LINK
#
EKSSKER DU JESUS?
Vi tilgiver, vi elsker men vi kan ikke altid glemme det vi selv gjorde, sagde og hvad andre gjorde og sagde. Vi har en hukommelse som godt kan huske ting der er bekendt og tilviet af både mennesker og Gud. Her er det vi oplever helt konkret, Esajas 53. Det aqr vore smerter Jesus tog på sig. Vi oplever vi har fået helbredelse ved Jesu sår. Den smerte vi engang havde over det der blev sagt og gjorde, det vi selv gjorde og sagde er der ikke længer.
Min erfaring er.
Det sværest er at tilgive sig selv, når man først har tilgivet sig selv huske hukommelsen jo nogle alligevel. Her gør jeg det.
Jeg læser/hører Gud ord i sær Esajas 53 og Romerbrevet 8 er værdifuld for mig når mine tanker ind i mellem forsøger at anklage mig så jeg bliver ked af det.
Noget jeg også bruger er lovsange.
Ikke fordi. Jeg som sådan bare skal have noget andet at tænke på. Men Guds ord i sang og ord er levende og skaber det der siges og synges om.
Noget det også er enormt vigtig er. Vi, velsigner hinanden, du kan ikke rigtig velsigne andre om du i virkeligheden stadig bære på modvilje overfor dem, og ikke rigtig har tilgivet dem, ja også at vi beder Gud velsignelser ned og ind over vore egne liv.
Når du beder Gud velsigne andre sker det ofte det. Du selv begynder at ønske at gøre noget godt for dem, du bliver lige som forbundet i kærlighed med andre på den måde. Ofte vil du opleve ja men jeg gjorde jo noget godt lige pludselig står du i det.
Noget der også er virkelig godt, er at have en man kan snakke ud med om alle ting og bede sammen med. Her tror jeg det handler om at have alle ting i lyset, som jeg siger, alle ting på bordet ærligt åbent som tingene er, uden at pakke dem ind i religiøse vendinger. Her kan det godt være rigtig trættende at skulle høre på det samme igen og igen, man tænker bliver det menneske da aldrig færdig med det og det, men her må vi have stor tålmodighed og udholdenhed, lige som Jesu lærer os, og ikke bare sige, Det har vi jo snakket om, men du gjorde jo ikke sådan og sådan. Det kræver visdom forståelse stor tolerance, og total tavsheds pligt, om om man virkelig går ind og bliver en støtte person for andre.
Håber det her er med til at hjælpe nogen som måske undres over, de igen og igen kommer til at tænke på hvad de og andre gjorde engang men som er gjort op og tilgivet.
Bare lidt personlig livserfaring.
