LINK
7 DANIELS BOG
HER ER HVAD PROFETEN DANIEL SÅ.
Synet om de fire dyr
v1 I babylonerkongen Belshassars første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og der gik syner gennem hans hoved, da han lå på sit leje. Bagefter skrev han drømmen ned, og således begyndte hans beretning. v2 Daniel sagde: I mit nattesyn så jeg, at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør, v3 og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. v4 Det første var som en løve, og det havde ørnevinger. Mens jeg så på det, blev dets vinger revet af, det blev løftet op fra jorden og stillet på to fødder som et menneske, og det fik et menneskehjerte. v5 Det andet dyr lignede en bjørn. Det blev rejst halvt op, og i sit gab holdt det tre ribben mellem tænderne; så blev der sagt til det: »Rejs dig, og æd meget kød!« v6 Derefter så jeg endnu et dyr; det så ud som en panter. Det havde fire fuglevinger på ryggen, og dyret havde fire hoveder, og det fik overdraget magt. v7 Derefter så jeg i nattesynet et fjerde dyr. Det var frygteligt, rædselsvækkende og meget stærkt; det havde store jerntænder, det åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne. Det var forskelligt fra alle de andre dyr, og det havde ti horn. v8 Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord. v9 Da så jeg dette:
Troner blev stillet frem,
og en gammel af dage tog sæde;
hans klæder var hvide som sne,
og håret på hans hoved var rent som uld.
Hans trone var flammer af ild,
dens hjul var luende ild.
v10 En flod af ild strømmede frem
og løb ud foran ham.
Tusind, ja tusinder tjente ham,
ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
Retten blev sat,
bøgerne blev åbnet.
v11 Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. v12 Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. v13 I nattesynerne så jeg dette:
Med himlens skyer kom en,
der så ud som en menneskesøn;
han kom hen til den gamle af dage
og blev ført frem for ham.
v14 Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
Hans herredømme er et evigt herredømme,
som ikke skal forgå,
hans kongerige
skal ikke gå til grunde.
v15 Jeg, Daniel, blev grebet af uro over dette, og de syner, der gik gennem mit hoved, slog mig med rædsel. v16 Jeg gik hen til en af dem, som stod der, og bad ham om den rette forklaring på alt dette; han gav mig tydningen: v17 At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden, v18 men den Højestes hellige skal overtage kongedømmet, og de skal beholde det i evighed og i evighedernes evighed.
v19 Så ønskede jeg at få den rette forklaring på det fjerde dyr, som var forskelligt fra alle de andre, det meget frygtelige, som havde jerntænder og kobberkløer, og som åd og knuste alt og trådte det, der var tilbage, ned med fødderne, v20 og forklaringen på de ti horn, det havde på hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de andre. v21 Mens jeg så på det, havde dette horn ført krig mod de hellige og besejret dem, v22 indtil den gamle af dage var kommet, og dommen var blevet fældet til fordel for den Højestes hellige, og den tid kom, da de hellige overtog kongedømmet.
v23 Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den. v24 De ti horn betyder, at fra dette kongerige skal fremstå ti konger. Efter dem skal der fremstå en anden, der er forskellig fra de tidligere, og han skal bringe tre konger til fald. v25 Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid. v26 Så bliver dommen fældet, og herredømmet bliver taget fra ham og ødelagt og fuldstændig tilintetgjort. v27 Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.
v28 Her ender beretningen. Mine tanker slog mig, Daniel, med stor rædsel, og mit ansigt skiftede farve. Men jeg gemte ordene i mit hjerte.
Når Gud overtager verdensherredømmet
Daniels Bog falder naturligt i to dele: en historisk og en profetisk. Kapitel 1-6 udgør den historiske del. Her hører vi blandt andet om, hvordan Daniel kommer med den første gruppe af judæere, som storkongen Nebukadnezar fører til Babylon i 605 f.Kr. I Babylon oplæres Daniel til en tjeneste ved hoffet.
Kapitel 7 indleder den profetiske del af Daniels Bog, der fortsætter helt frem til bogens afslutning i kapitel 12.
Daniels fire syner
Fra kapitel 7 er det ikke så meget begivenhederne ved hoffet, der er i centrum. Det er derimod fire store syner, som Daniel får på forskellige tidspunkter i den sidste del af sit liv.
Et af de gennemgående temaer i disse syner er Guds absolutte herredømme over verdenshistorien.
Hvert af de fire syner åbenbarer en række ting om fremtiden. Og en del af elementerne i synerne rækker så langt frem i tiden, at de også er fremtid for os.
Daniels første syn
Det første af de fire syner beskrives som »et drømmesyn« (Dan 7,1). Daniel får dette syn i 553 f.Kr., mere end 50 år efter, at han blev ført til Babylon.
Situationen er den, at grundlæggeren af det nybabylonske storrige, Nebukadnesar, for længst er død. Babylons regent er nu Belshassar, som er den sidste af Babylons konger. Han regerer, indtil Babylon lider nederlag til den persiske kong Kyros, hvormed verdenshistorien tager en ny drejning.
I begyndelsen af Belshassars regeringstid får Daniel altså det første af sine syner. Synet viser Daniel, hvordan verdenshistorien i store træk vil forløbe sig, helt fra Babylons dominans og frem mod denne verdens afslutning.
De fire dyr
Daniel ser i sit syn fire dyr: Ét dyr, der ligner en løve, ét der ligner en bjørn, ét der ser ud som en panter og så et fjerde dyr, som ikke beskrives nærmere, men som kan give associationer om en drage.
Det er tydeligt, at dette fjerde dyr adskiller sig fra de andre, og det påkalder sig derfor på en særlig måde Daniels opmærksomhed Dan 7,19.
Daniel beder om tydningen af drømmen og får at vide, at de fire dyr er fire verdensriger (Dan 7,16ff). De nævnes ikke ved navn, men beskrives ved hjælp af de fire dyr.
Helt fra oldkirkens tid har mange i kirken tolket de fire dyr på denne måde:
Løven betegner det babylonske rige, mens bjørnen er det medisk-persiske rige, der under kong Kyros afløser Babylon som verdensmagt. Panteren er et billede på det senere græske rige, som bryder frem med Alexander den Store, mens det fjerde dyr rummer beskrivelsen af det endnu senere romerske verdensrige.
Sammenhængen med Dan 2
Der er en nøje sammenhæng mellem dyrene i Dan 7 og den drøm, som Daniel ifølge Dan 2 engang havde gengivet for Nebukadnezar.
Nebukadnezar havde i sin drøm set en billedstøtte bestående af fire forskellige metaller. Hvert af disse metaller repræsenterede, ligesom de fire dyr, de fire ovennævnte verdensriger.
Når verdensrigerne skildres med forskellige billeder i Dan 2 og Dan 7, hænger det måske sammen med synsvinklen: For den hedenske kong Nebukadnesar ser verdensrigerne ud som ædle metaller, mens de for den troende Daniel mere ser ud som truende og farlige rovdyr.
Verdensrigernes endeligt
I Nebukadnezars drøm i Dan 2 knuses billedstøtten til sidst af en sten, og det afsløres, at denne sten er et billede på et rige, som Gud engang selv vil oprette, og som aldrig vil forgå (Dan 2,44-45).
I Dan 7 føjes der nye lag til denne afsløring: Det åbenbares nemlig, at det er Gud selv, der sidder på tronen i dette rige, og at han vil give magten til »en menneskesøn«, (Dan 7,9-14). Et udtryk, hvor vi – også i lyset af Ny Testamente – ikke lades i tvivl om, at der her peges tydeligt frem mod Messias. Gud vil altså overdrage sin magt til Messias.
Vi skal bemærke, at denne magt indeholder beføjelsen til at dømme verden: »Retten blev sat, bøgerne blev åbnet« (Dan 7,10).
Samtidig skal vi lægge mærke til, at magten over verden også forbindes med andre end Messias selv: »Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes hellige folk« (Dan 7,27).
De hellige »dømmer« og »regerer«
»Den Højestes helliges folk« kan være en betegnelse for to ting: Enten kan det betegne Israels folk (jf. for eksempel Dan 9,19 og 12,1, hvor »folk« tydeligvis betegner Israel). Ellers også kan det betegne de troende (jf. Dan 11,32, hvor »folk« er en betegnelse for dem, der kender Gud).
I lyset af Ny Testamente er det bedste bud, at »den Højestes hellige folk« hér betegner de troende, som altså tildeles både domsmagt (Dan 7,9-10) og regeringsmagt (Dan 7,27).
I Matt 19,28 belærer Jesus således sine disciple om, at de ved verdens genfødelse skal »dømme Israels tolv stammer«.
Paulus forudsætter på samme måde i 1 Kor 6,2, »at de hellige skal dømme verden«.
Og i Åb 20 beskrives det, hvordan nogle mennesker kommer til live og bliver »konger med Kristus«. Også her tales der – ud over kongeværdigheden – om, at disse mennesker får givet domsmagt (Åb 20,4-6).
Dan 7 og Antikrist
Dan 7 er ikke tavs om, at processen frem mod magtoverdragelsen til Messias og de hellige er præget af kamp og ufred. Der tales således blandt andet om et »horn«, der taler »store ord« (Dan 7,8.20). Det siges endda, at dette horn fører krig mod og besejrer »de hellige« (Dan 7,21).
Dette horn er et billede på en ugudelig konge, som vil forfølge Guds folk. Faktisk er kampen mod denne konge et tilbagevendende tema i Daniels fire syner (se også Dan 8.9ff; 9,27; 11,21ff; 11,31ff), og det samlede udsagn er, at der forud for Messias’ magtovertagelse vil komme en frygtelig trængselstid.
I første omgang peger disse beskrivelser på tiden omkring den hellenistiske konge, Antiokus Epifanes, som regerede fra Syrien, og som omkring år 167 f. Kr. iværksatte de frygtelige jødeforfølgelser, som man kan læse om i de apokryfe Makkabæerbøger.
Men samtidig er der ingen tvivl om, at denne Antikus Epifanes også er arketypen på fremtidens Antikrist. Således citerer Jesus i Matt 24,15 netop beskrivelserne fra Daniels Bog, når han skal forklare disciplene om de ting, der skal gå forud for hans genkomst. På samme måde bruger Johannes’ Åbenbaring nøjagtig de samme billeder som Dan 7 i sin beskrivelse af Antikrist (se for eksempel Åb 13).
Dan 7 peger altså både frem mod begivenhederne omkring Antiokus Epifanes og begivenhederne omkring endetidens Antikrist.
Daniel 7 og magtoverdragelsen
I lyset af historien og Det Nye Testamente må vi derfor forstå beskrivelserne i Dan 7 således:
For det første rummer skildringerne af de fire dyr det konkrete historiske forløb, hvor fire verdensriger afløste hinanden, indtil Guds rige med Jesus »kom nær«.
For det andet peger begivenhederne omkring det fjerde dyr endnu længere frem. Nemlig mod den tid, hvor Guds fjender endegyldigt skal besejres og dømmes, og Guds rige skal bryde synligt igennem.
Dette gennembrud betyder samtidig en magtoverdragelse til »de hellige«. Selvom Bibelen ikke åbenbarer så meget om det, så er de troende altså tiltænkt en spændende opgave i fremtiden. Ikke en opgave, som de selv kan tiltvinge sig, men en opgave som foregår i fællesskab med Kristus (Åb 20,4.6), og som vi kan imødese med stor forventning.
Som du ser5, hænger det Gamle testame og det nye testamente nøje sammen, det er vittig vi kender, det gamle testamenteres profetier , ellers er vi i risikogruppen for at fare vild.
Jesus advarer os meget kraftig om de falske profeter, i sær nu hvor vi har internet, skal vi være yders opmærksomme på Vi har samtidig mange falske evangelier der ude, hvor der lægges til og trækkes fra, så det manipuleres med folk så de tror, det er sandhedens ord og liv.
Jesus siger i Matthæus-evangeliet, kapitel 24, vers 5 og 11, At mange falske profeter vil komme og føre folk vild, og at de vil sige: Jeg er Messias. Disse falske profeter vil udføre tegn og undere for at vildlede, selv de udvalgte, hvis det var muligt.
Jesus taler om tegn på sin genkomst og verdens ende i Matthæus 24.
Han advarer sine disciple om, at mange falske profeter vil opstå og forsøge at narre dem. Disse falske profeter vil hævde at være Kristus eller Messias, eller de er de eneste der virkelig har hele sandheden, de eneste sande kristne i dag, og vil forsøge at vildlede ved at udføre mirakler. Nogen har endda forkastet fortabelsens rige, korset har de gjort til en pælefæstnining, Jesus er set med deres øjne bare en åndeskabnining etc. Det har lavet deres helt egen falske bibel, nogen har bygget på falske profetier som kom fra falske profeters vranglære og mene hvis alle kristne ikke gør som de, overholder hele det gale testamentes lov krav her under Sabbatten, eller spise mad de anser for urent, kommer de ikke i Himmelen.
Jesus understreger, at hans genkomst vil være åbenbar og som lynet, der lyser fra øst til vest. Ikke usynligt, hemmeligt som nogle af de falske påstår.
Jesus advarer sine, om ikke at lade sig narre af falske profeter eller deres mirakler.
Han opfordrer dem til at være årvågne og ikke tro på rygter om, at han er her eller der, men at vente på hans åbenlyse komme.
Den sande Messias' komme vil være så åbenbar, at ingen vil være i tvivl.
Falske profeter vil føre mange mennesker vild og ind i trængsler og død.
Mange vil falde fra troen og forråde hinanden på grund af de falske profeters vildledning.
Guds udvalgte vil dog blive samlet ved hans genkomst. Det er de 1400 jøder.
Amen
lyd
https://t.me/Freegospelinternational/9450
