LINK
Det her er ikke en provokation mod de der betaler tiende, slet ikke. Men vi påpeger det ikke er et krav til en nytestamentlig kikkeri/menighed.
Det er ikke et krav med tiende men en ting den enkelte kan gøre frivilligt hvis man ønsker det.
De første kristne betalte ikke en fast tiende; konceptet med at betale tiende som en obligatorisk kirkeskat, der udgør en tiendedel af indkomsten eller produktionen, blev gradvist indført i Europa i middelalderen og kan ikke direkte tilskrives den tidlige kristendom, selvom der findes referencer til tiende i Det Gamle
Oprindelsen af tienden
Begrebet tiende findes allerede i Det Gamle Testamente, for eksempel da Abraham gav tiende til Melkisedek.
Udvikling af tienden:
Efter kristendommens indførelse i Europa vandt en form for tiende hurtigt indpas. Tiende var oprindeligt en afgift, der skulle dække udgifter til kirken, aflønning af præster og hjælp til de fattige.
Middelalderens indførelse af tiendebetaling:
Den første omtale af, at tiende var indført som et fast system, er fra 1135 i Danmark, og konceptet bredte sig i Europa i løbet af middelalderen.
Tiendeindtægterne blev anvendt til aflønning af præster, til bygning og vedligeholdelse af kirker, og til at afhjælpe fattigdomsproblemer, idet mange katedraler blev opført for tiendeindtægter.
Første kristne og tienden
Selvom princippet om at give en del af sin indkomst til kirken kan ses som en fortsættelse af ældre traditioner, er der ikke en direkte forbindelse mellem de første kristne og den senere, formaliserede tiendebetaling.
Senere indførelse:
Tiende som en fast, obligatorisk kirkeskat blev først indført i middelalderen, længe efter den tidlige kristendoms periode.
Tiende er langt mere end 10% det er omkring 34% som det i det gamle testamente betalte i tempelskat. Vi betaler ikke mere tempelskat. Vi giver frivilligt til menigheden efter evne eller hvad gud pålægger os.
Tiende (en skat på en tiendedel) blev oprindeligt indført af Gud i Det Gamle Testamente som en pligt for israelitterne. Praksissen begyndte, da Abraham betalte tiende til Melkizedek, og den blev forpligtet af loven givet til Moses.
I Europa blev tiende indført som en formel kirkelig afgift i middelalderen, og i Danmark blev det indført i 1100-tallet.
Oprindelse i Det Gamle Testamente
Abraham og Melkizedek:
Tiende nævnes første gang i 1. Mosebog, hvor Abraham giver tiende til kong Melkizedek.
Moses' lov:
I Det Gamle Testamente pålagde Moses israelitterne at betale tiende til Jahve af deres afgrøder og frugt.
Introduktion i den kristne kirke
Kirkemøder:
Selvom den tidlige kirke ikke havde et formaliseret tiendesystem, blev ideen om tiende diskuteret på flere kirkemøder.
Pave Hadrian I: Igen med den falske katolske verdens kirke i spidsen.
Tiende blev formelt godkendt og accepteret i den kristne kirke i 787 under pave Hadrian I.
Indførelse i Danmark
Middelalderen:
I Danmark blev en kirkeskat kaldet tiende indført omkring år 1100, som udgjorde en tiendedel af bøndernes afgrøder.
Formål:
Indtægterne fra tiende blev brugt til at aflønne præster, bygge og vedligeholde kirker og hjælpe fattige.
Reformationen:
Efter reformationen i 1536 tilfaldt bispetienden kongen, der nu var den øverste autoritet over den kirke, som tienden var blevet tildelt.
Tiendeafskaffelsen i Danmark skete som en proces, der blev afsluttet i 1918. En lov fra 1903 indførte en tvungen tiendeefføsning, der skulle gennemføres over en periode. Denne proces startede formelt i 1908 og var fuldt gennemført i 1918, hvorefter kirkeskatten blev indført i 1920.
Baggrund for afskaffelsen
Historisk praksis:
Tiende var en afgift på landbrugsproduktion, der oprindeligt gik til kirken.
Reformationen:
Efter reformationen i 1536 overgik bispernes andel af tienden til kongen.
Uvilje hos bønderne:
I løbet af 1800-tallet voksede bøndernes modvilje mod at betale tiende, hvilket førte til flere forsøg på at få den afskaffet.
Lovgivning i 1903 og 1908:
En lov fra 1903 fastsatte en tvungen tiendeafløsning, der betød, at man én gang for alle kunne betale et engangsbeløb for at slippe for fremtidig tiende. Afløsningen begyndte at blive gennemført fra 1908.
Afsluttende fase
Afslutning i 1918: Den tvungne tiendeafløsning, der startede i 1908, blev afsluttet i 1918.
Overgang til kirkeskat: Efter tiendens afskaffelse blev kirkeskatten indført i 1920, en form for beskatning til kirken, som vi kender den i dag.
Hvorfor så nogle nytestamentlige kikker stadig fastholder tiende er jo så et lidt uforståeligt spørgsmål. M;an kunne jo spørge mon de er under Mose lov eller under Jesu Kristi lov!
Når det ikke er noget de første kristne gjorde, heller ikke apostlene eller Paulus gjorde. Og alle siger de bygger på apostlenes lære med Herren esus som hovedhjørne stenen.
Jesus taler ikke om tiende, Han siger vi skal betale skat, give kejseren hvad kejserens er. Men Jesus siger ingen steder vi skal betale tiende.
Vi skal give Guds hvad Guds er, selvfølgelige gør vi det. Men der findes ikke nogen tiende kontrakter i det nye testamenter heller ikke hvad nogen har forpligtelsers erklæringer.
Gud elsker en glad giver men ikke under tvang så det bliver en lovgerning.
Hvis nogen vil give 10% eller mere er det helt i orden men de har ikke Bibelsk belæg for det er en pligt alle gør sådan.
Alle giver da selvfølgelig til Guds riges arbejde på det lokale sted i den menighed de er tilknyttet.
Hvis man elsker stedet gør man det da gerne, så det er nok til alle ting i menigheden/kirken.
De der giver tiende har ikke nogen ret til at anklage eller fordømme de der ikke gør det husk dette.
Amen
