LINK
FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL NO COPYRIGH
1
6:10-23 Efeserne
Gud Jahve, har indstifte sin menighed/fællesskab, med hans egne hus regler/husorden. Jesus er ypperste præsten overhovedet for hele menigheden, Herbræer brevet. Alle der er sat ind på det sande vitæ. Johannes 15. Er under guds husorden i Jesus kirke/menighed som er os, de levende sten som Gud har indsat i Sønnens kirke/menighed.
Vi kan kun bære Åndens frugt et eneste sted det er på det sande vintræ indsat der på af Gud og derved være under Guds husorden.
6 Efeserne
En kristen husorden er. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus,
v1 Børn, adlyd jeres forældre i Herren; for det er ret og rigtigt. v2 »Ær din far og din mor!« Det er det første bud, der er knyttet et løfte til: v3 »for at det må gå dig godt, og du må få et langt liv på jorden.« v4 Og fædre, gør ikke jeres børn vrede, men opdrag dem med Herrens tugt og formaning.
v5 Slaver, adlyd jeres jordiske herrer, som var det Kristus, med frygt og bæven og af et oprigtigt hjerte, v6 ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men som Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje. v7 Gør jeres arbejde med god vilje som et arbejde for Herren og ikke for mennesker. v8 I ved jo, at enhver skal få gengældt af Herren, hvad han gør af godt, hvad enten han er slave eller fri. v9 Og I, som er herrer, optræd på samme måde over for dem; lad være med at true. I ved jo, at de og I har den samme Herre i himlene, og han gør ikke forskel på nogen.
Guds fulde rustning
v10 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. v11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. v12 Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. v13 Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. v14 Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, v15 og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. v16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. v17 Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. v18 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige v19 – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, v20 det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.
Slutning og fredsønske
v21 Men for at også I kan vide, hvordan det står til hos mig, skal Tykikos, min kære broder, den trofaste tjener i Herren, give jer besked om alt. v22 Jeg sender ham til jer, netop for at I kan få besked om vore forhold, og for at han kan trøste jeres hjerter.
v23 Fred være med brødrene, og kærlighed og tro fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus! v24 Nåden være med alle, der elsker vor Herre Jesus Kristus, og uforgængeligt liv!
Tag hele Guds rustning på
Bed til enhver tid i Ånden (18-20)
Afsluttende bemærkninger og velsignelse
Tag hele Guds rustning på
Krydsreferencer
Esajas 40:31 – men de, der håber på Herren, får fornyet deres styrke. De vil svæve på vinger som ørne; de vil løbe og ikke blive trætte, de vil gå og ikke blive matte.
2 Korintherbrev 12:9-10 - Men han sagde til mig: "Min nåde er dig nok, for min kraft fuldendes i svaghed." Derfor vil jeg så meget mere rose mig af mine svagheder, for at Kristi kraft kan hvile på mig. Det er derfor, jeg for Kristi skyld glæder mig over svagheder, i fornærmelser, i strabadser, i forfølgelser, i vanskeligheder. For når jeg er svag, så er jeg stærk.
Kolossenserne 1:11 - At blive styrket med al magt efter hans herlige magt, så du kan have stor udholdenhed og tålmodighed.
1 Peter 5:8-9 – Vær opmærksom og ædru. Din fjende, djævelen, vandrer rundt som en brølende løve på udkig efter nogen at fortære. Modstå ham, stå fast i troen, fordi du ved, at familien af troende over hele verden gennemgår den samme slags lidelser.
Romerne 13:14 – Iklæd jer i stedet Herren Jesus Kristus, og tænk ikke på, hvordan I kan tilfredsstille kødets ønsker.
Kolossenserne 3:10 – og har iført sig det nye jeg, som bliver fornyet i kundskab i sin Skabers billede.
1 Korintherbrev 10:13 - Ingen fristelse har overvundet jer, undtagen hvad der er fælles for menneskeheden. Og Gud er trofast; han vil ikke lade dig friste ud over, hvad du kan tåle. Men når du bliver fristet, vil han også sørge for en udvej, så du kan holde det ud.
Romerne 8:38-39 - For jeg er overbevist om, at hverken død eller liv, hverken engle eller dæmoner, hverken nutiden eller fremtiden, eller nogen kræfter, hverken højde eller dybde, eller noget andet i hele skabningen, vil være i stand til at adskille os af Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.
Kolossenserne 1:13 - For han har udfriet os fra mørkets herredømme og bragt os ind i Sønnens rige, han elsker.
Kolossenserne 2:15 - Og efter at have afvæbnet magterne og myndighederne, gjorde han et offentligt skue af dem og sejrede over dem ved korset.
Her er vi ved slutningen af Efeserbrevet. Paulus har nedfældet en masse grundlæggende doktriner og brugt de sidste to kapitler på praktisk kristen dag til dag anvendelse, herunder hvordan man handler i kirken over for andre troende og hvordan man handler i familien. Nu kommer han til, hvordan han skal handle over for de onde påvirkninger og sataniske kræfter i verden. Hans instruktion her er afgørende, hvis en troende skal bevare et tæt forhold til Gud og leve et sejrrigt liv. Hvis vi giver taber kampen til Satan, er det vores familier og vores kirke, der vil lide.
Vær stærk i Herren
Efeserne 6:10 Vi må indse, at vi er svage. Vi er syndere. Vi har intet håb om at sejre over Satan/fristelsen af os selv. Satan er det mest magtfulde væsen i universet bortset fra Gud og måske ærkeenglen Michael. Han er klog og har mesterligt perfektioneret en række planer, der har arbejdet utallige gange for at nedkæmpe troende. Han er en meget stærk fjende. Den eneste måde, vi kan vinde på, er at stole på Gud og hans styrke.
En mægtig fæstning er vor Gud,
et bolværk, der aldrig svigter;
Vores hjælper han midt i oversvømmelsen
af dødelige sygdomme, der hersker. For stadig søger
vor gamle fjende at arbejde os ve; Hans håndværk og magt er stor, og bevæbnet med grusomt had. På jorden er ikke hans ligemand.
Betroede vi i egen kraft,
Vor stræben ville være tabende,
Var ikke den rette mand på vores side,
den mand, som Guds eget valg.
Spørg hvem det kan være?
Kristus Jesus, det er ham;
Fra alder til alder det samme,
Og han skal vinde kampen.
Og selv om denne verden, med djævle fyldt,
skulle true med at gøre os om,
vil vi ikke frygte, for Gud har ønsket, at
hans sandhed skal sejre gennem os.
Mørkets Fyrste grumme,
Vi skælver ikke for ham;
Hans raseri kan vi tåle,
Thi se, hans undergang er sikker;
Et lille ord skal falde ham.
Djævelen er stærk, men Gud er endnu stærkere!
Stå fast mod djævelen og hans planer - Tag ikke fejl. Satan og hans dæmoner er aktive i verden. De hader Gud og alle Guds tilhængere. Deres konstante mål er at kæmpe mod Gud og hans rige. De nyder intet mere end at se troende synde og se vantro med hårde hjerter afvise evangeliet. Fordi de ikke kan besejre Gud, går de efter det næstbedste, at besejre Guds tilhængere.
Dette er en måde at ramme Guds hjerte, fordi han er bedrøvet, når vi falder. Det er en måde at forhindre os i at nyde hans velsignelser. De er ondskabsfulde og elendige. Elendighed nyder selskab. De ved, at de vil blive fordømt af Gud, og alt, hvad de kan gøre, er at trække så mange ned med dem som muligt. Hans strategier er effektive. De arbejdede i Edens have og har arbejdet utallige gange siden da. Dette er vores modstander.
Vores kamp er ikke mod verden
Vores kamp er ikke mod vores vantro forældre; det er ikke imod kommunismen; det er ikke imod demokrater; det er ikke imod Obama; det er ikke imod evolutionister.
Hvorfor ikke? Disse mennesker er blot bønderne i en større kamp. Selv de værste politikere er stadig blot blinde bønder og ved ikke, hvad de laver.
Hvem er kampen mellem? Det er en kamp, der har stået på i årtusinder, måske endda årtusinder før jordens skabelse. Det er en kamp mellem Satan, hans dæmoner og Gud og hans engle. En kamp mellem godt og ondt. Ingen kompromis. Satan har ingen kampregler, ingen Genève-konvention. Det er en alt ud, tag ingen fange-krig.
Hans mål er fuldstændig ødelæggelse af alt godt, helligt og retfærdigt.
Så hvis de er usynlige for os, hvordan kæmper de så? De påvirker verdens måde at tænke på, opretter falske trossystemer, frister mennesker til at synde, søger at underminere kirkens grundlag gennem splittelse.
Nogle gange opmuntrer de folk til at gøre godt, at forsøge at tjene deres vej til himlen, og nogle gange frister de folk til at gøre det onde, som mord, voldtægt, vold, terrorisme osv.
Satan er vanskelig. Falske lærere er også vanskelige. De fleste falske lærere vil ikke komme ind i kirken og sige: "Hej. Jeg er en falsk lærer. Og i dag er mit emne at tilbede Satan.” Nej, Satan er subtil og lusket. Han undgår generelt frontale angreb og angreb bagfra. Han bruger verdens system og popkultur.
Hvorfor siger vi alt dette? Det er et dystert billede, men enhver god soldat skal vide, hvad han er oppe imod. Han har brug for at vide, hvordan hans fjende er, så han kan være opmærksom
og ikke bliver overrasket. Vi har brug for at kende vores fjende, og hvor ond han er. Undervurder ham ikke.
En berømt taktiker ved navn Sun Tzu sagde engang: "Der er ingen større fare end at undervurdere din modstander."
Vi er næsten nødt til at "respektere" ham. Hvis vi undervurderer ham, vil vi sandsynligvis falde i hans fælde. Når vi undervurderer Satan, forsøger vi at møde fristelse ud fra vores egen tankegang, at vi kan "håndtere det". Ved at vide, hvor stærk han er, ved vi, at vores eneste håb er afhængig af Gud.
2
Hvad er vores mål?
Vores mål er at stå fast, at gøre modstand. Overgiv dig aldrig. Giv aldrig efter.
Kæmp mod dette onde, uanset hvor vi ser det, herunder: vores eget liv, familiemedlemmers og venners liv, kirken, arbejdspladsen og verden. Det gør vi ikke med vores egen styrke, men med den kraft, som Gud giver os. Og Gud har givet os kampreglerne:
Flygt fra fristelsen (1 Korintherbrev 6:18)
Modstå djævelen (Jakob 4:7)
Søg fællesskab og ansvarlighed (Prædikeren 4:9-12, Ordsprogene 27:17)
Mødes sammen med andre troende (Hebræerne 10:24-25)
Bed til enhver tid (Efeserne 6:18)
Søg visdom fra oven (Jakob 3:17-18)
Undgå steder af fristelse (Salme 1)
Hvad skal vi gøre?
Tag Guds fulde rustning på. Dette ord "fuld" er meget vigtigt. Forestil dig en soldat, der går til kamp med det meste af rustningen, men ikke det hele. Han vil have et svagt punkt, som vil blive udnyttet af fjenden. Hans fejltagelse vil sandsynligvis koste ham livet. Det samme gælder åndeligt. Hver af disse egenskaber er nødvendige, hvis vi skal have succes. Hvis vi forsømmer nogen af dem, vil Satan ramme vores svage punkt, og vi vil falde.
Gud sørger for fuld rustning, alt hvad vi har brug for. Vi har ingen undskyldning for ikke at få succes, og vi har ingen undskyldning for ikke at have det hele. Dette er Guds beskyttelse for os. Men vi har stadig en beslutning at tage, og det er at sætte den på. Hvis kommandanten giver en soldat rustning, og soldaten ikke tager den på, er det hans skyld. Det samme med os.
Hvis vi ikke tager noget af denne rustning på, er det vores egen skyld. Det er en beslutning, vi skal tage dagligt, et livsstilsvalg. Gud giver os ressourcerne. Vi skal bruge dem.
Hvad er betydningen af bælte, hjelm, skjold osv.?
Overvej hvert stykke rustning en efter en. Er nogen af dem vigtigere end den anden? Nogle mennesker bruger meget tid på at prøve at finde ud af den nøjagtige fordel ved brystpladen, skjoldet, hjelmen osv. Men jeg tror personligt ikke, at det er så vigtigt.
Rustningen er som en lignelse, og hvis vi bryder den for langt ned, kan vi miste hovedpunktet af syne. Hvis du noterer dig krydshenvisningerne i begyndelsen af dette afsnit, vil du bemærke, at retfærdighed beskrives som et bælte det ene sted, et våben et andet sted
og en brynje her. Tro er beskrevet som en brynje i 1 Thessalonikerbrevet 5:8. Hvis man kalder brynjen for frelse, og hjelmen for retfærdighed, tror jeg ikke, at betydningen vil ændre sig væsentligt.
Hvad du kan få ud af afbildningerne af bælte, hjelm, skjold osv. er, at hver enkelt er MEGET vigtig. Hver enkelt er kritisk. Hvis selv én mangler, vil soldaten være meget sårbar. Dette går hånd i hånd med den fulde rustning. Pansringen er færdig. Vi har brug for hvert stykke. Hvis vi ignorerer et område af vores liv, vil Satan angribe der. Han angriber altid på det svageste punkt.
Alle de nævnte våben er defensive, undtagen ét. Hvad er vores eneste angrebsvåben? Hvad tror du er betydningen af dette? Dette er et meget vigtigt punkt. Vi kæmper ikke med vores sind, ord, meninger, logik osv. Jeg kan prøve så godt jeg kan med min egen logik og argumenter for at overbevise en person om at blive en troende. Og lad mig fortælle dig, jeg har prøvet, men det virker ikke. Vi kan ikke tale nogen ind i himlen. Hvis jeg vil overbevise nogen om at blive troende, er jeg nødt til at bruge Ordet og lade Ånden bruge sit arbejde i deres hjerter. Hvis jeg vil ændre samfundet, er jeg nødt til at bruge Ordet. Lobbyisme eller forslag til sociale reformer vil ikke gøre en varig forskel. I sidste ende vil kun ægte vækkelse ændre en nation.
Guds ord er det, der overbeviser hjertet, ændrer samfund, redder familier, rører liv osv. Dette er vores våben.
Hvis en soldat kunne vælge at kæmpe med et sværd eller et håndklæde, hvilket ville han så vælge? Et sværd selvfølgelig. Men hvis vi vælger at bruge et andet våben i stedet for Åndens sværd, er det som at vælge et håndklæde eller en pude, ikke et særligt effektivt våben.
Hver soldat skal være godt trænet i deres våben. Er du godt trænet i Guds ord? Hvordan kan du blive mere fortrolig med dette våben? Jo mere du bruger det, jo skarpere sværdkæmper bliver du.
"Ordets hånd" henviser til fem måder at få fat i Bibelen og aldrig give slip. De fem metoder er:
Høre
Læs
Undersøgelse
Lære udenad
Meditere
3
måder at forstå Guds ord på
Vælg en af disse "fingre", og del, hvordan du kan forbedre dig som sværdkæmper i denne uge.
Bed til enhver tid i Ånden (18-20) Romerne 8:26-27 – På samme måde hjælper Ånden os i vores svaghed. Vi ved ikke, hvad vi bør bede om, men Ånden selv går i forbøn for os gennem ordløse støn. Og den, der ransager vore hjerter, kender Åndens sind, fordi Ånden går i forbøn for Guds folk efter Guds vilje.
Romerne 12:12 – Vær glad i håbet, tålmodig i trængsel, trofast i bøn.
Kolossenserne 4:2 – Overgiv jer til bøn, vær opmærksomme og taknemmelige.
I dette afsnit kan vi lære seks ting om bøn
Bed til enhver tid. Efeserne 6:18
Vi skal bede regelmæssigt og hellige os det. Vi skal bede gennem hver dag, når vi møder vanskeligheder, fristelser eller ting at takke ham for. Daniel, Nehemias og andre er et godt eksempel på dette. Da Nehemias hørte om sine landsmænd og situationen overfor Jerusalem, bad han øjeblikkeligt (Nehemias 1.) Senere, da kongen gav ham mulighed for at fortælle om sine følelser, bad han øjeblikkeligt en hurtig bøn til himlen. Nehemias havde en livsstil med bøn, bad i store bidder og også hurtige udbrud. Vi ved alle, at vi skal gøre dette, men gør vi det?
Bed i Ånden – Meget lig at bede i Kristi navn, vi skal bede efter hans vilje, ikke vores egen, om at underkaste os ham. Bøn er en tid til at komme til Gud for at søge hans vilje for os selv, i stedet for at prøve at presse ham til at gøre vores. Bøn handler mere om at ændre os selv, når vi tilpasser os ham, end om at ændre ham.
Vær på vagt – Dette berører vores holdning. Det minder mig om haven, hvor disciplene var ved at falde i søvn. De var ikke opmærksomme. Vi skal indse de onde tider i verden omkring os, være opmærksomme på fjenden og vores eget kød og være følsomme over for omstændighederne omkring os.
Med al udholdenhed – Jesus berører dette i Lukas i lignelsen om den vedholdende enke (Luk 18,1-8). Giv ikke op. Hvis noget er værd at bede én gang, er det værd at bede mere end én gang. Hvis anmodningen er god og rigtig, så fortsæt med at komme med den. Vi bør dog huske at bede i Ånden.
Dette er ikke en godkendelse til at bringe vores egoistiske anmodninger, eller dem, vi ved, ikke er Guds vilje, til ham igen og igen i håb om, at han vil give os, hvad vi ønsker. Det er snarere en påmindelse om, at hvis vi beder i Ånden, bør vi blive ved med at gøre det, selvom svaret er langsommere eller måske anderledes end det, vi troede, vi ville se.
Nogle gange beder vi om at prøve at ændre Guds sind. Hans moralske principper vil ikke ændre sig. Vi bør først have den rette bønsanmodning og derefter bede med udholdenhed.
4
For alle de hellige – Vi skal bede for hinanden. Alt for ofte fokuserer vores bønner på os selv. Men vi skal fokusere på andre. Dette er en åndelig kamp, og bøn er en stor del af det. At bede for andre er en af de bedste måder, vi kan tjene dem på. Jeg håber, at I alle regelmæssigt vil bede for hinanden i løbet af ugen. Paulus' anmodning var ikke til et fysisk behov – Selvom han sad i fængsel, bad han ikke om bøn om, at han ville blive løsladt. Han bad om bøn om, at han ville tale frimodigt. Der er intet galt i at bede om fysiske ting, men hvis man ser på Paulus, var langt størstedelen af hans bønner for de hellige og for ham selv af den åndelige sort, bøn om hellighed og visdom, bøn om karakter.
Vi bør undersøge vores bønner og se, om det mest er fysiske anmodninger. Hvis det er tilfældet, ignorerer vi den vigtigere spirituelle side. Bed for din karaktervækst. Bed om svagheder i livet og andres liv. Bed om styrke mod fristelser. Bed om frelse for venner og familie.
Hvordan kan du vokse i dit bønliv som et resultat af det, vi har lært i denne passage?
5
6:1-9 Efeserne
Relationer
Børn-Forældres forhold
Slave-Master-forhold
Børn-forældres forhold
Kolossenserne 3:20 - Børn, adlyd jeres forældre i alt, for det behager Herren.
2 Mosebog 20:12 – Ær din far og din mor, så du kan leve længe i det land, som Herren din Gud giver dig. Femte Mosebog 5:16 – Ær din far og din mor, som Herren din Gud har befalet dig, så du kan leve længe, og det kan gå dig godt i det land, som Herren din Gud giver dig.
Ordsprogene 1:8 – Hør, min søn, til din fars belæring og forsøm ikke din mors lære.
Ordsprogene 22:15 - Dårskab er bundet i et barns hjerte, men tugtens stang vil drive det langt væk.
Hebræerne 12:5-11 – For mere om disciplin, kan du læse dette afsnit, som diskuterer det udførligt.
Børns nummer ét ansvar givet af Gud er at adlyde forældre
Gud viser os endnu en gang, at han er ordentlig ved at etablere en streng kommandokæde og myndighedsstruktur i familien. Børn skal trænes op fra en ung alder med forventning om, at de skal adlyde forældre. Lydighed er både undervist og forventet. Og ulydighed skal disciplineres. Ordsprogene 22:6 - Start børnene på den vej, de skal gå, og selv når de er gamle, vil de ikke vende sig fra det. Ordsprogene 23:13 – Tilbagehold ikke et barn tugt; hvis du straffer dem med stangen, dør de ikke.
Som lærer for helt små børn har jeg set, at lydighed mangler i høj grad i vores samfund. I mange familier er det børnene, der driver hjemmet. For eksempel sagde en mor til sit treårige barn: "Tid til at gå hjem. Vi skal af sted nu." Barnet løb væk og skreg. Så moderen sagde: "OK, ti minutter mere." Efter tiden var gået, fortalte hun barnet igen, at det var tid til at gå. Han nægtede igen. Snart tiggede moderen og bad om, at hendes barn måtte gå. Den lille dreng begyndte at sparke sin mor og kaste klodser efter hende. Så hun forsøgte at trøste barnet, da han var så ked af det. Det var et mikrokosmos af mange familier. Forældre bønfalder, tigger og manipulerer, ofte endda over til tricks (at lægge grøntsager under sukker eller lignende) for at få deres børn til at gøre, hvad de vil. I boghandlen kan du finde mange bøger, der giver råd om forældreskab, som repræsenterer enhver idé under solen. Moderne teorier foreslår ofte at ræsonnere med børn, hvilket giver dem frihed til at udforske og afvise alle traditionelle ideer om disciplin. Bibelen siger, at du "høster, hvad du sår". Hvis forældre ikke forventer lydighed og kræver det af deres børn, vil de leve med konsekvenserne af at have ulydige børn, der styrer huset og gør livet surt for alle, de kommer i kontakt med.
Vi behøver ikke henvende os til moderne psykologi eller din venlige nabotante for at få råd. Guds ord har alt, hvad vi behøver for liv og gudsfrygt. Den enkle tilgang med at disciplinere børn for ulydighed virker.
Når børn ærer deres forældre, vil de generelt leve længere
Selvom dette ikke er 100% tilfældet, er det ofte sandt. Jeg hørte en historie om en missionærfamilie, der boede i nærheden af junglen. En dag gik de en tur gennem skoven. Pludselig råbte faderen ud og fortalte sin søn: "Slip til jorden nu!" Sønnen argumenterede ikke eller spurgte hvorfor. Han sagde ikke: "Men det er beskidt!" Han adlød simpelthen. Hvad han ikke vidste var, at en giftig slange var ved at falde ned fra træet over hans hoved klar til at slå til. Hvis den dreng ikke var blevet trænet i lydighed, kunne han have levet et meget kort liv.
Ulydighed mod forældre er farligt. Du gør ingen tjenester for dine børn, når du giver dem lov til at slippe af sted med det. En kærlig forælder må disciplinere sit barn for sit eget bedste. Et barn er ikke forpligtet til at adlyde sine forældre, efter at det er blevet gift (Efeserne 5:31) – En ny familieenhed skabes med et nyt hoved (mand), så børnene ikke længere behøver at adlyde deres forældre. Men vi bør ære vores forældre for evigt, selv efter ægteskabet.
6
Forældreansvar
Han skal instruere sine børn og også disciplinere dem, når det er nødvendigt. I Det Gamle Testamente er der mange eksempler på gudfrygtige mænd, der ikke formåede at opdrage deres børn godt efter dem (David, Samuel, Eli.) I Dommerbogen følger en generation Gud og den næste forlader ham, den samme proces gentages igen og igen. over. En af grundene til, at dette sker, er, at forældre ikke tog deres ansvar for at oplære den næste generation alvorligt.
Der er ingen tvivl om, at begge forældre er forpligtede på dette område, men Gud lægger byrden af ansvaret på faderen. Forældre skal tage ansvar for at opdrage deres egne børn. Det er ikke skolens opgave, og det er ikke bedsteforældrenes opgave, og det er ikke regeringens eller babysitterens opgave. Det er forældrenes opgave. Dette kræver at bruge tid sammen med børnene, at være involveret i deres liv. Det kræver, at forældrene er et godt vidnesbyrd for børnene og regelmæssigt giver dem åndelige input. Hvordan? Det kan komme gennem andagter sammen med børnene, lære dem forskellige emner, bruge dagligdagssituationer til at undervise, have far/søn-samtaler osv. Selvom faderen er autoriteten, advarer Gud også om at bruge dette for overdrevent eller på den forkerte måde. , hvilket kan drive børnene til vrede, bitterhed og vrede. Der er en rigtig måde og en forkert måde at disciplinere på.
Forældre skal gøre det med kærlighed og venlighed og vise, at de er interesserede i deres børns liv. Jesus var disciplenes autoritet, men han var også en ven. Forældre skal udøve deres autoritet, ikke kun for dets egen skyld, men for deres barns bedste, samtidig med at de er en ven. Outsource ikke dit job selv til søndagsskolelæreren. Hvis du gør det, skal du ikke blive overrasket, når det er gjort dårligt, og du har et oprørsk, verdsligt barn på dine hænder.
Forældre, hvordan kan I gøre et bedre stykke arbejde med at træne jeres barn op til at være lydig og til at kende Gud? Har du regelmæssige familieandagter? Hvad kan du begynde at gøre på daglig basis for at brødføde dine børn fra Guds ord?
Slave-Master-forhold
Godkender Bibelen slaveri?
Hverken slaveri på nytestamentlig tid eller slaveri under den mosaiske pagt havde noget at gøre med den slags slaveri, hvor "sorte" mennesker blev købt og solgt som ejendom af "hvide" mennesker i den velkendte slavehandel gennem de sidste par århundreder. Ingen "hvid" kristen burde tro, at de kan bruge en let positiv kommentar om slaveri i disse afsnit til at retfærdiggøre den historiske slavehandel, som stadig er en stor plet på både USA's og Storbritanniens historie.
Den ekstreme venlighed, der skal udvises over for slaver/tjenere, der er befalet i Bibelen blandt israelitterne, blev ofte indledt med en påmindelse om, at de også var slaver af egypternes hånd. De skulle med andre ord behandle slaver/tjenere på en måde, som de ønskede at blive behandlet.
Som vi allerede ved, var slaveri almindeligt i Mellemøsten så langt tilbage som det gamle Egypten. Hvis Gud blot havde ignoreret det, så ville der ikke have været nogen regler for deres behandling, og de kunne have behandlet dem hårdt uden rettigheder. Men da de havde rettigheder og regler for deres beskyttelse, viste det, at Gud også tog sig af dem. Dette bliver dog ofte misforstået som en godkendelse af slaveri, hvilket det ikke er. Gud listede slavehandlere blandt de værste syndere i 1 Timoteus 1:10. Også 2. Mosebog 21:16 - Enhver, der stjæler en mand og sælger ham, og enhver, der er i besiddelse af ham, skal dø.
Ifølge dette vers skulle de mennesker, der var involveret i slavehandelen i det 16. til 19. århundrede, henrettes. I lyset af sådanne regler opstod slaver og tjenere i den israelitiske kultur ved deres egne handlinger, hvad enten de var blandt israelitterne eller nabokulturer. Slaver i det romerske imperium kan dog være blevet tvunget ind i det.
Slaveri i Israel var en form for konkurslovgivning. Med dette træder en regering ikke ind, men en person, der har mistet sig selv til gæld, kan sælge det eneste, de har tilbage, deres evne til at udføre arbejde. Dette er et lån. På seks år var lånet betalt af, og de er sat på fri fod. Obligationstjenere, der gjorde dette, tjente løn, fik dækket deres gæld, havde et hjem at bo i, træning på arbejdspladsen og gjorde det i kun seks år. Dette lyder næsten bedre end college, som ikke dækker gæld, og du skal betale for det!
Et par tips at huske:
Slaver under mosaisk lov var anderledes end de hårdt behandlede slaver i andre samfund, mere som tjenere eller trælle.
6
Bibelen giver ikke en godkendelse af slavehandlere, men det modsatte (1 Timoteus 1:10). En slave/obligationstjener blev erhvervet, når en person frivilligt trådte ind i det, når han skulle betale af på sin gæld.
Bibelen erkender, at slaveri er en realitet i denne syndsforbandede verden og ignorerer det ikke, men giver i stedet regler for god behandling af både herrer og tjenere og afslører, at de er lige under Kristus.
Israelitterne kunne sælge sig selv som slave/obligationstjener for at få dækket deres gæld, tjene løn, have bolig og blive sat fri efter seks år. Udlændinge kunne også sælge sig selv som slave/obligationstjener. Det var således frivilligt og midlertidigt.
I Guds familie er enhver person ligeværdig og værdsat (Galaterne 3:28). For eksempel i 1 Timoteus 3 blev kvalifikationer for ældste og diakoner opført. Hvis slaver opfyldte kvalifikationerne gennem deres egen karakter, kunne de også være ledere af kirken.
Bibelske kristne førte kampen for at afskaffe slaveriet. Så inde i kirken skulle slaver ikke behandles anderledes end nogen andre og havde samme rettigheder. Uden for kirken betød regeringens regler, at slaveri var en realitet, som Paulus lærte om, så troende slaver ville vide, hvordan de skulle handle.
Slaver i Bibelens tid burde prøve at opnå deres frihed, hvis de kunne.
Paulus erkendte, at frihed var ønskværdig, hvis det var muligt at opnå. Slaveri er en institution, der kun opstod som følge af faldet. 1 Korintherbrev 7:21 – Var du en træl, da du blev kaldt? Vær ikke bekymret over det. (Men hvis du kan få din frihed, så benyt dig selv af muligheden.)
Betragt deres egne herrer som værdige til al ære – Paulus foreskriver den holdning, slaverne skal have til deres herrer. Slaver skal behandle deres herrer med ære. At ære en mester betyder at være respektfuld, høflig og lydig. En slave, der ærer sin herre, ville være loyal og hårdtarbejdende. På den anden side er brokken, klage, bitterhed eller sladder om en mester alt sammen det modsatte af ære.
For at Gud og læren ikke skal blive talt imod – Paulus forstod konsekvenserne for kristendommen, hvis slaver begyndte at gøre oprør mod deres ejere i Kristi navn. "Jesu Vej" var ny for folk i Romerriget. De havde allerede mange falske indtryk og forvirring om denne tro. Folk i Romerriget troede faktisk til tider, at kristne praktiserede kannibalisme (deltagelse i Herrens legeme til nadver) og orgier (kærlighedsfester, som i virkeligheden kun var fællesskabsmåltider.) Nogle mente også, at kristne var incestuøse, fordi de kaldte hinanden " bror og søster."
Hvis slaver gjorde oprør, ville regeringen vende sig mod denne nye tro. Kristendommen ville blive betragtet som asocial og forsøger at vælte det nuværende samfund. Forfølgelsen ville stige. Mestre og deres familier, som kunne vindes gennem deres tjeneres elskværdige holdninger, ville sandsynligvis i stedet vende sig mod denne tro, som kostede dem deres velstand. Til sidst ville evangeliets sag lide.
I 1 Korintherbrev 9:19 sagde Paulus, at han blev "alt for alle mennesker, for at jeg på alle måder kan frelse nogle."
1 Korintherbrev 9:19 At slaver fortsatte i lydighed mod deres herrer var en forlængelse af dette princip. At vinde mennesker til Kristus og hjælpe dem med at vinde evig frihed fra synd var vigtigere end den midlertidige frihed fra slaveri. Generelt søger Bibelen at ændre samfundet indefra og ud én person ad gangen, i stedet for at arbejde gennem revolution. Paulus rådede for eksempel Filemon til at sætte sin slave, Onesimus, fri. Dette var den kristne ting at gøre. Medarbejdere bør være respektfulde over for deres chefer og søge at vinde dem til Kristus gennem deres handlinger. Dine holdninger og adfærd på arbejdet bør være et vidnesbyrd om Kristus og bringe mennesker til ham, ikke frastøde dem. Kristne slaver bør være trofaste over for kristne mestre - Nogle kristne slaver havde kristne herrer. De har måske troet, at siden de var brødre i Kristus, var de ikke forpligtet til at opfylde deres ansvar. Når de bliver fristet til at drage fordel af deres chefers gode nåde og tilgivelse, kan de blive dovne og respektløse. Paul advarer dem om, at dette er det forkerte spor. I stedet burde de arbejde endnu hårdere for at bringe velsignelse til deres troende chefer.
Bemærk, at Paulus talte til slaverne, ikke mestrene her. Det er en vigtig sondring. Hvis han talte med mestrene, ville han have sagt noget andet som i Kolossenserne 4:1 og til Filemon. For slaver ville han understrege lydighed. Og over for mestre ville han understrege retfærdighed og barmhjertighed. Hvis du er forælder med flere børn, ved du, hvordan ideen om at fremhæve et andet princip for forskellige børn fungerer. For eksempel, hvis du forlader huset med ansvaret for din teenager, kan du sige til ham: "Vær ikke bossy. Tjen din lille søskende." Men til den yngre søskende siger du: "Adlyd, hvad din ældre søskende fortæller dig at gøre. Vær hjælpsom og hav en god attitude.” At bede den yngre søskende om at adlyde betyder på ingen måde, at den ældre skal drage fordel ved at udstede mange kommandoer.
Du har muligvis en kristen chef. Hvis det er tilfældet, så drag ikke fordel af den barmhjertighed, han viser. Tænk ikke: "Jeg kan dukke op sent, fordi han vil tilgive mig." Hans godhed er ikke noget, der skal udnyttes. Vær i stedet en endnu bedre og mere flittig medarbejder, velvidende at det er et medlem af Guds egen familie, der nyder godt af dit hårde arbejde.
7
Mestre har en højere Mester i himlen
Det var ikke meningen, at de skulle true deres slaver, hvilket for mig også indebærer, at den handling, der fulgte efter truslen, misbrug, også ville være forbudt. De skulle behandle deres slaver godt, med ære og respekt. De burde erkende, at Mesteren i himlen holdt øje med dem. Han var ikke partisk og ville ikke blive imponeret over deres rigdom eller stilling. Han ville dømme dem for deres behandling af deres slaver.
Hver af os, uanset hvilken myndighedsposition vi har, bør huske, at vi har en højere myndighed i himlen. Gud vil holde dig ansvarlig for, hvordan du behandler de mennesker under din varetægt, uanset om de er studerende, børn eller ansatte. Hvad er en måde, hvorpå du kan forbedre dig som autoritet for dem under dig?
Krydshenvisning:
Sl 104. Sl 90,2. Jer 32,17. Joh 1,1. ApG 17,24. Rom 4,17. Kol 1,16. Hebr 11,3. Åb 4,11
ER DU DEN DER DER UNDERORDNER DG UNDER GUDS HUSORDEN OG FØLGER HERREN JESUS I DIT LIV?
HVORDAN HAR DU DET MED ORDET. DU SKAL? MÅSKE ER DU I OPRØR?
AMEN
