LINK
Bibelstudium FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL
Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå (Luk 21,31-33).
Når Jesus kommer tilbage til jorden for at dømme alle mennesker, vil Guds rige ikke længere være usynligt, som det er nu. Med Jesus kommer “nye himle og en ny jord“, som er det himmelske rige, til at blive hjemmet for alle, som tror på ham. Denne gamle verden skal brænde op, og alle kristne, som nogensinde har levet, vil opstå med forherligede legemer for at leve i dette himmelske rige.
Der findes der ingen synd. Der kommer kun retfærdighed til at bo (2 Pet 3,13). Det vil sige: I Himlen vil alt blive præget af Guds kærlighed, at det, som er godt, ret og sandt.
Jesus har sagt, at når tiden for dette begynder at nærme sig, er der visse ting, der kommer til at ske med den verden, som vi nu lever i. Når vi ser de tegn, som Jesus taler om, indtræffe, skal vi ikke blive bange og mismodige – selvom det er frygtelige ting, der skal ske. I stedet skal vi, som Jesus siger, “løfte vores hoveder, for vores forløsning ærmer sig“ (Luk 21,28), dvs. så er dagen nær, hvor Jesus skal tage os med hjem til Himlen.
Hvad er det da for nogle tegn, Jesus taler om, som skal vise, at Guds fuldkomne herlighedsrige er nær? Jesus angiver tre forskellige slags tegn.
Tegn i naturen
Jesus siger, at der vil blive dramatiske forandringer her på jorden, når tiden er nær for hans genkomst. Havet skal bruse, himlens kræfter skal rystes (Luk 21,25-26), og store jordskælv rammer det ene sted efter det andet.
Hvis vi studerer de jordskælv, tsunamier, orkaner og skovbrænde, som har fundet sted de seneste årtier, er det tydeligt, at den slags katastrofer er taget til. Ifølge en videnskabelig rapport er naturkatastroferne fordoblet de seneste tyve år.
Det ser virkelig ud som om, tiden er ved at rinde ud – at den tid er nær, hvor “himlen skal opløses som røg, jorden skal slides op som klæder“ (Es 51,6).
Men så er det, at du ikke skal blive ængstelig og bange. Det er kun de ikke-troende, der skal være det. Anden halvdel af verset fra Esajas’ Bog lyder: Men min frelse varer til evig tid, og min retfærdighed hører ikke op.“
Tegn i menneskeverdenen
Jesus siger også, at der kommer til at ske forandringer i samfundet, hvordan mennesker er mod hinanden. Han siger, at “folk skal rejse sig imod folk, og land imod land“ (Luk 21,10), og vi kommer til at høre “krigslarm og rygter om krig“ (Matt 24,6). Der vil blive begået flere forbrydelser, og kærligheden mellem mennesker vil blive kold hos de fleste (Matt 24,12).
Også her ser vi, at det, som Jesus beskriver, stemmer med vores tid. Den samlede kriminalitet tiltager. Grove forbrydelser som mord, der var noget yderst usædvanligt for bare nogle generationer siden, er noget, som forekommer næsten dagligt.
Men heller ikke det, skal skræmme Guds børn. “Se til, at I ikke lader jer skræmme!“ siger Jesus (Matt 24,6). Den, som vil høre Jesus til, vil blive bevaret hos ham gennem alle svære tider. Han siger: “Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd“ (Joh 10,28).
Tegn i kristenheden
Det sværeste, som ifølge Jesus kommer til at ske før hans genkomst, og som vi alle må være særligt på vagt over for, er, at mange kirker og forsamlinger vil forlade den kristne tro. Jesus taler om, at mange falske frelsere vil træde frem, og de skal føre mange vild (Matt 24,5), bl.a. gennem tegn og undere (Matt 24,24). Og Jesus siger gennem sin apostel Paulus, at der vil blive et stort frafald forud for hans genkomst (2 Thess 2,3; 1 Tim 4,1).
Ser vi ud over de forskellige kirker i dag, er der meget få af dem, som følger Bibelen og prædiker evangeliet, det glædelige budskab om frelsen i Jesus Kristus. Frafaldet fra kristentroen er meget stort inden for “kristenheden“. Tag dig derfor i agt! Langt fra alt, der giver sig ud for at være kristendom, er det i virkeligheden.
Hvordan skal du så vide, hvad der er sandt? Det ved du jo ved at prøve alt på, hvad der står i Bibelen. Guds ord er målestokken, som vi skal prøve alt efter (ApG 17,11; 1 Pet 4,11). Hvis nogen siger, at der ikke findes nogen himmel eller noget helvede, at Jesus ikke er Guds søn og Frelseren, som er død på korset og siden opstået igen på den tredje dag, at Guds ord ikke er fuldkomment sandt osv. – så skal du ikke tro på dem eller være med i deres kirke eller forsamling.
Det er let at blive ked af det, når man ser, at mange kirker har forladt Guds ord. Men også dette er altså et tegn på, at Jesus snart kommer tilbage. Vi må være trygge hver dag og vente på hans genkomst. Jesus er vores frelser, i ham har vi syndernes forladelse og evigt liv og behøver ikke ængstes. Derfor er det så vigtigt, at vi altid holder os til Jesus – til Guds ord.
1000års riget er nærmere ere end vi tror.
Som det eneste sted i Det Nye Testamente omtales et tusindårsrige i Johannes Åbenbaring 20,1-6. Her er fore-stillingen den, at Djævelen/Satan af en engel vil blive bundet og styrtet i afgrunden for en periode på tusind år. I den tid vil de kristne og de troende herske på jorden i en form for lykkerige. Der er imidlertid tale om et mellemrige, eftersom Djævelen/Satan efter de tusind år for en kort tid vil blive sluppet løs igen. Derefter følger Guds riges endelige komme en ny himmel og en ny jord. Det er uklart, hvorfor man forestiller sig et rige på netop tusind år.
Den tanke, at der skal være et mellemrige, er ældre end Det Nye Testamente, idet den findes i den jødiske apokalyptik. Det fremgår f.eks. af Fjerde Ezrabog 7,28., hvor der dog kun er tale om fire hundrede år. Andre skrifter nævner andre tal.
Trods den beskedne omtale i Det Nye Testamente udfoldedes forestillingerne om et tusindårsrige betragteligt i oldkirken. I dag forekommer den navnlig i forskellige sekter.
Udtrykkene kiliasme og milleniarisme er også betegnelser for forestillinger om tusindårsriget; chilioi og mille er henholdsvis det græske og det latinske ord for tusind.
Med hensyn til Jesu genkomst hedder det i Markusevangeliet 13,32, at ingen kender dagen eller timen. Forventningen om hans genkomst i herlighed var dog udbredt og stærk, men der afspejles kun enkelte steder i Det Nye Testamente forestillinger om, hvordan han vil komme.
Disciplene skal ifølge Apostlenes Gerninger 1,11 se Jesus komme igen på samme måde, som han er steget op til himlen, og Paulus skriver i 1 Thessalonikerbrev 4,13 om at møde Herren i luften, når han kommer ned fra himlen.
Mens man oprindeligt ventede, at Jesus ville komme igen meget snart (se f.eks. det netop nævnte sted fra 1 Thessalonikerbrev og Matthæusevangeliet 16,28), synes den erkendelse at vokse frem, at en række begivenheder først skulle indtræffe.
Herom vidner bl.a. 2 Thessalonikerbrev og Matthæusevangeliet 24,1-31 med parallel-stederne i Markus- og Lukasevangeliet.
I evangelieteksterne udfoldes det, at der vil gå en række tegn og en voldsom trængselstid forud for Jesu genkomst. Matthæusevangeliet 25,31-46 vidner om, at verdensdommen vil finde sted, når Jesus kommer igen. Med Jesu genkomst åbenbares Guds rige endegyldigt og fuldstændigt.
Hvad sker der i forbindelse med Jesu genkomst?
Det giver Bibelen faktisk flere perspektiver på med større eller mindre grad af detaljer. Et af de steder, hvor vi får indblik i nogle af detaljerne, er i Paulus’ brev til den unge menighed i Thessaloniki.
Hvad sker der i forbindelse med Jesu genkomst? Det giver Bibelen faktisk flere perspektiver på med større eller mindre grad af detaljer. Et af de steder, hvor vi får indblik i nogle af detaljerne, er i Paulus’ brev til den unge menighed i Thessaloniki.
Paulus havde et særligt forhold til dem, selvom han kun nåede at være sammen med dem i få uger, inden han måtte flygte fra byen på grund af forfølgelse (ApG 17,1-13). I denne korte tid blev evangeliet forkyndt, og flere tog imod Jesus som frelser. Jesu genkomst var tilsyneladende en så central del af evangeliet til menigheden, at det rygtedes alle vegne, hvor meget de sidenhen ventede på Jesu komme fra himlen (1 Thess 1,8-10). Derudover nåede Paulus også at undervise menigheden om lovløshedens menneske, det vil sige Antikrist (2 Thess 2,5), og forberede dem på trængsler (1 Thess 3,4).
Den intense undervisning af Paulus havde givet anledning til mange spørgsmål i menigheden. Og Paulus havde et inderligt ønske om at komme tilbage og give dem yderligere undervisning. Han måtte i stedet nøjes med et brev, hvori han ville gøre menigheden bevidst om, hvad Jesu genkomst har af betydning for både menighedens døde og levende. Det kan vi læse i 1 Thess 4,13-18. Her giver Paulus i løbet af få vers indblik i nogle af detaljerne ved Jesu genkomst. Det er et stærkt trøstebudskab!
Jesu komme er synligt
Først og fremmest siger Paulus, at menigheden, når de oplevede dødsfald, ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. Vi har et håb midt i sorgen, siger Paulus. Dét håb er knyttet til Jesu komme.
Paulus’ udtryk for Jesu komme er det græske ord parousia. Ordet bliver i Bibelen og antikke græske skrifter altid anvendt om en konkret tilstedeværelse eller ankomst. I Bibelen glæder Paulus sig fx over, at Stefanas, Fortunatus og Akaikos kom og beroligede ham (1 Kor 16,17). Det samme gør han om Titus’ komme (2 Kor 7,6), og han skriver til menigheden i Filippi, at han regner med at være sammen med dem igen engang i fremtiden (Fil 1,26).
I antikke skrifter anvendes ordet parousia særligt i forbindelse med kejserens komme til en by. Her er der tale om et storslået og majestætisk komme. Kejseren brugte meget tid på rejser for at stadfæste sit rige eller udvide det. Når rygtet om kejserens komme nåede til en by, så gjorde alle i byen sig klar til hans komme. Byens ledere gik kejseren og hele hans store følgeskare i møde uden for byen med sang og palmegrene og fulgte ham ind i byen under stor hyldest. Kejserens parousia var i sandhed en begivenhed, som alle kunne se og tage del i.
Når Paulus taler om Jesu komme og anvender ordet parousia, så er der altså ikke tale om et usynligt komme eller en usynlig tilstedeværelse. Ej heller er der tale om en tilstedeværelse i overført betydning, som når Paulus taler om at være sammen med menigheden i Thessaloniki i sit hjerte (1 Thess 2,17). Nej, parousia er altid udtryk for et fysisk, konkret komme, som er synligt for alle. Jesu komme vil være som kejserens storslåede ankomst til en by.
Ud over at anvende et betydningsfuldt ord om Jesu genkomst, så knytter Paulus flere begivenheder til Jesu genkomst:
1 Jesus venter på signalet
Paulus siger, at Jesus vil stige ned fra himlen til denne jord på et bestemt tidspunkt, nemlig når tre signaler gives: 1) Befalingen skal lyde. 2) Ærkeenglen kalder. 3) Guds basun gjalder.
Det er ikke tydeligt ud fra teksten, hvad Paulus henviser til. Men det tyder på, at menigheden i Thessaloniki er bekendt med de udtryk – måske fordi både første og andet brev fra Paulus viser, at Jesu genkomst var et centralt tema i Paulus’ undervisning af menigheden, da han var hos dem. Desuden bestod menigheden af både jøder og hedninger, som kendte til disse udtryk fra Det Gamle Testamente og fra deres samtid.
Befalingen kan henvise til et kampråb i krig eller en ordre til at udføre en gerning – måske fra Faderen, idet kun han ved, hvornår Jesus skal vende tilbage til jorden (Mark 13,32). Ærkeenglen kunne være englen Michael, som i jødisk sammenhæng er Israels skytsengel. Judas Bog kalder ærkeenglen for Michael. I Daniels Bog profeteres det, at Michael træder frem ved verdenshistoriens afslutning, hvor der skal ske en opstandelse (Dan 12,1-3).
Guds basun kan meget vel referere til et signal om samling. Hornblæsning anvendtes til at markere fester og højtider, men også i forbindelse med krig. Under alle omstændigheder lød basunen/hornet som et signal til at få folkets opmærksomhed, når noget nyt skal ske.
2 Jesu tilsynekomst
Paulus beskriver Jesu komme (parousia) sådan, at Jesus »stiger ned fra himlen«. Udtrykket står i modsætning til den dag, hvor disciplene stod på Oliebjerget og så Jesus »fare op til himlen« (ApG 1,11).
En engel beroligede dengang disciplene med, at Jesus skal komme igen på samme måde. Dét ved Paulus, og det er dét, han minder menigheden om. Himlen er udtryk for Guds bolig i den usynlige verden. Når han kommer igen, så kommer han fra den usynlige verden til den synlige.
3 De døde skal opstå
Opstandelsen var blandt farisæerne på apostlenes tid knyttet til afslutningen af denne tidsalder og begyndelsen på Guds Rige. Samme undervisning møder vi hos Jesus, som taler om opstandelsen på den yderste dag (Joh 6,40).
I Johannes’ Åbenbaring er opstandelsen netop en del af Jesu synlige genkomst (Åb 20,4-6). For Paulus var Jesu egen opstandelse helt afgørende for håbet, for hvis ikke han selv opstod fra de døde, så ville vores tro og håb være tomt (1 Kor 15,12-19). Derfor begrunder Paulus også sin undervisning om håbet med udgangspunkt i Jesu død og opstandelse (1 Thess 4,14).
Paulus antyder i 4,16, at der er flere opstandelser. I teksten siger han, at »de, der er døde i Kristus, skal opstå først«. Det samme gør han i 1 Kor 15,22-23, hvor han siger, at det er dem, der hører Kristus til, der skal opstå i forbindelse med hans komme. Der er altså nogen, som skal opstå på et senere tidspunkt.
Ifølge Åb 20,4-6 ved vi, at de, der skal opstå senere, er de ikke-kristne, som skal opstå til dom.
4 Bortrykkelsen af de kristne
Vi, der lever og er her på jorden, når Jesus kommer, skal sammen med de opstandne rykkes bort fra jorden for at møde Jesus i skyerne. Beskrivelsen af de kristnes møde med Jesus i skyerne minder meget om den festlige begivenhed i forbindelse med kejserens komme (parousia), hvor byens indbyggere gik kejseren i møde for at ledsage ham ind i byen. Når Jesus kommer igen, skal vi komme ham i møde i luften og tage imod ham til stor jubel og hyldest.
I 1 Kor 15 uddyber Paulus meget mere om opstandelsen og dens betydning. I den forbindelse knytter han også de dødes opstandelse til Jesu genkomst (parousia) og siger, at de døde i Kristus skal opstå, og at de levende skal forvandles. Det hele skal ske på et øjeblik, når den sidste basun lyder (vers 51-53).
5 Så skal vi altid være sammen med Herren
Når Jesus kommer, samler han alle kristne – både dem, der er døde i troen på ham, og dem, der lever. Hvornår det sker, siger Paulus intet om i brevet, for her er fokus på at trøste menigheden. Tværtimod siger han i det følgende afsnit, at menigheden ikke har brug for at kende til tider og timer, for Jesu genkomst sker på et uventet tidspunkt (5,1-2).
Alligevel tager Paulus fat på netop dét spørgsmål i sit andet brev til menigheden i Thessaloniki, hvor han vejleder os i, at »Herrens dag« (genkomsten, jf. kap. 1) ikke er lige forestående. Der skal først ske et frafald og lovløshedens menneske (Antikrist) skal komme (2,1-12).
Vi har i dag mange slags ani mennesker på jorden, også i kirkerne findes de, de er anti imod lederskaber, præster, anti stoffet er i dem, de laver oprør mod at underordne sig, de er kritiske over for deres medkristne, de er ikke i Den Hellige Ånds liv. De kalder sig for kristne men ejer ikke troens Ånd, den hellige Ånd i sig. Det er også et af de tegn Jesus taler om vil være lige før Hans genkomst, opret, ondskaben vil tage overhånd, og religiøsiteten vil blomstre som aldrig før men de har kun gudsfrygt skind men fornægter Guds Ånds livs kraft.
Jesu genkomst er vores levende håb
Hvorfor var det så vigtigt for Paulus at give en kort redegørelse for detaljerne om Jesu genkomst? Kunne han ikke bare have trøstet menigheden med, at de døde engang (eller allerede nu) skal være sammen med Jesus?
Teksten giver i hvert fald to svar på det spørgsmål:
1 Jesu genkomst og vores opstandelse og bortrykkelse er lige så konkret som Jesu død og opstandelse. Det er hele udgangspunktet for Paulus, idet han siger: »For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.« Hvis ikke Jesus virkelig døde og opstod, så kan vi heller ikke regne med en virkelig genkomst og et virkeligt håb for hverken døde eller levende.
2 Detaljerne er med til at understrege, at håbet for de døde er det samme som håbet for de levende. Engang ved Jesu genkomst skal både de døde og de levende føres sammen med ham. Det sker i forbindelse med opstandelsen og bortrykkelsen.
Døden kan for nogle være det, man håber på og længes efter – af forskellige og forståelige årsager. Døden er dog ikke det kristne håb, for det evige liv og fællesskabet med hinanden og Jesus findes ikke i døden.
2 Thessalonikere 2
Før Jesus kommer igen, vil ondskaben vokse
2 1-2 Hvad angår spørgsmålet om, hvornår vores Herre, Jesus Kristus, kommer igen, og hvordan vi skal mødes med ham, så beder vi jer om ikke at blive forvirrede eller forskrækkede over rygter om, at han allerede skulle være kommet. Tro ikke på den slags, lige meget om det kommer via såkaldt åndelig åbenbaring, via et kundskabsord eller via et brev, som man påstår, vi skulle have skrevet. 3 Lad ikke nogen vildlede jer.
Før Herrens Dag kommer, bliver der et stort oprør mod Gud, og Det onde Menneske, som er dømt til fortabelse, vil komme frem af sit skjul. 4 Han vil bekæmpe alt, hvad der har med Gud at gøre, og ophøje sig over alt, hvad der er helligt. Han vil endog tage plads i Guds tempel og bilde folk ind, at han er Gud. 5 Husker I ikke, at jeg talte om det, da jeg var hos jer? 6 Og I ved godt, hvad det er, der holder ham tilbage, indtil det bliver hans tid til at træde frem.
7 Selvom hans ondskab allerede virker i det skjulte, så vil han ikke træde offentligt frem, før det, der holder ham tilbage, er borte.
8 Derefter vil han ikke længere arbejde i det skjulte. Når Herren Jesus kommer for at dømme verden, vil han udslette og fuldstændigt tilintetgøre Det onde Menneske med et åndepust.
9 Når Det onde Menneske træder frem, vil han få magt fra Satan til at forføre mennesker med alle mulige løgne og tegn og undere.
10 Han vil i sin ondskab forføre alle dem, der er på vej til fortabelse, fordi de tog afstand fra den sandhed, som ellers kunne frelse dem.
11 Derfor overgiver Gud dem til at blive forført, så de tror på løgnen. 12 Alle, som ikke troede på sandheden, men besluttede at leve i oprør mod Gud, bliver dømt.
Opmuntring til at stå fast
13 Vi har virkelig grund til at takke Gud for jer til hver en tid, venner. Herren elsker jer, og Gud udvalgte jer til at være blandt de første, der blev frelst. I kom til tro på sandheden og blev renset og helliget af hans Ånd.
14 Gennem budskabet om Kristus, som vi bragte til jer, får I del i den herlighed, som kommer fra Jesus Kristus, vores Herre.
15 Stå fast, kære venner, og hold jer til den undervisning, I fik af os, enten det var mundtligt eller gennem et brev.
16 Herren Jesus Kristus og Gud, vores Far, som elsker os og i sin nåde har givet os en evig trøst og et sikkert håb, 17 vil selv opmuntre jer og styrke jer til gode ord og handlinger.
Det er den kristne menighed og dens åndelige kraft der er med til at holde ondskaben i skak.
Derimod er opstandelsen og bortrykkelsen ved Jesu synlige genkomst begyndelsen på en ny tidsalder, hvor vi altid skal være sammen med ham og hinanden. Dét er et fantastisk trøstebudskab!
MARANATA: KOM HERRE KOM SNART.
Amen
