LINK
Kristus betyder Guds salvede. Jesus er Guds Søns navn.
Hellig= tilsidesat.
De helliges Bevarelse i Troen
De hellige kan være trygge og glade i Herren Jesus, med hensyn til deres bevarelse, fordi de skal blive bevarede, selvom mange prøvelser/problemer raser, selv om Djævelen brøler, og hele verden forsøger at ødelægge Guds børn. Har de ikke en chache. Vi er sat over alt i den midlertidige verden vi er i. Ja, vi mærker raserierne, vi mærker pustet i nakken af fjendens hær når de jagter os. Men Jesus fører os i sit sejrs tog med ham i spidsen.
I, Guds hellige, tvivl ikke på jeres evige frelse, med mindre I vil undervurdere Jesu blod, og tvivl ikke på, at Gud, som har begyndt en god gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag Fil. 1, 6. Skulle ikke vi, lige så vel som Paulus, siger: Jeg er overbevist om, at intet skal kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre Rom.8?
Med mindre Djævelen kan rive, Jesus ned fra Himmelen, og viske vore navne ud af Guds livs bog, kan han ikke rive en sand troende ud af Kristi hånd, når han ikke selv falder fra. Når jeg siger en sand troende, mener jeg en sådan, som har den tro, der er virket af Gud, i sit indre. Troens ånd ved Hellig Ånden ikke et religiøst ydre uden Ånd.
Er der så meget nåde, og sådanne herlige løfter, er der så meget mere grund til at lade os trøste, der er trods alt så mange årsager til glæde midt i verdens sorger, der er så meget gemt i Jesus til os, og har han et så villigt hjerte til at give os det. Hans blødende sår har så stor kraft, at frugten deraf skulle være hele vore frelse på alle områder i vort liv. I kraft af Guds nådes gave ved Herren Jesus har vi allerede fået lod og del i alt det. Vi er allerede i det Himmelske og har fri adgang ind i det aller Helligste tempel foran Guds trone.
Jesus frelste os på trods af vi var så syndig, så trodsig, så fortvivlet onde, hvad følger så heraf ? Skal vi da ikke være hellig? Skal vi ikke nu kæmpe, i tro, stride og hengive os til ham, som har hengivet legeme og sjæl for os? Skal vi nu elske syndens lyst mere? Skal vi nu skamme os ved Guds folk, ved Jesu Kristi hellige?
Skal jeg ikke nu, „fremstille 'mine lemmer som retfærdigheds tjenere til Helliggørelse," jeg ser jo. at ,,enden er et evigt Liv" (Rom. 6). Jesus holdt intet for dyrt for os, skal vi så holde noget for dyrt for ham? Skal vi bedrøve ham med vort eget køds dårlige liv? Skal vi foragte hans råd og kærlige vejledninger, og følge vor egen vilje: På den måde, ser du, at den nye pagts gave hæver Hellighed, forpligter til Hellighed, og bringer denne pagts børn til at finde glæde deri. Intet menneske må derfor mene, at Evangeliets lære er frihed for kødet, gør de det, er det, fordi de er kødelige og ikke har smagt kraften af Jesu Kristi blod; og Ånd heller ikke har de nogensinde følt indflydelsen af Jesu Kristi kærlighed i deres hjerter. De mangler stadig den nye fødsel. (Joh Ev 3).
Måske siger du. Ak, det er alt for stort for mig. Jeg kan ikke finde ud af alt det der. Hvorfor det? Fordi. Du erkender og ser ved lovens bogstaver, du er en synder, som ikke har en eneste mulighed for at frelse dig selv. Du har brug for Jesus. Alt det er netop givet syndere/lovovertrædere, og syndere alene, der står skrevet: Da vi endnu vare kraftesløse, døde Jesus til den bestemte tid for ugudelige. Kristus er død for os, da vi endnu vare syndere. Rom 5, 6-8. Jesus er kommet til verden for at frelse syndere. 1. Tim. 1, 15. Den gang ikke nu da vi er retfærdiggjorte af tro ikke ved loven, Rom. Kap 1-3.
Ja, men jeg er en af de største Syndere.
Det er jo for de største Syndere; Paulus siger: Kristus Jesus er kommet til verden, for at frelse syndere, blandt hvilke jeg er den største.
Indvending: Ak, men mine synder er så store, at jeg ikke kan forstå hvordan, jeg skulle kunne finde barmhjertighed.
Har du nogensinde dræbt nogen ? Har du nogensinde brændt nogen af dine børn i ilden til afguderne? Har du været en troldkarl? Heks? Har du nogensinde udøvet tegns- udlæggelse eller besværgelse? Har du nogensinde forbandet og fornægtet Jesus? Selv om du måske har gjort alt det eller noget tilsvarende, er der alligevel håb om tilgivelse. Fordi, sådanne syndere har fundet tilgivelse, hvilket fremgår mange steder i Skriften, samsom 2 Krøn. 33, 1-9, sammenlignet med V. 12. 13; Ap. Gern. 19, 19. 20; 8, 22, sammenlignet med V. 9; Matth. 26, 74. 75.
Selv om jeg ikke har begået den slags synder, har jeg alligevel syndet lige så groft.
Svar: Det er ikke sandsynligt, men selv om du har, er der grund til håb for dig, fordi, du er under løftet i Joh. Ev 6, 37.
Ak, kære Ven! jeg er bange for, jeg har begået den synd, som ikke kan tilgives, og derfor er der intet håb for mig.
Svar: Ved du, hvad det er, den synd. som ikke kan tilgives, synden mod den Herlig-Ånden? Hvad består den i?
Gensvar: Den er synd mod Lyset fra Gud i et menneskes egen sjæl/indre, syndens handlinger kommer jo fra sindet.
Svar : Det er sandt, men enhver synd imod Lyset er ikke Synd imod den Hellig Ånd.
Gensvar: Mener du det.
Svar: Ja, og jeg beviser det sådan : Hvis enhver synd imod Lyset havde været den synd som ikke kan tilgives, da havde David og Peter og andre begået den synd; men selvom de syndede mod Lyset, begik de alligevel ikke den synd, husk på der var også andre synder og andre personer end dem vi læser om i Skriften. Selvfølgelig er en hver synd imod Lyset ikke synd imod den Hellig Ånd, som ikke kan tilgives.
Indvending: Men Skriften siger. Om vi synde med vilje efter at have modtaget Sandhedens erkendelse, er der intet offer mer tilbage for synden, men en frygtelig forventning til Guds evige dom, og en brændende nidkærhed. som skal fortære de genstridige.
Svar: Ved du, hvad det vil sige, at synde med vilje?
Gensvar: Hvad det er! Er det ikke den Synd, som et Menneske frivillig begår efter at være oplyst af den Hellig Ånd?
Svar: Jo, men alligevel er enhver frivillig synd, ikke synd mod den Hellig Ånd; da havde David begået den, da han bedrev hor med Batseba, og Jonas, da han flygtede fra Herren, det samme med, Salomon, da han tog så mange medhustruer. Der en synd der af en hel anden natur. Den består i, at et menneske, efter at have erkendt, at Frelsen kommer alene ved Jesu blod, samt erfaret Lyset og Kraften her af i sit indre. Det menneske kan med velviden om det. Med sit køds stadighed og vilje i trods og oprør, trampe Jesus blod under hans fødder, det blod som Jesus bletalte alle synders konsekvenser med kan et menneske vand hellige ved at nedgøre Herren Jesus og Hans blod til at være lige så lidt betydning som ethvert andet menneskes blod, og hellere sætter sin frelse på spil end det menneske vil frelses og tilgives fuldstændig ved det blod.
Det må jo ske, efter at et ban er bleven oplyst, Hebr. 6, 4. 5, han må ringeagte pagtens blod Hebr. 10, 29, med velviden om hvad han gør, 2 Pet. 2, 21, med vilje, Hebr. 10, 26 sammenlignet med V. 29, og det ikke pludselig og overilet som Peters fald, men der må være gået et stykke tid før det skete og sker, nogle tanker må være kommet ind og fæstet rod. Lige som tilfældet var med Judas; der må være en fast beslutning til aldrig at vende tilbage til de troende igen; fordi, det er umuligt for sådanne igen at kunne fornyes til omvendelse; de er fortvivlede, men genstridige, Hebr. 6.
Har du nogen sinde efter at have modtaget, åbenbarelse og himmelske oplysninger af Jesus, kunne med god viden om det, og med din vilje ringeagtet Pagtens blod og trådt Guds Søn ned med dine fødder? Er du fast beslutte på at blive ved med det hvis du er faldet?
Svar: Nej da, jeg ville ikke gøre det med vilje og hvis jeg ved bedre kunne jeg ikke drømme om at gøre sådan noget. Jeg må sige, nu, da de her ord mindede mig om alt det, at jeg virkelig ind i mellem har forfærdelige, bespottelige tanker mod Gud, Jesus og Ånden. Jeg har ofte så mange hvorfor. Og synes Gud ikke er der. Kan det ikke regnes for den synd?
Svar: Er du glad, triumfer du når du har det sådan? Finder du stor nydelse og velbehag i det, når du har det sådan?
Gensvar: Nej absolut ikke, jeg hader det når det står på, Jeg vil aldrig af med hverken Gud Jesus elelr Hellig Ånden, jeg vil ikke virkelig kunne gøre det det for alt i verden, jeg synes, jeg ryster bare ved tanken om det, om jeg virkelig kunne finde glæde og triumf i det.
Svar: Bed Gud om styrke til at kæmpe i mod, ( Læs Efeser brevet i sær kap 6.. Måske mangler du noget i din påklædning, bed Gud i føre dig den hele rustning. Og skulle du nogen sinde finde ud af, at dit ugudelige hjerte/sind, hvilket nemt kan ske, gav det mindste efter, skulle du opleve, at det gav pludselig efter for den ondskab, som findes der, og som er optændt af den onde selv. da fortvivl ikke, Fordi, Jesus har sagt. Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene, også enhver der taler et ord mod menneskesønnen skal tilgives. Det er lige som med Peter, da han faldt i fristelsen, men angrede/fortrød så bittert og helhjertet, ham skal det tilgives Matt. 12, 32.
Indvending. Jeg troede, den synd kun kunne begås meget pludselig, enten ved gudsbespottelig, tanke, handling en eller anden forfærdelig synd.
Svar: Den Synd begås i sandhed ved man virkelig vil, og er fuldstændig klar over hvad man gør, med al sin egen vilje og ondskab, eller Foragt træder Jesu dyrebare blod under fode, Hebr. 10).
Indvending. Men jeg synes alligevel, der en modstand mod Hellig Ånden og Hans gerning, som ligne den synd mod Hellig Ånden. Ford et første. Syndet mod Hellig Ånden, og der siges jo. De havde forhånet spottet nådens Ånd, for mig ser det ud som om, al modstand mod Hellig Ånden og Hans gerninger, er det samme.
Svar: Som jeg før har nævnt. Den utilgivelige synd, som nogen gør, og handler som jeg har været inde på før, har ringeagtet, med velvidenhed om det de gjorde. De har forkastet Jesu blod og kors, trampet Hans offer under fode. De har vendt sig bort fra Golgatas kors offer og alt hvad Jesus har gjort for at frelse og Hellige os ved Hans blod. Selvom det kaldes, synd mod Hellig Ånden er det det ikke al synd mod Hellig Ånden der ikke kan tilgives, ja, de er allered tilgivet også dem vi ikke lige får bekendt. Den utilgivelige synd er ikke den her synd, eller synder du spørger om. Om det virkelig var sådan ville ingen jo blive frelst, da var vi alle fortabte på vej mod evig fortabelse. At vi bliver oplyst om vore synder er ikke det samme som at være udenfor guds rækkevide og tilgivelse, det er en stor fejlagtig misforståelse af Skriften om man mener al synd mod Hellig Ånden er den synd der ikke findes tilgivelse for.
Lad os se lidt nærmere på, hvad den synd er, som ikke kan tilgives, og hvorfor den kaldes synd imod den Hellig Ånd. Det Menneske, der, som før sagt, ringeagter Jesu blod, død, retfærdighed, opstandelse og forbøn hos Faderen, ringeagter det offer, det blod, den retfærdighed, den sejr, den hvile, som Gud har alene bestemt til de Hellige i Herren Jesus. „Se det Guds Lam" eller Offer. Joh. 1, 29, „i hvem vi ved hans blod har fået forløsningen. Ef. 1,7. „At jeg kan findes i ham, nemlig i Jesu retfærdighed, i Jesu egen personlige lydighed under Faderens vilje Fil. 3, 7-10. „Ved hans opstandelse kommer retfærdiggørelse" Rom. 4, 25. At han i sin menneskelige skikkelse i Himmelen træder frem for sine hellige, er hvad Han gør nu, da han er borte fra dem, og er hele årsagen til deres helligelse og til deres bevarelse 2 Kor. 6, 7. 8; Rom 8, 33-36. Men den, der forkaster det offer og Jesu fortjeneste; som han tilbyder synderen, har forkastet ham, ved hvem alene alle det ny Testamentes løfter og den nåde, som åbenbares i det, gøres synlig og levende som kan komme os stakkels skabninger til gode. Lige så mange som Guds løfter er. Er de i Ham. Ja og amen, Gud til ære. Givet til os. 2 Kor. 1, 20. Alle Åndelige velsignelser gives os også kun os gennem ham alene Ef. 1, 3. 4.
Men den, som med vilje og ved det, med fuldstændig overlæg, ringeagter, forkaster forkaster Jesus som det menneskes frelse og ikke vil hverken høre eller vende om til Jesus, som har gjort sig selv sten hård så intet bider på det længere, det menneske begår den synd, som er uden tilgivelse for. Fordi, der er intet andet offer at frembære. Der er intet offer mere tilbage for synden, Rom. 10, 18. 26, nemlig intet andet offer end Jesu Legemes ofring den ene gang Hebr. 10, 10 og 14, sammenlignet med Vers 18 og 26. De, som derfor efter at have modtaget himmelsk og klar oplysning, forkaster Jesu legemes ofring til Frelse, korsfæster ham for anden gang og besegler uigenkaldelig deres egen fordømmelse. Det er umuligt, at de, som én gang er blevet oplyste og have smagt den himmelske gave og er blevet delagtige i den Hellig Ånd og har smagt Guds gode ord og den kommende Verdens kræfter og så falder fra, igen,kan fornyes til omvendelse, da de igen korsfæster Guds Søn og gøre ham til spot. „Hvis de falder fra, kan de ikke igen fornyes til omvendelse"; og hvorfor det? Fordi,. siger Apostelen, de korsfæster sig selv og Jesus Guds søn, ved at gøre ham til spot."
Ak, hvor elendigt har Djævelen bedraget dem. hvem han har forført til at forkaste løftet af Kristi legemes ofring den ene gang, der var til Frelse, og hvem han har narret til en ny korsfæstelse af Kristus, som uundgåeligt vil bringe med sig deres egen fordømmelse. De, som forkaster det menneske, begår den synd, som er uden tilgivelse, fordi, når de forkaster Jesus, da åbner de vejen for Gud retfærdigheds vrede som vil bryde løs over dem. De vil først stå som syndere over for den første pagt. De love som fordømmer og gør det er en fordømmelsen spagt, og der efter, som foragtere af den anden Pagt med Livet og Herligheden, trøsten, syndstilgivelse, Nåden og kærligheden, som åbenbares i det Jesus har gjort og gør i dag, da de jo forkaster Verdens Frelser, mellemmanden mellem os og Gud, betalingsmidlet, og Ypperstepræst, nemlig det menneske Kristus Jesus. Hvordan skulle et sådant menneske få sine synder tilgivet? Hvordan skulle et sådant menneske kunne få evigt liv, komme retfærdiggjort og Helliggjort i Himlen? Han forkaster jo midlet, som er Menneskesønnen, Marias Søn, og hans fortjeneste; han siger jo: Om I ikke vil tro, at jeg er Kristus, skal I opfylde loven, så I viser i følger loven, og ved den stræber efter Hellighed, gør i det skal I dø i jeres synder (Joh. 8, 24).
Sådan er den synd, siger jeg, som der ikke er tilgivelse for, at man velvidende, med vilje, og ringeagt forkaster menneskesønnens offer for alle lovovertrædelser, synden. Nu skal jeg vise jer, hvorfor det kaldes synd mod den Hellig Ånd, som der står i Matt.12, Hebr. 10, Mark. 3. De synder mod hellig Åndens åbenbare (synlige helt klare) Lys. De har før været oplyste om Evangeliets natur, om Jesu fortjeneste, til vor fred og retfærdighed. ( læs Esajas.53) de har levet i Jesu blod, i hans retfærdigheds liv, i Hans Ånds liv, de har erkendt og bekendt det, før fundet liv og trøst i og ved bekendelsen af Jesus, alligevel, til trods for det liv og oplysning, har de nu i ondskab og med foragt for deres forrige; liv og bekendelse vendt ryggen til det hele og trådt Jesu blod og korsets kraft til deres frelse under deres fødder.
