LINK
1
12 HEBRÆERNE
Livet under Guds faderlige opdragelse
v1 Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, v2 idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. v3 Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.
v4 Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod, v5 og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner:Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham; v6 for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af.
v7 For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far? v8 Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte børn og ikke sønner. v9 Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem; må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet? v10 For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed. v11 Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. v12 Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, v13 og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.
v14 Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. v15 Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den, v16 og at ingen er troløs og vanhellig som Esau, der for et eneste måltid mad solgte sin førstefødselsret. v17 For I ved, at da han senere ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget, og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det.
Advarsel mod forhærdelse
v18 Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm v19 og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, v20 fordi de ikke kunne bære befalingen: »Selv et dyr, der rører ved bjerget, skal stenes;« v21 og synet var så frygteligt, at Moses sagde: »Jeg er forfærdet og skælver.« v22 Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling v23 og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, v24 til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels. v25 Se til, at I ikke beder jer fri for ham, der taler; for når de ikke slap godt fra at bede sig fri for ham, der talte guddomsord på jorden, så kan vi det endnu mindre, hvis vi vender os fra ham, der taler fra himlene. v26 Dengang fik hans røst jorden til at skælve, men nu har han givet et løfte, der lyder: »Endnu én gang vil jeg få ikke blot jorden, men også himlen til at skælve.« v27 Udtrykket »endnu én gang« viser, at de ting, som kan rokkes, fordi de er skabt, skal forvandles, for at de ting, som ikke kan rokkes, skal bestå. v28 Lad os derfor takke for, at vi får et rige, der ikke kan rokkes, og med tak tjene Gud, som det er hans vilje, i gudsfrygt og ærefrygt. v29 For vor Gud er en fortærende ild.
Hebræerne 12:1-11
Løb løbet med udholdenhed
Gud disciplinerer sine sønner
Løb løbet med udholdenhed
Krydshenvisninger
Vers om udholdenhed:
Romerne 5:3-4 – Ikke alene det, men vi roser os også af vore lidelser, fordi vi ved, at lidelse fremkalder udholdenhed; udholdenhed, karakter; og karakter, håb.
Kolossenserne 1:11 - At blive styrket med al magt efter hans herlige magt, så du kan have stor udholdenhed og tålmodighed.
Romerne 12:12 – Vær glad i håbet, tålmodig i trængsel, trofast i bøn.
Jakob 5:11 – Som du ved, regner vi som velsignede dem, der har holdt ud. Du har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvad Herren til sidst bragte i stand. Herren er fuld af medfølelse og barmhjertighed.
Romerne 15:5 - Må Gud, som giver udholdenhed og opmuntring, give jer den samme holdning til hinanden, som Kristus Jesus havde.
Derfor
Hebræerbrevet 12:1-2 er meget populære vers. De er ofte udenad. Når vi husker individuelle vers, er et resultat, at vi ofte overser sammenhængen. I denne passage er sammenhængen med det, vi har studeret i Hebræerbrevet 11, meget vigtig. Hebræerbrevet 11 lægger grunden. Forfatteren opmuntrer sit publikum med eksempler på trofaste troende. Derefter udfordrer han dem til at tage de gode erfaringer fra de Gamle Testamentes helgener til sig og skride fremad i deres egen vandring med Herren.
Så stor en sky af vidner
Alle de hellige i Hebræerbrevet 11 er gået ud af denne verden. De efterlader deres arv af tro og Guds nåde. De kan eller kan ikke aktivt "vidne" os fra himlen, men dette er ikke hovedpointen. Hovedpointen er, at deres gode eksempler skal anspore os. Deres liv viste, at det ikke var umuligt at møde prøvelser og modgang i denne verden og overvinde dem ved tro. Hebræerbrevet 11 viste os, at de ikke var "supertroende", fordi de aldrig syndede, men at de var trofaste troende, som valgte at have tro på Gud, selv når det ikke var let.
Læg enhver hæftelse til side – En hæftelse er ikke nødvendigvis en synd. I et løb er en byrde noget, der bremser en atlet.
I den rigtige situation kunne de betragtes som gode ting. Men de er unødvendige. De bremser ham og belaster ham. Vi skal huske, at vi også er i et kapløb. Vores liv er kort. Det er meningsløst, men vi har et formål og et mål. Vi bør altid holde vores mål foran os. Tillad ikke "gode" ting at holde dig fra det bedste. Tillad ikke noget, der distraherer dig fra det, du ved, at Gud vil have dig til at gøre. Det er meget nemt at fylde vores tidsplaner med ting, der ikke er de mest produktive. Nogle gange er vi nødt til at evaluere og overveje, hvilke aktiviteter vi måske skal skære fra, så vi kan være mest produktive. Vi bør også være villige til at sige "nej", til tider, hvis folk beder os om at gøre ting, der kan belaste os.
2
Hvilken slags ting skal du sige "nej" til? Kan du fortælle, hvornår du måske har følt dig presset til at sige "ja", men burde have givet et "nej" svar?
Og synden, som så let indvikler os
Dette aspekt er let at forstå. Synd er lusket. Det er så nemt at begynde at tolerere det. Synd bygger en mur op mellem os og Gud og forhindrer os i at være effektive i vores tjeneste for ham. Vær hurtig til at erkende synd og omvende dig fra den. Lad os løbe med udholdenhed – Kristenlivet er ikke en sprint, men et maraton. Hver af de hellige i Hebræerbrevet 11 stod over for mange udfordringer, prøvelser og fristelser. Nogle gange snublede de undervejs, men de rejste sig igen og til sidst afsluttede de løbet. Desværre er der mange bekendende troende, der falder fra. Det er sjældent at se troende tjene Gud trofast gennem hele deres liv. Statistik fortæller os, at de fleste kristne arbejdere (præster eller missionærer) forlader tjenesten på et tidspunkt (det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke afslutter den kristne race, men det er en påmindelse om, at det er svært at blive ved med at blive ved). Hvordan kan vi få mere udholdenhed? Hvordan kan vi møde prøvelser triumferende?
At rette vores øjne på Jesus
Dette vers har svaret. Vi skulle ikke være som Peter, der tog øjnene fra Jesus, da han gik på vandet og så de brusende bølger omkring ham. På det tidspunkt vaklede hans tro, og han begyndte at synke. Det samme vil ske for os, hvis vi begynder at fokusere på omstændighederne og verden omkring os i stedet for på Jesus. På hvilke praktiske måder kan vi rette blikket mod Jesus hver dag?
Jesus er vores eksempel
Han fuldender vores tro. Men før vi overhovedet blev født ind i denne verden, udlevede han allerede det perfekte eksempel på udholdenhed. Under hele sin tjeneste blev han tvivlet, hånet, hånet, udfordret og forfulgt. Til sidst blev han dømt og dømt til døden, den mest skamfulde, ydmygende og smertefulde død, man kan forestille sig. Han udholdt alt dette. Hvorfor? For den glæde, der ligger foran ham. Han gjorde det på grund af belønningen/resultatet for enden af tunnelen. Hvad henviser det til? Denne passage siger ikke, men jeg tror, det var til hans brud. Du hører måske en brudgom sige, at han ville gøre alt for at blive gift med sin brud.
Jakob var sådan. Han var villig til at arbejde 14 år for Rachel. Kirken er Kristi brud. Jesu død forløste os til sig selv. Vores frelse var værdig nok til, at Jesus ville stå over for enhver indignation og lidelse til sin opgave, indtil han opnåede vores frelse. Efter at han havde fuldført det, satte han sig ved Guds højre hånd. Hvilket eksempel!
Vers 3. Vi bør overveje dette eksempel. Vi bør tænke over det og meditere over det. Hvad bør vi gøre på grund af Jesu eksempel? Vi bør ikke blive trætte eller miste modet. Vi bør holde ud. Er der noget, du ved, at Gud kalder dig til at gøre, men måske bliver du træt eller mister modet over det? Hvad skal du gøre i lyset af denne passage?
3
Gud disciplinerer sine sønner
Vers om disciplin:
Ordsprogene 12:1 - Den, der elsker tugt, elsker viden, men den, der hader irettesættelse, er dum. Ordsprogene 6:23 - For denne befaling er en lampe, denne lære er et lys, og irettesættelse og belæring er vejen til livet, Ordsprogene 13:1 – En klog søn følger sin fars anvisning, men en spotter reagerer ikke på irettesættelser.
Vers om forfølgelse:
2 Timoteus 3:12 - Faktisk vil enhver, der ønsker at leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt Filipperne 1:29 - For det er givet jer på Kristi vegne, ikke blot at tro på ham, men også at lide for ham. Romerne 8:18 – Jeg mener, at vores nuværende lidelser ikke er værd at sammenligne med den herlighed, der vil blive åbenbaret i os. Jeremias 29:11-14 – I dette skriftsted lærer vi formålet med disciplin, som er at genoprette os til Herren.
Vers 4 – Ingen af dem, der læste Hebræerbrevet 12, havde endnu givet deres liv (blevet martyrdøden) for deres tro. De havde ikke betalt den ultimative pris eller blevet testet med den ultimative test endnu. Hvis de hellige i Hebræerbrevet 11 kunne holde ud til enden, nogle til det punkt at give deres liv for deres tro, skulle vi også.
Vers 5-6 – Nogle af hans læsere havde glemt Guds tugt. Måske blev de overraskede over at se konsekvenserne af synd. Måske var de blevet lært, at troen på Gud garanterede et liv med sundhed, rigdom og lykke. Mange troende i dag har også glemt eller ignoreret dette. Måske går de i en kirke, der fokuserer på Guds kærlighed, barmhjertighed, nåde og tilgivelse. Allerede i begyndelsen af sin undervisning om disciplin minder forfatteren os dog først om, at motivationen for disciplin er kærlighed. At lære om Guds disciplin er ikke uforeneligt med undervisning om Guds kærlighed. Det viser os snarere et andet aspekt af Guds kærlighed og dybden af hans kærlighed.
Den måske vigtigste formaning for os i disse vers er: "Tag ikke let på Herrens tugt." Vi skal ikke smide det til side. Ordsprogenes Bog advarer os om, at tåber ikke lytter til instruktion eller tager imod irettesættelse. Den kloge person vil tage disciplin fra Herren til sig og ændre deres adfærd. Samtidig fortæller det os, at vi ikke skal besvime, når vi står over for det. Vi skal ikke falde under det eller give op. Vi bør ikke blive overrasket, når vi møder disciplin. I stedet for at besvime (dvs. jeg kan ikke holde det ud! Jeg orker ikke mere!), bør vi tage det som en påmindelse om, at vi er hans søn og rette op på det problem, der skal behandles.
De prøvelser, vi står over for, kan være disciplin fra Gud – Det ser ud til, at vers 7 indikerer, at den lidelse, som disse troende stod over for, var disciplin fra Gud. Disciplin kan have to betydninger. Man er "straf med henblik på irettesættelse" mod en, der har syndet. Den anden er ligesom træning. (dvs. Han er meget disciplineret. Han står op hver morgen kl. 05.00 for at svømme.) Forældre kan disciplinere deres børn i begge aspekter. Så disse lidelser kan have været et direkte resultat af deres synd, eller måske falder de ind under den mere generelle kategori af prøvelser, som Gud brugte til at træne dem til at udholde og styrke deres tro.
Hvilken søn er der, som hans far ikke tugter? – Hovedtanken i denne passage er ikke at lære forældre at disciplinere deres børn. Dette er imidlertid en sekundær anvendelse af denne passage. Denne sætning indebærer, at alle forældre BØR gøre dette. På det tidspunkt i historien gjorde nok de fleste af dem. Implikationen er klar. Se Efeserne 6:4. Hvis forældre elsker deres børn, skal de disciplinere dem. Hvorfor er det kærligt AT disciplinere, når verden i disse dage siger, at dette er ukærligt? En grund til ikke at disciplinere er, at det ikke er praktisk, eller at forælderen ikke nyder det. Det smerter forælderen følelsesmæssigt. I bund og grund er det nemmere at lade være. Kærlighed er villig til at gøre det nødvendige, uanset hvor svært, ubelejligt og til gavn for andre.
Vers 8 – Dette vers fortæller os, at hvis vi aldrig bliver disciplineret af Gud, så tilhører vi ham ikke.
Vers 9a – Dette vers antyder, at børn vil respektere forældre, der trofast disciplinerer dem. Verden er bange for, at disciplinering af børn vil skade forældrenes forhold til dem, at det vil skabe en mur af vrede. Men dette er ikke sandt. Børn vil have en følelse af sikkerhed, når de kender grænserne, og disse grænser håndhæves konsekvent. De vil se deres forældres kærlighed gennem den måde, de disciplinerer, selv når de i deres kød ikke vil. Jeg kan sige af personlig erfaring, at jeg er glad for, at mine forældre disciplinerede mig, og at det aldrig har arret mit forhold til dem det mindste.
Vers 9b – Denne sætning viser os, hvordan vi skal anvende denne passage. Vi må underkaste os Gud. Det betyder, at vi skal acceptere irettesættelse fra ham og underkaste os hans autoritet fra vores hjerter. Hele denne passage viser os klart et aspekt af vores forhold til Gud. Ja, Jesus kaldte sine disciple venner. Ja, Gud besvarer vores bønner. Men han er ikke en magtfuld julemand på himlen. Han er ikke vores kæreste. Han er vores autoritet. Vi skal underkaste os ham og respektere ham af hjertet.
4
Vers 10-11 – Disse vers fortæller os formålet med disciplin. Guds disciplin er ikke straffende. Målet er ikke at skamme os (som faderen, der skriger i sit barns ansigt eller moderen, der hænger et skilt "Jeg er en tyv, tro mig ikke, fordi jeg stjal"-skilt fra hendes børns hals og derefter fortæller ham at stå op på gadehjørnet). Målet er ikke at såre os. Målet er ikke at søge hævn. Målet er ikke at være et udløb for vrede (som faderen, der vredt slår sit barn og derefter "føler sig bedre", efter at hans vrede er sluppet over på hans barn). Målet er korrektion.
Dette punkt kan ikke overvurderes. For forældre betyder det, at disciplin skal kombineres med klar undervisning og rettet mod hjertet, ikke den ydre adfærd. For os er denne undervisning en trøst. Det minder os om, at Gud ikke disciplinerer os, fordi det føles godt, eller fordi han nyder det. Det er altid til vores bedste, så vi bliver mere og mere hellige.
Diskuter vers 11 – At opleve eller give disciplin er ikke sjovt. Det er hårdt og trist. Men det bærer frugt. Det retter op. Det opnår sit formål, da det ændrer folks hjerter og liv. Læg mærke til ordet "uddannet". Dette er en kontinuerlig proces og ikke en "en og færdig."
Hvilke ansøgninger kan vi lave ud fra dette? På hvilke måder disciplinerer Gud os? Hvordan skal forældre anvende dette? Hvad skal vi gøre, når vi står over for lidelser eller prøvelser, der kan være disciplin fra Gud?
5
Hebræerne 12:12-29
Genskab de svage, omvend dig fra synd, og stræb efter helliggørelse
Kontrast mellem den gamle og den nye pagt
Modtag Guds advarsel og deltag fuldt ud i hans rige
Genopret de svage, omvend dig fra synd og stræb efter helliggørelse
Vers om Esau: 1 Mosebog 25:33 - Men Jakob sagde: "Sværg mig først." Så han svor ham en ed og solgte sin førstefødselsret til Jakob. 1 Mosebog 27:41 – Esau nærede nag til Jakob på grund af den velsignelse, hans far havde givet ham. Han sagde til sig selv: "Sorgens dage over min far er nær; så slår jeg min bror Jakob ihjel.”
Vers om helliggørelse:
2 Timoteus 2:21 – De, der renser sig fra sidstnævnte, vil være redskaber til særlige formål, helligede, nyttige for Mesteren og forberedte til at udføre enhver god gerning. 1 Thessalonikerbrev 5:23 - Må Gud selv, fredens Gud, hellige dig hele vejen igennem. Må hele din ånd, sjæl og legeme holdes ulastelig ved vor Herre Jesu Kristi komme. Johannes 17:17 – Hellig dem ved sandheden; dit ord er sandhed.
Romerbrevet 6:6 - For vi ved, at vort gamle jeg blev korsfæstet med ham, for at det legeme, der styres af synden, skulle blive tilintetgjort, for at vi ikke længere skulle være syndens trælle.
At vide, at Gud disciplinerer dem, der synder, burde motivere os til handling. Disciplin er godt. Det viser os, at vi er Guds børn. Det er designet til at rette os. Men hvis vi ikke synder, så er der intet behov for korrektion og ingen grund til at opleve den sorg, der er forbundet med disciplin. Hvis vi allerede har syndet, ville det være bedre at omvende os hurtigt, så vi ikke behøver at forblive under Guds hånd af disciplin længe.
Vers 12-13 omtaler vores åndelige liv i billedsprog som vores krop. Hænder, knæ, fødder, lemmer, led. Jeg tror, at disse refererer til ethvert område af vores liv, der har et problem og skal rettes. Se slutningen af vers 13, som siger, "men bliv hellere helbredt." Målet med disciplin er korrektion og genoprettelse. Vi bør tage de nødvendige skridt for at rette op på vores synd og omvende os, så vi bliver genoprettet i vores forhold til Gud. Det betyder, at vi adresserer synd i alle aspekter af vores liv.
Vers 14 – Jagt efter fred og helliggørelse. Dette vers viser os et nøglepunkt i dette kapitel. Vi skal tage advarslerne om disciplin til os. Det betyder, at retningen i vores liv skal ændres. Her fortæller den os, at vi skal stræbe efter fred med alle mennesker. Dette sker ikke naturligt. Vi skal gøre en indsats og tage initiativ. Hvordan? Måske betyder det, at du ringer til en gammel ven og undskylder for en tidligere fejl. Måske betyder det at give slip på noget modvilje og tilgive nogen, der gjorde os forkert. Ud over vores forhold til andre opfordrer forfatteren os til at forfølge et tættere, helligere forhold til Gud ved at blive helliggjort. Selvom Gud er den, der helliggør os, er vi ikke en tredjeparts tilskuer. Vi er snarere en deltager. Det er vores ansvar at reagere på Åndens overbevisning og ledelse ved at udrydde synd i vores hjerter. Vær ikke tilfreds med det niveau, du er på nu i din vandring med Gud. Skub altid fremad for at søge at vokse tættere og tættere på ham og blive mere og mere som ham.
Guds nåde er helt gratis. Vi kunne aldrig fortjene det. Han leder ikke efter en værdig modtager, da ingen af os er værdige. Det er ikke det, det betyder. Jeg tror, at det betyder, at vi som modtagere af Guds nåde er kaldet til en høj levestandard. Vi skal leve vores liv værdigt til dette høje kald.
Husker du Jesu lignelse om perlerne og svinene? Nogle mennesker behandler Guds nåde som grisene behandlede perler. De kaster nåden til side uden en anden tanke. De udnytter det eller tager det for givet. At gøre dette er meget farligt. Ved at kaste Guds nåde til side kunne et frø af bitterhed tage fat, som så kunne vokse og sprede sig, indtil det rammer mange i kirken. Blandt de hebraiske læsere var der en del, som stadig var på hegnet om Kristus. De var blevet undervist om Jesus, men de havde endnu ikke givet deres liv til ham. Gud udstrakte sit tilbud om nåde til dem, og de var nødt til oprigtigt at tage imod det i stedet for at lege med det.
Forfatteren giver Esau som et eksempel på en, der ikke satte pris på Guds velsignelser i sit liv. Han forkastede sin egen førstefødselsret. Han levede for øjeblikket uden at tænke på fremtiden. Hans gud var hans mave. Hans kødelige begær drev ham. Senere fortrød han det, men det var for sent. Dette vers er en påmindelse om, at mange kan føle fortrydelse eller sorg over deres tidligere beslutninger (inklusive beslutninger om at afvise Gud), men det vil normalt ikke føre til sand omvendelse.
Som vi lærte i Hebræerbrevet 6, er det umuligt for dem, der har været udsat for Guds nåde og delt i de velsignelser, som hans folk modtager, men endelig afviser Guds tilbud om nåde, at forny dem igen til omvendelse. Det ser ud til, at Esau faldt i denne kategori. Advarslen er ikke at antage Guds nåde. Tro ikke, at du vil omvende dig eller følge Gud senere, en dag i fremtiden. Synd skal der ikke rodes med. Omvend dig straks. Tjen Gud og søg Gud i dag, ikke i morgen, for i morgen kan være for sent.
6
Kontrast mellem den gamle og den nye pagt
Israel ved Sinai-bjerget:2. Mosebog 19-20 – Her ser vi den historiske beretning om Israel ved Sinajbjerget. Femte Mosebog 4:20-24 - Men hvad angår dig, tog Herren dig og førte dig ud af jernsmelteovnen, ud af Ægypten for at være hans arvefolk, som du nu er. Herren blev vred på mig på grund af dig, og han svor højtideligt, at jeg ikke ville gå over Jordan og komme ind i det gode land, som Herren din Gud giver dig som din arv. Jeg vil dø i dette land; Jeg vil ikke krydse Jordan; men du er ved at gå over og tage det gode land i besiddelse. Pas på ikke at glemme Herren din Guds pagt, som han sluttede med dig; lav ikke jer selv et afgudsbillede i skikkelse af noget, som Herren jeres Gud har forbudt. For Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkær Gud.
Vers om Jesus, vor formidler:
1 Timoteus 2:5 - For der er én Gud og én mægler mellem Gud og Romerne 8:34 - Hvem er så den, der fordømmer? Ingen. Kristus Jesus, der døde – mere end det, som blev oprejst til live – er ved Guds højre hånd og går også i forbøn for os.
Denne del af Skriften står i kontrast til den gamle og den nye pagt. Husk, at et af hovedtemaerne i Hebræerbrevet er Jesu overlegenhed. Et bevis på det er, at den pagt, som han formidlede, er bedre end den gamle pagt. Disse vers viser nogle af måderne, hvorpå den Nye Pagt er overlegen.
Vers 18-21 – Se krydshenvisninger ovenfor. Forfatteren beskriver en virkelig begivenhed, da Gud steg ned på Sinai-bjerget. Folk måtte ikke træde fod på bjerget, ellers ville de dø. Guds tilstedeværelse blev overskygget af en storm og forkyndt af et trompetkald. Det var en skræmmende oplevelse. Hvorfor? Guds kraft og hellighed var fantastisk. Det var så fantastisk, at folk ville have det til at stoppe. De kunne ikke holde det ud. De bad senere om, at kun Moses skulle henvende sig til Gud, så de ikke skulle opleve dette igen. Dette viser afstanden mellem mennesket og Gud på det tidspunkt. Guds kraft og hellighed blev understreget for at minde folk om deres synd og deres desperate utilstrækkelighed til at løse dette problem på egen hånd.
Vers 22-24 – Dette Zion-bjerg refererer ikke til det faktiske bjerg i Israel. Det henviser snarere mere generelt til Guds rige. Specifikt viser det en anden måde, som Gud behandler troende på i Det Nye Testamentes tid (i modsætning til den måde, Gud behandlede dem på i Det Gamle Testamentes tid, som vist, da han gav dem loven ved Sinaibjerget).
7
Modtag Guds advarsel og deltag fuldt ud i hans rige
Vers om at have den rette frygt for Gud:
Matthæus 10:28 - Vær ikke bange for dem, der dræber kroppen, men ikke kan dræbe sjælen. Vær hellere bange for ham, der kan ødelægge både sjæl og krop i helvede. Matthæus 24:37-39 – Som det var i Noas dage, sådan vil det være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden spiste og drak folk, giftede sig og giftede sig, indtil den dag, Noa gik ind i arken; og de vidste intet om, hvad der ville ske, før syndfloden kom og tog dem alle bort. Sådan vil det være ved Menneskesønnens komme.
Ezekiel 3:17-19 – "Menneskesøn, jeg har sat dig til vægter for Israels folk; så hør det ord, jeg taler, og giv dem advarsel fra mig. Når jeg siger til en ugudelig: 'Du skal visselig dø', og du ikke advarer dem eller taler for at afskrække dem fra deres onde veje for at redde deres liv, så skal den ugudelige dø for deres synd, og jeg vil holde dig ansvarlig for deres blod. Men hvis du advarer den ugudelige, og de ikke vender om fra deres ugudelighed eller fra deres onde veje, skal de dø for deres synd; men du vil have reddet dig selv.
Advarslen (vers 25) – Hebræerbrevet er fyldt med advarsler. Dette fortæller os ikke at afvise Gud. Hvad er det modsatte af dette? At underkaste os ham fuldstændigt.
Israelitterne i ørkenen så Guds mirakler. De oplevede dem. De blev helbredt af ham, frelst af ham, befriet af ham. De blev undervist af ham. De oplevede velsignelserne ved at være hans folk hver eneste dag (modtage manna) under deres tid i ørkenen. Alligevel havde de ikke sand tro. Ved konstant at tvivle på Gud gjorde de oprør mod ham. Gud advarede dem igen og igen, og de agtede ham ikke. Resultatet var, at hele generationen (undtagen Josua og Kaleb) mødte deres tidlige død i ørkenen uden Gud.
Vi har gavn af endnu mere undervisning, end de gør. Vi kan se Guds plan, som den er blevet åbenbaret gennem historien. Nu kan vi se tilbage på Kristi død og opstandelse, da Bibelen allerede er fuldendt. Flere profeter, lærere og apostle er kommet. Trofaste helgeners liv er blevet nedskrevet til vores fordel. Hvad betyder alt dette for os? Det betyder, at vi er uden undskyldning. Hvis vi ikke underkaster os Gud nu efter alle de muligheder, han har givet os, vil vi være mere skyldige end ødemarksjøderne.
Vers 28-29 – Vi har så meget at være taknemmelige for. Alle troende er en del af et varigt rige, som aldrig vil blive rystet eller besejret. Jordiske riger opstår og falder, men Guds rige består for evigt. I stedet for at antage Guds nåde, bør hans nåde fylde vores hjerter med taknemmelighed. Denne taknemmelighed burde være som en brønd, der springer op i vores hjerter hele tiden. Hans nåde burde motivere os til at tjene ham af hele vores hjerte. Vi bør ikke glemme, hvilken slags Gud vi tjener. Han er en stor Gud, fantastisk i kraft, hellighed og pragt. Husk fra den første del af Hebræerbrevet 12, at vi er i et kapløb.
Vi må give hver eneste ounce af styrke, som vi har til ham. Vi bør tjene ham af hele vores hjerte, sjæl og styrke. Han fortjener det.
Hvad ønsker Gud, at du skal anvende i den kommende uge? Vær specifik!
Krydshenvisning:
Sl 104. Sl 90,2. Jer 32,17. Joh 1,1. ApG 17,24. Rom 4,17. Kol 1,16. Hebr 11,3. Åb 4,11
