LINK
#
At være alene (single) er ikke altid lige nemt. Mange ting er det godt at være to om, men såfremt man er alene, og ikke har så mange venner og familie er man ikke glemt af Gud. Tvært imod sender Han hjælp ud til os lige i rette tid. Han giver altid kræfter, midler til hver dag.
Det allerbedste er, at Jesus altid er hos os ved og med sin Hellige Ånd.
Vi er i Ham og han er i os.
Mange enlige døjer meget under ensomhedens smertelig tomhed. De ville ønske der kom nogen. de ville ønske de havde nogen de kunne dele livet med. De føler bare de er her, de står op til ingen ting går i seng til ingen ting. Paulus siger det rigtig godt. De sygner hen mister simpelthen livsmodet.
Hvad skal man gøre ved det?
Hvordan får man det godt?
Hvorfor er det sådan?
Folk lider virkelig under ensomheden, mange begår selvmord. Mange bliver misbruger eller bliver sindslidende af ensomheden.
Er det nogenlunde sådan du har det?
Du skal vide en ting, du har en fremtid og et håb.
Jesus er alles ven der tror på Ham.
Jeg skriver til dig fordi. Jeg selv har været der.
Jeg ønsker du skal opleve Jesus som en virkelighed i dit liv, som den person han virkelig er.
Jeg ved du tænker. Hvad skal jeg med en hel masse ord? Det bliver da ikke bedre af at læse eller høre en hel masse. Jeg har det da lige så ensomt som altid.
Fint nok du fortæller mig noget men det nytter jo ikke. Jeg har bedt til Gud men det sker jo ikke nogen forandring.
Jeg har prøvet med psykolog, jeg har prøvet at komme ud blandt andre. Jeg har prøvet at finde noget at gå til en fritidsinteresse osv. Hvad du ellers har prøvet.
Hør her. Du er ikke alene. Jesus ønsker at være hos dig altid. Jesus ønsker at leve sammen med dig i kraft af Guds Ånd som er sendt til jorden for at være sammen med alle som tager imod Jesus og tror på Gud.
Jesus kom for at give dig liv og det er liv i overflod. Jesus ønsker du skal have liv inde i dig så du ikke er ensom selvom du er alene.
Nej, du har ret jeg kan heller ikke hjælpe dig. Jeg kan ikke forandre dit liv men det kan og vil Gud om du dog bare ville bede Ham om hjælp. Ja, du har prøvet det mange gange men dit liv er lige så håbløs stadigvæk.
Du prøvede måske at komme i en kirke/menighed men du blev skuffet du fandt ikke nogen venner der. Du synes det er helt fint når du er sammen med nogen i en kirke eller forsamling men du går ensom hjem og du får det med det samme dårligt når du kommer hjem.
Du kan ikke forstå hvorfor du skal have det sådan. Nu sider du her og ved ikke dine levende råd længere. De få du havde håbet på ville være der for dig er bare forsvundet, uden du kan finde årsagen.
Du undres over de fleste tilsyneladende har det helt godt, de har venner og familie men du har bare ikke nogen.
Jesus ønsker stadig at være din ven og frelser.
Ja, du tror på Hans navn, du beder, du læser i Bibelen du hører prædikener, alligevel er du ked af at være alene.
Ind i mellem tænker du på om der i det hele taget er en gud, om du i det hele taget er kristen.
Du har overvejet hvordan du evt. kunne finde ærlige venner men du tør alligevel ikke fordi du er bange for det bare er de forkerte venner og de enten dør før dig eller går igen.
Sådan har mit, helt sikkert også andres, liv også været engang.
Jeg synetes heller ikke mit liv var noget værd længere. Jeg var her jo bare, stod op til igen ting dagen gik og jeg gik bare i seng til ingen ting.
Jeg havde også hørt på mange velmenene gode råd, forsøgt mig med mange ting men intet virkede rigtig. Jeg var bare så ensom og ked af det. Ok når jeg var sammen med andre sådan i kirken, eller engang i mellem privat havde jeg det helt fint men lige så snart jeg kom hjem, var alt bare øv. Jeg passede da mit hjem, men til hvad nytte når der så at sige aldrig kom nogen min tlf. virkede som den var død ingen ringede til mig.
Jeg tænkte ofte. Hvorfor? Fik ingen svar. Hvad har jeg gjort? Fik ingen svar.
Skal det virkelig være sådan som kristen? Det er jo ikke det jeg ellers har læst om i Bibelen.
Nej, det skal ikke være sådan når man tror på Gud. Som kristen skal man slet ikke have ensomhedens følelser. Men alligevel er de der.
Hør her. Det handler om vi tror på Gud og Jesus. Har vi fast urokkelig tillid til Gud. At han alle slags dage er hos os? Lever vi sammen med Gud gennem Jesus i Hans Hel lige Ånd eller lever vi i os selv, i vort døde køds liv, hvor vi er uden liv, uden livets Ånd som gør os levende?
Måske sagde du ja til Jesus for mange år siden, lige som jeg selv gjorde det?
Du troede, alt skulle være anderledes, at dit liv skulle blive rigtig godt, og du aldrig skulle være ensom?
Du sider ofte og anklager dig selv og andre for alt det du selv og andre burde have gjort.
Du ved selv du svigtede Jesus mange gange. Måske gjorde du som jeg selv gjorde i mine unge år levede et dobbelt liv?
Ind til 14:4.2005 levede jeg med et ben i verden og det andet ben i kirken. Men Gud mødte mig og tilgav mig alt. Det kan du læse om i min returnering til Gud.
Konsekvensen, min høst af mit dårlige liv blev, depression, tre stykker som Gud også helbredte mig for.
Når jeg hørte nogen kristne snakke om synd og advarede mod djævelens fristelser tænkte jeg ofte ja, ja jeg er da under Guds nåde og synder jeg sker det jo ikke noget jeg er da altid tilgivet uanset hvad jeg gør, jeg er jo det menneske jeg engang er, jeg kan jo ikke gøre for det.
Men jeg skal love for jeg fandt ud af noget andet. Jeg måtte erfare som jeg havde sået sådan høstede jeg. I dag ved jeg, er overbevist om, alle mine synder er skjulte, gemte i Jesus Kristus, men det giver mig ikke ret til at blive ved med leve som jeg altid har gjort.
Måske er det nogenlunde lidt i samme stil du har gjort? Jeg ved det ikke men du skal vide. Du kan få Guds fred, Gud tryghed lige nu om du dog bare ville tro på Jesus.
Jeg kan godt høre, du tænker. Ja men jeg tror da på både Gud, Jesus og HelligÅnden.
Hør nu lige her.
Jeg troede også på både gud, Jesus og HelligÅnden. Men jeg gjorde en ting som ikke var godt i Guds øjne. Jeg levede ikke helt efter det jeg læste i Bibelen om. Jeg hørte nok prædikenerne. Kunne også give gud ret i det præsten/prædikanten sagde men når jeg så kom hjem til mig selv og det blev hverdag igen, tænkte jeg ikke så meget over det jeg hørte og læste. Jeg syntes da også jeg på en eller anden måde måtte have ret til at leve og have det godt bare et lille øjeblik.
Men ensomheden forfulgte mig simpelthen. Jeg fik det ikke bedre. Jeg var altid ked af at være alene.
Jeg ved du er der ude og kan genkende noget af dig selv i det jeg skriver. Du læste rigtig du er der ude. Du er kommet udenfor Jesus, du er stille og roligt, uden du selv opdagede det blevet lokket på afstand fra livet i og med Jesus i hellig Ånden.
Det er måske fint nok du ved en hel del om Gud, Jesus og HelligÅnden men du mangler selve livet i Jesus. Du læser, hører om Gud Jesus og HelligÅnden men du oplever faktisk kun at stå og se ind i livet.
Du skal vide Jesus længes efter dig. Han vil gerne leve sammen med dig og tage din forfærdelige ensomhedsplage helt bort fra dit liv.
Ja, du har hørt om kampen og rustningen som der står om i Efes. 6. Men du troede det sådan bare kom af sig selv det med guds rustning. Der står tag Guds fuldstændige rustning på, det er noget du skal gøre i tro i fast tillid til Gud.
Du har sikkert bedt fadervor mange gange.
Men tror du også på det du selv beder om? Tror du Gud vil lade sin fuldkomne vilje ske i dig og dit liv?
Måske har du også gjort det at du siger eller tænker, det er for dårligt at Gud ikke gør noget for mig? Hvorfor gør Gud forskel på mig i forhold til andre. Hvorfor hjælper Gud mig ikke?
Kære læser (lytter). Gud vil meget gerne hjælpe dig. Men han hjælper dig ikke om du ikke tror på Jesus. Jeg tror da på Jesus siger du. Ja du tror på Jesus men tror du også på det Han siger til dig? Handler du på det Ord han gang på gang giver dig gennem det du hører og læser?
At tro handler også om at være tro (troens lydighed).
Det er din tro der frelser dig ikke det du ved men din tro din tillid til Gud der giver bønnesvar. Din mistænksomhed hjælper dig ikke, du har måske mistet det meste af din tillid til andre? Måske ville nogen være din ven men du fravalgte dem ved at at mene de ikke var kristne når de gjorde og sagde sådan? Måske er det en hel del utilgivelig-hed fra din side af som forhindre dig i at være glad, tryg midt i dit livssituation.
Gud vil så gerne tage din ensomhedssmerte bort fra dit liv. Han vil så gerne virkelig være din Far, din forsørger. Han vil så gerne have lov til at elske dig og gøre dig glad. Men du må samarbejde med Jesus og tro på Guds Ord for at det kan lade sig gøre.
