LINK
1
11 Hebræerne
Vidnesbyrd om tro i Skrifterne
v1 Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. v2 Den er jo bevidnet om de gamle.
v3 I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.
v4 I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død. v5 I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud. v6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham. v7 I tro fik Noa et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus; ved denne tro bragte han dom over verden og blev selv arving til retfærdigheden af tro.
v8 I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. v9 I tro slog han sig ned i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte; v10 for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. v11 I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. v12 Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred.
v13 Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. v14 Men de, der siger noget sådant, giver dermed til kende, at de søger et fædreland. v15 Hvis de dermed havde tænkt på det, som de var rejst ud fra, havde de haft lejlighed til at vende tilbage; v16 men nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske. Derfor skammer Gud sig ikke ved dem eller ved at kaldes deres Gud. For han har allerede grundlagt en by til dem.
v17 I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, v18 og der var blevet sagt til ham: »Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;« v19 for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage. v20 I tro velsignede Isak Jakob og Esau med det, der skulle komme. v21 I tro velsignede Jakob, da han lå for døden, begge Josefs sønner, og han bøjede sig i bøn over grebet på sin stav. v22 I tro talte Josef, da han nærmede sig sit endeligt, om Israels børns udgang af Egypten og befalede, hvad de skulle gøre ved hans døde ben.
v23 I tro blev den nyfødte Moses holdt skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at den lille dreng var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling. v24 I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at lade sig kalde søn af Faraos datter. v25 Han ville langt hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse, v26 og han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje. v27 I tro forlod han Egypten uden at frygte kongens vrede; han holdt ud, for det var, som om han så den usynlige. v28 I tro indstiftede han påsken med påstrygningen af blodet, for at Ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte. v29 I tro gik de gennem Det Røde Hav som på tørt land, mens egypterne druknede, da de prøvede det samme. v30 Ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået rundt om dem. v31 I tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de genstridige, for hun havde modtaget spionerne med fred.
v32 Men hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, v33 alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, v34 slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. v35 Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. v36 Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. v37 De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; v38 de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter.
v39 Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, v40 for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os.
11:1-7
Titel :
Vi skal have tro for at behage Gud
Krydshenvisninger
Vers om tro:
Matthæus 7:21 - "Ikke enhver, der siger til mig: 'Herre, Herre,' vil komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min Faders vilje, som er i himlen."
Galaterne 5:6 - For i Kristus Jesus har hverken omskæring eller forhud nogen værdi. Det eneste, der tæller, er tro, der udtrykker sig gennem kærlighed.
Matthæus 6:30-33 – Lidet troende, søg først, og alt dette vil blive tilføjet.
Matthæus 17:20 - Han svarede: "Fordi du har så lidt tro. Sandelig siger jeg jer, hvis I har en tro så lille som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt herfra til der, og det vil flytte sig. Intet vil være umuligt for dig."
Romerne 1:17 - For i evangeliet åbenbares Guds retfærdighed - en retfærdighed, der er ved tro fra først til sidst, ligesom der står skrevet: "De retfærdige skal leve af tro."
Romerne 10:10 - For det er med dit hjerte, du tror og bliver retfærdiggjort, og det er med din mund, du bekender din tro og bliver frelst.
Længere passager om tro:
Jakob 2:14-26 – Klassisk lære om forholdet mellem tro og gerninger.
Lukas 6:46-49 - Hvis du kalder ham, er Herre nødt til at gøre, hvad han siger, så byg på det solide fundament.
Lukas 7:1-8 – Høvedsmanden viser en forbløffende tro.
Hebræerbrevet 11 – Patriarkernes tro i handling
Hvad er tro? – Tro er ikke irrationelt. Det er heller ikke en blind tro. Nogle troende har den idé, at Gud vil have dem til at lukke deres øjne og suspendere deres fornuft og tage et vildt trosspring. Nogle mener, at dette er meget spirituelt. Nej. Gud gav os vores sind af en grund. Jeg er sikker på, at din mor sandsynligvis sagde noget i denne retning: "Gud gav dig et sind, brug det nu!" Gud giver os bevis på sin eksistens i mange former, inklusive skabelse (Salme 19). Jesus fortalte ofte folk om forskellige beviser på, hvorfor de skulle tro på ham (det mest bemærkelsesværdige er Jonas' tegn). Gideon bad om et tegn, og Gud gav ham det, endda mere end ét. Gud beder os aldrig om at tro på trods af al fornuft og alle beviser. Vor tro er fornuftig og logisk. Det er dog ikke 100% bevisbart. Der er mange grunde til at tro på Guds eksistens. Det kan dog ikke bevises 100%. Det er her, troen kommer ind. Tro er at blive overbevist om noget, der ikke ses. Selvom der er beviser eller grunde til at tro på det, der er uset, er en vis mængde tro stadig nødvendig.
I vers 2 ser vi dette, når vi læser, at "ved tro forstår vi, at universet blev skabt ved Guds ord, så det, der ses, ikke blev til af ting, der er synlige." Abel – Se 1. Mosebog 4:1-15 – Abels offer var klart bedre end Kains, da Gud accepterede det, men ikke Kains. Bibelen er ikke særlig klar over, hvad Gud havde talt til dem om de ofre, de skulle give, eller hvilken vejledning de havde. Det er dog rimeligt at antage, at Gud sandsynligvis havde kommunikeret med dem på en eller anden måde de typer ofre, han forventede. Og Kain tilbød noget andet. Han var meget som Arons sønner, der ofrede "mærkelig ild" for Herren (3 Mosebog 10:1), og derfor var hans den første menneskeskabte religion.
Enok – Se Første Mosebog 5:18-24. Teksten giver os kun lidt information ud over den vigtige udtalelse om, at Enok "vandrede med Gud". Dette var tidspunktet lige før syndfloden, hvor tankerne i folks hjerter konstant var onde. Generationen dengang var nok endnu meget mere ond end i dag. Det var længe siden Edens Have. De historier, Adam må have givet videre til sine efterkommere, var ved at blive gamle. Sandsynligvis havde ingen interageret med Gud i lang tid. Han kom heller ikke regelmæssigt ned, som han gjorde, da Adam og Eva var i haven. Mens de fleste mennesker sikkert hånede ideen om Gud og hånede ham, som de ikke kunne se, var Enok undtagelsen. Han fulgte lyset, når de fleste mennesker søgte at slukke det. Således tog Gud ham direkte op til himlen.
Hvad tror folk på?
Alle har tro. Spørgsmålet er, hvor er den tro placeret? Såkaldte videnskabsmænd, der underviser i evolution som kendsgerning, gør mange vilde og udokumenterede antagelser. Ved tro accepterer de, at noget (Big Bang) kom ud af ingenting. Ved tro accepterer de, at livet begyndte tilfældigt (hvornår og hvor og hvordan ved de ikke). Ved tro accepterer de, at energi kom fra ikke-energi af sig selv.
Hver gang du træder på et fly, udøver du tro på piloten, som du aldrig har set. Du vælger at tro på den virksomheds uddannelse og forhåbentlig strenge standarder.
Hver gang du tager en Uber på en trafikeret vej, udøver du tro på chaufføren, som du aldrig har mødt.
Når du sætter dig på en stol, udøver du tro på, at den vil holde dig oppe.
Af tro tjekker du nok ikke engang altid din bankkonto på løndagen velvidende, at pengene dukker op.
Tro er en del af vores hverdag. De, der benægter behovet for tro, laver sjov. Hvad vil du tro på? Heltene i dette kapitel valgte at sætte deres tro på Gud. Og deres eksempler er stadig nedskrevet for os her for at inspirere os i vores egne vandreture med Herren. Tro i handling. – Her i dette kapitel ser vi mange eksempler på gudfrygtige mænd og kvinder, der udøvede en fantastisk tro i vanskelige situationer. Men der er også sådanne mennesker omkring os i verden i dag.
2
Klassediskussion: Kan du give ekstrabibelske eksempler på troende, der har demonstreret stor tro på Gud gennem deres handlinger? Brug et par minutter og gå rundt i gruppen og bed hver person om at dele et eksempel på en troende, de kender, som viste stor tro på Gud i den moderne verden. Handlinger, der viser mangel på tro. - Desværre er der også handlinger, som nogle troende gør, som viser manglende tro på Gud. Hvilke eksempler kan du komme i tanke om? Når en troende gør noget forkert for at beholde sit job i stedet for at stole på Gud, er det mangel på tro. Bekymring om fremtiden er mangel på tro. At læne sig op ad vores egen forståelse i stedet for at bede er mangel på tro.
Hvis en troende kom hen til dig og sagde: "Jeg vil vokse i min tro på Gud, hvordan kan jeg så?" hvad ville du sige?
Hvad kan du gøre i den kommende uge for at øge din tro? Har du brug for at tage nogle spring af tro?
3
Hebræerne 11:7-19
Noah
Fuld karakterstudie om Noah
Krydshenvisninger
Første Mosebog 5-9 – Noas gerninger og liv er nedskrevet her.
Første Mosebog 12-23 – Abrahams liv er nedskrevet i disse kapitler.
Romerne 4 – Paulus beskriver betydningen af Abrahams tro og eksempel for vores egen tro.
Johannes 8:56 – Din far Abraham glædede sig ved tanken om at se min dag; han så det og blev glad.”
Galaterne 3:6-9 - Således troede også Abraham på Gud, og det blev tilregnet ham som retfærdighed. Forstå derfor, at de, der har tro, er Abrahams børn. Skriften forudså, at Gud ville retfærdiggøre hedningerne ved tro, og forkyndte evangeliet på forhånd til Abraham: "Alle folkeslag vil blive velsignet gennem dig." Så de, der stoler på tro, bliver velsignet sammen med Abraham, troens mand.
Jakob 2:21-23 – Blev vor far Abraham ikke anset for retfærdig for det, han gjorde, da han ofrede sin søn Isak på alteret? Du kan se, at hans tro og hans handlinger arbejdede sammen, og hans tro blev fuldendt af det, han gjorde. Og skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev tilregnet ham som retfærdighed," og han blev kaldt Guds ven.
4
Sarah
Fuld karakterstudie om Sarah
Krydshenvisninger
1 Peter 3:6 – Ligesom Sara,
der adlød Abraham og kaldte ham sin herre. I er hendes døtre, hvis
I gør det rigtige og ikke viger for frygt.
(1. Mosebog 12:17,
16:1, 5, 1. Mosebog 17:15-20, 20:1-6, 21:1) – Disse passager kan
studeres yderligere for at lære mere om Sara og hendes karakter.
Filipperne 3:20 - Men vores borgerskab er i himlen. Og vi venter ivrigt på en Frelser derfra, Herren Jesus Kristus.
Kolossenserne 3:2 - Sæt dit sind på det der er ovenover, ikke på det jordiske.
Husk fra de første vers i dette kapitel, at tro er håb og overbevisning i ting, der ikke ses. Noah, Abraham, Sara og andre karakterer fra Det Gamle Testamente så meget mindre, end vi har. De havde ikke fordelen af en komplet bibel. De havde ikke fordel af verdenshistorien. De vidste ikke om Jesu komme, hans fødsel, død eller opstandelse. Abraham og Sara levede aldrig for at se en stor nation opstå fra deres efterkommere. Noah levede aldrig for at se verden genbefolket. Han døde som en af kun en håndfuld mennesker tilbage på planeten. Dette kunne have drevet mange mennesker til vanvid med depression og ensomhed.
Alle disse karakterer fik helt sikkert nogle løfter opfyldt i løbet af deres liv. Noa så store mirakler med hele sin familie og to af alle slags dyr, der blev reddet fra syndfloden. Abraham så byer ødelagt guddommeligt af Gud, hans eget lille band besejre konger, hans kone blive gravid i en alder af 90, og en engel dukkede op for at redde Isak. Men ingen af dem levede for at se Guds plan gennem dem opfyldt fuldstændigt. De døde med mange spørgsmål tilbage. Ingen af dem var perfekte. De var syndere som dig og skabte, men de havde tro, og de viste denne tro ved handling.
Vi skal også leve i tro. Der er flere løfter, som Gud har givet, som endnu ikke er blevet opfyldt. Vi vil måske aldrig se dem opfyldt før vores død. Men vi bør tage imod dem på afstand og gennem tro ofre alt, hvad vi har, for Gud.
De tilstod, at de var fremmede på denne jord. Disse helgener indså en meget vigtig sandhed, og det er, at de kun passerede gennem denne verden. En dag ville de møde Gud i dom og skulle give en rapport om, hvordan de levede, for hvad de gjorde, sagde og tænkte. Da de vidste, at deres tid på denne jord var begrænset, motiverede dette dem til at få mest muligt ud af deres tid og tjene Gud trofast uanset de potentielle konsekvenser.
Disse helgener søgte noget mere end denne verden. De havde en utilfredshed med det, de så omkring dem. De var ikke glade for bare at "spise, drikke og være glade." De indså, at menneskerne omkring dem levede en tom og forgæves tilværelse uden mening, retning eller formål. Noa kunne bestemt have sluttet sig til folk omkring ham i synd (ingen ville have bebrejdet ham, da alle gjorde det), men det gjorde han ikke. Han brugte 120 år af sit liv på at knokle med at bygge en båd. Hvor ofte må han være blevet fristet til at stoppe op og hygge sig, men det gjorde han ikke. Han ville noget mere end den tomhed, han så omkring sig.
5
Abraham og Sara kunne have vendt tilbage til Ur. De havde mange chancer for at gå tilbage. Når tingene blev hårde, huskede de helt sikkert nogle af de bekvemmeligheder og bekvemmeligheder, hvor de plejede at bo. Der var helt sikkert helligdage og fester, og festivaler og fester og venner og aktiviteter, som de måske er gået glip af. Men de indså, at det var tomme festligheder, og latteren og smilene var hule. De ville ikke være som alle andre. De ønskede ikke at påføre en facade af lykke, mens de følte sig tomme og undertrykte alene i tider på grund af afgudernes og gudernes trældom, som alle andre fulgte. De elskede ikke denne verden. De gennemskuede snarere bedrag, løgne og tomme løfter, Satan giver, og tog en bevidst beslutning om, at de ville have mere, uanset hvor meget de måtte ofre for at få det. Og det er derfor, deres tro har sat dem i dette kapitel.
Hvad gjorde Gud for dem? I vers 16 lærer vi, at Gud med glæde kalder sig selv deres Gud. Han accepterede dem med andre ord. Han bød dem velkommen. Han har faktisk bygget en evig by for dem (himlen). I Joh 8:56 ser vi, at Abraham så Jesu dag og glædede sig. Dette viser os, at Abraham er meget levende i Guds nærhed. Han var spændt på at se Jesus stige ned fra himlen til denne verden for at redde menneskeheden. Abraham var allerede gået ind i denne by, som Gud havde forberedt til ham. Gud bød allerede i dette kapitel velkommen til Abraham, Sara, Noa og resten af de hellige. Hvad med dig? Vil du følge deres eksempler på tro? Vil du foragte de tomme løfter og kulturen omkring dig? Vil du indstille dit sind på ting ovenfor, eller vil du være knyttet til denne verden? Når du dør, vil du komme ind i denne by, eller vil Gud skamme sig over at sige, at han er din Gud?
