3: Efeserne Bibelstudie

 

LINK

FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL NO COPYRIGHT

1

3 EFESERNE

Paulus, hedningernes apostel

v1 Derfor bøjer jeg mine knæ, jeg, Paulus, Kristi Jesu fange for jer hedningers skyld v2 – så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: v3 Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før. v4 Når I læser det, kan I se, at jeg har fået indsigt i Kristus-hemmeligheden. v5 I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: v6 At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium, v7 som jeg blev tjener for ved Guds nådegave, der blev skænket mig ved hans kraft og styrke. v8 Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne v9 og at oplyse alle om, hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber, v10 så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet v11 efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre. v12 I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud. v13 Derfor beder jeg om, at I ikke taber modet over mine trængsler for jeres skyld. De er en ære for jer.

Bøn for menigheden om styrke og indsigt

v14 Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, v15 efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, v16 og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, v17 at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, v18 så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, v19 og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

v20 Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller

3:1-13

Paulus fik en åbenbaring om, hvad der var et mysterium

Andre generationer havde ikke denne viden

Det nøjagtige mysterium var, at hedninger er medlemmer af legemet

Paulus var en forvalter, der udførte denne mission

Dette var Guds plan for evigheden

Derfor må vi ikke miste modet

Paulus fik en åbenbaring om, hvad der var et mysterium

2 Korintherbrev 11:23-29 - I disse vers opregner Paulus sine lidelser som en troende, der tjener Herren. 2 Timoteus 1:8 - Så skam dig ikke over vidnesbyrdet om vor Herre eller om mig, hans fange. Slut dig hellere sammen med mig i at lide for evangeliet ved Guds kraft.

Vers 2-13 er et brud fra Paulus' tanker, som han begyndte i vers et

Det punkt, han begyndte at diskutere i vers, tages op igen fra vers 14. Selvom Paulus var romernes fange i i alt omkring fire år, sagde han ikke, at han var romernes fange – han sagde, at han var en fange af Jesus Kristus. Han erkender, at Jesus er suveræn. Jesus har kontrol. Da alle fortalte Paulus, at han ikke skulle vende tilbage til Jerusalem, fordi de frygtede for hans sikkerhed, gjorde han det alligevel, velvidende at han ville ende som fange. At være fange var blot det næste skridt i Kristi plan for ham. Det kan vi lære flere ting af:

Kristus er suveræn. Selvom det til tider ser ud som om regeringer eller jordiske ledere har kontrol, er de alle under Guds mægtige hånd. De kan kun gøre, hvad Gud tillader dem at gøre. Dette bør trøste os i tider med prøvelser. Fordi Kristus har kontrollen, og vores liv er i hans hænder, behøver vi ikke at være kede af det, klage eller blive bitre, når der sker tilsyneladende dårlige ting for os. Selv i fængslet gjorde Paulus sig nyttig og opfyldte det formål, som Gud satte ham dertil.

Alt sker for troende af en grund.

Romerne 8:18 I stedet for at klage skal vi lede efter årsagen og sikre os, at vi gør det rigtige. En verdslig person i Paulus' sted kan undre sig over, hvorfor de er der og synes, det var spild af deres talenter og forkyndelsesevner, men Paulus vidste, at Gud havde en grund. Resultatet af, at Paulus var i fængsel, er flere bøger i Det Nye Testamente, som han ikke ville have haft tid til at skrive, hvis han ikke sad i fængsel.

Undlad at bebrejde eller reagere hårdt på folk, der behandler dig forkert. David giver os et godt eksempel på dette princip. Mens David var på flugt fra Absalom, forbandede hans fjende ham (2 Samuel 16). Davids loyale håndlangere bad ham om tilladelse til at gå hen og dræbe fyren for hans uforskammethed. David svarede i Anden Samuelsbog 16:10 - Men kongen sagde: "Hvad har jeg med jer at gøre, Zerujas sønner? Hvis han bander, og hvis Herren har sagt til ham: 'Forband David,' hvem skal så sige: 'Hvorfor har du gjort det?'

Paulus var en fange, ikke på grund af noget forkert, han havde gjort

De fleste mennesker er fanger for tyveri, vold, mord, bedrageri osv. Paulus sad i fængsel, fordi han havde gjort det til sit livsværk at prædike for hedningerne. Som min mor fortalte mig mange gange, da jeg voksede op, er livet ikke retfærdigt. Paulus var sammen med de andre disciple forvaltere af Guds nåde – En forvalter er en, der styrer noget for en anden. Det tilhører ham ikke, men han har det i en periode. Han formodes at forvalte det godt og lade det vokse og blomstre (Matt 25:14-30.) Det var Paulus' pligt at tage sig af evangeliet, sørge for at det forblev rent og sandt og gik ud til hedningerne. En dårlig forvalter ville fordreje det til deres egne mål eller være doven, men Paulus holdt det rent og rejste flittigt rundt overalt for at prædike det.

Som apostel modtog Paulus en særlig åbenbaring – De ting, han underviste i, kom ikke fra ham selv. De kom direkte fra Gud, hvilket betyder, at de er bindende og troværdige.

Andre generationer havde ikke denne viden

er

2

Matthæus 13:17 - For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige længtes efter at se, hvad I ser, men så det ikke, og efter at høre, hvad I hører, men hørte det ikke.

1 Peter 1:10-12 – Med hensyn til denne frelse søgte profeterne, som talte om den nåde, der skulle komme til jer, intetsigende og med den største omhu og forsøgte at finde ud af den tid og omstændighederne, hvortil Kristi Ånd i dem pegede på, da han forudsagde Messias' lidelser og de herligheder, der ville følge. Det blev åbenbaret for dem, at de ikke tjente sig selv, men dig, da de talte om det, som nu er blevet fortalt dig af dem, som har forkyndt evangeliet for dig ved Helligånden sendt fra himlen. Selv engle længes efter at se på disse ting.

I Det Gamle Testamentes tid var tanken om, at hedninge og jøder ville være ét, et mysterium – Der var nogle antydninger (1. Mosebog 12, Esajas 49:6) om, at alle mennesker ville have mulighed for at modtage frelse, og frelse ville være for alle mennesker. Men alligevel forventede jøder ikke, at ikke-jøder ville have nøjagtig samme niveau eller position, som de havde. Profeterne forsøgte at forstå disse ting, men de var selv skjult for dem på det tidspunkt. Guds plan kan ikke kendes bortset fra hans særlige åbenbaring, og på det tidspunkt, uanset årsagen, havde han endnu ikke åbenbaret den.

Nu har Han åbenbaret mysteriet – Han åbenbarede det for Paulus og de andre apostle, såvel som nogle Det Nye Testamentes profeter. Gennem dem kunne alle kende denne del af Guds plan. Kendskabet til dette mysterium betyder, at vi ikke behøver at være i mørke – Vi lever i en meget privilegeret tidsalder. Vi har lige så meget eller flere oplysninger om Gud og hans plan end nogen anden generation, der går helt tilbage til Adam. Vi har hele den færdige Bibel. Gud har velsignet os ved at fortælle os, hvad han gør, og hvordan han arbejder i verden. Jeg foreslår, at vi alle er opmærksomme ved at hellige os studiet af Ordet.

I Det nøjagtige mysterium var, at hedninger er medlemmer af legemet

Romerne 8:14-17 - For de, der ledes af Guds Ånd, er Guds børn. Den Ånd, I modtog, gør jer ikke til trælle, så I lever i frygt igen; snarere bragte den Ånd, du modtog, din adoption til søn. Og ved ham råber vi: "Abba, Fader." Ånden selv vidner med vores ånd om, at vi er Guds børn. Hvis vi nu er børn, så er vi arvinger – Guds arvinger og Kristi medarvinger, hvis vi i sandhed får del i hans lidelser, for at vi også kan få del i hans herlighed.

Galaterne 4:5-7 - For at forløse dem, der er under loven, så vi kan modtage adoption til sønner. Fordi I er hans sønner, sendte Gud sin Søns Ånd ind i vore hjerter, Ånden, som råber: "Abba, Fader." Så du er ikke længere en træl, men Guds barn; og siden du er hans barn, har Gud også gjort dig til arving.

1 Korintherbrev 12:12-13 – Ligesom et legeme, skønt et legeme, har mange dele, men alle dets mange dele udgør ét legeme, sådan er det med Kristus. For vi blev alle døbt med én Ånd for at danne ét legeme – hvad enten det er jøder eller hedninger, trælle eller frie – og vi fik alle den ene Ånd at drikke. Det er det faktum, at hedninger og jøder kan være én, del af den samme gruppe. Hvilken fantastisk sandhed! Det kunne ikke tænkes på forhånd. Det ville være som at sige under den japanske invasion af Kina, at kineserne og japanerne ville være ét. Den person ville blive til grin eller værre. Hvad med at fortælle en polak under Anden Verdenskrig, at de ville være ét med tyskerne? Men det fantastiske er, at dette ikke kun gælder hedninge og jøder. Som vi diskuterede sidste gang, betyder det, at der ikke er nogen spirituelle, etniske, køn, alder eller økonomiske barrierer i kirken. Sorte og hvide er én. Arabere og vesterlændinge er ét. Kinesisk og japansk er ét. Alle troende har én Herre, én tro og én dåb.

Fjender kan blive venner på grund af Kristus. Hans fred, som overgår al forstand, kan give os fred med andre mennesker omkring os.

3

Ordet "fælle" gentages tre gange - Dette ord viser det tætte forhold, som troende af alle racer og mennesker kan have til hinanden. "Fellow" betegner ligestilling. Det er et jævnaldrende, horisontalt forhold. Mere end lighed viser det også kammeratskab og en vis nærhed. "Fellow" er som en kammerat, en ven, en ven. Ikke alene er der ikke længere fjendskab blandt troende, der tilhører modsatrettede grupper, men der er venskab og gensidig opmuntring. Derfor må troende ikke forestille sig overlegenhed over andre og må ikke være fordomsfulde.

Dette adjektiv beskriver tre substantiver: arvinger, medlemmer og deltagere

Efeserne 3:6

Alle tre betegner vores forhold til Gud. Som hans sønner er vi hans arvinger. Vi er lemmer af hans legeme. Vi er delagtige i hans løfte. Kun på grund af vores forhold til Gud kan vi have dette forhold til hinanden. Vores forhold til hinanden er faktisk baseret på vores forhold til Gud. Det er roden eller det afgørende forhold.

Antag, at der er tre børn fra tre forskellige lande, af natur fjender. De er alle forældreløse, men én familie adopterer dem alle. Så vokser de til at have et stærkt forhold til hinanden. Hvorfor? Fordi de alle er børn af de samme forældre, skaber et bånd, der overvinder de naturlige barrierer mellem dem. Næste gang du af en eller anden grund bliver fristet til at vise fordomme mod en trosfælle, så husk at han også er et Guds barn. I er brødre eller søstre. Behandl hinanden som brødre og søstre.

.Sandheden om enhed i Kristus gælder ikke for alle – Se dig omkring i verden og se konflikterne, der raser selv mellem Israel og dets naboer. Denne sandhed gælder kun for dem, der har accepteret evangeliet

Paulus var en forvalter, der udførte denne mission

Romerne 15:15-16 - Alligevel har jeg skrevet jer ganske frimodigt på nogle punkter for at minde jer om dem igen, på grund af den nåde, Gud gav mig til at være Kristi Jesu tjener for hedningerne. Han gav mig den præstelige pligt at forkynde Guds evangelium, så hedningerne kunne blive et offer, der var velbehageligt for Gud, helliget ved Helligånden.

2 Korintherbrev 4:1-2 – Derfor, da vi ved Guds barmhjertighed har denne tjeneste, mister vi ikke modet. Vi har snarere givet afkald på hemmelige og skamfulde måder; vi bruger ikke bedrag, og vi fordrejer heller ikke Guds ord. Tværtimod, ved at fremsætte sandheden tydeligt, anbefaler vi os selv til alles samvittighed i Guds øjne.

Kolossenserne 1:26 – Mysteriet, der har været holdt skjult i evigheder og generationer, men som nu er åbenbaret for Herrens folk.

Salme 103:20 - Pris Herren, I hans engle, I mægtige, som gør hans bud, som adlyder hans ord.

Paul var en præst, ikke på grund af nogen særlige egenskaber, han havde

Der var ikke noget, han havde gjort. Han fik ikke denne stilling. Det var ikke en belønning for hans hårde arbejde. Det var alt sammen Guds værk. Vi ser ordene "gave", "nåde" og "virkning af hans kraft." Al æren går til Gud, fordi han forvandlede Paulus til den, han var. Når vi udfører tjeneste, vil vi gøre klogt i at huske denne sandhed. Det er alt sammen Guds værk både i os og gennem os.

Hvorfor blev han kaldt den mindste af alle helgener? Før han blev troende, var han Kristi største fjende. Han var berømt for at forfølge troende. Som sådan var han fuldstændig uværdig til Guds nåde og den mindst fortjente. Hvis du ikke kan blive frelst gennem gode gerninger, kan du absolut ikke blive frelst gennem onde gerninger mod Gud! Det er derfor, han kaldte sig selv den mindste (se 1 Kor 15:9). Guds nåde og kraft blev forstørret gennem Paulus på grund af den fuldstændige livsforvandling, som skete for ham ved omvendelse. Gud forvandlede fuldstændig denne fjende til sin tjener. Paulus havde da den store mulighed og det privilegium at være Guds udnævnte sendebud til hedningerne.

Ud over at forkynde, havde han et sekundært mål om at bringe skjulte mysterier frem i lyset – Udover mysteriet nævnt i dette kapitel, åbenbarede Paulus, efter at have modtaget åbenbaring fra Gud, adskillige andre sandheder, som tidligere var mysterier. Læg mærke til kirkens ansvar: Hvad er det? Kirkens ansvar er at bringe ære til Gud, så selv englene vil kende Guds visdom og prise ham endnu mere. Hvordan virker det? Nå, vi ved fra Skriften, at engle holder øje med os. Engle har også til opgave at prise Gud. Så når de ser Gud udføre sit arbejde i verden og i kirken, så kan de tydeligere se Guds store visdom og plan for verden og give ham mere ære.

Fra en engels perspektiv kan det også nogle gange være forvirrende, hvorfor Gud gør visse ting. Hvorfor ikke bare udslette verden og al dens synd med den? Men ved at se kirken, Kristi brud, tjene ham af hele dens hjerte og prise Gud, kan de også se, at Gud er al vis og give ham den passende ære.

4

Esajas 46:10-11 - Jeg bekendtgør enden fra begyndelsen, fra gammel tid, hvad der stadig skal komme. Jeg siger: 'Mit formål vil bestå, og jeg vil gøre alt, hvad jeg vil'.

Fra øst tilkalder jeg en rovfugl; fra et fjerntliggende land, en mand til at opfylde mit formål. Hvad jeg har sagt, det vil jeg frembringe; hvad jeg har planlagt, det vil jeg gøre.

Efeserne 2:18 - For gennem ham har vi begge adgang til Faderen ved én Ånd.

Undervisningspunkt

Guds hensigter ændrer sig ikke – Som det fremgår af dette sidste kapitel, var dette ikke en ny idé. Dette skulle give os tillid til Herren og øge vores tro på ham. Han ved, hvad han gør. Hans planer er perfekte, og han har kontrol. Selvom verden nogle gange ser ud som om den er i kaos, er Gud stadig på sin trone.

Derfor må vi ikke miste modet

Hebræerne 4:14-16 – Da vi derfor har en stor ypperstepræst, som er steget op til himlen, Jesus, Guds Søn, lad os derfor holde fast ved den tro, vi bekender. For vi har ikke en ypperstepræst, som er ude af stand til at føle med vore svagheder, men vi har en, der er blevet fristet på alle måder, ligesom vi er – dog syndede han ikke. Lad os da nærme os Guds nådens trone med tillid, så vi kan modtage barmhjertighed og finde nåde til at hjælpe os i vores nød.

Tab ikke modet

i slutningen af ​​dette afsnit giver Paulus ansøgningen om efeserne. De bør ikke miste modet. Han havde mødt mange vanskeligheder for evangeliet. Men hans arbejde var nyttigt. Det var vigtigt. Gud er suveræn og har en plan. Ja, han sad i fængsel, men han fortrød det ikke. Han vidste, at det var en del af Guds plan. Da han stod over for prøvelser, var det for hedningernes skyld og deres tro. Det var det værd.

Hvad er en prøvelse, du har stået over for for nylig? Når du ser tilbage, hvilke gode aspekter kan du se, som du måske ikke så på det tidspunkt?

For os kan vi også lære af Paulus' instruktion i vers 13 –

Tab ikke modet. Hvis du eller en anden troende står over for mange prøvelser, så tab ikke modet. Vid, at de er fra Gud, ligesom Paulus var. Opmuntr andre troende og hav også selv tro på Gud. Han er en god Gud og tager sig af os. Det er vel umagen værd at møde problemer og trængsler for andres skyld og for evangeliets skyld. Forsøg ikke at undgå det. Tjen Gud trofast, og hvis der kommer problemer som et resultat, tak Herren for, at han anså dig for værdig til at lide for ham.

5

Paulus, hedningernes apostel

v1 Derfor bøjer jeg mine knæ, jeg, Paulus, Kristi Jesu fange for jer hedningers skyld v2 – så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: v3 Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig, sådan som jeg kort skrev om det før. v4 Når I læser det, kan I se, at jeg har fået indsigt i Kristus-hemmeligheden. v5 I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: v6 At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium, v7 som jeg blev tjener for ved Guds nådegave, der blev skænket mig ved hans kraft og styrke. v8 Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne v9 og at oplyse alle om, hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber, v10 så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet v11 efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre. v12 I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud. v13 Derfor beder jeg om, at I ikke taber modet over mine trængsler for jeres skyld. De er en ære for jer.

Bøn for menigheden om styrke og indsigt

v14 Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, v15 efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, v16 og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, v17 at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, v18 så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, v19 og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

v20 Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, v21 ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen.

Velsignelse af Efeserbrevets doktrinære afsnit

Vær flittig for at bevare kroppens enhed

Åndelige gaver og deres formål

Formålet med åndelige gaver

Velsignelse af den doktrinære del af Efeserbrevet

Salme 95:6 - Kom, lad os bøje os ned i tilbedelse, lad os knæle for Herren, vor Skaber

Efeserne 1:10 - At blive sat i kraft, når tiderne når deres opfyldelse - for at bringe enhed til alle ting i himlen og på jorden under Kristus.

Efeserne 2:19 – Derfor er I ikke længere fremmede og fremmede, men medborgere med Guds folk og også medlemmer af hans husstand.

Salme 107:43 - Lad den, der er klog, lægge mærke til disse ting og grunde over Herrens kærlige gerninger.

Romerne 11:33 - Åh, dybden af ​​rigdommen af ​​visdom og kundskab fra Gud! Hvor uransagelige hans domme og hans veje uden at spore!

I vers 14 fortsætter Paulus den tankeproces, han begyndte i vers 1 - Han gik på et sidepunkt om mysteriet, som er hedningernes og jødernes forening i kirken. Han havde allerede diskuteret det punkt i kapitel to. Så "denne grund" er den pointe, han diskuterede i kapitel to, nemlig at troende, der var døde i synd, nu er levende i Kristus, og at hedningerne, som tidligere var fremmede og udlændinge, nu var medborgere i Guds husstand. Paulus undrede sig over Guds evige hensigter og fuldkomne plan for jøder og hedninger. Hans svar er at bøje sig i tilbedelse. Gud er suveræn. Han har gode planer for sit folk. Dette skulle også få os til at bøje vores knæ for ham og prise ham af hele vores hjerte.

Det er meget vigtigt at læse vers 15 i sammenhæng – Som med resten af ​​kapitlet er konteksten troende i kirken. Derfor betyder det ikke, at vantro får deres navn fra Gud. Kun Kristi tilhængere bærer hans navn. I Kristus er enhver troende familie Guds, uanset etnicitet.

Hvad betyder det, at vi får vores navn fra Gud? Nå, vi er kristne, troende. Vores forhold til Gud danner grundlaget for vores identitet. Når folk ser os, ser de Gud i os. Hvis vi gør det rigtige, kan de give Gud ære. Hvis vi gør forkert, siger de, at vores Gud ikke er god. Det er ligesom min søn. Han kaldes ved mit navn "Dexter." Hvad han gør afspejler mig. Jesus sagde selv, at verden ville hade os, fordi de hadede ham først. Vores handlinger stammer fra vores forhold til Kristus og reflekterer tilbage på ham.

Resten af ​​dette afsnit er en velsignelse – Den lukker den første halvdel af Efeserbrevet ud, før den anden halvdel begynder. Den første halvdel er fokuseret på doktrin, og den anden halvdel er fokuseret på livets anvendelse af denne doktrin. De fleste af Paulus' bøger slutter med en velsignelse, der giver Gud ære og påkalder Guds velsignelse over eller formaner de troende, han skriver til. Dette er som en todelt prædiken med en velsignelse i midten.

I vers 16-18 påkalder Paulus Guds velsignelser over efeserne – Vi bemærker det måske ikke, men vi påkalder også andre Guds velsignelser, når vi siger ting som "Må Gud velsigne dig." "Guds fred være med dig." "Må Gud trøste dig i denne tid." osv. Når vi gør dette, bør vi også bede for personen, som Paulus gjorde for de troende, han underviste. Paulus ønsker, at de skal styrkes, at deres tro øges, og at de fuldt ud forstår Guds kærlighed. I vers 20-21 afslutter han velsignelsen med lovprisning af Gud. Læg også mærke til i vers 20; han erkender, at Gud kan gøre meget mere, end han selv havde bedt ham om.

6

Vær flittig for at bevare kroppens enhed

Filipperne 1:27 - Uanset hvad der sker, så opfør jer på en måde, der er Kristi evangelium værdig.

Kolossenserne 1:10 - For at I kan leve et liv, der er Herren værdigt og behage ham på alle måder: bære frugt i enhver god gerning, vokse i kundskaben om Gud.

1 Thessalonikerbrev 2:12 - Opmuntrer, trøster og opfordrer dig til at leve et liv, der er værdigt for Gud, som kalder dig ind i sit rige og sin herlighed.

1 Korintherbrev 13:4-5 - Kærlighed er tålmodig, kærlighed er venlig. Den misunder ikke, den praler ikke, den er ikke stolt. Den vanærer ikke andre, den er ikke selvsøgende, den bliver ikke let vred, den fører ingen registrering af fejl.

Romerne 15:1 - Vi, der er stærke, bør tåle de svages fejl og ikke behage os selv.

Galaterne 6:2 – Bær hinandens byrder, og på den måde vil I opfylde Kristi lov.

Joh 17:21 - For at de alle må være ét, Fader, ligesom du er i mig, og jeg er i dig. Må de også være i os, så verden kan tro, at du har sendt mig.

Kapitel 4 begynder anden del af Efeserbrevet, som er fokuseret på anvendelsen af ​​de doktriner, der blev undervist i første halvdel.

Bemærk, at det begynder med ordet "derfor." Det betyder "baseret på alt, hvad du lige har læst." De doktriner, der undervises i i de første tre kapitler, bør have direkte indflydelse på, hvordan en person lever. Faktisk er doktrin nyttig. Nogle mennesker kan ikke lide at se på doktrin. De synes, det er kedeligt og ligegyldigt. Deres opfordring er blot at elske hinanden mere. Men hvorfor skulle vi elske hinanden? Hvorfor skulle vi have denne enhed i kirken?

Paulus fortalte os mange specifikke grunde til, hvorfor vi skulle elske dem, der er anderledes end os, i de første tre kapitler. Lære er hvorfor og anvendelse er hvordan. Hvis vi ikke ved, hvorfor vi gør noget, kan vi til sidst stoppe med at gøre det.

For eksempel kan nogle give en ansøgning om at "bare dele evangeliet!" Hvorfor? På grund af doktrinen i Bibelen, der lærer, at vi alle har synd og er dømt til dom og helvede, medmindre vi tror på Kristus som vores Frelser. Dette er motivationen. Kendsgerningerne i Bibelen danner grundlaget, så vi bør dedikere os til at forstå dem.

På den anden side fokuserer nogle troende for det meste på doktrinen og springer ansøgningen over. Bare forstå Bibelen. Men viden er ikke vores endemål. Hvis det ikke ændrer vores liv, er det ikke nyttigt, men vil kun puste os op. Så Paulus giver os her et godt eksempel, tre kapitler med doktrin og tre kapitler om anvendelse. Hvis du læser resten af ​​hans epistler, skriver han meget om både lære og anvendelse.

Nøgleapplikationen er, at vi skal vandre på en måde, der er værdig til det kald, som vi er blevet kaldet med.

Efeserne 4:1 Bibelvers

Vi ser alt, hvad Gud har gjort for os.

Vi ser den store position, vi har i Kristus. Vi har set hans kærlighed, planer og velsignelser for os. Så vi skal leve vores liv på en værdig måde. Betyder det, at vi på en eller anden måde kan tjene det, vi har modtaget fra Gud? Selvfølgelig ikke. Hvad betyder det så? På grund af vores taknemmelighed og på grund af vores nye liv i ham, bør vi leve vores liv i overensstemmelse med den nye position, vi har.

Forestil dig, at en konge går ud og adopterer en fattig tigger ind i hans familie. Denne tigger er nu en prins. Men han forlader festen i paladset for at genoptage tiggeriet. Det er forkert og ikke egnet. Eller antag, at nogen røver dit hus. Du finder dem i fængslet og opdager, hvor dårlig deres livssituation er. Du beslutter dig for ikke at rejse tiltale, men vælger i stedet at give en økonomisk gave til denne tyv. Så kommer han tilbage til dit hus og stjæler igen. Han lever ikke værdig til den gave, du har givet ham.

Når vi som troende går tilbage til den samme syndige livsstil, som vi havde før vi kom til Kristus, er vi de samme som tiggeren og tyven. Gud har adopteret os og tilgivet os. Nu har vi et ansvar for at leve værdigt, ikke perfekt, men værdigt.

Måske har tiggeren i starten svært ved at omstille sig til livet som prins. Han kan tilsyneladende ikke lære at være en adelig og laver mange klodsede fejl. Kongen vil have tålmodighed med ham, men tiggeren skal prøve sit bedste. Kongen vil helt sikkert give ham masser af hjælp og ressourcer til at fremskynde denne forandring. Gud sørger for ressourcerne til os. Vi skal gøre brug af dem og leve nye liv uden at vende tilbage til vores tidligere levevis.

7

Vi lærte i de sidste par kapitler om den enhed, de troende har uanset deres race. Selv tidligere fjender kan være brødre og søstre i Guds familie.

Så hvordan lever vi det her ud? Måske er der noget gammelt nag der. "Selvfølgelig kan jeg være sammen med John og Fred, men Tim er bare for svær. Ja, Michelle kan være sammen med Tricia og Angel, men Janice er bare så svær at omgås. Jeg mener, du ved ikke hvor irriterende hun er!”

Nej, det er ikke en valgfri aftale. Vi skal have enhed med alle troende i kirken, ikke kun dem som os eller med de samme synspunkter som os. Og det er hårdt arbejde.

De egenskaber, vi har brug for

Den første del af vers 2 diskuterer de egenskaber, der er

helt afgørende for enhed. En stolt person ser ned på andre. Han synes, at hans måde er den bedste og er nedladende over for dem, der ikke er enige med ham. Han vil skændes og skændes. Han ønsker respekt og ære. Han vil skabe splittelse over mindre problemer. Han vil sige sin mening for meget og vil have andre til at lytte til ham. Alt dette vil skabe uenighed.

En ydmyg person er stille og rolig, anser andre for vigtigere end sig selv og er altid villig til at lytte til andres meninger og synspunkter. Han anser sig ikke for at være overlegen på grund af sin uddannelse, bibelviden eller evangeliske succes. Han er en holdspiller, der søger det fælles bedste.

Bibelen siger, at man skal rette med blidhed. Hårdhed vækker vrede, vrede og dårlige følelser. Det afskrækker også. Måske er denne bror lige begyndt at dele. Og min hårde irettesættelse knuser hans selvtillid og gør ham bange for at dele igen. En mild person ville venligt og roligt hjælpe ham til at se fejlen, samtidig med at han opmuntrede ham til hans indsats for at formidle evangeliet og hans hjerte for andre.

Den energi vi har brug for

At bevare enhed sker ikke automatisk. Kristne er også syndere. Sæt hundredvis af syndere i alle aldre og baggrunde sammen. Hvad får du? Tror du, at de naturligt vil have fred og blive forenet? Nej, der vil være lige så mange forskellige meninger som mennesker. Den naturlige tendens vil være at trende mod splittelse og fraktioner.

At holde sammenhold kræver flid. Vi skal arbejde på det. Vi er nødt til at gøre en indsats for at gå ud af vores måde at vise venlighed over for de "underlige" troende. Hvis der er uenighed, må vi tage initiativ til at finde den anden part og tilstå og løse problemet i stedet for at lade det stivne. Et basketballhold skal træne, træne og træne for at præstere godt som et hold. Uden træning er det kun fem personer derude, der gør deres egne ting. Efter træning kan de blive en velsmurt maskine, der er ustoppelig.

Vi skal være flittige på dette område, altid på udkig efter at dæmpe splittelse og vise kristen kærlighed. Det kræver energi og hårdt arbejde at bevare sunde forhold.

Vers 4-6 gennemgår grundlaget for denne enhed.

Salme 68:18 - Hvis jeg havde kært synd i mit hjerte, ville Herren ikke have lyttet.

Joh 3:13 - Ingen er nogensinde gået til himlen undtagen den, der kom fra himlen - Menneskesønnen.

Johannesevangeliet 6:33 - For Guds brød er det brød, der kommer ned fra himlen og giver verden liv. Romerne 10:14-15 – Hvordan kan de så kalde på den, de ikke har troet på? Og hvordan kan de tro på den, de ikke har hørt om? Og hvordan kan de høre uden at nogen prædiker for dem? Og hvordan kan nogen prædike, medmindre de bliver sendt? Som der står skrevet: "Hvor smukke er fødderne på dem, der bringer det gode budskab!"

Kolossenserne 1:28-29 - Han er den, vi forkynder, formaner og underviser enhver med al visdom, så vi kan præsentere enhver fuldt ud modne i Kristus. Til dette formål kæmper jeg ihærdigt med al den energi, Kristus så kraftfuldt virker i mig.

1 Thessalonikerbrev 5:12-14 - Nu beder vi jer, brødre og søstre, om at anerkende dem, der arbejder hårdt iblandt jer, som har omsorg for jer i Herren og som formaner jer. Hold dem i den højeste respekt i kærlighed på grund af deres arbejde. Lev i fred med hinanden. Og vi opfordrer jer, brødre og søstre, advarer dem, der er ledige og forstyrrer, opmuntrer de modløse, hjælp de svage, vær tålmodige med alle.

Jakob 1:6 - Men når du spørger, skal du tro og ikke tvivle, for den, der tvivler, er som en bølge af havet, blæst og kastet af vinden.

Hver enkelt af os

Enhver troende har modtaget Guds nåde i form af åndelige gaver. Dette er vigtigt. Hver troende har mindst én gave, ikke kun nogle troende. Hvad mere er, gaverne er fra Kristus, og han udmåler den type og art, han skal give. Da Han er den, der giver, kan Han give forskellige niveauer til forskellige mennesker. To mennesker kan være begavede til at prædike, men han kan give en mere. Læg også mærke til ordet "gave". Det betyder, at det er frit givet og fuldstændig ufortjent. Giveren er Kristus.

Vi skal have et præcist billede af os selv. Ikke alene er vi skabt i Guds billede og forløst, adopteret som hans børn og beseglet med Helligånden. Men vi får også åndelige gaver til at bygge hans kirke. En person, der har lavt selvværd, forstår ikke disse bibelske doktriner. Troende bør være selvsikre og gå rundt med løftet hoved, ikke på grund af vores godhed, men fordi vi ved, at vor himmelske Fader elsker og bekymrer sig om os. Det er det, der giver os værdi. Det er det, der giver os selvtillid.

Salme 68:18

Oprindeligt var det en sejrssalme af David til minde om sejren over jebusitterne i Jerusalem. Paulus anvender muligvis dette på Kristus som en analogi til, hvad Kristus gjorde ved sin himmelfart. Den har tre dele. "Opstigningen" er Jesu tilbagevenden til himlen. Hans "fangne" ville være sejren over Satan og døden. Disse er både besejret og afventer deres endelige ødelæggelse. "Gaverne til mennesker" ville være disse åndelige gaver, som Paulus henviste til. Så ligesom den sejrende David gav sejrsbytte til soldaterne, giver Kristus os åndelige gaver.

8

Han kom til de nederste dele af jorden fra de øvre dele af himlen. I bund og grund kom han ned.

Administrationsgaverne

Fem forskellige administrationsgaver, eller ledende, nævnes. Apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Gud giver kirken, hvad den skal bruge for at fungere på en sund måde. Hvad er forskellen mellem hver af disse roller? Hvordan kan mennesker med disse forskellige gaver arbejde sammen om at bygge kirken op?

Gav nogle

Ikke alle, læg mærker til det, du kan ikek forlange en gave, denne gives frivilligt af Gud eller ikke.

Disse mennesker blev givet af Gud til kirken for at opfylde deres åndelige behov. Han gav dem gaverne til at udføre deres arbejde, og de var til gengæld en gave til andre.

Formålet med åndelige gaver

Hvem af gaverne

Hvem udfører arbejdet? Det er de hellige, der udfører tjenesten. De sidder ikke og ser præsterne og lærerne gøre det. De skal selv være involveret, hver med en opgave. Præstens opgave er at hjælpe de hellige med at lære at udføre arbejdet og opmuntre dem undervejs. Desværre er det i de fleste kirker rundt om i verden, at 10 % af befolkningen udfører 90 % af arbejdet. I mange kirker er det præsterne, der bliver betalt, så de har mere tid til rådighed til tjenesten. Men det betyder ikke, at de skal gøre alt arbejdet selv. Og det betyder ikke, at menighedens arbejde ophører, når man giver et tilbud. Det er livsvigtigt. Historien om enkens mide minder os om, at Gud sætter pris på enhver gave, uanset hvor lille den er, når den gives generøst fra hjertet.

En præst, der forsøger at gøre alt arbejdet selv, kan brænde sig selv ud. Han kan også blive stolt og tro, at han er bedre end andre. Ligesom forældre skal opdrage børn til at hjælpe med husets pligter, så er ledere i kirken nødt til at ruste medlemmer af kirken til tjeneste. Der er så mange job at hjælpe med. Og faste medlemmer af kirken har mange gaver, som præsten eller lederne ikke har.

I Ezras og Nehemias' bog springer alle mennesker ind for at hjælpe med at genopbygge templet og bymurene. Hver enkelt brugte sin egen gave til at støtte projektet. Nogle var sikkert kokke. Andre tog sig af dyrene. Måske hjalp nogle af de større børn med børnepasningen. Det var en gruppeindsats. Nehemias 4:6 – Så vi byggede muren. Og hele væggen var sammenføjet til halvdelen af ​​dens højde, for folket havde lyst til at arbejde.

Paulus' tjeneste var ikke en enkeltmandstjeneste. I hver epistel ser vi det team, han arbejdede med. Han opnåede langt mere, fordi han arbejdede sammen med og udstyrede andre mennesker. Da han sad i fængsel og ikke kunne fortsætte, kunne de gå i hans sted. Guds plan involverer enhver troende, der tjener Herren. Alle skal udføre "tjenesteværket". Regelmæssige medlemmer af kirken bør ikke tænke: "Jeg betaler præsten for at gøre det, så det behøver jeg ikke." Og præster skal ikke være bekymrede for at dele rampelyset eller give andre muligheder.

Det er ikke den model, som Gud designede. Det er usundt og vil gøre hele kirken usund. Her er et par mulige negative årsager til, at en leder kan prøve at gøre for meget selv:

Han ønsker at være centrum for opmærksomheden.

Han tror på, at han kan udføre arbejdet bedre end andre.

Han stoler ikke på, at andre gør arbejdet.

Han er bekymret for at miste kontrollen.

Han skal bevise, at han fortjener sin lønseddel.

Forstå, at jeg ikke siger, at enhver kirkeleder er skyldig i ovenstående. Nogle forsøger at udføre det meste eller hele arbejdet selv ud fra gode motivationer og et ønske om at tjene. Andre ved simpelthen ikke, at de skal ruste andre til at udføre arbejdet, eller hvis de ved dette, ved de ikke hvordan. En sund kirke er en, der indser, at enhver troende skal bruge sine gaver i opbygningen af ​​Guds rige. Enhver rolle er vigtig. Øjet kan ikke sige til foden: "Jeg har ikke brug for dig."

Hvad med dig? Udfører du tjenesten? Bruger du dine gaver i din lokale kirke? Hvis ikke, skal du rette situationen. Gå op på søndag og spørg, hvad du kan gøre for at hjælpe eller melde dig frivilligt til en bestemt tjeneste. Hvis de siger, at det ikke er nødvendigt, så fortæl dem, hvad du har lært i Efeserbrevet, og bed dem om virkelig at tænke over, hvad du kan gøre. Ledere af en kirke siger måske "nej" første gang af høflighed, så stop ikke der. Uanset hvad de giver dig at gøre, gør af hele dit hjerte. Betragt det ikke som nedenfor dig. Til sidst, mens du tjener, vil din særlige gave blive tydelig.

Resultatet af talegaverne – Vers 12-16 beskriver formålet eller missionen for evangelister, lærere og hyrder:

Udrustning af de hellige til arbejdet med tjenesten

Opbygning af kroppen

Hjælper de hellige med at opnå enhed

Øge viden

Beskyttelse mod bedrag og falsk lære

Bringe åndelig modenhed (så du ikke kan være børn)

Hjælper troende med at vokse op

Vi kan se, at ledernes rolle i kirken er meget vigtig. Stigende antal og det ugentlige tilbud er ikke målene. En sund kirke er ikke en, der blot har kirkestolene fyldt op. En sund kirke er en kirke i vækst. Folk bliver fodret. Folk er udstyret. Folk er uddannet. Kendskabet til sandheden er stigende. Men denne viden bliver udlevet, når mennesker går sammen for at bygge Guds rige, hver og en bruger sin gave til arbejdet med tjenesten. En sund kirke er ikke en superpræst, der er berømt og får al anerkendelse. En sund kirke er én med mange frivillige, lægbrødre og søstre, der arbejder sammen. Det, Paulus taler om, er discipelskab.

Lederne er disciple, og de gør disciple gennem udrustning og træning. Disse nye disciple tjener til gengæld og hjælper og gør flere disciple. Det er det, kirken handler om. Det handler ikke om glatte mediepræsentationer eller berømthedstjenester. Det handler om, at normale mennesker vokser til at blive mere som Jesus og hjælper andre til at gøre det samme.

Hvad er din åndelige gave? Nogle mennesker kan lide at gå til konferencer eller udfylde undersøgelser for at prøve at skelne deres åndelige gaver. Den mest effektive måde er dog at begynde at servere. En båd, der ikke bevæger sig, kan ikke ændre retning. Men når det først går fremad, i en hvilken som helst retning, kan roret nemt ændre sin bane. På samme måde vil en troende, der sidder og overvejer, hvad hans åndelige gave kan være, aldrig bruge den til Guds rige. Men når først han begynder at tjene, vil det være nemt at ændre hans retning, da Gud og andre mennesker guider ham ind i en rolle, der passer perfekt til hans unikke gudgivne evner.

Krydshenvisning:

Sl 104. Sl 90,2. Jer 32,17. Joh 1,1. ApG 17,24. Rom 4,17. Kol 1,16. Hebr 11,3. Åb 4,11

GUDS ORD IKKE MENNESKERS VIDEN OG TEOLOGI ER LEVENDE OG BLIVENDE. BYG DU DIT HUS/LIV PÅ KLIPPEN JESUS KRISTUS.

I ikke å præstens liv, på physgologens liv, lægens liv på krilleren Jesus, da vil dit hus/dit liv blive stående når du rammes af livets storme, Dot hus vil falde samen son et hus uden cement, hvis det er bygget på alle mulige andre ting, og du forsøger at regerer dit hus/liv ved at bruge andre materialer end Guds bygge materialer, dit hus bliver skævt, dit use blæser omkuld når de rammes af lis stormene.

amen