LINK
Fil.3-18 ” som jeg mange gange har sagt jer og nu igen siger med tårer:
mange vandrer som fjender af Kristi kors."
Vandre er at leve.
Hvem er det?
Kan nogen i menigheden være fjender af Kristi kors? ja, og de er med til bide/forhindre Guds Ånd i at virke frit, de klager altid, debatterer altid med et min det nu også er sandt etc.
Paulus skrev jo til menigheden. Han mente ikke mennesker ude i verden, som ikke kendte til Kristi kors betydning. DE ude i verden hverken forstår Evangeliet, ser profetierne, eller hører og ser Gu
Det er til os i menigheden/kirken i dag der bygger på apostlens lære der tales til.
Han mente menigheden i Filippi. ller menigheden der hvor du er tilknyttet i dag.
Det var den første by i Europa, hvor Paulus grundlagde en menighed. Han kom dertil på sin anden missionsrejse sammen med profeten Silas og Apostlen Timoteus og lægen Lukas. ca. år 52 ef. Kristus.
Filippi menigheden havde et særligt kærlighedsforhold til Paulus. Det viste de ved at underholde ham økonomisk i hans tjeneste.’
Fil.4 15-16
I ved det også selv, filippere! at i evangeliets første tider, da jeg var rejst fra Makedonien, var I den eneste menighed, der havde regnskab med mig over "givet og modtaget". Thi endog medens jeg var i Thessalonika, sendte I mig både een og to gange, hvad jeg trængte til.
På sin tredje missionsrejse gæstede han igen Filippi.
Brevet her er skrevet under hans fangenskab i Rom omkring år 64 ef. Kristus.
Også under fangenskabet sendte Filippi Menighedens gave til Paulus. De glemte ikke deres gamle apostel. Hvad med os i dag, glemmer vi de gale der stadig er i menigheden?
Fil.4 18-19
Herved anerkender jeg modtagelsen af alt! Nu har jeg overflod, jeg har fuldt op, efter at jeg gennem Epafroditus har modtaget jeres gave, " en liflig duft" et kærkomment offer, velbehageligt for Gud. Så skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til.
Epafroditus var en anset mand fra Filippi, som de havde sendt med gaven til Paulus i fængslet i Rom.
Da Epafroditus rejste tilbage til menigheden i Filippi fik han brevet med fra Paulus.
Brevets tanker er nok fremkommet ved samtaler med Epafroditus om menighedens tilstand og selvfølgelig Paulus fornemmelse i Helligånden.
Paulus var ikke en mand der gik på akkord med sandheden heller ikke om de gav ham kærlighedsgaver.
Paulus elskede denne menighed.
Fil.1-8 " Gud er mit vidne, at jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed."¨ Men hans kærlighed udmøntede sig i at forkynde sandheden uden personaleledelse. Sådan var Guds tjener apostlen Paulus.
Er det sådan vi er som tjenere i dag? Ef.4-15" Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i eet og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv."
Paulus kærlighed til menighederne havde altså forbindelse med hans forkyndelse af sandheden at gøre. Ikke bare følelser for dem. Helt praktiske ting også i ders hjem udenfor bygningen skulle kærligheden liv funge
Han forkyndte sandhedens lære, men han forkyndte mere. Han forkyndte lige ind i deres personlige forhold. Mange af jer vandrer, som fjender af Kristi kors. Han gørlige som nogen i dag. Han pakkede ikke tingene ind i det de kalder for brugervenligt evangelium og liv.
Palus blev som snaddens forkyndere også sladret om forladt ensom af stort set alle, alligevel havde Paulus nogle få edda unge der blev hos ham, sådan sker der også i dag for dem der er i sandhedens liv og og ord,
Korset betyder jo forsoning, retfærdighed, fred med Gud, helliggørelse. Alt dette som en gave, en nåde fra Gud i Kristus. Kan nogen da være imod det? Nej, men korset er også mere. Og det er her Paulus kommer ind. Korset vil gøre al vor egen retfærdighed, vor egen hellighed, vore egne gode gerninger til intet. al den humaniske såkaldte kærlighed er inte ved kortes liv.
Paulus bruger eksempel fra sin egen åndelige erfaring. Fil.3 7-9 Det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab. Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for affald, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen."
Gør alle kristne det i dag? Nej mange er bundet til deres jordiske ting og i sær pengene, de er bange for de selv skulle blive fattige etc.
Tænk hvis alle kristne gav bare 10% ville de rikek være nogen fattige på jorden mere. Så rige er mange kristne i dag men hvad bruges midlerne til, du kan jo spørge dig selv.
Havde Filipperne mistet denne tro, så de var gået tilbage i egne gerninger og derigennem villet fortjene sig til frelsen og helliggørelsen. Altså regne mere med sig selv og mindre, hvad de var i Kristus. Vi tror det. Derfor skriver Paulus, at de var blevet fjender af korset. Paulus skriver jo, at han kun regner sig retfærdig ved troen og ikke ved noget fra ham selv. ¨
ALT FRA HAM SELV REGNER HAN FOR AFFALD FOR, AT HAN KAN FÅ KRISTUS I EJE. ALT, MINE VENNER
Paulus prøver ikke at leve op til noget. MEN IND I NOGET! Nemlig ind i Kristus Jesus. Det han er i Kristus.
Hvordan kan da nogen være fjender af dette vidunderlige kors og så i en menighed, som er oprettet på en sådan forkyndelse?
Jo, korset vil tilintetgøre synden.
kORSET ACCEPTER IKEK ET ANDERLEDES EVAMGELIUM OG LIV.
Korset betyder døden for synden og død over det selviske liv. Der hvor det prædikes, der vil der opstå modstand mod korsets evangelium. Her vil man opdage, at Herrens ejendomsfolk vil blive mindre end man troede. Der vil kun blive en rest også ud af hedningefolkets menigheder. Men det tog Paulus ingen hensyn til i sin forkyndelse. De som var fjender af korset ville også blive fjender af Paulus og hans forkyndelse. Men uden denne forkyndelse ville de ikke kunne modtage Guds frelse i Kristus ville de forsætte i deres egen religiøsitet og ikke nå frem til opstandelsen fra de døde. ¨
Det lyder alvorligt.
Kan de miste opstandelsen, hvis de ikke forstår, hvad det vil sige at være i Kristus? Paulus regnede alt sit eget for tab. Han indregnede sig i Kristus, at findes i ham ikke med sin egen retfærdighed og godhed, men med Guds tildelte retfærdighed modtaget ved troen alene. fil.3 10-11 for at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver lig med ham i hans død, om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen fra de døde." Det er det liv, som vi her forkynder, kunne Paulus skrive, som er det sande korsliv. Kristus er blevet mit liv. Jeg regner ikke mit gamle liv for noget. Det var dette Kristusliv der nu havde ført ham i fængsel i Rom. Han levede ikke mere sit eget liv, men Kristus med de konsekvenser det nu måtte have. Paulus så, at det liv og disse konsekvenser ville Filipperne ikke betale. I vandrer, som fjender af Kristi kors. Fil3 18-19 " Som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer: mange vandre som fjender af Kristi kors, de ender i fortabelse, bugen er deres gud, og de sætter en ære i deres skam, jordbundne som de er af sind."
Som jeg ofte har sagt jer. Det var altså ikke første gang Paulus havde påpeget dette problem i Fillipper menigheden. De levede sig selv til behag. De lod kødet leve og satte en ære i det. De lod ikke Kristus og hans arbejde komme først. Uanset de elskede Paulus og sendte ham midler og gaver i kærlighed, så "hørte" de ikke efter når Paulus forkyndte dem sandhedens vej til frelse. De bedrøvede deres apostel, så han sad i fængslet og græd over dem. Fil.4- "Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer."
Mange siger jo, i dag har vi ikke apostle som betyder udsendte, det er bare ikke sandt men apostlen har ikke altid frit taleret i dag, de får besked på vi er brugervenlige her, du kan kun sige det og det, og du har kun så og så mange minutter til det.
Paulus er også vores apostel, så lad os studerer hans skrifter. Se efter hans liv og forståelse af måden, at leve Kristus på.
SÅ VIL FREDENS GUD VÆRE MED OS.
æs/hør venligt heel brevet referer til, det er kun omkring 600 åeFil.3-18 ” som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer:
mange vandrer som fjender af Kristi kors."
Hvem er det?
Kan nogen i menigheden være fjender af Kristi kors?
Paulus skrev jo til menigheden. Han mente ikke mennesker ude i verden, som ikke kendte til Kristi kors betydning.
Han mente menigheden i Filippi.
Det var den første by i Europa, hvor Paulus grundlagde en menighed. Han kom dertil på sin anden missionsrejse sammen med profeten Silas og Apostlen Timoteus og lægen Lukas. ca. år 52 ef. Kristus.
Filippi menigheden havde et særligt kærlighedsforhold til Paulus. Det viste de ved at underholde ham økonomisk i hans tjeneste.’
Fil.4 15-16
I ved det også selv, filippere! at i evangeliets første tider, da jeg var rejst fra Makedonien, var I den eneste menighed, der havde regnskab med mig over "givet og modtaget". Thi endog medens jeg var i Thessalonika, sendte I mig både een og to gange, hvad jeg trængte til.
På sin tredje missionsrejse gæstede han igen Filippi.
Brevet her er skrevet under hans fangenskab i Rom omkring år 64 ef. Kristus.
Også under fangenskabet sendte Filippimenigheden gave til Paulus. De glemte ikke deres gamle apostel.
Fil.4 18-19
Herved anerkender jeg modtagelsen af alt! Nu har jeg overflod, jeg har fuldt op, efter at jeg gennem Epafroditus har modtaget jeres gave, " en liflig duft" et kærkomment offer, velbehageligt for Gud. Så skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til.
Epafroditus var en anset mand fra Filippi, som de havde sendt med gaven til Paulus i fængslet i Rom.
Da Epafroditus rejste tilbage til menigheden i Filippi fik han brevet med fra Paulus.
Brevets tanker er nok fremkommet ved samtaler med Epafroditus om menighedens tilstand og selvfølgelig Paulus fornemmelse i Helligånden.
Paulus var ikke en mand der gik på akkord med sandheden heller ikke om de gav ham kærligheds gaver.
Paulus elskede denne menighed.
Fil.1-8 " Gud er mit vidne, at jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed."¨
Men hans kærlighed udmøntede sig i at forkynde sandheden uden personaleledelse.
Sådan var Guds tjener apostlen Paulus.
Ef.4-15
" Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i eet og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv."
Paulus kærlighed til menighederne havde altså forbindelse med hans forkyndelse af sandheden at gøre. Ikke bare følelser for dem.
Han forkyndte sandhedens lære, men han forkyndte mere. Han forkyndte lige ind i deres personlige forhold. Mange af jer vandrer, som fjender af Kristi kors.
Korset betyder jo forsoning, retfærdighed, fred med Gud, helliggørelse. Alt dette som en gave, en nåde fra Gud i Kristus.
Kan nogen da være imod dette?
Nej, men korset er også mere. Og det er her Paulus kommer ind. Korset vil gøre al vor egen retfærdighed, vor egen hellighed, vore egne gode gerninger til intet.
Paulus bruger eksempel fra sin egen åndelige erfaring.
Fil.3 7-9
" Men det, der engang var mig fordele, det har jeg for Kristi skyld lært at regne for tab. Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen."
Havde Filipperne mistet denne tro, så de var gået tilbage i egne gerninger og derigennem villet fortjene sig til frelsen og helliggørelsen. Altså regne mere med sig selv og mindre, hvad de var i Kristus. Vi tror det.
Derfor skriver Paulus, at de var blevet fjender af korset. Paulus skriver jo, at han kun regner sig retfærdig ved troen og ikke ved noget fra ham selv. ¨
ALT FRA HAM SELV REGNER HAN FOR SKARN FOR, AT HAN KAN FÅ KRISTUS I EJE.
Paulus prøver ikke at leve op til noget. MEN IND I NOGET! Nemlig ind i Kristus Jesus. Det han er i Kristus.
Hvordan kan da nogen være fjender af dette vidunderlige kors og så i en menighed, som er oprettet på en sådan forkyndelse?
Jo, korset vil tilintetgøre synden.
Korset betyder døden for synden og død over det selviske liv.
Der hvor det prædikes, der vil der opstå modstand mod korsets evangelium.
Her vil man opdage, at Herrens ejendomsfolk vil blive mindre end man troede.
Men det tog Paulus ingen hensyn til i sin forkyndelse.
De som var fjender af korset ville også blive fjender af Paulus og hans forkyndelse. Men uden denne forkyndelse ville de ikke kunne modtage Guds frelse i Kristus.
Så ville de forsætte i deres egen religiøsitet og ikke nå frem til opstandelsen fra de døde. ¨
Det lyder alvorligt.
Kan de miste opstandelsen, hvis de ikke forstår, hvad det vil sige at være i Kristus? Paulus regnede alt sit eget for tab. Han indregnede sig i Kristus, at findes i ham ikke med sin egen retfærdighed og godhed, men med Guds tildelte retfærdighed modtaget ved troen alene.
Fil.3 10-11
" for at jeg må kende ham og kraften i hans opstandelse og fællesskabet med ham i hans lidelser, så jeg bliver lig med ham i hans død, om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen fra de døde."
Det er dette liv, som vi her forkynder, kunne Paulus skrive, som er det sande korsliv. Kristus er blevet mit liv. Jeg regner ikke mit gamle liv for noget. Det var dette Kristusliv der nu havde ført ham i fængsel i Rom. Han levede ikke mere sit eget liv, men Kristus med de konsekvenser det nu måtte have. Paulus så, at det liv og disse konsekvenser ville Filipperne ikke betale. I vandrer, som fjender af Kristi kors.
Fil3 18-19
" Som jeg ofte har sagt jer og nu igen siger med tårer: mange vandre som fjender af Kristi kors, de ender i fortabelse, bugen er deres gud, og de sætter en ære i deres skam, jordbundne som de er af sind."
Som jeg ofte har sagt jer. Det var altså ikke første gang Paulus havde påpeget dette problem i Fillipper menigheden. De levede sig selv til behag. De lod kødet leve og satte en ære i det. De lod ikke Kristus og hans arbejde komme først. Uanset de elskede Paulus og sendte ham midler og gaver i kærlighed, så "hørte" de ikke efter når Paulus forkyndte dem sandhedens vej til frelse. De bedrøvede deres apostel, så han sad i fængslet og græd over dem.
Fil.4-9
"Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer."
Paulus er også vores apostel, så lad os studerer hans skrifter.
Se efter hans liv og forståelse af måden, at leve Kristus på.
SÅ VIL FREDENS GUD VÆRE MED OS.
Amen
Amen
