LINK
Hun levede Kristus livet.
IKKE LÆNGERE JEG, MEN KRISTUS.
Her har vi noget, at lære om, hvad det vil sige,
AT LEVE KRISTUS!
Et lille udsnit af Sofie vaskekones liv.
En samtale med Pastor A. B. Simpson
Sofie siger:
Djævelen sagde:
Du kan lige så godt opgive det hele.
Det råd fulgte jeg så, men på den måde, at jeg overgav det til
Jesus!
Jeg kom til, at arbejde som vaskekone hos en præst,
og der blev min tro sat på prøve, så det forslog noget.
ja, hvad mener de, broder.
Man taler om at forbedre drankerne, men jeg tror, det bedste, der
kunne gøres, var at forbedre de kristne.
Der er så mange af dem der er ganske skimlede " kirkegårds
kristne " kalder jeg dem.
De sidder på en gravsten og græder og hyler, og de kommer
aldrig ind i Kristi opstandelsesliv.
Men det er en levende frelser, vi tilbeder, og ikke en død, og dog
nøjes de med lige at få deres synder forladt, men tænker ikke på
at komme rigtig ind i samfundet med den opstandne frelser.
Af den slags var præsten.
Men min far brugte mig til at føre ham ud i lyset.
En dag sagde han til mig:
Sofie, hvorledes kan jeg få den kraft ind i mine prædikener, som
du har, når du beder på bede møderne uden forberedelse?
Å, det er en let sag, svarede jeg.
Du skal blot praktiserer prædikenen en uge, før du holder den.
Jeg mener, du skal ugen igennem leve det, som du vil prædike
om.
Sigt så lige på målet, så vil du sikkert ramme nogen.
Du skyder alt for højt, derfor går dine prædikener over hovedet
på folk.
Sofie, sagde han, du er altid så fyldt, og jeg er ved at sulte ihjel.
Det er din egen skyld.
Gå blot hen til bordet.
Det er dækket.
Tag for dig af retterne!
Å, Sofie, sagde han, jeg ville ønske, jeg havde din udholdenhed
og ydmyghed, men mine nerver er så svækkede, jeg mangler
tålmodighed.
Ja, det kan du ikke låne af mig.
Jeg har ikke noget at undvære.
Man kan heller ikke købe det på apoteket.
Men gå hen og læs "rigtigt" i det Nye Testamente,
så får du det.
" Rigtigt", sagde han.
Hvad mener du?
Jeg læser det rigtigt.
Jeg læser det på græsk og engelsk.
( Det kendte jeg også nogen der gjorde de endte i frafald fra
enfoldigheden.. min kommentar Willy)
Nej, broder, du læser det ikke rigtigt.
Vor broder Paulus siger, at vi skal glæde os i trængslerne - glæde,
ikke græde.
Men når trængslerne kommer, så knurrer du.
Hvis du ønsker tålmodighed, så glæd dig i trængslerne.
Paulus siger, at trængslen virker udholdenhed.
Det er den måde, man får det på.
Udholdenhed giver prøvet fasthed og prøvet fasthed giver håb
og håbet gør ikke til skamme.
Se, sådan kan du klatre op af stigen til bedre erfaringer, når blot
du tager det første trin og glæder dig i stedet for at knurre.
Og hvad ydmyghed angår, så siger Peter:
" Ifør jer ydmyghed."
De klæder kan ikke fås hos nogen skrædder, men i stedet for at
se missundeligt på mig, skulle du hellere gå lige til vor Fader og
bede ham om et sæt ydmygheds klæder til dig selv.
Et lille stykke mere fra Sofie:
Sofie kom for at besøge præsten:
Da jeg kom hen imod hende, smilede hun med hele ansigtet og
sagde: O, broder omsider kom jeg da herhen.
Jeg hørte dem fortælle om denne mission, og så sagde jeg:
Fader, giv mig lov til, at gå hen og besøge denne broder!
Og i dag sagde han til mig:
Sofie, du tjente to kroner i går, dem kan du give til missionen og
prædike for broderen med det samme.
Men jeg har ingen prædiken, indvendte jeg.
Men min Fader sagde:
Du kan spadserer der ned, hvad du sparer i sporvognspenge kan
du også give til missionen.
Så vil jeg give dig prædikenen under vejs.
Så her er jeg nu og her er pengene, sagde hun til præsten.
Jeg vidste næppe hvad jeg skulle tro om hende, siger præsten.
Hun var kommet hele vejen ca. 5 km. til fods og havde givet en
hel dags fortjeneste til missionen.
Hvis hun prædikede lige så godt, som hun praktiserede sin
kristendom, så kunne jeg nok lide, at høre hende.
Jeg bød indenfor.
Ja, vedblev hun med et strålende smil på ansigtet, og jeg kunne
nu se, at det udsprang af en dyb indre fred og gav hendes ellers
meget lidt tiltalende ansigt et udtryk af hellig glæde, som gjorde,
at man ikke blev træt af at se og høre hende.
Ja, sagde hun, Gud har kaldt mig til, at skrubbe og prædike.
Jeg er født som prædikant, og da jeg var fattig, lærte jeg at
arbejde.
Jeg gør min gerning samvittighedsfuld, så folk vil gerne have mig,
men når de får mig, må de finde sig i også at få en prædiken.
Uden prædiken bliver der ikke noget arbejde.
Så skrupper jeg for Herren og prædiker for alle i huset.
Hvor jeg hører til spørger de så. -
Jeg hører til hos Jesus, og stoler på Gud i alle ting
Når jeg er arbejdsløs, siger jeg det til min Fader.
Han er det bedste arbejdsanvisnings kontor, man skal ikke betale
noget for det og behøver ikke at vente.
Hvor mange min familie består af, spørger de: Fire:
Faderen, Sønnen, Helligånden og mig.
Jeg har aldrig gået i skole.
Men da jeg blev gift, kom jeg i skole.
Da min mand forlod mig, sagde han:
Hvad vil du gøre uden mig?
Gå du blot, sagde jeg.
Jeg klarede mig, før jeg så dig.
Jeg har aldrig set ham siden, men jeg håber, at Gud vil frelse ham.
Jeg gjorde min pligt og prædikede for ham.
Og nu kan jeg prædike for andre koner, hvis mænd er løbet bort.
Hvad med klæder siger de så?
Å, mine klæder koster mig ikke noget. Jeg vasker for fruerne, og
de giver mig af deres klæder.
Hvorfor skulle jeg ikke se fin ud.
Jeg er barn af en konge.
Når jeg mangler et eller andet, siger jeg bare:
Fader, jeg vil gerne have det og det!
Og når det er godt for mig, får jeg det altid.
Ja, vi beder om mange tåbelige ting. Om vi fik dem, ville vi slet
ikke vide, hvad vi skulle bruge dem til.
Ja, tænk i tolv år bad jeg min Fader om at sende mig ud som
hedninge missionær.
Men min Fader sagde:
Hvem bor i lejligheden oven over dig?
En familie fra Sverige.
Og oven over dem?
Nogle Schweizere.
Og i baghuset nogle Italienere og et stykke derfra, nogle kinesere.
Og du har aldrig talt et ord til dem.
Så gav jeg mig straks til arbejdet, og jeg har fundet, at når vi
tager det op, som ligger nærmest for hånden, så giver Gud os
mere.
Så langt et lille indblik i Sofie vaske kones liv med Kristus.
Hilsen Sofie.
