LINK
Vi ved der står gå ud i al verden. Her kan vi godt spørge. Hvad i al verden laver så mange kristne inden døre? Hvorfor går flere ikke ud der hvor folkene er og giver den Evangeliet? Det kan godt være du skal gå ind steder du ikke bryder dig om, det kan være en beværtning, det kan være de steder hvor hjemløse, er. Det kan være alle mulige steder, som i andres øjne ikke er særlig velanset og du vil måske selv få ballade af de religiøse farisæerne, der helst ser folk komme i deres bygninger velklædte og fine helst med jakke og slips på. Er du villig?
Er du villig til at åbne dit hjem for alle mulige slags mennesker også de der ikke er fine i det udvendige?
”Og henvendt til alle sagde Jesus: ‘Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig’“ (Luk 9,23).
‘Discipel’ betyder efterfølger eller elev. Ordet discipel forekommer mere end 250 gange i Bibelen, de fleste af dem, men ikke udelukkende, i Apostlenes Gerninger.
At være en discipel aktiverer os, udfordrer sindet og kræver vores yderste i vores forhold til Gud og vores medmennesker. Uden total loyalitet mod Kristus og en accept af de krav, som hans liv og budskab stiller os overfor, er der intet discipelskab. Hvilket højere kald kunne nogen have?
”Gud tager mennesker, som de er, og uddanner dem til sin tjeneste, hvis de vil overgive sig til ham. Når Guds Ånd modtages, vil den bringe nyt liv til alle evner. Under Helligåndens vejledning udvikler det sind, der uden forbehold har viet sig til Gud, sig harmonisk og bliver styrket til at forstå og opfylde Guds krav. Den svage, ustadige karakter bliver stærk og urokkelig. En vedvarende gudsdyrkelse skaber en så nær forbindelse mellem Jesus og den pågældende, at han kommer til at ligne Jesus i sind og væsen.
Vi vil se på, hvordan Jesus kaldte dem, der kom til at følge ham, og se, hvad vi kan lære af det, som kan hjælpe os i at fortsætte det arbejde, Jesus begyndte her på jorden.
Læs Luk 5,1-11 Matt 4,18-22 Mark 1,16-20
Simon og Andreas havde slidt hele natten. Som erfarne fiskere vidste de alt om at fiske, og de vidste, hvornår man skulle holde op. En hel nats slid havde ikke givet noget resultat. Midt i deres skuffelse lød der en befaling: ”Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!“ (Luk 5,4). Simons svar afslørede hans håbløshed og smerte: ”vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord …“ (vers 5). Hvem er denne tømrer, som giver en fisker råd om, hvordan man skal fiske? Simon kunne have afvist ham; men er det muligt, at Jesu trøstende og oprigtige forkyndelse tidligere, nu havde en effekt? Og derfor svaret: ”men på dit ord“. Den første lektion i discipelskab er altså lydighed mod Kristi ord. Andreas, Johannes og Jakob fandt også snart ud af, at den resultatløse nat blev erstattet af en lys og forbløffende morgen med en imponerende fangst. Peter faldt med det samme på knæ og udbrød: ”Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand“ (vers 8). En erkendelse af Guds hellighed og vores egen syndighed er et andet vigtigt skridt i kaldet til discipelskab. Ligesom Esajas (Es 6,5) havde Peter taget de første skridt.
Tænk over miraklet, fiskernes overraskelse, Peters bekendelse og Jesus autoritet. Hvad fortæller hver enkelt af disse begivenheder om det at være en discipel?
”Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker“ (Luk 5,10). Overgangen fra at være fiskere til at blive menneskefiskere er usædvanlig. Det kræver fuldstændig overgivelse til Mesteren, erkendelse af egen syndighed og manglende evner. Det kræver, at man i tro rækker ud til Kristus for at få kraft til at gå discipelskabets ensomme og ukendte vej, og at man udviser en vedblivende tillid til Kristus og ham alene. En fiskers tilværelse er uvis og farlig med kamp mod vejr og vind og en usikker fortjeneste. En menneskefiskers liv er ikke mindre uvis; men Jesus lover: ”Frygt ikke har sine gode og dårlige oplevelser, sine glæder og udfordringer;
AMEN
