LINK
TÆNK LIGE PÅ HVORDAN FIUSKERNE VAR KLÆDT HVORDAN DE FATTUIGE ER KLÆDT, HVOIRDAN jESUS VAR KLÆDT
De, der har taget imod Jesus, som deres personlige frelser ikke skal dømmes ved, så de kastes i ildsøen. Jesus omtaler også denne fortabelsens dom:
Det gælder også med hensyn til lovens bogstaver og påklædning, men vi er ansvarlige.
MAT.25-41 “ DA SKAL HAN SIGE TIL DEM VED DEN VENSTRE SIDE - GÅ BORT FRA MIG, I FORBANDEDE! TIL DEN EVIGE ILD, SOM ER BEREDT DJÆVELEN OG HANS ENGLE.”
Men de frelste skal ikke i ildsøen, de er frelst ved nåden. De er ikke under forbandelse, som alle ikke frelste er.
GAL.3-13 “ KRISTUS LØSKØBTE OS FRA LOVENS FORBANDELSE, IDET HAN BLEV EN FORBANDELSE FOR VOR SKYLD ( THI DER STÅR SKREVET: FORBANDET HVER DEN, DER HÆNGER PÅ ET TRÆ.)”
Den forbandelse det var over alle mennesker tog Jesus på sig, ved at han tog straffen på sig , derved, at han lod sig korsfæste for vor skyld. På korset tilgiver Gud alle mennesker.
1 PET. 2-24 “ HAN, SOM SELV BAR VORE SYNDER PÅ SIT LEGEME OP PÅ KORSETS TRÆ, FOR AT VI, AFDØDE FRA VORE SYNDER, SKAL LEVE FOR RETFÆRDIGHEDEN, HAN, “ VED HVIS SÅR I FIK LÆGEDOM” .
Hvad vil det sige, som Peter skriver: Afdøde fra vore synder? Det vil sige, at Gud ser os som døde med Kristus på korset. Og en død kan ikke kræves til ansvar for sit gamle liv. Skylder vi penge i banken, så kan vi som døde ikke afkræves dette beløb. Banken har mistet sit krav på os. På samme måde har Gud mistet sit krav på os til fortabelse. Hans Søn Jesus betalte vor skyld. Vi er tilgivet!
Men nu kommer der noget alvorligt: Hvis vi ikke vil tage imod tilgivelsen, så er vi stadig under forbandelsen og skal for den hvide domstol og kastes i ildsøen. Mange ønsker ikke, at have noget med Jesus, at gøre og vandre imod den store dom til evig fortabelse. De valgte Guds tilgivelse fra.
JOH.1-12 “ MEN ALLE DEM, SOM TOG IMOD HAM, GAV HAN MAGT TIL AT BLIVE GUDS BØRN, DEM, SOM TROR PÅ HANS NAVN.”
ROM.8-1 “ SÅ ER DER DA NU INGEN FORDØMMELSE FOR DEM, SOM ER I KRISTUS JESUS.”
Det er nåde over nåde! Vi som har taget imod Jesus er frelst for evigheden, vi skal aldrig for dommen til fortabelse. Men der findes en anden domstol de kristne skal for: KRISTI DOMSTOL! Den hører vi sjældent om og det er katastrofalt. Vi går glip af løn i evigheden.
Der er nok en del kristne, som ikke regner med at de skal stå for Kristi domstol en dag. Det må være ligegyldighed, eller fordi de ikke læser i deres bibel for det står jo der. Det er på vore ord og vore gerninger, vi skal dømmes af Jesus.
Når man fortæller det til andre venner, ser man ofte, på reaktionerne, den havde de ikke lige regnet med. Men så ved de det.Det er også på den måde, vi skal bedømme dem, som vi omgås. Jesus siger, når I dømmer, så døm retfærdigt. Det må vi også fortælle dem vi er sammen med.
Vi må forklare. Det er os selv den enkelte hver i sær, vi selv skal dømmes på og ikke om vi går i bukser eller kjoler som kvinder (som nogle menigheder stadig har problemer med), eller om vi bruger make-up eller er ligeglad med, hvordan man selv ser ud (hvad jeg heller ikke kan forstå).
Vi skal nemlig regne med - hvis vi er født på ny - at Jesus er hos os hele tiden og det burde jo få enhver kristen til at rette ryggen og opføre sig, som om han er der. På det her punkt er uvidenheden stor fordi det ikke forkyndes fra prædikestolen. Mange blander her loven ind i denne forkyndelse. De tror at ethvert krav til livsførelse er lov og den er de jo fri for mener de. Men de blander tingene sammen.
Gud er bestemt ikke ligeglad med om kvinder ifører sig mandsdragt eller mænd kvindeklæder. Eller omvendt. Der står at Han synes det er en VEDERSTYGGELIGHED! (Hvem har lyst til at være en vederstyggelighed i Guds øjne? Og samtidig vanære sin mand?) Det kommer ganske tydeligt frem både i GT og i NT. Det var gavnligt at læse du skal vide at det er tidsånden der plejer den opfattelse at kvinder kan klæde sig lige som de vil. Det kan du vide ved at se på samfundet i øvrigt: Nu er der så lige forskellige køn du selv kan vælge?! Det er lige i tidsåndens drejebog at alt kan vendes og drejes, og at der ikke er nogen absolutter. Med mindre altså man frygter Herren
Det rette syn på klædedragten.
Vi får at vide at de ikke skal være overdrevent bekymrede for om de har nok at klæde sig i. (Matt 6:25-32) Den kristne kvinde bliver mindet om at hun ikke skal gå op i at have dyrt, prangende eller moderigtigt tøj, men hellere klæde sig fordringsløst og dog i en velordnet klædning der afspejler et sundt sind. Hun bør altså tænke på hvordan hun er klædt, men skal lægge hovedvægten på at hendes „prydelse“ skal være den stille og milde ånd. (1Tim 2:9; 1Pe 3:3-5) Ordsprogenes vise forfatter beskriver dog en god hustru som en der sørger for at hendes familie er godt klædt på, og hun tilvirker tøjet med sine egne hænder. — Ord 31:13, 21, 24.
Mange kvinder på Bibelens tid brugte imidlertid klædedragten som et middel til at nå selviske mål. Når hedenske byer var ved at blive erobret af fjenden, var det almindeligt at de kvindelige indbyggere iførte sig deres fineste klæder for at tiltrække sig soldaternes opmærksomhed i den hensigt at soldaterne skulle tage dem til hustruer. Hvis en israelitisk soldat udvalgte sig en tilfangetagen kvinde, skulle hun imidlertid — før han kunne gifte sig med hende — afføre sig sine klæder, der måske havde mindelser om hedensk religion, og iføre sig noget andet. — 5.Mos 21:10-13.
Efter at Israel var sunket dybt i afgudsdyrkelse og umoralitet, fordømte Jehova landets kvinder, der hovmodigt klædte og pyntede sig endog med hedenske religiøse smykker for at kunne tiltrække mænd, selv mænd fra andre nationer. — Es 3:16-23; jf. Ord 7:10.
Brugt billedligt. Udtryk om klædedragten anvendes mange steder i Bibelen i billedlig betydning. Jehova skildrer således Jerusalem som en kvinde han engang iførte smukke klæder, men som stolede på sin skønhed og holdt til med hedenske nationer, ja som en prostitueret pyntede hun sig for at virke tiltrækkende. — Ez 16:10-14; se også Ez 23:26, 27; Jer 4:30, 31.
Gud Far omtaler sig selv som klædt i værdighed, pragt og højhed, han hyller sig i lys, nidkærhed og retfærdighed og ifører sig hævnens klæder. (Sl 93:1; 104:1, 2; Es 59:17)
Han klæder sit folk i retfærdighed og i frelsens klæder. (Sl 132:9; Es 61:10) Hans fjender vil blive klædt i skam og ydmygelse. (Sl 35:26)
Paulus befaler de kristne at afføre sig den gamle personlighed og at iføre sig den nye personlighed, der blandt andet kendetegnes ved inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, langmodighed og, frem for alt, kærlighed. — Kol 3:9-14.
Klædedragt identificerer én person fortæller lidt om hvem de er, Dette gælder for eksempel i Jesu lignelse om bryllupsklædningen. (Matt 22:11, 12;
I Åbenbaringen 16:14, 15 advarer Herren Jesus Kristus de sande kristne mod at falde åndeligt i søvn så de mister deres identitet som trofaste vidner for den sande Gud. Dette kunne blive katastrofalt umiddelbart før „krigen på Guds, den 5. mosebog 22:5
Kvinder må ikke bære mandsdragt, og mænd må ikke gå i kvindeklæder. Herren din Gud afskyr enhver, som gør den slags" Kvinder der bærer mandsdragt kan nok diskuteres hvad det er og er meget forskelligt fra kultur til kultur. Mænd der klæder sig ud som kvinder er absolut ikke Guds vilje! Gud havde en klar tanke med at klæde mænd og kvinder forskelligt. Hovedårsagen til dette finder vi i 1.Kor.11.
Både mænd og kvinder gik i lange klæder, det kender vi stadig fra ulande, der var den forskel, at mænd måtte binde op, altså gøre sine ben synlige. Det brugte de når de skulle gå eller betjene ved bordene Luk.17-8 " Vil han tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til aftensmad, og bind så op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker, derefter kan du selv spise og drikke."
Det samme an vi idag sige angående sminke eller farve hår, Vi lyver faktisk for os selv og vore omgivelser ved at pynte os selv så de ikke ser hvem vi virkelig er. Vi er Ikke imod hverken sminke eller smykker, vi fortæller bare hvordan det er.
vi skal bestemt ikke gå i bestemt tøj når vi er tilknyttet en bestemt kirke slet ikke. Me, vi kristne har et ansvar udad til hvordan vi opfører os og had tøj vi tager på. vi kan ikke bare vise formerne frem og lade os forme efter denne verdens tid ånds mode eller lyster.
Vi kan jo se i afrika hvordan de har mange farver og ikke går op i mode eller hvordan tøjet er og passer sammen, men kvinder og mænd klæder sig ikke udfordrende, der er naturligt for dem at de ikke viser sig frem. De klæder sig anstændigt men bruger da shorts og korte ærmer som vi i norden gør. Men de viser ikke bed kvinder klæder sig ikke i lårkort mænd tager altid tøj der dækker og viser hvad de har på når de er i det offentlige rum eller i en kirke. Det et eksempel vi bruger fra hverdagen.
I nogle kirker/menigheder kan vi norden godt have somme rtøj på også shorts det forbyder Gud ikke så længe det ikke provokerer, vækker anstød, eller gør at andre får lyster ved at se på os.
Det forørigt mere sundt for mænds ting at de ikke har stramt sidene tøj på og bedre at kvinder ikke har meget stramt tøj på med store uringninge rog brysterne strammet godt op for at tiltrække sig opmærksomheden.
Vi er hellig, til side sat, vi skal ikke ligne verden, heller ikke i vores påklædning, men vi har på ingen måder en lov for det i en nytestamentlig kirke eller fællesskab.
De første mennesker var skabte nøgne hverken Gud som har skabt mennesket, eller dem selv tænkte på det, der er mange kristne der ikke har nogen skam over deres krop er frie på området totalt, men derfor skal vi alligevel være opmærksom på hvilke signaler vi sender også ved påklædningen.
Hvad fortæller gud dig omkring din personlige påklædning?
Hvad siger Jesus til dig u?
Hvad gør du ved et?
Amen
