ALLE ER IKKE GUDS BØRN

LINK

Er vi alle Guds børn, eller gælder det kun de kristne?

fortæller os klart, at alle mennesker er skabt af Gud (Kolossenserne 1:16), og at Gud elsker hele verden (Johannes 3:16), men at kun dem, som er født på ny, er Guds børn (Johannes 1:12; 11:52; Romerne 8:16; 1. Johannes 3:1-10).

I Skriften bliver de fortabte aldrig omtalt som Guds børn. Efeserbrevet 2:3 fortæller os, at før vi blev frelst, var vi ”af natur vredens børn.” I Romerbrevet 9:8, står der, ”at det ikke er hans kødelige børn, som løftet handler om, der regnes for hans efterkommere.” I stedet for at blive født som Guds børn, så fødes vi i synd, hvilket adskiller os fra Gud, og knytter os til Satan som Guds fjende (Jakob 4:4; 1. Johannes 3:8). Jesus sagde, ”Hvis Gud var jeres fader, ville i elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, med det er ham, der har udsendt mig” (Johannes 8:42). I et par få vers senere, i Johannesevangeliet 8:44, siger Jesus så til farisæerne, at de ”har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster.” At dem, som ikke er frelste, heller ikke er Guds børn, kan vi også læse ud fra 1. Johannesbrev 3:10: ”Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.”

Vi bliver Guds børn i det øjeblik, vi bliver frelst, fordi vi modtager barnekår (engelsk oversættelse: bliver adopterede) i Guds familie, igennem vores forhold til Jesus Kristus (Galaterne 4:5-6; Efeserne 1:5). Dette læser vi klart i vers som Romerbrevet 8:14-17: ”For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.” Alle, som er frelste, er ”Guds børn ved troen, i Kristus Jesus” (Galaterne 3:26), fordi, som der står om Gud, så ”forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed” (Efeserne 1:5).

Alle er dybt elsket af Gud og Jesus. Men den falske forfærdelige lære om alle er Guds børn er IKKE hvad Guds Ord, Bibelen siger.

Ja, Jesus kalder ham "prinsen i denne verden". Men kun i én ting har han haft reel succes: Han har formået at forårsage uendelig lidelse, sorg og død. Nu er han besejret og snart er hans tid forbi.

Han gjorde akrobatik på fjernsynsskærmen iført en rød kjole og med plast horn stikker ud fra hans hoved, en pitchfork i sin højre hånd og en ynkelig træk i sin venstre hånd, som han snoet mellem fingrene til at arbejde ekstra latterligt. Publikum i studiet under optagelsen af ​​komedien lo meget på sin vittighed. Dette var en særlig sjov djævel.

Og netop dette giver anledning til bekymring. Når vi gør djævelen en vittighed, vi giver det indtryk, at han simpelthen er en mytisk figur, relateret til julemanden, og det er sandt selvfølgelig med opfattelsen i et sekulariseret samfund. Men jeg synes det er virkelig en djævel, og at han ikke er mindst sjov.

I denne artikel vil jeg give fire grunde til mit synspunkt.

Hvad siger Bibelen? 
For det første tror jeg, at der er en djævel på grund af Bibels ord. Han henvises af flere navne: Satan, ondskabet, fristelsen, Be'elsebul. Men uanset hvad navn bruges, tegning Guds ord et billede af ham som en levende, tænkning, åndeligt væsen, og at oprindelsen til alt ondt.

Han var oprindeligt i himlen ved Guds højre hånd. Men efter at Gud havde skabt jorden, med alt hvad der bevæger sig, han gav efter for en oppustet og arrogant selvværd og udfordrede sin Skaber myndighed (oprør er afbildet i en allegori i Ezekiel 28: 12-17). Denne engel, som Bibelen kalder "morgenstjernen" (Esajas 14:12), troede på, at Gud var uretfærdig og dydig. Han formåede at overbevise en tredjedel af englene om, at dette var sandt. De sluttede sig til ham som den mægtige hær af ondskab.

De ugudelige var ikke glade for at bryde himmelens harmoni, han ville narre folket, skabelsens krone, for at tage del i oprør. Historien er kendt for de fleste: Den strålende keraub gav sig til Eva i form af en slange og fristede hende til at være ulydig. Og da hun havde tro, det eneste bud, som Gud havde givet, hjalp hun Satan til at forføre Adam, at man skulle gøre det samme.

Livet på jorden har ikke været det samme siden. Med den første ulydighed fulgte smerte og død, krig, sygdom, had, misundelse, katastrofer og mange andre årsager til menneskelig ulykke. Hele skabelsen lider af syndens vægt, (Romerne 8:22). Også dig og mig. For med tiden har Satan kun strammet grebet. Tv-billedet af barnet i et krigsheret land med fluer i øjnene. Det er Satan, der er bagud. En heldig ven, der siger, at han lider af uhelbredelig kræft. Satan er ansvarlig. En bilbomb nedbryder kvinder, mænd og børn, tilfældigt uden mening. Også her har Satan en dårlig finger i spillet. Kort sagt, alt det, der fører til sorg og smerte, kommer fra Satan.

Nej, djævelen er absolut ingen tegneserie.

Konsekvenserne af synd
For det andet tror jeg djævelen eksisterer, fordi jeg ser konsekvenserne af hans arbejde. Bibelen siger, at universets almægtige Gud savner egoistiske og skadelige tilbøjeligheder; Han vil have, at vi oplever fuldstændig lykke. Så hvorfor er vores verden så fuld af hjerteskærende smerte og voldsom umoral? Det er en let grund: Satan og hans onde engle er altid i arbejde. De er fristende og ødelæggende.

En mand fortalte mig engang, at han havde planlagt at bryde ægteskabsløftet. "Jeg har overvejet det og er kommet til det punkt, at det ikke er forkert at komme ind i det forhold," sagde han. "Hvorfor har jeg ikke ret til en fornøjelse?"

Ræsonnementet er karakteristisk for Satans strategi. Han er klog i ordets yderste forstand. Hvad han hvisker i vores ører har en følelse af grund. Det betyder noget. Eva blev snydt mod ulydighed med en tiltalende løgn. "Gud insisterede på en sådan regel at forhindre dig i at være glad," hævdede han. "Du vil faktisk være mere glad, hvis du snyder på ham." Ved hjælp af sådan vanvittigt argument forsøger han at få os til at vælge egoismen, for i selvcentrerede valg får han os i sin magt.

Satan er en overordnet kunstner. Han ved hvad der er nødvendigt for at prioritere selvtilfredshed. Ja, han gør det til at ligne en uanstændig fornøjelse. Sind og hævn kan forsvares, og det er ikke så dårligt at tage sig af andres bekostning. Bibelen afslører, at han selv vil udføre "falske og falske tegn" for at sikre vores trofasthed (2 Tess. 2: 9). Alt for ofte gør han det.

Og hans forlængelser ende altid med ødelæggelse. "Hvis manden mener, at vejen er rigtig, kan den ende i døden" (Ordsprogene 14:12).

Hvordan kan vi møde Satans fristelser? Det kan være svært. Når Jesus var for sig selv i ørkenen, kom Satan til ham og friste ham til at udøve sin magt for at undgå det offer og ydmyghed, der var Guds vilje for ham. Jesus stod imod Satan ved at stole på Guds ord. "Det er skrevet," gentog han og citerede en tekst fra Det Gamle Testamente (Matteus 4: 1-11). Satan er magtesløs til dem, der tillader Guds ord at styre deres valg.

Satan Destroyer
For det tredje tror jeg, at der er en djævel på grund af kriminalitet og fattigdom, alle krige og etniske modsætninger i verden. Det er Satan, der er forfatteren af​​alt dette. Når en person fanger Satans fristelser, vil det føre til personlig eller familiens ulykke; Når en nation eller regering giver ind til ham, vil det være resultatet af større ødelæggelse: atombomber, sultkatastrofer, etnisk udrensning mv.

Naturen er heller ikke beskyttet mod Satans gerninger. Før han kom ind i billedet, var der ingen tidevandsbølger, ingen jordskælv, ingen voldsomme vind eller vulkanudbrud. Han bekymrer sig ikke om, hvem han rammer, og oftest skyldes Gud, at han er ødelagt.

En okkult virkelighed
En anden grund til, at jeg tror, ​​at djævelen eksisterer, er de mange okkulte fænomener. Nogle mennesker er gået så langt som at dyrke Satan og ophøje ham som sin gud. Dette er det sidste trin i åndelig nedbrydning og selvdestruktion.

Mennesker, som afstander fra alt, der er overnaturligt, forklarer det okkulte som magisk og taskplay kunst, og i nogle tilfælde er de sikkert rigtige. Men det er også et meget reelt overnaturligt aspekt af de okkulte fænomener. Derfor er det så vigtigt at skyde alle okkulte praksis. Det er farligt. Satan er en stærk modstander, og det er ikke klogt at udsætte os mere end nødvendigt for ham.

Men selvom mange finder det meget spændende at deltage i okkulte aktiviteter, er personlig kontakt ikke Satans prioriterede arbejdsmetode. Mange flere mennesker vil savne det evige liv ved at falde til enkle hverdagslige fristelser end ved at indgå i et personligt forhold til Satan. Hvis du forventer, at ondskabet skal tale direkte til dig, kan du ikke være opmærksom på hans vanskelige tricks.

Hvem styrer verden? 
Så har djævelen kommandoen på vores planet? Bibelen kalder ham "verdensprinsen" og siger, at hele verden er i ondskab "(1 Joh 5:19). Og et blik på nyhedsrapporterne viser tydeligt, at han har formået at nå flere af sine mål. Aldrig før har der været mere smalle spor for liv og lykke. Aldrig før har så mange mennesker flirtet med okkulte praksis som i dag.

Men selvom Satan er stærk, har vi en ven, der har al magt. Jesus kom til vores jord for at bryde djævelens magt og give os tilgivelse og sejr over synden. Vær opmærksom på dette råd fra folk, der kendte Jesus bedre end nogen anden, disiplene Peter, James og John: "Vi ved, at vi er af Gud", skrev Johannes, (1 Joh 5:19). Vores venskab med vor himmelske Fader giver os styrke.

Peter var ingen fremmed for fristelsen. "Vær rolig og vågen!" Skrev han. "Din modstander Djævelen går rundt som et brølende løve for at finde nogen til at sluge. Stå imod ham, fast i tro! "(1 Peter 5: 8-9).

Og Jakob insisterede på, at djævelen ikke har nogen chance for Guds magt: "Bøj derefter til Gud! Men stå djævelen, og han skal flygte fra dig "(Jakob 4: 7).

I tusindvis af år har Satan forsøgt at styre denne verden, og Gud har givet ham frihed i en vis forstand. Men kun i én ting har han haft reel succes: Han har formået at forårsage uendelig lidelse, sorg og død. Den, der engang var en strålende cherub, er nu hovedansvarlig for alt ondskab i verden.

Heldigvis er historiens afslutning allerede skrevet. Bibelen lover at djævelen vil blive bundet og udslettet, kastet i havet med ild og svovl (Åbenbaringen 20:10). Det er også enden af ​​synd og sorg og død.

Ja, det er en djævel, og han er skylden for store ødelæggelser i tusindvis af år. Så vær forsigtig med ham. Men vær ikke bange for ham, fordi vi har en ven der har slået ham!

Hvis alle var guds børn behøvede Herren Jesus ikek at komme og dø og opstå fore alle vore synder, alle vore lovovertrædelser, så ville Jesu liv, død og opstandelse jo være til ingen nytte.

Hvis man er kristen, så er der en skarp skelnen mellem at være Guds barn og at være elsket af Gud. Det er ikke det samme – og det er faktisk ret vigtigt.

Vi kan se hvordan Den katolske kirke igen, med paven i spidsen, fordrejer og taler usandt om Gud og Jesus. Paven siger. Vi skal i fredsskabende dialog med alle religioner. Det er vel int nok. Vi gerne vi have fred. Men paven siger, hvilket er løgn. ”Blandt alle religionerne, er der én sikkerhed: Vi er alle Guds børn.” Derefter siger hver enkelt repræsentant for islam, buddhisme, jødedom og kristendom: ”Jeg tror på kærlighed” som om det skulle understrege, at vi alle er Guds børn.

Det er kun en ægte kærlighed og Gud. Det er Bibelens Gud som selv siger meget klart vi ikke må have andre guder og religioner end Ham. Hvordan nogen så kan gå direkte imod gud den almægtige, ved at sige bare man har en religion er man et Gud barn er ufatteligt.

Det er chokerende at en pave, der ellers skulle være leder kan bruge udtrykket ”Guds børn” om alle mennesker på tværs af religioner.

Kender han ikke sin bibel? Ved han ikke, at Johannes skrev: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn (Jesus)” (Johs. 1:12). Læs fx også 1. Johs, 3:1, Johs. 11:52, Johs. 8:44, Gal. 3:26. Eller i Romerbrevet 8:14-17: ”For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn”.

Man kan bestemt ikke sige at en sådan leder er ledt af Hellig Ånden i sin tale, da ville han ikke godkende alle slags religioner, som værende religioner Herren Jesus er ovedet for, som er for sin menighed/kirke på jorden.

Sådan kunne man blive ved. At være Guds barn er faktisk et meget brugt udtryk i Bibelen.

Ja, Gud elsker alle mennesker, men nej, vi er desværre ikke alle Guds børn. Vi bliver ikke alle frelst, bare fordi vi tror på, at der findes en Gud. Heller ikek ved vi bare læser en bog, bibelen, frelse fødes vi til ved en total ny fødsel som i Joh Ev 3.

”Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver” skriver Jakob i Jakobs brev kapitel 2. Det betyder absolut ingenting, om du tror på, at der findes en Gud. Ingenting! Heller ikek hvor meget du går i en kirke eller i et eller andet tempel.

Pas på, du ikke bliver forført af mennesker og slogans, som fordrejer Bibelens ord og sniger universalismens grimme og antikristelige ansigt ind. Det er en alvorlig sag. Det er så alvorlig at du kan risikere at miste din plads i Himmelen og selv ende i fortabelsen ved du begynder at høre efter falske profeters og falske vidners ord kan du miste din frelse.

Kend din bibel og læs den så ofte som du kan, så du ved, hvad der står i den.

Den eneste måde du kan blive Guds barn på, er ved at tro på Jesus og hans stedfortrædende død og opstandelse. Som mange andre religioner og såkaldte kristne der ikke har Hellig Ånden i sig forsøger at bortforklare ved at blande humanismens kærligheds gode gerninger ind i religions navne.

Vi frelse ikke ved gode gerninger men af Guds nåde ved den tro der er givet til de Hellige i Herren Jesus. Hvem styrer verden?