LINK
dette studie er lidt andersledes end de andre, der er mere en prædiken ud fra 1 kor 13.
1 Mos 3,15
Løftet Det gode og det onde er i konflikt. Afslutningen på den åndelige krig bliver et voldeligt sammenstød.
Ordet nāgaʿ kan betyde ”røre“, men også ”slå“ og ”ramme“, hvilket højst sandsynligt er betydningen her. Når slangen ”rammer“ menneskets fod, kan det have dødelig udgang for mennesket (gift).
Men det er også fatalt for slangen, når ”kvindens sæd“ rammer dens hoved.
Som kristne læsere tolker vi dette som en reference til Jesus. Han er ”sæden“, eller ”frøet“ , og han besejrer det onde og giver også denne sejr til sit folk (Gal 3,16; Rom 16,20; 1 Kor 15,56-57). Åb 1,1-8
Begyndelsen eller afslutningen?
”For tiden er nær,“ skriver Johannes (vers 3).
Hele Johannes’ Åbenbaring drejer sig om forventningen om Jesu Kristi komme, dommen over det onde og genoprettelsen af Eden. Det hele formidles med sætninger fra Det Gamle Testamente. Jesus er Menneskesønnen, der kommer ”med himlens skyer“ (Dan 7,13) for at etablere et evigt rige, et rige, der allerede er begyndt med menigheden, som han gennem sit blod har gjort til et kongerige af præster (vers 6). Åb 22
Aktivt liv i evigheden?
På Bibelens første sider findes beskrivelsen af et paradis. På Bibelens sidste sider ser vi paradiset igen. Det er kommet tilbage som en ny begyndelse. En flod strømmer igen fra Gud, ligesom i 1 Mos 2,10: ”I Eden udsprang en f lod, der vandede haven.“ Livets træ bærer frugt på ny, og træets blade er ”til lægedom for folkeslagene“.
Folkene og skaberværket skal altså kureres og helbredes. Guds tjenere skal ”tjene ham“ og tilmed ”herske som konger“ (som menneskene i begyndelsen, se 1 Mos 1,26-28). 58Matt 25,31-46
Enden er nær i alle de lignelser og formaninger, som Jesus giver i Matt 24-25.
Et oplagt spørgsmål til læseren er, hvad der er vigtigst at fokusere på og prioritere, når enden er nær?
I Matt 24,12 advarer Jesus: ”Fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste.“ Buddet om næstekærlighed er lige så relevant, når enden nærmer sig, som det var før. Lovløshed og koldhjertethed er de store farer i trængslen, og i dommen vil det blive gjort klart, hvem der var på hvilken side.
Det afgørende punkt er derfor ikke korrekt teologi og doktrin, men det liv, der blev levet:
Hvordan var vi sammen med ”disse mindste“? På dette grundlag beslutter Menneskesønnen, hvem der skal ”herske“ i Guds kommende rige.
Eftertanke
Bibelen fortæller os, at vi fra begyndelsen har været involveret i en åndelig kamp mellem det gode og det onde, at der er sat ”fjendskab“ mellem os og Satan. Er det en nyttig filosofi at leve efter? Er det meningen med livet?
Hvordan ser livet ud, når denne kamp er overstået?
Overvej, at beskrivelserne fra Johannes’ Åbenbaring er symbolske:
Hvordan adskiller livet i Guds kommende verden sig fra det liv, som mennesket oprindeligt levede i Guds nærvær?
Er der noget i dit nuværende liv, som du forestiller dig, at du vil miste?
Hvad vil du vinde i stedet? Hvordan er det kommende liv i Guds verden anderledes end dit nuværende liv?
Hvordan bliver det at ”regere som konger“ med Kristus i den kommende verden?
Hvordan tror du, denne opgave vil være, når synden er væk? Hvordan kan vi leve med forventningen om den kommende verden?
Hvilken effekt har forventningen på det liv, vi lever nu i en verden med sygdom og konflikt? Er det muligt at forberede sig på livet i Guds rige – og hvordan?
Syder nøje guds Ord. Bliv du i Ordet lys inde i Jesus så er du tryk.
Læs hele 1 kor 13 få lys over dette vi her har delt
