LINK
FRE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL NO COPYRIGHT
1
6 HEBRÆER
v1 Derfor vil vi nu lade begynderundervisningen om Kristus ligge og gå videre til en undervisning for voksne og ikke én gang til lægge grunden med omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud, v2 med lære om dåb og håndspålæggelse, om dødes opstandelse og evig dom. v3 Ja, det vil vi gøre, dersom Gud giver lov. v4 For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden v5 og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, v6 og som så falder fra; for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot. v7 For når en mark drikker den regn, der falder på den i rigelig mængde, og giver afgrøde til gavn for dem, den dyrkes for, så får den velsignelse fra Gud; v8 men bærer den tjørn og tidsler, er den intet værd og truet af forbandelse, og det vil ende med, at man afbrænder den.
v9 Vi er dog overbevist om, at det står bedre til med jer, I kære, og at frelsen venter jer, selv om vi taler, som vi gør. v10 For Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. v11 Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, v12 så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet.
Guds løfte til Abraham
v13 For da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, v14 og sagde: »Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige.« v15 Så ventede Abraham tålmodigt og fik, hvad Gud havde lovet ham. v16 Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen. v17 Da Gud med al tydelighed ville vise arvingerne til hans løfte, hvor urokkelig hans vilje er, så indestod han for det med sin ed; v18 dermed skulle vi i disse to urokkelige kendsgerninger, som udelukker, at Gud lyver, have en sikker trøst, vi som har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. v19 Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, v20 hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis.
Sammenfatning af de grundlæggende principper
Advarsel mod frafald
Sammenfatning af de grundlæggende principper (1-3)
Krydshenvisninger
Matthæus 23:25-28 – Her beskriver Jesus farisæernes hykleri.
Vers om modenhed:
1 Korintherbrev 14:20 - Brødre og søstre, lad være med at tænke som børn. Med hensyn til ondskab skal du være spædbørn, men i din tankegang være voksne.
Efeserne 4:13-15 – Indtil vi alle når til enhed i troen og i kundskaben om Guds Søn og bliver modne og når hele Kristi fyldes mål. Så vil vi ikke længere være spædbørn, kastet frem og tilbage af bølgerne og blæst her og der af enhver undervisningsvind og af menneskers list og list i deres bedrageriske plan. I stedet vil vi, når vi taler sandheden i kærlighed, vokse til i enhver henseende at blive det modne legeme af ham, som er hovedet, det vil sige Kristus.
I den sidste passage i kapitel fem opfordrer forfatteren sine læsere til at
vågne op fra deres åndelige sløvhed. De skal begynde at være opmærksomme, begynde at adlyde og begynde at videregive de ting, de har lært. Her er endnu en opmuntring til dem til at komme videre, til at presse på for modenhed. Uanset hvilket åndeligt niveau vi er på, enten en nyfødt kristen eller en troende i årtier, skal vi altid skubbe på for et tættere forhold til Kristus. Vær ikke tilfreds med dit nuværende åndelige niveau eller tillad jer selv at blive selvtilfredse. Måske læste du sidste år hele Bibelen igennem, lærte i sidste uge et kapitel udenad, eller i dag har du allerede delt evangeliet med 5 personer. Hvil stadig ikke på dine tidligere laurbær. Vær hurtig til at glemme fortidens succeser, så du ikke bliver selvtilfreds eller stolt.
Elementær undervisning/fundament – Læserne har mange gange været udsat for evangeliets kerneprincipper, især nogle principper fra Det Gamle Testamente. Forfatteren ønsker ikke, at de sidder fast på de samme punkter og aldrig kommer videre. Hvornår vil en lærer gennemgå en lektion? Hvornår gentager en forælder en instruktion? Når eleven/barnet ikke gør, hvad de skulle.
I vers 1b-2 opsummerer forfatteren kort nogle af de grundlæggende læresætninger, som de burde have mestret nu. Disse omfatter:
2
Omvendelse fra døde værker
Dette kunne omfatte tomme religiøse ritualer, som var blevet almindelige i Det Nye Testamentes tid. Farisæerne havde samlet instruktionsbøger med tusindvis af regler, der styrer alle områder af livet. Der var regler om at holde sabbat, regler om at give, regler om løfter og i bund og grund alt andet.
Som vi ser i Matthæus 23:25-28, så de meget respektable ud på ydersiden. De var meget omhyggelige med at blive hædret af folk. Hvad er nogle af de ting, de gjorde i evangelierne for at opnå ære? De holdt op med at rede og vaske deres hår, når de fastede, så andre kunne se dem. De forsøgte at sidde på hæderspladsen ved banketter. De viste andre, hvor meget de gav. De bad højlydt på gadehjørner for at få opmærksomhed. Og listen fortsætter. Det kunne være nogle af de døde værker, der refereres til her. Generelt omfatter døde gerninger alt godt, vi gør med bagtanker, eller noget godt, vi gør for at forsøge at opnå frelse af os selv.
Tro på Gud – Faktisk, som vi har lært i Jakob, er tro på Gud bevist at være ægte tro, hvis den er ledsaget af gerninger. Disse er ikke de døde værker, der lige er blevet diskuteret, men en naturlig udgydelse af vores kærlighed og påskønnelse af, hvad Gud har gjort for os (Efeserne 2:10). Vask og håndspålæggelse – Dette kunne henvise til de gammeltestamentlige levitiske regler for vask (3. Mosebog 16:4, 24,26,28). Håndspålæggelse kan referere til en person, der ofrede et offer. Han ville lægge sine hænder på dyret, der blev ofret, for symbolsk at overføre sin synd til dyret (3 Mos 1:4, 3:8, 13, 16:21). I Det Nye Testamente kunne vask være den åndelige fornyelse i den troendes hjerte (Titus 3:5). Håndspålæggelse kunne være for at bede eller modtage Helligånden. Fordi dette var emner, der for nylig var blevet dækket af denne gruppe, er det svært for os at sige, om det er en henvisning til Det Gamle eller Nye Testamente.
De dødes opstandelse og evig dom (disse to er forbundet) – I ApG 23:8 ser vi, at farisæerne troede på dette. Denne lære stammer fra Det Gamle Testamente i Daniel 12:2.
Daniel 12:2 - Og mange af dem, der sover i jordens støv, skal vågne op, nogle til evigt liv og nogle til skam og evig foragt.
Der er to mulige måder at fortolke denne passage i Hebræerbrevet 6. Den ene er, at de allerede var troende efter at have hørt og troet på disse elementære principper. Men de voksede ikke. Den anden er, at de troede på alle disse ting, som de fleste jøder gjorde, men at de ikke blev frelst endnu, fordi de ikke omfavnede Kristus. En god farisæer ville faktisk tro på alt det, vi så i vers 1b-2. Men han ville ikke blive frelst, fordi han forkastede Kristus. Det er muligt, at denne gruppe hebræere eller i det mindste nogle af dem var i en lignende båd. De troede på Det Gamle Testamente, men de havde endnu ikke fuldt ud omfavnet Kristus (hvilket er grunden til, at forfatteren ville bruge meget tid på Kristi overlegenhed og advarsler om frafald). Der var højst sandsynligt både virkelige troende i gruppen/kirken såvel som nogle, der var på hegnet, som endnu ikke fuldt ud forpligtede sig til Jesus.
3
Advarsel mod frafald
Krydshenvisninger
Vers om sikring af frelse:
Johannesevangeliet 5:24 - Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, som hører mit ord og tror på ham, som har sendt mig, har evigt liv og vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.
Joh 5:13 – Jeg skriver dette til jer, som tror på Guds Søns navn, for at I kan vide, at I har evigt liv.
Joh 10:28-30 – Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed fortabes; ingen vil rive dem ud af min hånd. Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; ingen kan rive dem ud af min Faders hånd. Jeg og Faderen er ét.
Efeserne 2:8-9 - For det er af nåde, I er blevet frelst ved tro - og det er ikke fra jer selv, det er Guds gave - ikke af gerninger, så ingen kan prale.
Romerne 8:28-30 - Og vi ved, at Gud i alle ting virker til gavn for dem, som elsker ham, som er kaldet efter hans hensigt. For dem, Gud forud kendte, har han også forudbestemt til at blive formet efter hans Søns billede, for at han kunne være den førstefødte blandt mange brødre og søstre. Og dem, han forudbestemte, kaldte han også; dem han kaldte, retfærdiggjorde han også; dem han retfærdiggjorde, har han også herliggjort
Andre krydsreferencer:
Johannesevangeliet 1:9 – Det sande lys, der giver lys til alle, kom til verden.
Hebræerne 2:4 – Gud vidnede også om det ved tegn, undere og forskellige mirakler og ved Helligåndens gaver uddelt efter hans vilje.
Matthæus 3:10 – Øksen er allerede ved roden af træerne, og hvert træ, der ikke bærer god frugt, vil blive hugget ned og kastet på ilden.
Vers 4-6 er kontroversielle. Nogle, der tror, at du kan miste din frelse, bruger disse vers som deres hjørnesten. Hvad tror du, de mener? En regel for bibelfortolkning er, at når du er forvirret, så fortolk de mindre klare passager efter de klarere bibelsteder. Ved at bruge denne fortolkningsregel kan vi udelukke tab af frelse som en betydning af disse vers. Se krydshenvisninger. Der er simpelthen for mange klare vers i Bibelen, der lærer os frelsens sikkerhed. Der er mange flere steder, der viser, at frelsen er givet til os af Gud og ikke noget, vi fortjener. Hvis vi ikke tjente det, så kan vi ikke miste det. Hvis vi ikke fortjente det, da vi først blev frelst, vil vi ikke miste det, fordi vi ikke fortjener det efter at være blevet frelst. Derfor må disse vers have en anden betydning.
Hvis det ikke refererer til en person, der mister deres frelse, så må det referere til mennesker, der ikke rigtig blev frelst til at begynde med. Det vil være mennesker, der går i kirke, mennesker, der forstår evangeliet, mennesker, der er udsat for Bibelens lære, mennesker, der har fællesskab med andre troende, og mennesker, der, fordi de er omgivet af andre troende, deler mange af de samme oplevelser. og velsignelser som de sande troende omkring dem. I Det Gamle Testamente var jøderne Guds udvalgte folk. Der er talrige tilfælde af Guds mirakler og velsignelser på deres vegne. Hvis du var jøde, ville der være mange gange, hvor du ville have oplevet Guds nåde i dit liv. Betyder det, at du var en sand troende? Nix. Se på Hebræerbrevet 2 og ørkenårene for et eksempel. Disse jøder så MANGE af Guds mirakler. Disse mirakler udfriede dem fra slaveri og fra fremmede hære. Disse mirakler fodrede dem, klædte dem, helbredte dem og slukkede deres tørst.
Men flertallet af dem forkastede endelig Gud. Dette er et lignende tilfælde. Hvis du har været troende i lang tid, kan du sikkert komme i tanke om mange mennesker i denne kategori. Desværre kan jeg huske mange mennesker, der kom til fællesskab/kirke, som gik ud og delte evangeliet med os, som sluttede sig til vores kristne retreats, som til sidst valgte, at det kristne liv ikke var livet for dem. De vendte ryggen til Gud og kirken og gik hver til sit. Lad os se lidt dybere på versene og så vende tilbage til nogle praktiske anvendelser.
Oplyst – Johannes 1:9 viser os, at oplysning ikke er lig med frelse.
Johannesevangeliet 1:9 – Det sande lys, som giver lys til alle, var på vej til verden.
Oplyste mennesker kan forstå mange sandheder fra Ordet uden at følge dem.
Smagte på den himmelske gave – Bekendende troende får helt sikkert en smagsprøve på, hvad det vil sige at være kristen. Bare for eksempel mange nytilkomne i en kirke i, siger, at de kan lide det, fordi de føler sig fredelige der. Den fred, de føler, er blot en smag (som et overløb) af, hvad de ville have, hvis de virkelig vendte sig til Kristus.
3
Deltagelse i Helligånden – Dette er den sværeste at forstå. At blive påvirket (bemærk forseglet) af Helligånden garanterer bestemt ikke frelse. Saul er et eksempel, da Helligånden kom over ham, og han profeterede, men han var ikke en sand troende. I Det Nye Testamente virker Helligånden anderledes, når den kommer ind i en troendes liv og besegler os i vores forhold til Gud. Da vi har udelukket muligheden for, at disse vers refererer til sande troende, må det betyde noget andet. Det kunne betyde, at de oplevede Jesu tjeneste, som blev udført ved Åndens kraft. Eller de kan have oplevet apostlenes tjeneste, som også blev udført ved Åndens kraft. Eller måske modtog kirken som helhed Ånden, og fordi de sluttede sig til gruppen, rørte "overløbet" af Åndens tjeneste også deres liv.
Faldet bort – Disse bekendende troende falder en dag bort, ligesom det der sker med planten, der vokser på den stenede jord, når den udsættes for solen. Det er umuligt at forny dem til omvendelse – Dette er en skarp advarsel. Der er en usynlig grænse, som når den krydses, er det umuligt at komme tilbage til Gud igen. Vi ved ikke, hvor denne linje præcist er, men den viser, at nogle hjerter kan hærdes, så de ikke vender tilbage. På det tidspunkt, hvor disse mennesker falder fra, mangler de nogen undervisning eller viden? Nej, de ved alt, hvad de behøver at vide for at have et godt forhold til Kristus. Mangler de erfaringer? Nej, de har endda oplevet Guds nåde på nogle måder på grund af deres tilknytning til kirken. Det er deres eget velinformerede valg. Et valg, der ikke kan fortrydes.
Korsfæst for sig selv Guds søn og sæt ham til åben skam - Nogle forskere mener, at det betyder, at de kommer til den konklusion, at Kristus skulle være blevet sat på korset. Med andre ord tror de, at Jesus var en falsk (ligesom farisæerne gjorde), og at han fik det, der kom til ham. Denne ekstreme afvisning af Kristus og indre tolerance af, hvad der skete med ham, besegler deres evige skæbne ud over håbet om genoprettelse. Hvis det er det, det betyder, så kan det betyde, at der stadig er håb for dem i moderne tid, som går i kirke et stykke tid og stopper, hvis de endnu ikke er nået til det punkt, hvor de ikke vender tilbage.
Vers 7-8 – Se krydshenvisninger. Dette er en advarsel ligesom advarslen om et ubrugeligt/frugtløst træ. Et træ, der ikke bærer frugt, vil blive ødelagt. Vers 7 viser os, at den gode jord, som frembringer god vegetation (på grund af regnen), vil modtage en velsignelse fra Gud. Den person, der hører og adlyder Guds ord, stoler på og følger ham, vil modtage nåden fra Gud. Hvorimod jorden, der bliver fyldt op med torne og tidsler, er ubrugelig for Gud og vil blive brændt. En person, der går i kirke og slutter sig til koret og søndagsskolen, men som ikke bærer frugt for Gud, vil blive forbandet og modtage straffen for deres synd, som man aldrig omvendte sig fra.
Krydshenvisning:
Sl 104. Sl 90,2. Jer 32,17. Joh 1,1. ApG 17,24. Rom 4,17. Kol 1,16. Hebr 11,3. Åb 4,11
