LINK
22 Lukas
Beslutningen om Jesu død og Judas' forræderi
v1 De usyrede brøds fest, som kaldes påske, nærmede sig. v2 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen, for de var bange for folket. v3 Men så fór Satan i Judas, som blev kaldt Iskariot, en af de tolv; v4 og han gik til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og talte med dem om, hvordan han kunne forråde Jesus til dem. v5 De blev glade og aftalte at give ham penge for det. v6 Han gik ind på det og søgte nu en lejlighed til at forråde ham til dem, uden at der blev opløb.
Nadveren
v7 Så kom den dag under de usyrede brøds fest, da påskelammet skulle slagtes. v8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise.« v9 De spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede det?« v10 Han svarede dem: »Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, han går ind i, v11 og sig til husets ejer: Mesteren siger til dig: Hvor er der et rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? v12 Så vil han vise jer et stort rum ovenpå med hynder; dér skal I forberede det.« v13 De gik og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.
v14 Da timen var inde, satte han sig til bords sammen med apostlene, v15 og han sagde til dem: »Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, v16 for jeg siger jer: Jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige.«
v17 Så tog han et bæger, takkede og sagde: »Tag det og del det imellem jer. v18 For jeg siger jer: Fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, før Guds rige kommer.« v19 Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« v20 Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.
v21 Men se, han, som forråder mig, har sin hånd her på bordet sammen med mig. v22 For Menneskesønnen går bort, som det er bestemt; dog ve det menneske, som han forrådes af.« v23 Så begyndte de indbyrdes at diskutere, hvem af dem det kunne være, der ville gøre det.
Striden om at være den største
v24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. v25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. v26 Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. v27 For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.
v28 Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, v29 og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, v30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.
Forudsigelsen af Peters fornægtelse
v31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; v32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.« v33 Simon Peter sagde til ham: »Herre, sammen med dig går jeg gerne både i fængsel og i døden.« v34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen når ikke at gale i nat, før du tre gange har nægtet, at du kender mig.«
De to sværd
v35 Så sagde han til dem: »Dengang jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?« »Nej, ingenting,« svarede de. v36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, der har en pung, tage den med, og ligeså tasken; og den, der ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. v37 For jeg siger jer: På mig skal det skriftord opfyldes: ›Og han blev regnet blandt lovbrydere.‹ Og nu er jeg ved målet for det, der skal ske mig.« v38 Da sagde de: »Herre, se, her er to sværd.« Han svarede: »Det er nok.«
Jesus i Getsemane
v39 Så brød han op og gik, som han plejede, ud til Oliebjerget, og disciplene fulgte med. v40 Da han kom derud, sagde han til dem: »Bed om ikke at falde i fristelse!« v41 Og han fjernede sig et stenkast fra dem, faldt på knæ og bad: v42 »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.« v43 Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. v44 I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden. v45 Da han havde rejst sig fra bønnen og var kommet tilbage til disciplene, fandt han dem sovende, overvældede af sorg, v46 og han sagde til dem: »Hvorfor sover I? Rejs jer, og bed om ikke at falde i fristelse.«
Tilfangetagelsen
v47 Endnu mens han talte, kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran, og han gik helt hen til Jesus for at kysse ham. v48 Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?« v49 De, som var sammen med Jesus, så, hvad der ville ske, og spurgte: »Herre, skal vi gribe til sværd?« v50 En af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede højre øre af ham. v51 Jesus sagde: »Lad det være nok!« Og han rørte ved mandens øre og helbredte ham.
v52 Så tog Jesus til orde og sagde til ypperstepræsterne og anførerne for tempelvagten og de ældste, som var kommet ud mod ham: »I er rykket ud med sværd og knipler, som om jeg var en røver. v53 Dag efter dag har jeg været sammen med jer på tempelpladsen, uden at I løftede en hånd imod mig; men dette er jeres time, og mørket har magten.«
Peters fornægtelse
v54 De anholdt ham og førte ham bort, hen til ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter på afstand. v55 Midt i gården havde de tændt et bål og slået sig ned om det, og Peter satte sig blandt dem. v56 En tjenestepige så ham sidde ved ilden, kiggede nøje på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« v57 Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« v58 Lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Vel er jeg ej, menneske!« v59 En times tid senere var der en til, som forsikrede: »Jo, sandelig var han også sammen med ham; han er jo også fra Galilæa.« v60 Men Peter sagde: »Menneske, jeg ved ikke, hvad du taler om!« I det samme han sagde det, galede hanen. v61 Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, vil du fornægte mig tre gange.« v62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Jesus for Rådet
v63 De mænd, som bevogtede Jesus, hånede ham og slog ham, v64 og de dækkede hans ansigt til og sagde: »Profetér! Hvem var det, der slog dig?« v65 Og de sagde også mange andre spottende ord til ham.
v66 Da det blev dag, samledes folkets ældste med ypperstepræster og skriftkloge. De førte ham ind til Rådet v67 og sagde: »Er du Kristus, så sig os det!« Han svarede: »Hvis jeg siger jer det, vil I ikke tro det, v68 og hvis jeg spørger jer, vil I ikke svare. v69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Gud den Almægtiges højre hånd.« v70 Så sagde de alle sammen: »Du er altså Guds søn?« Han svarede dem: »I siger selv, at jeg er det.« v71 Da sagde de: »Hvad skal vi nu med vidneudsagn? Vi har selv hørt det af hans egen mund.«
LYD
https://t.me/Freegospelinternational/8112
