at sige noget bliver du bare afbrudt men vedkommende siger ja men jeg mener altså sådan og så snakker vedkommende bare løs igen og lige pludselig siger vedkommende bare farvel og lægger på. Du står da og tænker. Hvad for noget, hvad ville vedkommende i grunden, jeg havde ellers også en hel del at sige men vedkommende lagde bare på. Sådan kan vi også være overfor Gud. Vi siger en masse til Ham i det vi kalder for bøn og lægger så bare på uden at lyte til Hans svar. Bare sådan et tak fordi du gad lytte, så smutter jeg igen ud til min hverdag og mit liv farvel og tak for nu. Er det at bede i Åndens fællesskab?
Vi skal leve omvendt.
Det er altså ikke for ingenting Jesus påpeger Fadervor for os gang på gang. Jeg tror, det er på høje tid vi (jeg selv inklusiv) vender om fra vor egen bøns vej og får fat på Jesu bøn. Fadervor.
Det at være en kristen er altså stadigvæk at leve et omvendt liv. Vi skal leve modsat det vi selv mener vi bør og skal, altså efter Biblens principper i Lyset på Vejen i Sandheden som er Jesus, i Hans Ånd som er HelligÅnden og ikke i vor egen sjæls liv og kød. Derfor. Nu, ender vi nu igen ved et vi ser i spejlet? Vore sind fornyelse så vi tænker og lever omvendt, modsat verdens ånden og os selv.
Kan vi da det?
Nej, jeg kan ikke selv, jeg tror på. Vi er og bliver totalt magtesløse pga. synden og vor køds/egne tankers spænden ben for Guds riges fremgang iblandt os. Har vi for øvrigt ikke læst og hørt at. Vi er døde sammen med Jesus? Kan en død mon leve, sige noget, gøre noget? Eller tror vi ikke på det vi har hørt alligevel når det kommer til stykket?
Vi ønsker, siger vi da.
At leve Gud nær må være vor lykke. Vi ønsker at lære Jesus bedre at kende. Vi ønsker at leve nærmere Gud i HelligÅnden osv. Hvad vi ellers ønsker. Men, gør vi nu alle det, når det kommer til stykket? Gør jeg det? Gør du det?
Ønsker vi virkelig at leve sammen med en Gud som er Hellig? Tror vi på en Gud der har magt til at kaste os i fortabelsen? Ja, vi siger vi tror. Men, er vi stadigvæk troende? Nej uha da, ikke noget med dommedags prædikener vel? Mange ønsker slet ikke at høre hele Evangeliet i dag. Hvad med dig og mig? Det skal ofte være så blidt som muligt, så vi ikke støder os på det. (læs lige i Lukas 12). Er Jesus altid den blide Gud? Er det den Jesus vi tror på? Og følger. Er du sikker på du virkelig har det inderlige ønske om at lære af Jesus, som er Guds Søn og er nøjagtig lige som Gud selv er det?
Jeg har nogle gange tænkt.
Gud er jo så Hellig, ren, retfærdig og jeg er jo så uren i mig selv. Jeg kan jo kun komme til Gud igennem Jesus. Så jeg beder til Jesus i stedet for til Gud. Jesus virker jo ikke så streng som Gud Han virker som om Han er lidt mildere. Jesus er jo da min ligemand i alle ting Han er jo min nye pagt mellemmand mellem Gud og mig. Det er bare ikke sandt, og rigtig at gøre sådan. Da jeg begyndte at sætte mig ind i hvad Bibelen fortæller mig om Jesus. Må jeg blankt erkende. Jeg tog fejl af Gud og Jesus. Jesus er ikke blidere end Gud Far er. Han og Far er et` Altså totalt identiske. Og Jesus ønsker også vi skal være et` i Ham i Hans Ånd. Er vi så lige det?
Hvordan er virkeligheden for dig og mig?
Det er ikke hvilke konklutioner vi kan komme til, eller hvor meget vi giver hinanden ret i af det vi siger, og måske kan blive enige om, jeg sigter til. Jeg spørger hvordan er dit personlige virkelig liv, bag ved al religiøsitet og traditioners kristendom, som vi er tilbøjelige til at leve videre i, som vore forfædre gjorde?
Skal vi virkelig til at begynde med mælk igen i stedet for fast føde?
Vi siger, vi ønsker vækkelse. Men, kan andre blive vakt til live, om vi selv snorksover og bare lever som om vi lever, når vi måske i virkeligheden slet ikke lever? Om vi er blinde kan vi altså ikke vejlede andre blinde, vi vil alle falde i grøften.
Håber med det her at nogen må få deres øjne åbnet, så de begynder på et Guds bønsliv i stedet for, et dødt religiøst bønsliv, hvor vi ikke får fordi vi beder dårligt.
