LINK
Hvad er kirken egentlig for noget?
FREE GOSPEL FELLOWSHIP ITERNATIONAL svarer
Kirke betyder menighed som betyder en samling af mennesker omkring noget de er fælles om, i dag kaldes mange ting mennesker generelt er sammen om, forening.
For os Jesus troende betyder kirke.
Når mange hører ordet ”kirke” i dag, så tænker de på en bygning. Dette er ikke en bibelsk forståelse af kirken. Ordet ”kirke” (menighed) kommer fra det græske ord ekklesia, som defineres som ”forsamling” eller ”de kaldede ud.” Ordet ”kirke” handler i bund og grund ikke om en bygning, men om mennesker. Det er ironisk, at mennesker, når de bliver spurgt om hvilken kirke de kommer i, så identificerer de ofte dette med en bygning. I Romerne 16:5 står der: ”Hils også menigheden i deres hus” (Romerne 16:5). Paulus henviser til menigheden i deres hus – ikke en kirkebygning, men en samling af troende.
Kirken er Kristi legeme, og han er hovedet for kirken. I Efeserne 1:22-23 står der: ”Alt har han lagt under hans fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.” Kristi legeme består af samtlige mennesker der har troet på Jesus Kristus, lige siden pinsedagen (ApG kapitel 2) og indtil Kristi genkomst. Kristi legeme består af to aspekter:
1) Den universelle kirke består af alle, der har et personligt forhold til Jesus Kristus. ”For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke” (1. Korinther 12:13). Dette vers fortæller os, at enhver som tror er blevet en del af Kristi legeme, og har modtaget Kristi Ånd som bevis herpå. Guds universelle kirke/ menighed består af alle dem, der er blevet frelst ved tro på Jesus Kristus.
2) Den lokale menighed beskrives i Galaterne 1:1-2: Fra Paulus, apostel.. og alle brødrene, der er hos mig.” Her kan vi læse, at der fandtes mange menigheder i provinsen i Galatien – vi kan kalde dem for lokale kirker/ menigheder. En baptistisk, luthersk, katolsk kirke, etc., er ikke et udtryk for kirken, altså den universelle kirke – men i stedet et udtryk for den lokale kirke/ menighed, og dermed en lokal gruppe troende. Den universelle kirke består af alle dem, der tilhører Kristus, og som har sat deres lid til ham for at blive frelst. Disse medlemmer af den universelle kirke bør have fællesskab og blive opbygget i en lokal kirke/ menighed.
For at opsummere, så er kirken ikke en bygning eller en kirkeretning. Ifølge bibelen er kirken det samme som Kristi legeme – altså alle dem, der har sat deres lid til Kristus for at blive frelst (Johannes 3:16; 1. Korinther 12:13). Lokale kirker/ menigheder er samlinger af medlemmer af den universelle kirke. Den lokale kirke/ menighed er det sted, hvor medlemmer af den universelle kirke fuldt ud kan benytte sig af de hovedprincipper, som vi finder i 1. Korinther 12: opmuntring, undervisning, og opbyggelse af hinanden i kundskaben og nåden om Herren Jesus Kristus.
Hvad er forskellen på den universelle kirke, og den lokale kirke?
Svar
For at forstå forskellen på den lokale kirke og den universelle kirke, så må vi først have en basal definition af begge. Den lokale kirke består af en gruppe af mennesker, som tror på Jesus Kristus, som mødes på et bestemt sted regelmæssigt. Den universelle kirke består af troende på Jesus Kristus på verdensplan. Begrebet kirke, kommer af mindst to andre ord. Et af ordene har at gøre med at mødes sammen, eller ”forsamling” (1. Thessaloniker 2:14; 2. Thessaloniker 1:1). Dette ord har at gøre med Guds værk i at frelse og helliggøre troende som dem, der er ”kaldet ud.” Når Ordet kirke findes i den engelske bibel, er det dette ord der bruges. Det andet ord handler om ejerskab, og betyder bogstaveligt talt, ”at tilhøre Herren.” Det er dette ord, som bliver translittereret til det faktiske ord, ”kirke.” Det græske ord bruges kun to gange i det nye testamente, og bliver aldrig brugt direkte som et navn for kirken (1. Korinther 11:20; Åbenbaringen 1:10).
En lokal kirke defineres normalt som en lokal menighed bestående af alle dem, som bekender deres tro på og troskab mod Kristus. Oftest bliver det græske ord, ekklesia, brugt i forbindelse med den lokale menighed (1. Thessaloniker 1:1; 1. Korinther 4:17; 2. Korinther 11:8). Der findes ikke nødvendigvis bare én specifik, lokal kirke i et bestemt område. Der findes mange lokale kirker i større byer.
Den universelle kirke er det navn, som den verdensomspændende kirke har fået. I dette tilfælde handler ideen om kirken ikke så meget om forsamlingen/ menigheden, men snarere om dem som den består af. Kirken er kirken, også når den ikke holder et officielt møde. I Apostlenes Gerninger kapitel 8 og vers 3, kan man se at kirken også er kirken når man er hjemme. Når man læser den faktiske tekst i Apostlenes Gerninger 9:31, så kan man læse at King James bibelen (én af de officielle, engelske bibeloversættelser), når den bruger udtrykket kirkerne, faktisk burde bruge ordet kirke i ental, som beskriver den universelle kirke, og ikke bare de lokale kirker. Nogle ville måske beskrive den universelle kirke som den usynlige kirke. Vær forsigtig med at gøre dette. Den universelle kirke bliver aldrig beskrevet i Skriften som usynlig, og det var helt sikkert heller ikke meningen, at den skulle være usynlig. Her er nogle flere vers, der taler om den universelle kirke: (1. Korinther 12:28; 15:9; Matthæus 16:18; Efeserne 1:22-23; Kolossenserne 1:18).
Nej, det er ikke et krav for alle kristne at være medlem af en bestemt menighed eller kirke, men det er stærkt anbefalet. Mens forholdet til Jesus er det afgørende for frelse, har menigheden en central rolle i at støtte og udleve troenUddybning:
Bibelsk perspektiv:
Mange kristne henviser til Bibelen, hvor der tales om at være en del af Kristi legeme, hvilket antyder et fællesskab. Menigheden tilbyder et fællesskab, hvor man kan vokse i troen, modtage undervisning, og dele livet med andre kristne.
Praktisk betydning:
At være en del af en menighed giver mulighed for at deltage i gudstjenester, studiekredse, sociale arrangementer og andre aktiviteter, der kan styrke den enkeltes tro og give et fællesskab.
Individuel tro:
Selvom menighedsfællesskabet er vigtigt, er det i sidste ende den enkeltes personlige forhold til Jesus, der afgør frelsen. Nogle kristne kan have svært ved at finde en menighed, der passer til deres behov, eller kan opleve menighedslivet som en hindring for deres tro.
Fleksibilitet:
Der er forskellige typer af menigheder og kirkesamfund, og det er vigtigt at finde et sted, hvor man kan føle sig hjemme og som passer til ens tro. Nogle vælger måske at deltage i flere forskellige menigheder eller aktiviteter, mens andre foretrækker at være mere isoleret.
Vigtigt at huske:
Det er individuelt, hvordan man vælger at udleve sin kristne tro, og der er ikke én rigtig vej for alle. Men fællesskabet og støtten fra andre kristne kan være en stor hjælp på troens vej.
Hvad betyder det, når man tilhører en menighed?
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam. Altså betegner ordet de mennesker der kommer i den givne kirke eller moské. Man kan i dag kalde det en foreniniining also for os klristene er det et fælles mødested et fælleshus/bygnining men ve er de levende stene.
Ja, en husmenighed kan betragtes som en type kirke, men en meget mindre og mere intim form for kirke. En husmenighed er en kristen menighed, der mødes i private hjem i stedet for i en traditionel kirkebygning. De følger ofte den samme form som de første kristne, der samledes i private hjem i Bibelen. Her er nogle kendetegn ved en husmenighed:
Mindre og mere intim: I stedet for en stor kirkesal mødes man i et privat hjem, hvilket skaber en mere intim og tryg atmosfære.
Uformel: Gudstjenesterne er ofte mere uformelle og fleksible end i traditionelle kirker.
Fællesskab: Der er fokus på fællesskab, samvær og personlige relationer.
Bibellæsning og bøn: Centrale elementer i gudstjenesten er bibellæsning, bøn og lovsang.
Uden lønnet præst: Ofte er der ikke en lønnet præst tilknyttet, og der er ingen udgifter til en kirkebygning.
Bibelsk oprindelse: Husmenighederne følger den tidlige kristne tradition, hvor man samledes i private hjem.
Selvom en husmenighed ikke har en kirkebygning, er den en kirke i betydningen en forsamling af troende, der samles for at dyrke deres tro og praktisere deres kristne fællesskab.
En husmenighed/fællesskab er lige so meget en del af den unverselle menighed med Jesus som hovedet som en større kirkebygnining/menighed, de same funktioner i et husfællesskab kan sagten være fuld aktiv der med tjensrer aopstle nåde gaver som i en større kirke.
Bibelen fortæller os, at vi må gå i kirke, så vi kan tilbede Gud med andre troende, og blive undervist i hans Ord for at vokse åndeligt set (ApG 2:42; Hebræerne 10:25). Kirken er det sted, hvor troende kan vise hinanden kærlighed (1. Johannes 4:12), opmuntre hinanden (Hebræerne 3:13), ”give agt” på hinanden (Hebræerne 10:24), ære hinanden (Romerne 12:10), og vise hinanden mildhed og barmhjertighed (Efeserne 4:32).
Når en person tror på Jesus Kristus for at blive frelst, så bliver han/ hun en del af Kristi legeme (1. Korinther 12:27). Hvis kirkens legeme skal fungere ordentligt, så må alle legemets ”lemmer” være tilstede (1. Korinther 12:14-20). Ligeledes vil en troende aldrig opnå en fuld, åndelig modenhed, uden andre troendes hjælp og opmuntring (1. Korinther 12:21-26). At gå i kirke, deltage i kirken, og have fællesskab med andre troende bør derfor være en vigtig del af enhver troendes liv. Det er ikke noget ”krav”, at man kommer i kirke hver uge, men når man tilhører Kristus burde man have en længsel efter at tilbede Gud, modtage hans Ord og have fællesskab med andre troende.Hvad siger bibelen om kirkevækst?
Svar
Selvom bibelen ikke specifikt taler om kirkevækst, så ligger princippet om kirkevækst i den forståelse, som Jesus gav, da han sagde: ”på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den” (Matthæus 16:18). Paulus bekræftede at kirkens grundvold var Jesus Kristus (1. Korinther 3:11). Jesus Kristus er også menighedens hoved (Efeserne 1:18-23) og menighedens liv (Johannes 10:10). Når det nu er sagt, så er det vigtigt at huske på, at ”vækst” er et relativt begreb. Der findes forskellige former for vækst, og nogle af dem har ingenting med tal at gøre.
En kirke kan være levende og i vækst selvom antallet af medlemmer/ kirkegængere er uforandret. Hvis de i kirken vokser i nåden og kundskaben om Herren Jesus, og underkaster sig hans vilje for deres liv, både individuelt og korporativt, så oplever den kirke sand vækst. Samtidigt kan en kirke opleve nye medlemmer ugentligt, have høje tal, og stadig være åndeligt stagnerende.
Enhver slags vækst følger et bestemt mønster. Ligesom med en voksende organisme, så har den lokale kirke dem, som planter frøet (evangelisterne), dem, der vander planten (hyrder/ lærere), og andre som bruger deres åndelige gaver, så dem i den lokale kirke kan vokse. Men læg mærke til, at det er Gud som giver væksten (1. Korinther 3:7). De som planter og vander vil hver især modtage deres egen belønning ifølge deres arbejde (1. Korinther 3:8).
Der må være balance mellem plantningen og vandingen af en lokal kirke, for at den kan vokse, hvilket betyder, at hver person i en sund kirke må kende hans/ hendes åndelige gave, så han/ hun kan fungere i Kristi legeme. Hvis plantningen og vandingen kommer ud af balance, så vil kirken ikke have den fremgang, som Gud havde tiltænkt. Der må selvfølgelig være daglig afhængighed og lydighed overfor Helligånden, så hans kraft kan slippes fri i dem som planter og vander, så Guds forøgelse kan ske.
Til sidst finder vi beskrivelsen af en levende og voksende kirke i Apostlenes Gerninger 2:42-47 hvor de troende ”holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.” De tjente hinanden og rakte ud til dem, som havde brug for at kende Herren, for Herren ”føjede hver dag nogle til, som blev frelst.” Når disse ting er til stede, så vil kirken opleve åndelig vækst, uanset om tallene er stigende eller ej.
