LINK
Her er så et brev fra Polykarp.
Biskop i Smyrna.
Polykarp kendte personligt apostlen Johannes.
Polykarp led martyrdøden 86 år gammel den 23 Feb.
i år 155 ef. Kr.
Han skulle brændes på bålet.
Da de ville nagle ham fast for at han ikke skulle løbe bort, når
ilden nåede hans legeme sagde han:
Lad mig stå frit, så jeg frivilligt kan give mig hen til ilden og
bages, som når et brød bages.
Men ilden stod i en bue omkring ham og ville ikke fortære ham
og der steg en velduft ud fra ham, som røgelse fra velduftende
krydderier.
Da ilden ikke ville fortære ham beordrede man en Confector til at
dræbe ham med en kniv.
( En person der ved dyrekampe gav nådestødet til den sårede.)
Polykarp skrev:
Omgjord eders lænder ( vær beredt ) og tjen Gud i frygt og
sandhed, og lad det tomme ordkløveri og mængdens vildfarelse
fare.
Og tro på Ham, som har opvakt vor Herre, Jesus Kristus fra de
døde og givet ham ære og sæde ved sin højre hånd, hvem alt er
underlagt i himlen og på jorden.
Hvem hvert levende væsen tjener,
Ham, der kommer, som dommer over levende og døde.
Hvis blod Gud skal kræve af dem, der er ham ulydige.
Men Han som opvakte ham fra de døde, skal også opvække os.
Dersom vi gør hans vilje og vandre i hans bud og elsker det,
som han elskede.
Og afholder os fra al uretfærdighed, gerrighed, bagtalelse, falsk
vidnesbyrd og ikke betaler ondt med ondt eller skældsord med
skældsord eller næveslag med næveslag eller forbandelse med
forbandelse.
Men ihukommer det, som Herren sagde, idet han lærte:
Døm ikke, for at I ikke skal dømmes, tilgiv, så skal i tilgives, vær
barmhjertige, for at I må få barmhjertighed.
Med det samme mål, som I måler med, skal I tilmåles, salige er de
fattige og de, som lider forfølgelse for retfærdigheds skyld, thi
Himmeriges rige er deres.
Dersom vi i denne verden er ham velbehagelige, skal vi også få
del i den kommende verden, således som han har lovet os, at
opvække os fra de døde.
Og at vi, dersom vi fører vort liv hernede ham værdigt, også skal
herske med ham, såfremt vi er tro.
Lad os altså holde fast ved vort håb og ved Pantet på vor
retfærdighed, som er Jesus Kristus, der bar vore synder på sit
legeme på træet, han, som ikke har gjort synd, og der blev ikke
fundet svig i hans mund, men han led alt for os, for at vi skal leve
i ham.
Lad os da efterligne hans tålmod, og dersom vi lider for ham, så
lad os prise ham, thi dette forbillede har han givet os ved sig selv,
og vi har troet det.
Så langt Polykarp
Min kommentar:
Så mange var ordene fra en, som har kendt apostlen Johannes,
den apostel, som Jesus elskede, samtalet med ham og selv indsat
som Biskop af Apostlene.
Han fremhæver to ting:
Troen på nåden, syndernes forladelse ved Jesus på korset og et
helligt forvandlet sindelag, der ikke bagtaler, er gerrig og ikke gør
ondt med ondt osv.
Altså ingen tro uden et forvandlet liv..
Han påpeger Jesus som dommer over vort liv her på jorden.
Vi skal alle fremstilles for Kristi Domstol og bedømmes på vort
livs gerninger.
Paulus skriver:
Fil.3 10-11 " Og for at jeg må kende ham og kraften i hans
opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver
lig med ham i hans død, om jeg dog måtte nå frem til
opstandelsen fra de døde."
Denne bekendelse fra Paulus passer med Polykarps bekendelse
og med, hvad Johannes skriver om Jesu ord i sit evangelie.
Joh.12 24 - 25 " Sandelig, sandelig, siger jeg eder: hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det kun det ene korn, men hvis det dør, bærer det megen frugt. Den, som elsker sit liv, mister det, men den som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv."
Johannes, Paulus, Polykarp, så tæt på Jesus og deres budskab
2000 år efter, så alvorligt og virkeligt for os.
Vi dømmes efter det samme budskab, som de levede efter.
Paulus regnede ikke sit eget liv for noget imod det langt bedre at
kende Kristus.
Polykarp ligeså.
Hvad med os??
