LINK
Hellig Ånden som burde være i alle kristne er Guds Ånd. Du ved der tales om at leve i Ånden, bede i Ånden etc.
Det kræves at du er født af Ånds og sandhed født på ny Johannes 3 og af gud er indpodet på Guds sande vintræ. Johannes 15. Og det kræves at du har, det vi kalder Ånds åbenbarelse. Er du med her til?
Gud er IKKE teologi men en virkelighed en levende person det samme er sønnen Jesus.
Luk. 3, 21 – 23: Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
Jesu slægt: Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke.
Matt. 3,12 – 17 :Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«
Mark. 1,9 – 13: I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!« Straks efter drev Ånden ham ud i ørkenen. Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham.
Jesus bliver døbt som 30-årig: Det første, der sker efter hans dåb er, at Helligånden kommer over ham. Dernæst hører vi at han begynder sit virke (Luk. 3, 23).
Alle evangelierne fortæller, at han efter dåben blev fristet i ørkenen og ”vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa. Han underviste i deres synagoger”. (Luk. 4, 16).
Dåben blev starttidspunktet for Jesu tjeneste: På samme måde er vores dåb heller ikke ”kun” en bekendelse, det er også en overgivelse til Jesus. Vi giver vores liv til ham i kærlighed og til tjeneste. Vi vil se på, hvad det er for en tjeneste, Bibelen taler om.
Helligånden: Gud giver os gaver. Rom. 12, 1 – 6: Mange lemmer, alle med forskellige opgaver... vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået. Her antydes det, at alle kristne har en eller flere nådegaver. Gud har altså givet os gaver hver især, som kan bidrage til menighedens liv. Det er som lemmer på et legeme. Det er forskelligt, hvad vi kan bruges til. Der er mange tjenester Nogle tjenester er næsten usynlige andre mere synlige. Men de er alle vigtige for at legemet eller et samfund fungerer.
Lad mig give nogle eksempler Skraldemænd, kloakarbejdere, chauffører, Mødre og Fædre. Lærere sygeplejersker, rengøringsassistenter, politifolk brandmænd, elektrikere, købmænd og folk der gennem kunst kan inspirere og underholde os, så livet ikke kun bliver arbejde og gråt, men også farverigt.
1. Kor. 12, 7: ”Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn” Fokus er ikke, at vi skal prale eller andre beundre os selv, men at vi skal tjene hinanden. Ånden giver den enkelte af os gaver, som vi tjener fællesskabet og opbygger hinanden med. Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, og de lemmer, som vi synes, er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
Gud giver os kræfter
Ap. G. 1, 8 ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal…”
Filip. 2, 13 ”Det er Gud, der virker i jer, både at ville og at virke for hans gode vilje”
Ef. 3, 20 ”Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår”
Fra Militæret: Du kan holde til dobbelt så meget, som du selv tror, og 10 gange så meget, som din mor tror. Men Det skal ikke være en byrde at tjene. Helligånden virker i os. Vi går ikke i egen kraft, men vi skal åbne os for Guds kraft, så Han kan gøre det i os og igennem os. I Danmark er vi kendte for Janteloven to ting den gør, 1. er at trykke os ned og 2. gøre os tilbageholdende for at tilbyde os selv til at hjælpe. Og Jo, enhver er vigtig, og enhver må have lov til at sige det vil jeg gerne gøre.
Bruge talenterne (+ tiden): Man kan fristes til at blive passiv.
1. Tim. 4, 14 Forsøm ikke den nådegave, du fik ved hånds
planlæggelse.
2. Tim. 1, 6 Lade den nådegave du fik ved hånds planlæggelse flamme op.
De betroede talenter Matt. 25, 14 – 30. (5 – 2 – 1) Bruge det, man har fået betroet. Her taler Jesus også om faren ved at forholde os passiv. Vi må tage en beslutning om at ville stille os til rådighed for Gud og Hans rige. Ligesom Jesus efter sin dåb begyndte sit virke, kalder han os til at bruge de talenter, han har givet os. Ef. 4, 12 ”For at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op”. Her taler Paulus om, at Gud ikke kalder lærere, evangelister, hyrder… for at de skal gøre ”arbejdet”.
Men Gud kalder dem til at lære menigheden at tjene og gøre arbejdet
Hebr. 12, 28 Med tak tjene Gud
Jak. 2, 15 – 17 Tro uden gerninger er død
Mange siger: Jeg ville gerne, men jeg har ikke tid. Kan man snakke om tiende af sin tid? En arbejdsuge er 37 timer + transport. Lad os sige 40 timer. Kan vi som menighed forvente, at vores medlemmer giver 4 timer (eller mere) om ugen i en tjeneste? (Ikke deltagelse, men tjeneste).
Økonomi: Der står ikke meget om tiende i NT. Her handler det mere om at give efter sit hjerte. Men Jesus siger faktisk noget om tiende: Luk. 11, 42 ”Vé jer, farisæere, I giver tiende af mynte og rude og af alle slag grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes”.
Tiende og kærlighed. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. Jesus taler altså positivt om tiende-tanken, men siger også, at vi ikke bare skal give og tænke, at nu har vi gjort vores. Gud kalder os også til at være en næste og gøre det i kærlighed til Gud.
Paulus opfordrer også til at give af sine penge til Guds rige / næstehjælp: 1. Kor. 9, 14 ”På samme måde har Herren bestemt, at de, som forkynder evangeliet, skal leve af evangeliet” 1. Kor. 16, 2. ”Den første dag i ugen skal I hver især lægge så meget til side, som han har råd til” 2. Kor. 9, 6 – 7 ”Enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver” Tiende er en god tommelfingerregel, men ikke et bud.
Ordsproget " Tordenskjolds og Napoleons soldater" bruges ofte som en metafor for personer, der arbejder i foreninger, som slider sig ihjel og sætter deres helbred og velbefindende på spil for at opnå resultater, som de ikke nødvendigvis har stor personlig glæde eller interesse i. Det henvender sig til den kollektive indsats, som er nødvendig for at få foreningens aktiviteter til at fungere.
Her er nogle af de elementer, der ligger i ordsproget:
Løbende indsats: Napoleons hær var kendt for sine lange march, store kampagner og hårde forhold. De kunne blive udsat for store fysiske og psykiske belastninger. Det afspejler den store og ofte uendelige indsats, der kan være forbundet med at drive en forening.
Overskud af arbejde: Napoleon blev ofte beskyldt for at arbejde sine soldater ihjel. Det kan relateres til situationen, hvor med-lemmer af en forening tager på sig selv mere, end de burde.
Manglende eller begrænset glæde: Napoleons soldater var ofte sendt i kampe, hvor de ikke selv havde stor interesse i kampens mål. Det kan spejle, at medlemmer af foreningen er drevet af en idé eller et mål, som de ikke nødvendigvis identificerer sig med.
Risiko for helbred: Soldater i Napoleons hær var udsat for risiko, både for fysisk skade og sygdom. Det kan relateres til faren for, at medlemmer af en forening bliver overarbejdet og udvikler fysisk og psykisk træthed. Ordsproget kan således bruges til at illustrere, hvordan foreningsarbejde kan have en negativ indvirkning på den enkelte, hvis der ikke er en god balance mellem indsats og glæde, samt at man ikke er opmærksom på de fysiske og psykiske belastninger, som medlemmerne udsættes for. "Tordenskjolds soldater" er et udtryk, der bruges om personer, som er meget lydige og følger ordrer uden at stille spørgsmål, ofte uden helt at forstå formålet med deres handlinger. Udtrykket stammer fra den danske-norske Søofficer Peter Tordenskjolds tid, hvor hans soldater blev kendt for deres disciplin og lydighed. Hvis du ønsker en mere præcis formulering eller baggrundshistorie, kan jeg hjælpe med det! Men bruges også om en lille gruppe der laver alt arbejdet i foreninger osv. Udover at beskrive lydige soldater, bruges udtrykket "Tordenskjolds soldater" også ofte om en lille, trofast gruppe mennesker, der står for det meste af arbejdet i foreninger, klubber, frikirker eller andre fællesskaber. Det kan være de personer, der tager mange af opgaverne, frivilligt og uden at få meget opmærksomhed eller ros.
På den måde refererer det til en slags baggrundsarbejdere, som holder tingene kørende, selvom de måske ikke altid får meget anerkendelse for det.
Det er en lidt kærlig betegnelse for de engagerede og utrættelige deltagere!
Spørgsmål:
1) Hvor meget tid skal hvert medlem bruge? (Give tiende af den tid, man har ”arbejdsressourcer”?)
2) Hvor mange penge skal man give? (Tiende af de penge, man har til rådighed?) .
3) ”Gud elsker en glad giver” (2. Kor 9, 7). Det gælder vel både penge, tid og praktisk arbejde. Hvordan kan vores livssituation påvirke vores ”overskud” til at give?
4) Hvordan bliver det en glæde, taknemlighed og ikke en sur pligt at give og at tjene?
5) Hvor finder vi vores vejledning og inspiration til, hvad Gud kalder os til? (Nådegaver og kald)
6) Skal menighedens ledelse blande sig / hjælpe med at finde den enkeltes tjeneste/
så fald hvordan?
Hvis ikke der er nogen der gør rent?
Hvis ikke der er nogen der laver kaffe og the?
Hvis ikke der er nogen der tager referat?
Hvis ikke der er nogen der skriver på Facebook, instagram og X?
Hvis ikke der er nogen der spiller musik
Hvis ikke der er nogen at os der laver planer?
Tage ud til de syge? Beder, Prædiker, Underviser?
