EVAGELET TIL FRELSE ER GRATIS

 

LINK

Kristus er ikke navnet på Guds Søn, det betyder Guds salvede søn

Jahve= Jeg som er Gud Fars navn

Evangeliet til frelse er helt gratis koster ikke noget du kan frit downloade det hele dele det.

Du får mest ud af det hvis du tager din Bibel og læser hele afsnitte hvor versene referer til. Husk det kun ca 500 år siden der begyndte at komme vers med bibelen. Bibelen skal ses som helhed ikke bare tage enkelt vers ud af deres sammenhæng og bygge en formodning op omkring det vers ved at tage andre vers og sætte sammen, da er det netop vi får alle de retninger inden for kirkerne og fællesskaberne. Folk blander tingene sammen. De har hørt noget det ene sted noget andet det andet sted og så laver de i deres tanker (tankebygninger) som de mener er sandhederne og så laver de ellers deres egene retninger, da er man ikke længere èt folk men èn Ånd, Den samme Hellige i Ånd i sig.

Gud skaber ikke specielle grupper eller fællesskaber som siger, her hos os gør vi sådan hvis du ikke gør, siger , sådan kan du ikke komme her, det er netop det saddukæerne og færistene gjorde, de stillede sig op og sagde vi er sande, vi er rene, vi er etc. lige som mange i dag gør. Det samme kan vi sige omkring nogen elsker de såkaldte stor evangelister, de siger, kom her er Kristus den og den mand er virkelig stor mand i guds øjne, eller folk laver gode bøger, som nogen mener faktisk er på højde med Guds ord og alle der ikke læser bøgerne er måske slet ikke kristne som sådan. Som Jesus siger klart tro dem ikke. De vil sige her er Kristus nej, her er Kristus, men tro dem ikke. Folk surfer på livet løs på internet i dag de søger efter noget, men ofte ved de ikke selv hvad de surfer rundt efter. Hvor er Kristus Jesus i dit liv? Inde i dig eller undefor?

DET ENESTE DER IKKE ER TILLADT ER AT GØRE DET TIL EN SALGS VARE OG TJENE PENGE PÅ DET

En født på ny kristen eller ikke?

Det første og livsvigtig du skal, er at du er født på ny af Gud selv. Ikke bare kommet i et kristent miljø, evt. har haft kristne forældre eller du er konveneret til kristen dommen fra en anden religion. Du skal personligt helt konkret have oplevet det Jesus forklarer i Johannes evangeliet kapitel 3 Ellers er du stadig ikke kristen, det er uanset hvor meget du kommer i en kirke, hvor meget du læser og hører om Gud og Jesus,

De må være indvendig i dig personligt ved Guds Hellige Ånd i dig

Såfremt du er født på ny, har fået Den Hellige Ånd, den helt lige eller samme Ånd som er i Faderen og Sønnen, som pant på dit evige liv, er du en hel, ikke en halv, ny skabning i Kristus, da er alt i dit gamle liv og tanker forbi. Gud siger. Alt er nyt.

Du kan kun blive født på ny ved du selv tager imod Guds udrakte hånd til din frelse, som er Jesus Kristus Guds Søn. Det er din personlige tro på Jesus, som du får når du vender om fra din onde vej, og overgiver dig helhjertet til Jesus.

Gud, Jahve, har gennemset dig. Han ser lige igennem alle dine facader eller figenblade som du holder op foran dig. Du tror måske du kan fedte lidt for andre og opnå deres accept. Eller du kan måske holde figenbladene op foran dig når du er sammen med andre kristne, og forsøge på at lade som du også er født på ny, ved du nok så fint sætter dig ned og hører en prædiken, måske beder du en bøn, måske læser du også selv et stykke fra Bibelen og du snakker godt med i debatterne om Gud og Jesus fordi. Du så gerne vil vide noget mere om Jesus. Når alt kommer til stykket, lever du et andet liv derhjemme. Du lever stadig sammen med alle dine gamle venner, du tager med til alt det de gør, du ser de samme film som de gør, du går i byen som de gør, du hører samme musik. Du synes du har et helt godt liv.

Du er blevet snydt og bedraget, om du tror du lever sammen med Jesus på den måde. Jesus vil ikke have du lever et andet liv end det liv Han giver dig. Du må bøje dig for sandheden om dig selv, om du vil til Himlene ellers vil du ikke komme ind i Guds rige.

I Salmernes. bog.1.står det sådan her. Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat.

(Herrens lov kan udlægges som værende Guds ord også Jesu ord)

Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke.

Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

Sådan går det ikke de ugudelige; de er som avner, der blæses bort af vinden. Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i retfærdiges forsamling.

Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde.

Om du nu er ærlig og ser sandheden i øjnene om dig selv, dit liv. Ved du at du altid på en eller anden måde føler dig udenfor, i sær når du er sammen med andre kristne, mærker du lige som et skel. Du er ikke kommet ind i livet med Kristus. Du står som en tilskuer og ser på andres liv. Du har det lige som ved en fodboldkamp. Du ser på kampen men er ikke selv på banen. Derfor har du også den ensomheds følelse som du forsøger på at holde nede eller på afstand ved alle dine andre ting, som ikke hører Guds riges børn til.

Udenfor eller indenfor hvor skal Jesus finde dig?

Du kan i dag lige nu opleve det her som dit virkelige liv, det er noget der sker inde i dig. I Johannes. Evangelium.1.12-13. Står det sådan her. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Du bliver ved din egen tro og omvendelse født ind i en hel ny familie af Gud.

Du er født ind i en hel ny familie. Du tilhører Kristusslægten, om du har fået Hellig Ånden er du ikke i tvivl om det. Du kender det i dit hjerte hvem du tilhører, du kan klart fornemme Gud gennem Jesus i dit indre og ikke i din forstand, som jo også tilhører en del af den ydre krop som en dag dør.

Du beder og beder måske om mere kraft, eller større tro.

Du ser ikke, du allerede har fået alt i Kristus, ved din tro, og du kun skal bruge det du allerede har fået. Uden levende tro som er Hellig Åndens tro har ingen Guds velbehag og kan ikke se, høre eller fatte Guds livet i Kristus. Det er noget du skal være sat ind i af Gud og ikke noget du kan studere dig til.

Det er som der står. Hvem kan hente Kristus ned? Kan du det?

Ingen kan hente Kristus ned. Han har været her engang for alle og gjort hvad Han skulle for at frelse dig. Det er dig der i tro må komme til Gud gennem din tillid til Jesus Kristus og selv gå gennem døren ind i Guds rige og derved blive en del af Guds familie. Læs selv brevet til Hebræerne der ser du hvem Jesus er.

Når du er i Jesus ved troen fra Gud får du.

Kraft til livet. Du får også troens gave fra Gud så det ikke længere er dig der tror, og lever, men Jesus ved Den Hellige Ånd lever sit, ikke dit, liv ud gennem dig. Det gælder både i det praktiks og det vi kalder det Åndelig liv, hele dit liv styres af Gud.

Romerbrevet .15-13 siger sådan her. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Den hellige Ånds kraft! Det er Gud der gennem Kristus ved den tro du fik af Gud, der fylder dig med glæde, fred i troen. Altså indvendig fra leves dit liv, det er indvendig du har livet i Gud derfra udspringer hele dit liv.

Du tror måske du skal have det godt, være rig, ikke mangle noget, måske er det dine fritids aktiviteter eller sport, eller et eller andet du laver på pc eller musik osv. du mener gør dig glad eller sætter dig i godt humør, du ved selv hvilke ting du selv synes gør dig glad. Alt det er kun noget som påvirker dit køds følelser, det er ikke sådan en glæde Paulus siger Gud giver inde i dig. Du synes måske du er tryg når du er sammen med nogen eller måske undskylder du dig med, ja men jeg er sammen med de og de eller gør sådan fordi, ellers bliver jeg bare så ensom. Den køber Gud ikke. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! Det er Gud der gennem Kristus ved den tro du fik af Gud, der fylder dig med glæde, fred i troen. Romer brevet.15-13. Det er ved Den Hellige Ånds liv og kraft alt liv gives til dig. Du kan aldrig selv skabe dig et liv, hvor du erfarer Guds glæde, Guds fred, Guds tryghed.

Du kan sikkert nok se, det er noget der ikke stemmer i dit liv.

Du skal oprejses fra dit døde liv med Jesus. Du kan aldrig selv rejse dig op og sige. Nu vil jeg leve som det står i Bibelen, nu skal det godt være anderledes. Det er kun Gud der ved sin egen Hellige Ånds kraft liv der kan og vil oprejse dig fra dit eget døde liv.

Her i. Kolossenserne.3.1-17. Fortæller Paulus dig hvad du skal gøre efter du er oprejst med Kristus. Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan.

Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund.

Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skytte, slave, fri, men Kristus er alt og i alle.

Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

Er du sammen med Jesus lige nu? Eller er du stadig på gale veje?

Er du med i det her liv nu?

Jesus Guds Salvede Søn står og siger, kom til Mig Jesus. Du siger. Jesus kom til mig. Det er ikke sådan Gud vil det. Gud vil alle, også dig, skal frelses, ved omvendelse og tro på Evangeliets Jesus sker det også for dig. Jesus vil gerne komme til dig og tage bolig inde i dig ved Den Hellige Ånd. Men, han kommer ikke af sig selv med mindre du selv inviterer Ham indenfor.

Du har måske gjort det? Måske har du bedt Jesus komme inden for?

Alligevel synes du slet ikke du fik det liv du ellers hørte og læste om, Jesu ville give dig?

Du håber da alligevel du er en hel ny skabning, du håber da du er kristen/født på ny så du ikke ender i fortabelsen. Men du er alligevel bange for at miste det hele igen, eller du kan ikke lade være med at tænke på alt det du gjorde forkert, alle dine overtrædelser, alle dine synder (synd er at du ikke troede eller måske stadig ikke tror).

Du er kommet der til hvor al din glæde og fred ligesom forstyrres af alle dine anklager mod dig selv. Du tænker det er dig den er gal med, du er nok ikke rigtig kristen måske er du alligevel slet ikke et Guds barn. Hør nu lige her og tro på det.

Her i kap 8 i Paulus brev til Romerne siger Paulus sådan her til dig. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke.

De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag. Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!

Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.

Hvad er der mere at sige? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

Som der står skrevet: På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis (overbevist om) på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter, eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning, kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Satan er en løgner der anklager os konstant.

I Johannes. Åbenbaring 12.10-12. Fik Johannes det at vide af Jesus Kristus hvordan det hænger sammen. Du anklages også af Satan, brødre og søstres anklager) Satan er rasende på dig fordi. Du har valgt at tro på Jesus. Hør her hvad der står.

Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud. De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.

De havde ikke livet for kært til at gå i døden. Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem! Men ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri..

Satan råber og skriger hele tiden efter dig, lige som han gør efter alle andre der tror på Jesus. At det ikke er sandt. At du alligevel ikke er født på ny. At du skal dømmes for alle dine synder. At hele dit liv skal læses op af Gud og du kan jo da nok se når du har det sådan som du har det er du ikke rigtig kristen. Gud har for længe siden forkastet dig. Gud elsker dig ikke. Gud hader dig osv. hvad du ellers kan få skudt ind i dine tanker. Det er løgn og kommer fra Satan selv. Satan lyver stjæler ødelægger dig om dig tillader ham det.

Det allerværste du kan gøre er at begynde at give Satan ret i de tanker han skyder mod dig. Kan han få dig til at ligge søvnløs om natten og forvirre dig helt i dine tanker som påvirker dit sind/hjerte er han meget tilfreds fordi. På den måde får han dig lige så stille over i sit eget liv, og du vil lige så stille falde fra troen igen. Satan er en tusind kunstner han elsker at drille dig. Han elsker at dreje sandheden en lille smule så du ikke kan se hvad sandheden er. Ofte stiller han sig i vejen for dig så du ikke ser eller hører Guds-livets tanker og ikke kan finde vejen i livet.

Du har en vej til sejr.

Jesus Kristus i dig. Og du i Ham ved din tro på Ham.

I Efeser brevet. Kap 6 siger Paulus sådan her.10-18. Om Guds fulde rustning

I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Fordi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.

Tag derfor Guds fuldstændige rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.

Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium.

Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile.

Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.

Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige..

Når du har overgivet dit liv til Jesus sker det som regel det at. Satan med det samme begynder at jagte dig. Han er rasende på dig at du vil følge Jesus og forsøger af al sin magt at få dig bort fra Jesus igen. Han forsøger altid på at få dine øjne væk fra korset og Jesus. Han kommer mange gange og stikker noget andet lige op foran dine øjne så du ser det Satan vil og ikke det Gud vil.

Gud er ikke den der forvirrer dig. Satan er forvirringens åndernes herrer og vil gøre alt for forvirre dig. Han ønsker du skal tage imod hele hans liv, han gør alt for at få dig til leve som han vil. Han er ødelæggeren der stjæler din tro som du fik fra Gud, om du tillader ham det. Satan får rigtig mange til at leve hans liv i stedet for det liv du ellers fik da du kom til tro og blev født på ny. Satan elsker at fortælle dig hvor elendig du er i forhold til Gud og Jesus. Satan kender faktisk Bibelens ord bedre end du selv gør fordi han var selv med Gud længe før verden blev til, han er en falden engel der i hovmod mod Gud blev smidt ud af Himlen.

Paulus oplevede også alt det du oplever, hør her hvad han skriver til dig i Romer brevet.7v25. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.

Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov.

Men, jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.

Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?

Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.

Du har fået lagt en hel anden lov, end syndens lov, i dit hjerte. Men syndens er ikke død. Synden levr i bedste velgående. Satan som er synden ophavsmand lever stadig og vil forsøge på at give dig skylden for syndens tanker, so kommer fra Satan selv.

Paulus erfarede det i sit liv. At han nu, efter hans nye fødsel, kun ville det gode. Han ønskede heller ikke at leve i synd. Han siger i Romer brevet 6.1-2. Hvad nu, hvad skal vi sige? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større? Vi som jo er døde fra synden, hvordan kan vi stadig leve i den?

Du kan heller ikke leve i synden.

Du kan heller ikke leve i syndens tanker, som ikke er fra Gud. Derfor må du fylde dine tanker op med Guds levende ord. Bliv ved med at høre Guds Ord, også selvom du ikke fatter det med din forstand er det livsvigtig du bliver ved med at fylde dig med Ordet fra Gud. Ordet er levende og bliver gemt i dit hjerte. Det tages frem når du står i de mest håbløse situationer i jordlivet. Det tages frem når du ligger der og intet kan. Satan elsker at få dig til at lade være med at læse i Bibelen eller få dig gjort så træt af alle mulige andre ting at du ikke orker at lytte til en prædiken eller komme i menigheden hvor Ordet forkyndes.

Du skal heller ikke hoppe på den limpind, at det er dig selv der skal kontrollere dig selv.

Du skal ikke gå og kontrollere dine syndige tendenser, du skal tro på Jesus nok selv via Hellig Ånden skal fortælle dig når det er ved at gå galt for dig. Mange mener de skal ransage sig selv for at finde ud af om de nu har alt fremme i lyset, de går i en evig angst for om der nu da skulle gemme sig et eller andet inde i dem som de ikke så, som i sidste ende får dem til at falde fra og gå fortabt. De glemmer at Kristus, Guds salvede Søn er deres Herre og er født ved Hellig Ånden inde i dem og det er Ham der har kontrollen over og i dem, om Han da får lov til det. Du ødelægger dig selv ved dine selvkontrol og selvforbedrelser. Det er ikke dig der skal frelse dig selv fra dine synder g være din egen vogter. Det vil Jesus gerne være for dig, om du da vil overgive dig til Ham og i tro give Ham hele kontrollen og retten over dit liv.

Du ser ikke på samme måde på dig selv, som Gud gør.

Gud ser kun på gennem Jesus, gennem det Gud allerede, for over 2000år siden gjorde på korset. Du døde i dine synders overtrædelser dengang Jesus døde, døde vi alle sammen bort fra Gud. Alle slægter efter Jesu tid på jorden var i Guds øjne fuldstændig døde i deres overtrædelser og synd. Synd at de nægtede at tro. Paulus siger sådan i Galater brevet 2.20 til dig. Jeg er korsfæstet med Kristus (Guds salvede Søn). Jeg lever ikke i mig selv, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds Søn, der elskede mig.

Gud siger helt klart, og det kan ikke diskuteres. At du er korsfæstet med Kristus. Dvs. Jeg er død. Det kristne betegner som gamle Adams-liv og slægt er død i Guds øjne. Du kan ikke finde noget liv i dig selv, noget du mener er brugbart for Gud. Gud ser kun dig som værende død på korset sammenmed Jesus Kristus. Men Gud lader dig ikke blive i døden på korset. Gud ønsker at rejse dig op som Hans nye skabning i Jesus Kristus så du lever igen men ikke som før i dig selv, men i Kristus. Gud er ikke de dødes Gud men de levendes Gud derfor må du nødvendigvis levendegøres af Gud ved Hellig Åndens livs kraft i dig ellers lever du bare videre i dine døde gerningers liv som i sidste ende ikke har nogen værdi for Gud.

Paulus siger det sådan her til dig i. 2.Korinter brev.5.17-19. Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.

Gud har i Kristus forliget sig selv med dig.

Du er altså kommet i en hel ny stilling end du var før. Før var du udenfor Guds rige, men ved din omvendelse blev du også forliget med gud ved Jesus. Derfor ligger der også et helt nyt og andet liv parat til dig som Gud gennem Jesus ønsker du skal leve i. Det er ikke noget andre tvinger dig til hør her hvad Paulus siger i 2 korinter brev . 5.14-15. Fordi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.

I Efeser brevet. Siger Paulus sådan her til dig om hvad du er i Kristus. Også jer/dig, har Han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser, og synder (lovovertrædelser), som i førhen vandrede eller levede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham (Satan) som hersker over luftens rige, den ånd der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte vi også alle engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af naturen vredens børn, lige som alle de andre. Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med gjorde Gud os der var døde i overtrædelserne, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og Han oprejste os med sammen med ham og satte os med Ham i Himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af nåde er I frelst. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For Hans (Jesus Kristi) værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Før korset tilhørte du en anden slægt. Før du i det hele taget kom til tro på Jesus Kristus var du død i dine synder, du lod dig også styre af det som var oppe i tiden, af Satan selv. Nu er du pga. barmhjertigheden fra Gud gennem Jesus Kristus kommet Gud nær og er blevet oprejst med Kristus fra de døde. Du er sat med Kristus i det Himmelske. Du er skabt til Jesu Kristi gode gerninger. Alt sammen om du tror på Jesus.

Om du er slem til at se på din fortid skal du huske på.

Du har ikke nogen ret til at stjæle fra Gud. Når Jesus har betalt for din adgangsbillet til Himlen har Han også købt alle dine synder og lovovertrædelser med sit eget blod på korset. Jesus købte din skyld han betalte med sit blod for alt. Blodet var det betalingsmiddel Gud ville godtage og det afviste Gud ikke som vi ellers kan opleve når det ikke er dækning på kontoen. Guds konto dækker helt. Gud udsteder ikke dækningsløse check eller giver et kreditkort hvor kontoen konstant er i minus. Han har givet dig fuld dækning og garanti for dit evige liv.

Gud har givet os evigt liv, og det liv er i Hans Søn. Den som har sønnen har livet, den som ikke har Guds Søn har ikke livet. 1. Johannes.5.11-12.

Har du Sønnen i dig? Så er du frelst og kommer ikke foran Guds domstol som de ufrelste (ikke fødte på ny) gør.

Hør her hvad Johannes siger til dig i Johannesevangeliet kap.1 vers 12. Men alle dem der tog imod ham, gav han magt til at blive guds børn, dem som tror på Hans navn.

Tror du på Jesus? Tror du på Jesus tog din straf på korset?

Hvordan? siger du.

Du ved jo nok hvordan du tager imod en gave en person giver dig ikke? Du rækker dine hænder frem, tager gaven i din hånd og regner med det er noget godt i pakken. Sådan får du også Guds frelsesgave fra Ham selv. Gud rækker dig en gave. Du siger ja tak til Jesus og du tror på det er noget godt i pakken til dig. Men det er ikke nok, du står og ser på gaven, du skal jo pakke den ud så du ser indholdet. Men indholdet som du ivrigt ser på, ved at læse i Bibelen høre evangeliet i kirken eller der hjemem skal bruges i dit liv. Gud vil du skal gøre Hans Ord til dit liv i og med Ham. Det gør du ikke ved kun at høre og læse. Du gør ved i tro at vandre eller leve i lyset og ikke i tusmørke som omgiver dig.

Rigtig mange, måske dig? Ved nok Gud findes, du er klar over når dit liv slutter på jorden kommer du eneten i Himlen hos Gud eller til fortabelsen. Du ved det nok men en sådan viden er kun teori og ikke en tro du har fra gud som frelser dig helt. Det er intet ved eller i dig selv der kan frelse og bevare dig som evig frelst.

Du bliver ikke afvist af Jesus.

Om læser lidt i Bibelen finder du hurtig ud af. Alle er syndere og Jesus tog sig af alle der ville tro på Ham. Han vil ikke støde dig bort fra sig om du dog bare ville overgive dig til Ham i tro og holde op med alle dine egne forestillinger om Gud og Jesus ville du erfare Ham som virkelighedens liv og ikke som en der er skjult for dig.

Hør her hvad Johannes siger til dig i Johannes 3.16-21.

Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes, men have et evigt liv. For Gud sendte ikke sin Søn for dømme verden, men for at verden skal frelses ved Ham. Den som tror på Ham (Jesus) dømmes ikke, den der ikke tror er allerede dømt, fordi han ikke troede på Guds enbårne Søns navn(Jesus) Og dette er dommen, at lyset (Jesus) er kommet til verden, og menneskerne elskede mørket frem for lyset (Jesus), fordi deres gerninger var onde. Men den der gør sandheden, kommer til lyset (Jesus) for at det skal blive åbenbaret, at hans gerninger er gjort i Gud.

Gud ønsker på ingen måder at du skal dømmes af Ham, men du skal frelses. Gud vil du skal frelses reddes fra evig fortabelse og have evigt liv stedet for. Ved din tro har du dømt dig selv, enten udenfor Guds rige i mørket, eller indenfor Guds rig i Lyset, i Kristus.

Ved at du forsøger på at bortforklare og undskylde dig selv, forsøger du på at skjule dig for Gud, ligesom Adam og Eva forgæves forsøgte på). Gud siger til dig. Jeg kender dig. Jeg ved hvem og hvor du er. Adam (dit eget navn) hvor er du henne? Hvorfor gemmer du dig for mig din Far og skaber?

Gud vil du skal have det godt i dit indre mens du er på jorden derfor er Guds tanker fred og ikke ulykke. Han siger gennem Jeremias. Jeg ved hvilke tanker Jeg tænker om jer, lyder det fra Herren (Gud) tanker om fred og ikke om ulykke, at Jeg må give jer fremtid og håb. (Jeremias.29.11.).

Guds tanker for og med dig er fred og ikke ulykke. Gud giver dig ikke noget Han ikke selv er. Gud er fredens Gud som Helliger dig ved din tro på Jesus Kristus.

Gud ønsker at give dig et helt nyt liv i Kristus sammenmed Gud i Ånden. Et liv hvor gud vil være med dig gennem og i alle ting du kommer ud for i livet. Ønsker du virkelig det liv? Ønsker du at modtage Jesus som din Herre og frelser, som Bibelen taler om?

Ja siger du.

Da skal vide. Du kan ikke gøre dig fortjent til Guds frelse. Du kan ikke lave dig selv om inden og så mene du er god nok til Gud. Gud vil du skal komme NU som du er lige nu. Det eneste du skal gøre er at tage imod gaven fra Gud.

Guds er gaven til dig hvorfor så ikke tage imod Jesus lige nu?

Erkend dog at du er en fortabt synder der ikke kommer i Himlen uden Jesus.. Du har måske hørt andre kristne bede bønner og tænker hvordan skal jeg formulere mig. Du skal bare tale lige ud af posen, sige det hele lige ud i luften fordi. Gud er ved Den hellige Ånd alle steder og hører og ser alt, ja Han kender dine inderste tanker før du nogensinde selv tænker og siger noget.

Du gik måske hjemmefra?

I Lukas. 11. vers.11-32. Siger Jesus sådan her til dig, som står udenfor og nu ser du er gået forkert på vejen, du mente du var kristen (Kristus ens) men du er måtte erkende. Du var gået bort fra Gudslivet i Kristus.

Jesus Kristus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget.

Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

Han havde to sønner. Den yngste ville selv, levede som det passede ham, han levede i sit køds lidenskaber og begæringer, han levede udenfor Gud. Han vendte om og hvad gjorde Faderen så lige? Han tilgav ham og favnede og sønnen fandt nåde og barmhjertighed hos faderen.

Du synes måske du har sat alt til. Det eneste du ønsker er. Gid alt det i dit liv aldrig var sket. Men det kan du ikke lave om på. Du valgte en forkert bred vej som førte dig længere og længere bort fra Gud din Far. Men nu dag kalder Jesus dig tilbage til Gud gennem tro og omvendelse. Gå i dig selv erkend, bekend dit liv overfor Jesus, kender dig alligevel.

Opsøg andre kristne du har brug for de andre.

Noget andet som er meget vigtig mens du er på jorden er fællesskab med andre kristne. Du kan ikke leve alene med din tro, gør du det vil du meget nemt komme til at lave dig din egen hjemmelavede Jesus som ikke frelser dig alligevel. Du vil blive overmandet af fristelserne som ingen slipper for at komme igennem på jorden. Du vil ikke kunne stå når livets storme rammer dig. Derfor gå på kristne møder. Lige som et lille nyfødt barn heller ikke selv kan noget som helst kan heller intet gøre uden kære ”forældre” Det er så vigtig finder ind i en menighed hvor Guds Ånd er og hvor det der forkyndes også leves ud i hverdagen Forkyndelsen i menigheden er din åndelige mad som du skal leve af og i. Du har brug for menigheden som dit hjem for at du kan vokse i dit nye åndelige liv.

Gud din Far og skaber længes efter at være sammen med dig i Kristus.

I Det Gamle Testamente er Det ny Testamente skjult tilstede, og i Det nye Testamente er Det gamle Testamente åbenbaret. Evangeliet om Guds nåde til frelse. Evangelie betyder »Det glade budskab«. Et budskab til mennesker i nød. Mennesker, som er fortabte i deres synd, og som ikke formåede at komme nær til Gud, fordi de ikke kunne opfylde alle lovens krav. Men Gud bragte evangeliet, Nådens budskab.

»Men nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud, hvorom loven og profeterne vidner, en retfærdighed fra Gud ved tro på Jesus Kristus for alle dem, der tror Thi der er ingen forskel. Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud « Romer brevet.3,21-23.

I disse vers tales der om, at der uden lov og ved tro Fies en retfærdighed fra Gud. Dette er evangeliet. Når der står: »Hvorom loven og profeterne vidner,« så betyder det, at Det gamle Testamente bevidner dette. Det vil sige, at i Det gamle Testamente var evangeliet tilstede. Evangeliet om en frelse uden lov. En frelse alene ved tro på Jesus Kristus.

Evangeliet er et budskab til os om, at vi ikke kan fortjene os til frelse. Evangeliet er uden lov, og dermed er der ikke stillet nogen krav til os, som skal opfyldes, for at vi kan blive frelst. Gud har forordnet det sådan, at retfærdigheden modtages alene ved tro på Jesus Kristus! Lad os holde det helt klart i vor bevidsthed.

Det er ofte sådan, at mennesker ikke rigtig forstår det i, deres hjerter. Dybest set betyder det jo, at alt det i os, som I gerne vil være Gud til behag, er uden værdi for vor frelse. Vi retfærdiggøres ved tro på Jesus Kristus, og ikke ved at der er noget i os, som vil være Gud til behag. Alene af nåde ved tro. Uforskyldt/ufortjent, står der i Ordet. Denne vidunderlige frelse er kommet fra Gud, alene af nåde. Dette er evangeliet fra Gud.

Det var det evangelium, disciplene, og senere Paulus prædikede. De fortalte, at nu var der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud. Nemlig retfærdigheden ved tro. Der står i Guds ord, at denne retfærdighed gælder for alle dem, der tror. »Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning, det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet I tilså 2.Korinter brev.5,17.

HVIS NOGEN ER I KRISTUS

(Nemlig ved tro), så er han en ny skabning. Og videre stod der: »Det gamle er forbi. Hvad er da det gamle? Det gamle er det menneske, som vil gøre noget selv for at blive frelst Det er gamle ”Adam”, som selv vil opfylde alle Guds krav igennem loven, men som umuligt kan gøre det. Alt det er forbi, for der er åbenbaret, ved nåde, en anden vej til frelse. En vej uden lov og krav. Denne vej er retfærdigheden fra Gud. En vej, hvorpå vi vandrer i tro. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.

Det nye er Kristus, og det er en åbenbarelse, et lys fra Gud, som skinner vore hjerter. At blive frelst ved tro er en åbenbarelse til os ved Helligånden. Denne tro, som her tales om, er en bestemt tro. Det er troen på Jesus Kristus. Fordi, af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven. Efeser brevet.2,8.

Det skyldes ikke noget i os. Det er alene Guds vidunderlige gave til mennesker. Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste .Anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige, ham tilregnes hans tro til retfærdighed Romer brevet.4.4 -5.

Her tales der igen om de to modsætninger. Lovretfærdighedens menneske, som har gerninger at opvise, det er gamle Adam. Og så er der den, der modtager frelsen af nåde ved tro.

Der er mange mennesker i dag, også inden for de kristnes rækker, som deres underbevidsthed mener, at de er gode nok. De tror på Gud, de gør godt mod mennesker, og de mener, at alt det berettiger dem til at få frelsen fra Gud. For så vidt du har det sådan, kære læser, så er der noget grundlæggende, du har misforstået. For al din godhed og alle dine gerninger fører dig aldrig til frelse.

Her er det, Paulus forkynder et helt andet evangelium. Det er anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige. Ham regnes hans tro til retfærdighed. Her tales om et menneske, som kun har troen til retfærdighed, ikke spor andet. Kun troen. Et sådant menneske kan ikke pege på sig i selv på et eneste punkt og sige: Derfor er jeg værdig til Guds frelse Han har kun en mulighed, at se hen til Jesu frelsesværk på Golgata, og i tro sige Gud tak for den retfærdighed, som tilregnes os ved Jesu korsdød i Jesus døde i vort sted.

Det er den tro, som er et Åndens lys og en Guds åbenbarelse. Det er ikke alle, der påstår, at de tror på Gud, som el frelst. Det er kun dem, som har Jesu Kristi tro i deres hjerter. Og den gives ved Åndsåbenbarelse. Det som også i Bibelen kaldes den nye fødsel.

Vi har fået retfærdighed fra Gud. Vi har fået helliggørelse fra Gud. Retfærdigheden, frelsen fra Gud er: »Har fået. I Kristus en ny skabning. Vi er en ny skabning i Kristus, når vi tror, vi har fået retfærdiggørelse ved tro på Jesus Kristus. Når vi tror, vi har fået helliggørelse og forløsning i troen på ham. Når denne tro er født ind i vort hjerte og blevet vor bekendelse, da er vi frelst. Ordet frelst er ikke en større bekendelse, end det ordvalg Paulus bruger, når han siger, at vi er »nye skabninger« i Kristus, for det dækker ordet frelst. Fordi,i med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Romer brevet.10,10.

Ordet frelse her kommer af det græske ord zozo, som betyder: frelse, gøre rask, helbrede og bevare. Altså en udfrielse til vor ånd, sjæl og legeme. Vi er nye skabninger i Kristus Jesus! Troen på, at vi har fået alt dette, i Kristus, er en nådestro!

Hver gang mennesker siger: Det tror jeg nok, tvivler de egentlig. Det er menneskelig tro. Men guddommelig tro er: Jeg har fået. I den tro er der ingen tvivl. Vi har af nåde faet denne troens overbevisning i vort sind, og vi tør vi bekende den. Det er Evangelietroen. Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn. Romer brevet. 8.16.

Jeg er en benådet synder, helliggjort ved Kristi blod på Golgata, og derfor frelst. Jeg bekender det, jeg tror det, det er mit af bare nåde. Det er frelse! Det er den frelse, som er evangeliet. Det er det evangelium, som var skjult i Det gamle Testamente, og som Gud nu har åbenbaret os, som tror. Det var det evangelium, som apostlene gik ud i verden med, og derved lagde de en afstand til lovretfærdigheden, som mange jøder troede på, da Jesus vandrede her på jorden og som mange mennesker i dag også bevidst eller ubevidst arbejder på, ja selv langt ind i menighedernes rækker. Fordi, af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven, det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig Efeser brevet 2, 8 -9.

Salige/velsignet de, hvis overtrædelser er forladt og hvis synder er skjult, salig den mand, som Herren ikke tilregner synd Romer brevet.4,7-8. Fordi i hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger, ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd Romer brevet. 3,20. Fordi i Guds øjne vil intet menneske, ikke et eneste menneske, hverken du eller jeg, nogensinde blive retfærdiggjort ind for Gud. Hvad skulle loven da så? Den lov som er mest fuldkommende ideal, for menneskerne at leve efter. I den lov står der. Du skal elske din næste. Du må ikke slå ihjel. Du må ikke begære din næstes kone osv. Hvad skulle den lov? Skulle den ikke hjælpe os til at leve et bedre liv? Nej, det skulle den ikke.

Ved den lov skulle man nemlig kun nå til at erkende sin synd. Nemlig opleve at vi ikke indeholder muligheden for at kunne opfylde lovens krav og ad denne vej finde frelse, og fuldkommenhed. Vi oplever her vor egen afmagt og ser i vor fortabelse i nogensinde ad den vej at nå op til Gud. Det var også den guddommelige mening med loven. Vi skulle nemlig komme til den erkendelse, at vi var syndere, som ved loven ville blive dømt til evig fortabelse borte fra gudssamfundet. Farisæere tog forkert af lovens betydning. De vidste, at loven var givet til dem af Gud, og ved at gå ind under lovens krav, mente de sig at være Abrahams bøn. Men Jesus sagde til dem: »I har Djævelen til far. Johannes,8,44. De brugte loven, ikke til at erkende, at de var syndere, men til at retfærdiggøre sig selv med. Derved blev de hovmodige, og det var den synd, som djævelen faldt i. De sagde, vi har opfyldt loven, vi er gode mennesker, og så sammenlignede de sig med loven, men det var løgn, sagde Jesus. Det er djævelens løgn, I bekender. Loven havde kun et formål, ikke at føre mennesker til retfærdighed, I men at åbenbare for os, at det er umuligt at blive retfærdiggjort.

HVAD SKULLE DA LOVEN?

Den skulle fortælle os, at vi gik evigt fortabt, for vi kunne aldrig leve op til Guds krav. Hvad skulle vi mennesker så gøre i en sådan situation? Vi skulle råbe til Gud efter en frelser! Hvad gjorde Gud? Han sendte Jesus Kristus på Golgata! Og der retfærdiggjorde han os alene ved tro!

Derfor står der i Romer brevet.4,7-8 Salige de, hvis overtrædelser er forladt, og hvis synder er skjult, salig den mand, som Herren ikke tilregner synd. Hvem er det, Herren, Jahve, ikke tilregner synd? Det er det menneske, som er blevet retfærdiggjort af nåde, ved tro.

Troen er guds tro ved Den Hellige Ånd inden i dig, det er Jesus der ved Hellige Ånden lever og tror i stedte for dig.

Når Gud siger, dine synder er skjult, dine overtrædelser er forladt, jeg tilregner dig ikke mere synd. Ja, da siger han det kun til det menneske, som er blevet retfærdiggjort ved troen på Jesus Kristus uden lovgerninger. Det menneske, som søger Gud i den rene og alene tro! Hvis vi da ser hen på Jesus i den troens ånd, at vi har fået tilgivelse ved korset, da er vor synd forladt og vore overtrædelser skjult. Vi er retfærdiggjort og helliggjort ved korset alene. Vi må aldrig se på os selv, for da vil vi finde en mangfoldighed af anklagepunkter, som kommer fra loven og djævelen. Dette er vantro, at se ind i os selv efter forbedringer. Kommer denne tanke: Der jeg god nok, ja, da skuer jeg efter noget, jeg kan fremvise for Gud.

Det er vantro mod Golgataværket. Gud siger ved korset: Du er god nok! Jesus er død for dig, elendige synder! Når vi siger, at vi ikke slår til, ikke er kærlige nok, ikke opfylder Guds lov, da siger vi til Gud, det du har gjort på Golgata, er ikke nok for mig, og derved undsiger vi os Guds frelse! Det er en anklage imod Gud, imod den højeste majestæt! Men hvis vi i ydmyghed råber til Gud: Frels mig, for jeg er ikke god nok. Da siger Gud: Jeg har retfærdiggjort dig ved korset!

Lad os forestille os, at et barn altid føler, det ikke kunne leve op til sin mors` krav, og igen og igen siger til sin mor`. Mor,jeg er ikke god nok til dig. Fordi. Du er så god mor. Da vil den mor gå med et meget berøvet hjerte. Fordi, hun havde et barn, der var på afstand af hende i ånden. Det barn føler sig anklaget af sin mors´ kærlighed. Men hun kunne jo ikke lade være med at være kærlig, men barnet følte hele tiden det skulle leve op til sin mors` kærlighed. En sådan mor vil være bedrøvet. På samme måde bedrøver vi Gud, hvis vi vil leve op til Hans kærlighed, i stedet for bare at tage imod den.

Det ser vi i Romer brevet.7, 1 Eller ved I ikke brødre (Jeg taler jo til mennesker, som kender loven), at loven kun er herre over et menneske, så lange det lever? Paulus talte til mennesker, som kendte loven, mennesker som engang ville retfærdiggøres ved loven. Nu taler Paulus om, at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever. Hvad mener Paulus med det? Det ser vi i. 1. Korinter brevet. 15.22. Fordi. Ligesom vi alle dør i Adam, sådan skal vi også alle levendegøres i Kristus.

Paulus taler om en død. Han taler om, at han kender til at være død fra loven, allerede medens han levede her på jorden. Han taler om gamle Adam. Denne gamle Adam, som vil være et bedre menneske. Han taler om denne Adams død. Men han taler også om at blive levende i Kristus. Galater brevet.2,19-21: » Fordi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig (gamle Adam), der lever, men Kristus lever i mig, og det liv, jeg nu lever i kødet (legemet), det lever jeg i troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. Jeg ophæver ikke Guds nåde, fordi, var der retfærdighed ved loven, så var Kristus død til ingen nytte.

Du ved når du virkelig elsker et andet menneske kan du bare slet ikke se nogen som helst fejl eller synd ved det menneske, andre kan sige, ha at du gider det menneske det er jo sådan og sådan, sådan er Guds kærlighed i Jesus toil dig. Han ser dig gennem sin Søn. Han elsker dig i kærlighed som intet menneske kan forklare eller vise dig helt, derfor er dine synder skjulte set med guds øjne.

Fordi, ved loven er jeg død for loven, det var jo det Paulus sagde i Romer brevet.7.1. Loven er jo kun herre over et menneske så længe det lever. Var der retfærdighed ved loven, så var jo Kristus død til ingen nytte.

Paulus siger altså: Ved loven er jeg død for loven. Det kan også siges på den her måde: Ved loven er leg død fra loven, for at jeg kan leve for Gud. Det er nødvendigt, at vi oplever det i vort liv, at være død fra loven og fra kravet af alt det vi ikke kan. Ellers kan vi ikke leve for Gud. Det var lovkravene, farisæerne levede for, og til farisæerne sagde Jesus, I er djævelens børn.

Paulus siger om sig selv: Ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud, med Kristus er jeg korsfæstet. Det gamle ugudelige menneske må ved loven indse, at det er en synder, som blev korsfæstet for over 2.000 år siden. Paulus så sig selv hænge på korset. Han så sig selv dø sammen med Jesus, da Jesus døde. Derfor fortsætter han: Det er ikke længere mig, der lever. Hvad mener du om at møde et sådant menneske? Om du mødte et menneske i dag, der siger til sine medmennesker: Det er ikke længere mig, der lever. Jeg tror, de fleste ville regne et sådant menneske som gal. Men Paulus havde set noget nyt, han havde flet lys fra Gud, så han kunne gå rundt og sige, det er ikke længere mig, der lever. lad det også blive vor bekendelse, kære læser. Det er ikke tangere os, der lever.

Paulus fortsatte med ordene: Men, Kristus lever i mig. Kristus Jesus er det fuldkomne menneske. Han er retfærdig. Han er hellig, Han er den fuldkomne kærlighed. Kristus lever nu i enhver, som vil tro det. Derfor siger Paulus: Det liv jeg nu lever i kødet (legemet), det lever jeg i troen på Guds søn.

Er det den tro, der er blevet din tro?

Hvis du vil have evigt liv ved at acceptere Jesus Kristus som din Herre og Frelser, bedes du så være enige med de vers fra Bibelen. Det er du ved at tro på det. Troen kommer ved at høre Guds ord "Så er troen ved at høre og høre ved Guds ord" Romerne 10:17

Men siger du, vi da stadig de ti bud.

DE TI BUD OG OS

Vi kan i GT læse nogle begreber, som kan være lidt underlige for os. Et eksempel er Loven om rent og urent.

Det kan være svært for os at forholde os til disse begreber, fordi vi simpelthen ikke forstår, hvad det drejer sig om.

Jøderne regner Toraen, dvs. de 5 Mosebøger for de mest grundlæggende bøger i GT. Saddukæerne på Jesu tid gik endda så langt, at de forkastede alt andet end Toraen. Men hvad skal vi med alle disse regler og love?

Vi skal begynde med et Bibelvers, som er meget velkendt, men vi skal prøve at se det fra en lidt anden synsvinkel, end vi plejer. Det er Jesus, der siger:

Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde (Matt 5,17)

De fleste kristne forstår det nogenlunde på denne måde:

Jesus siger selv, at han kom for at "opfylde Loven". Det skete på Golgata, så nu er den borte – den eksisterer ikke mere. Men det er ikke, hvad Jesus siger. For i så fald lægger man samme betydning i ordene nedbryde og opfylde.

Hvis dette var rigtigt, skulle Jesus have sagt: Jeg er ikke kommet for at nedbryde men for at nedbryde – og vi kan vist godt være enige om, at det ikke giver nogen mening.

Ordet opfylde kommer fra det græske ord catalua.

Vi kan godt fornemme det danske ord katalog eller katalogisere i dette ord – altså noget man viser frem, udstiller eller demonstrerer. Hvis man vælger at oversætte ordet med "at opfylde", er det nærmere i betydningen at fylde op – og det betyder slet ikke at skaffe af vejen. Der er ingen tvivl om, at Jesus selv overholdt Loven. Hvis han havde brudt Loven på noget punkt, så ville det være blevet påtalt fra Farisæernes side.

Nej, Jesus kom ikke for at nedbryde Loven, men for at fylde den op med en større betydning – for at vise os, hvad vi skal bruge den til.

Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket (Matt 5,18)

Det mindste bogstav på Hebraisk er bogstavet YOD. Hebraisk læses fra højre mod venstre, så det er ”apostroffen” i højre side. Bogstavet ved siden af har en lille ”krølle”. Det er en tøddel, som kun er til pynt – ligesom vi også på dansk kan sætte en lille krølle på nogle af bogstaverne, når vi gerne vil gøre lidt ekstra ud af at skrive pænt.

Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget (Matt 5,19).

Når Jesus taler om at bryde Loven, er ikke nogen god oversættelse her. Det betyder nærmere at løse op for Loven, som man ville sige om et snørebånd. At løse op for Loven er ikke det samme som at bryde den, men at man tolker den, så den mister sin betydning. Det var præcis, hvad Farisæerne gjorde. De nedbrød Loven. Derfor er Jesu undervisning om Loven en reaktion på Farisæerne og de Skriftkloge – for det var dem, der nedbrød Loven ved at nedgradere dens betydning, fordi de tillagde overleveringen større betydning.

At holde Loven er heller ikke en god oversættelse, for her betyder det at arbejde eller at gøre. Den, der gør Loven eller det mindste bud, skal kaldes stor i Himmeriget – siger Jesus.

For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget (Matt 7,20)

Jesus tilkendegiver, at han ikke godtager Farisæernes og de Skriftkloges form for retfærdighed. Det var derfor Jesus sagde:

Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? Mattæus evangeliet 15,3

Den Romerske officer:

Vi kan læse i Lukas evangeliet 7,1-10 om den romerske officer fra Kapernaum, som kom til Jesus for at få hjælp til sin tjener, som var syg og lå for døden. Og lidt efter sagde officeren:

Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag Lukas evangeliet 7,6

Hvad i alverden drejer det sig om? Hvad skulle der ske ved, at Jesus gik ind under hans tag? Først henvender han sig til Jesus, og bagefter skal Jesus ikke gå ind i hans hus – det er officeren ikke værdig til.

Svaret er, at officeren kendte Guds Lov, og han vidste, at Jesus ville blive anset for uren af Jøderne - blot ved at gå ind i en hednings hus, fordi hedninger pr. definition dyrker afguderne. Fordi denne mand kendte Loven og forholdt sig til den, sagde Jesus: ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro Lukas evangeliet 7,9

Og officerens tjener blev rask. Dette stod i skarp kontrast til Farisæerne, som virkelig mente, at de gjorde det godt og overholdt Guds Lov til punkt og prikke. Men de fik ingen ros af Jesus, fordi overleveringen ofte fik en større plads end Guds Lov.

Den Kanaanæiske kvinde:

Også en kanaanæisk kvinde kom til Jesus og bad om helbredelse for sin datter Mattæus evangeliet 15,21-28. Disciplene ville have Jesus til at sende hende bort. Men Jesus svarede:

Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus (Matt 15,24)

Men denne kvinde opgav ikke så let:

… små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord Mattæus evangeliet 15,27

Med denne udtalelse viste denne kvinde, at hun havde forstået, at hun pr. definition var et urent menneske, fordi hun var hedning, men hun havde også forstået, at evangeliet skulle gå videre ud til alle mennesker. Derfor fik hun den samme ros som officeren fra Kapernaum:

Kvinde, din tro er stor – og hendes datter blev helbredt. Det er i bund og grund samme sag som med officeren fra Kapernaum.

Cornelius:

Vi læser også om Cornelius i Apostlenes gerninger 10, at han var gudfrygtig. Han levede et liv i lydighed mod Loven, selvom han ikke var jøde. Cornelius var den første hedning, vi hører om, som vendte sig til Kristus. Men hvorfor velsignede Gud denne mand? Var det hans lydighed mod Loven? Eller var det hans tro? Biblen fortæller os, at Englen sagde til ham:

Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham Apostlenes gerninger 10,4

Det var hans måde at vise Gud sin kærlighed - at vise gavmildhed imod de fattige blandt Guds folk, hvilket er en vigtig del af Toraen.

Dette er, hvordan Jesus så på Loven

Disciplenes forhold til Loven

På Jesu tid var det sådan, at der var 3 ting, som hovedsageligt blev anset som kendetegn på, om et menneske viste troskab overfor Toraen dvs. de 5 Mosebøger. Det drejede sig om:

Overholdelse af Sabbatten, Omskærelse og Kashrut, at spise efter reglerne om rene og urene dyr.

Vi bliver ofte fortalt, at de første kristne gjorde op med Toraens begrænsninger for at leve som kristne. Men er det nu også rigtigt? Er det, hvad Biblen fortæller os?

Vi skal begynde med at læse i Markus 7:

Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder? Markus 7,1-5.

Der var nogle ganske bestemte forskrifter for præsternes adfærd i forbindelse med spisning af ofrene i Templet. Disse ofre spist efter de fastsatte regler i 3 Mosebog, efter hvilket slags offer det var. Fx måtte syndofferet ikke spises, men skulle brændes helt op. Farisæerne gjorde hvert et måltid til en efterligning af spisningerne i Templet, og de fulgte derfor reglerne så godt de nu kunne, når spisningen foregik uden for helligdommen. Præsterne skulle bla vaske hænderne, inden de foretog ofringerne. Der var desuden mange andre renhedsforskrifter, som Farisæerne også fulgte - så som at vaske sig, når de kom fra markedspladsen, og bægre og potter og pander skulle også vaskes i flg. Overleveringen.

På pladsen foran grædemuren er der en plads, hvor man kan vaske sine hænder, og den er der stadig i dag. Men hvad laver den der? Der er jo ikke noget spisested i nærheden. Det drejer sig simpelthen om rituel renhed. Grædemuren eller Vestmuren, som den også kaldes, er den sidste rest af Jødernes Tempel, som blev ødelagt i år 70. Her samles jøderne for at bede Gud om, at Templet må blive genopbygget. Og her er det vigtigt for de jøder, som stadig følger disse renhedsforskrifter, at de kan vaske deres hænder, før de træder frem for Gud.

Men Jesus gav ikke meget for denne form for renhed. Tværtimod - Jesus citerede fra Esajas om Farisæerne i forhold til disse renhedsforskrifter:

Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.

Og han sagde til dem: Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: Ær din far og din mor! og: Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden. Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor.

I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I Markus 7,6-12

Det var jo netop en af Farisæernes renhedsforskrifter, der var til debat. Svaret på de Skriftkloge og Farisæernes spørgsmål kommer her i vers 14, og det ser umiddelbart ud til, at Jesus svarede på noget helt andet, end det han blev spurgt om. De spurgte og rene og urene hænder, men Jesus svarede med mad.

Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent.

Har nogen ører at høre med, skal han høre! Markus 7,14-16.

Det er derfor vigtigt af forstå, at Jesus her fortalte en lignelse. Det står klart og tydeligt, hvis vi læser videre i næste vers:

Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent?

For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen. Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent Markus 7,17-23.

Her ser vi, at disciplene havde forstået, at det en lignelse – og Jesus sagde dem ikke imod.

Hvad er en lignelse?

Her skal vi også forstå at - iflg. den jødiske tankegang - kan man ikke indføre noget nyt med en lignelse. Det var et billedsprog for noget andet. For Jøderne taler ikke Lov med en lignelse. Man kommer ikke med noget nyt, men man taler med visdom i forhold til noget, som i forvejen er kendt. Så derfor kan Jesus umuligt have været i gang med at omstøde Toraens spiseforeskrifter. Når Jesus talte om mad, så var det egentlig ikke maden han sigtede til.

Når Jesus siger, at det ikke det, der kommer ind i munden, der gør et menneske urent, så er det ikke grønt lys for jøderne til at spise grisekød og andre urene dyr. Nej, Jesus talte om maden i forhold til, om den blev spist med vaskede eller uvaskede hænder. Og her siger han, at det absolut ikke har nogen betydning for det åndelige liv.

Cornelius

Med beretningen om Cornelius (i Apostlenes gerninger 10) er det samme sag. Peter så en dug komme ned fra himlen med alle slags dyr, og Gud sagde rejs dig og spis. Også dette var en lignelse, for da han først forstod synet rejste han sig ikke og spiste, men han tog afsted for at forkynde evangeliet for en hedning.

I Peters bevidsthed var der stadig en skelnen mellem rene og urene dyr. Hvis Jesus virkelig havde erklæret al mad for ren i Markus 7, så ville Peter have vidst det. Markus, som skrev om rene og urene hænder i Mark 7, var netop en discipel af Peter.

Men Peter forstod ikke – i første omgang - at der også her var tale om en lignelse, og derfor protesterede han mod at spise noget urent.

Også her talte Gud i en lignelse om noget, som disciplene godt vidste i forvejen. For Jesus havde sagt det til dem på forhånd:

Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende (Apostlenes gerninger1,8).

men det havde disciplene ikke forstået, hvilket vi godt kan undre os over. Det var derfor Peter måtte have det samme syn 3 gange, inden han kunne drage af sted til en hedning.

Desuden ved Jøderne godt, at de skal dele deres velsignelse med hedningerne. Det står skrevet flere steder hos profeterne i det Gamle Testamente (GT). Altså var der heller ikke her tale om noget nyt, men der var tale om visdom i forhold til et velkendt emne.

Hvad betyder urent?

Der er i Biblen forskellige former for renhed / urenhed. Den form for urenhed, som der er tale om i Markus 7 er ikke det samme som synd. Der er en del regler ang. urenhed i GT, som vi har svært ved at forholde os til. Men løsningen var, at man vaskede sig, og så var man ren igen efter et stykke tid. Man kunne også blive smittet af andres urenhed, men var løsningen den samme, at man vaskede sig. Det betegner noget uhensigtsmæssigt, som man ikke altid selv er skyld i. Urenhed kommer indefra, siger Jesus. Derfor gør et menneske sig ikke urent ved at spise med uvaskede hænder.

Vi kan altså se, at også disciplene tog Loven alvorligt, også selvom de ikke vaskede deres hænder. Men hvorfor gjorde de det? Hvad mente Paulus? - og hvad skal vi bruge det til Apostlenes gerninger apostlenes gerninger kap 2 kan vi læse, at Gud sendte Helligånden til verden. De første kristne var alle Jøder, som omvendte sig til Kristus. Der var mange Jøder samlet i Jerusalem netop på Pinsedagen for at fejre den jødiske ugefest. Disse Jøder, som omvendte sig ved Peters prædiken på Pinsedagen, drog hjem, hvor de boede i diasporaen, hvor de forkyndte evangeliet for Jøderne.

I Apostlenes gerninger kap 10 læser vi om den romerske gudfrygtige Cornelius, der var den første hedning, som vi kender til, der omvendte sig til Kristus. Der kom flere og flere hedninger til, og derfor var det nødvendigt at afklare, hvordan Jøderne skulle forholde sig over for de nye hedningekristne, som sluttede sig til troen på Kristus – eller sagt på en anden måde: hvordan disse nye hedningekristne skulle forholde sig over for Loven?

Derfor blev det på Apostelmødet i Apostlens gerninger kap 15 besluttet, at hedningerne, som blev kristne, ikke var underlagt Loven som helhed. Der var 4 bud, som de skulle overholde. Disse 4 bud var hentet fra det gamle testamente (GT). Det er faktisk, alt, hvad GT har at sige om ”de fremmede iblandt jer … ” – undtagen regler vedr. ofringerne, fordi disse ofringer blev opfyldt i Kristus, som er vores fuldkomne offer – én gang for alle.

De fire bud lyder således ” … I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt Apostlenesgerninger 15,29.

Men der står også om de Jøder, som kom til tro, at de ”… brændte af iver efter Loven” Apostlenes gerninger 21,20.Og det er ikke beskrevet som en negativ udtalelse.

I det næste vers kan vi så læse, at Paulus blev beskyldt for at lære jøderne i diasporaen frafald fra Toraen som er de fem Mosebøger, og fra omskærelsen – men vi kan også læse, at det var en falsk anklage – og at Paulus selv overholdt Loven Apostlenes gerninger21,24 .

Her er der altså tale om 2 forskellige tilbagemeldinger fra missionsmarken

Jødernes (og Paulus) tjeneste blandt Jøderne.

Paulus blev kaldet som hedningeapostel, men alligevel gik han altid først til Jøderne, når han, på sine missionsrejser, kom til en ny by. Rygtet om Paulus var ikke sandt, for Paulus lærte ikke Jøderne frafald fra Loven, ligesom han selv overholdt Loven.

Paulus’ tjeneste blandt hedningerne.

For hedningerne var det en anden sag, for det var jo blevet vedtaget på Apostelmødet, at de hedningekristne ikke var underlagt Loven – bortset fra de 4 bud, som stammer fra 3 Mosebog. Derfor ville det være utænkeligt, at Paulus gik imod de bestemmelser, som var blevet fastsat på dette apostelmøde. Men der var en ting, som ikke blev "nedlagt" – og det var pagten, som Gud havde indgået med Israel - de 10 bud – en pagt, som Gud havde sagt, at han ville skrive – ikke længere på tavler af sten, men på menneskers hjerter.

Det vil sige helt automatisk overholdes lovens ti bud hvis vi er i Jesus og Han i os, da lever han i stedte for os Er du med her til?

At Paulus blev kaldet som hedninge apostel, bærer det meste af hans undervisning om Toraen præg af. Den blev adresseret til hedningerne, som ikke var underlagt Toraen som helhed.

Det er derfor skriver han dette:

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. Sådan bestemmer jeg det i alle menigheder. Var man omskåret, da man blev kaldet, skal man ikke lave om på det, og var man ikke omskåret, skal man ikke lade sig omskære. Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud. Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i 1 Korinter brevet 7,17-20.

Her taler Paulus ikke om, hvorvidt man skal omskæres eller ej – rent fysisk, men at man, hvis man er en hedningekristen ikke skal blive en Jøde, og at en Jøde ikke skal blive en hedningekristen.

I øvrigt skriver Peter, at der - i nogle af Paulus’ breve - er ting, som er vanskelige at forstå. Mon ikke det kan bero på, at Paulus var kaldet til at gå med evangeliet til hedningerne, i modsætning til Peter, som var kaldet til at gå til Jøderne? 2 Peters brev 3,16.

Men hvorfor er det lige netop de ti bud?

For det første var det De Ti Bud og ikke hele Loven, som var den Pagt

Gud indgik med Jøderne ved Sinaj.

(... og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne - 2 Mose bog 34,28).

I 2 Mose bog Kap 19 fremgår det, at folket hørte, at Gud talte De Ti Bud til folket og spurgte, om de ville indgå en pagt med ham på dette grundlag. De Ti Bud var ikke noget nyt og ukendt for Jøderne, men det nye var, at det var en Pagt med Gud. Resten af Loven fik Moses på bjerget, da han gik op til Gud.

De Ti Bud blev skrevet med Guds finger på stentavlerne, og de blev opbevaret i Pagtens Ark. Men resten af Loven blev nedskrevet på bogruller, som også blev opbevaret i helligdommen, men ikke i Pagtens Ark.

Vi kan altså opfatte De Ti Bud, som en slags grundlov i Guds rige, hvor alle andre bud og love har til formål at uddybe Loven i praksis.

Vi har også en grundlov og al anden lovgivning må indordne sig under denne grundlov. Det kan være forskelligt fra samfund til samfund, hvordan man bedst opfylder sin grundlov, og lovgivningen kan også ændre sig med tiden, men grundprincipperne står fast.

Et eksempel herpå kan være, at hvis et menneske har stjålet noget, så skal han, iflg. Guds betale tilbage med et tillæg på en femtedel. Men holdt han sig for øje, at Gud slet ikke accepterer, at vi stjæler noget som helst, så ville dette bud være helt overflødigt. Guds lov er derfor indeholdt i de Ti Bud, og det er den rettesnor, som Gud har givet os mennesker som en slags ”færdselsregler” til vores alle samens bedste. Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk Johannes evangeliet 1,16-18

Lige siden det første århundrede, er de troende kristne fortsat med at debattere – mest af alt med hinanden - om betydningen af Moseloven. Og selvom både vers 16 og vers 18 i ovenstående bibelcitat indeholder mange betydningsfulde ting, som bestemt er værd at drøfte på sigt, så vil vi her i denne artikel koncentrere os om vers 17:

… for loven blev givet ved Moses; nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.

Efterhånden som den kristne protestantiske bevægelse voksede frem, opstod en af de største uoverensstemmelser mellem to stridende parter - nemlig spørgsmålet om hvilken funktion loven skulle have i den troendes liv. Disse to parter var dem, som blev protestanter og dem, som forblev katolikker.

En af de fem vigtigste teologiske ”opsummeringer” i reformationen var: ”Ved tro alene”. Denne sætning angiver det protestantiske syn på, hvordan man bliver frelst fra Guds evige dom. Protestanternes hensigt var at fremhæve ”tro alene” i modsætning til det katolske syn ”tro og gode gerninger for de troende.”

Denne konflikt i det 15. og 16. århundrede mellem protestanter og katolikker blev senere, af begge parter, læst ind i de Paulinske skrifter og projiceret tilbage i Paulus’ ord. I dag må enhver modsætte sig denne måde at læse Skriften på, for i forbindelse med fundet af bla.

Dødehavsrullerne, fik vi et indblik i den tid, som Paulus befandt sig i – ligesom vi også bør lytte på den jødiske forståelse af samme - og derfor bør Paulus læses og tolkes i lyset af det første århundredes kultur og samtid - set med israelske briller - og ikke i lyset af det, der kom ud af en katolsk-protestantisk konflikt – en konflikt, som er uden historisk forbindelse til jøden Paulus.

Alt imens man - hos kirkefædrene - ikke havde noget imod at sammenstille lov og evangelium, blev det først ved reformationen, at lov og nåde fik en anden definition. Det modsatte af ”nåde” blev dermed gjort til ”lov” – og det modsatte af ”lov” blev gjort til ”nåde”.

Men det er jo noget sludder, for i virkeligheden har det modsatte af ”lov” aldrig været ”nåde” - men ”lovløshed”.

Ligesom det modsatte af ”nåde” aldrig har været ”lov” - men ”unåde”.

Johannes syn på lov og nåde

Ligesom med Paulus har også Johannes været stærkt misforstået, fordi hans skrifter har været tolket ud fra forkert tid og sted.

I nogle vigtige engelske bibeloversættelser (såsom KJV og NET Biblen) indsættes der i Johannes evangelium 1,17 dette ekstra ord: ”men”. (Som ikke findes i den danske oversættelse)

… for loven blev givet ved Moses, (men) nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus (v17)

Dette ord ”men” findes ikke i den oprindelige græske tekst. Men alligevel forstår de fleste som regel skriftstedet, som om dette ”men” er underforstået. Det er næsten umuligt for os at læse denne tekst uden at sætte lov og nåde op som modsætninger til hinanden i vores nutidige tankegang.

I Johannes bevidsthed derimod - som forfatter af dette evangelium - var loven /Torahen noget absolut godt. Grunden til dette var hans israelske arv – en arv som Gud havde betroet sit folk Israel, og som hans landsmænd havde plejet, skattet og beskyttet i århundreder. Så hvis man ser bort fra den negative læsning af lov og nåde” og i stedet tolker sætningen i vers 17 positivt - ” for loven blev givet ved Moses, (og) nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus”- så vil teksten begynde at flyde mere naturligt.

Her vil tolkningen helt klart blive, at den nåde, som kom med Kristus, blev givet i tillæg til den nåde, der allerede var skænket Israel - i form af loven:

Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for, eller fordi, loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.

En oversættelse, som gør op med denne forkerte og indavlede tankegang ville derfor lyde sådan her:

Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; For loven blev givet ved Moses, og nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.

l det øjeblik vi ser denne sammenhæng i skriftstedet hos Johannes, bliver vi også klar over hvor meget den jødiske forståelse er med til at give os den rette forståelse af de bibelske tekster.

Dette stemmer også overens med Paulus' undervisning til Romerne, hvor han skriver, at det er et fortrin for Jøderne, at de har fået Guds ord betroet (Rom 3,1). Og her er der tale om det Gamle Testamente.

Paulus giver da også klart udtryk for, at der ikke er nogen frelse ved Loven. Nej, men han skriver, at Loven gør os i stand til at skelne (Rom 2,17-20)hvad der er væsentligt - set med Guds øjne. Der er derfor ikke noget modsætningsforhold mellem Lov og Nåde.

Også David giver i Salme 147 udtryk for, at Loven ikke er en byrde, men tværtimod er den en gave, som folket kunne føle sig privilegerede over at have fået betroet fra Gud.

Han forkynder sit ord for Jakob, sine love og bud for Israel. Det har han ikke gjort for noget andet folk, de kender ikke hans bud (Sal 147,20-21)

Er vi døde fra Loven?

For at kunne afgøre dette spørgsmål, er der nogle ting, som vi er nødt til at forstå ang. loven i Det Gamle Testamente - og især i Mosebøgerne. Pga. en misvisende oversættelse af ordet lov (og beslægtede ord) er der skabt sproglige misforståelser om, hvad loven egentlig er - og om hvor vidt Mosebøgerne som helhed skal kaldes Guds Lov.

Ordet Torah er det hebraiske ord for de 5 Mosebøger. Dette ord stammer oprindeligt fra Mosebøgerne og findes kun der. Det er samtidig et ord, som man ikke bare uden videre kan oversætte, fordi det har flere forskellige betydninger.

I Det Gamle Testamente (GT) er ordet Torah det mest brugte ord for loven. Men derudover har det samtidig en bredere betydning. Ordet er brugt i alt ca. 220 gange. Torah er også brugt i andre betydninger som fx om generel undervisning og Profeternes tale.

Ordet Torah stammer fra det hebraiske ord yarah, og det betyder at skyde (som en pil). Herfra stammer betydningen: vejledning / ledelse / retning, som Torahen jo også er for det jødiske folk - i forhold til de erfaringer, de gjorde sig som Guds nation gennem tiderne. Det var erfaringer, som de var pålagt at videregive til næste generation.

Torahen (Mosebøgerne) indeholder både historiefortælling og lov. De fleste lovbøger indeholder ikke historiefortællinger, men kun lovstof, mens Torahen er en unik kombination af de sociale normer og erfaringer, som har formet nationen Israel. Torahen blev nedskrevet, for at Israelitterne ikke skulle glemme de erfaringer, der blev gjort undervejs. Torahen indeholder detaljerede begivenheder på en måde, som aldrig er blevet overgået.

Men hvad skal vi overhovedet bruge Mosebøgerne til?

Sådan spørger mange kristne – for det er jo Den Gamle Pagt, og vi lever under Den Nye Pagt - vi er jo døde fra loven?

Først og fremmest skal vi vide, at Torahen går dybere, end hvad vi umiddelbart kan læse os til. Den, som kender til bibelsk hebraisk, vil vide, at hvert bogstav er et ord i sig selv. Derfor danner hvert ord en lille sætning eller en beskrivelse, som uddyber betydningen.

Hvis vi fx ser på ordet Torah - så vil det betyde:

At se / åbenbare manden – naglet til korset.

Så for Gud er Toraen absolut relevant, fordi den ikke kun indeholder lov, som mange mener – men også - udover historiefortællingen - er en profetisk tilkendegivelse og åbenbaring af Jesus.

Desuden stammer ord såsom:synd, retfærdighed, tro, nåde osv. alle fra Torahen. Så når fx ordet retfærdighed optræder i Skriften, så skal ordet ses og defineres i sammenhæng med Torahen, og den forståelse, der er udtrykt der. Torahen har derfor stadig en grundlæggende betydning og relevans for de kristne i dag.

For det andet er vores forståelse af loven ofte mangelfuld og fyldt med sproglige misforståelser, idet vi sidestiller loven med Mosebøgerne som helhed.

Denne skade ser vi allerede i den første oversættelse af Biblen, som skete til græsk (Septuaginta). Her blev ordet Torah generelt oversat til det græske ord Nomos (lov). Ordet Nomos blev oprindelig brugt om ejendomsretten over jord, som var beskyttet ved lov. Senere kom det til at stå for skik og brug.

Og i næste omgang kom det til at stå for en decideret lovgivning.

Omkring år 500 f. Kr. blev lovene skrevet ned, og herefter kom ordet Nomos til at stå både for de religiøse, de politiske og de humanitære love - i modsætning til det græske ord ethos, som står for de uskrevne regler (skik og brug).

Dette græske ord, Nomos, er brugt ca. 420 gange i Septuaginta (den græske oversættelse). Eftersom Torah kun er brugt ca. 220 gange i det oprindelige hebraiske GT, så siger det sig selv, at Nomos er brugt forkert de resterende ca. 200 gange i den græske oversættelse, hvor det er oversat fra andre ord end Torah (Studiebiblen ord nr. 3037).

Dette græske ord Nomos er altså brugt meget bredt i den første græske oversættelse nogensinde, da den ikke skelnede imellem forskelle, som ellers kommer til udtryk i den hebraiske tekst i Torahen (Mosebøgerne). Dette er meget uheldigt, da det fører til væsentlige misforståelser.

Et eksempel på dette er, at det hebraiske navn for 5. Mosebog er Devarim, som betyder ord, men i den græske oversættelse (Septuaginta) blev navnet på 5. Mosebog oversat til Den Anden Lov (Nomos). Men dette er misvisende, fordi det giver indtryk af, at 5. Mosebog kun indeholder lovstof – hvilket ikke er sandt. For fakta er, at 5. Mosebog indeholder alle Israels pagtmæssige forpligtelser overfor Herren – ikke kun den lovmæssige del.

Denne fejlagtige idé, at Torah og andre beslægtede ord uden videre kunne oversættes til Nomos har smittet af på vores forståelse af Det Nye Testamente. Dette har skabt stor forvirring og uklarhed om, hvad loven egentlig er.

Der er flere forskelle, som gør sig gældende:

Gud talte De Ti Bud direkte til Israels folk, men den øvrige lov blev givet til Moses.

De Ti Bud blev skrevet på stentavler med Guds finger, den øvrige lovgivning blev skrevet på ruller af Moses.

Stentavlerne blev, på Guds befaling, opbevaret i Pagtens Ark i Det Allerhelligste, mens skriftrullerne blev opbevaret i en kasse ved siden af Pagtens Ark.

De Ti Bud er tidsløse, mens den øvrige lovgivning havde til formål, at folket kunne blive en velordnet nation. Gud sluttede pagt med sit folk på grundlag af de 10 bud.

Man kan altså opfatte De Ti Bud som en slags grundlov, mens den øvrige lovgivning var til for at hjælpe Israel til at leve ret for Gud.

På samme måde har alle nationer en grundlov, som står fast. Vi kan have skiftende regeringer, kulturelle og samfundsmæssige forhold, som gør, at vores lovgivning skifter, men alligevel tager det meste af meste af vores lovgivning udgangspunkt i vores grundlov. Derfor kan intet, som strider mod grundloven vedtages i folketinget, og det meste lovgivning bakker op om, hvordan denne grundlov bedst overholdes.

Sådan er det også med Guds bud – al lovgivning i landet Israel kan opfattes som en uddybning af De ti Bud: Guds grundlov.

DU KAN IKKE OPFYLDE LOVENS TI BUD UDEN DET VIRKELIG JESUS LIV I DIG. Som vi var inde på Jesus med ved den hellige Ånd fuldstændig leve i stedet for dig.

For alle har syndet og mangler Guds herlighed Romerne 3:23 Der er ingen retfærdig Som det står skrevet: Der er ingen retfærdige, nej, ikke en. Romerne 3:10 Du kan ikke sige due r uden synd så lyver du og sandhederne er ikke i dig. Derfor, ligesom gennem en mand, kom synd ind i verden og døden gennem synden, og således spredte døden til alle mennesker, fordi alle syndede. Romerne 5:12 Løn af synd er døden. Guds gave er et evigt liv gennem Jesus For syndens løn er døden, men Guds gave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre." Romerne 6:23

Men, Gud viser os sin kærlighed ved at sende Jesus til at dø for vore synder Men Gud viser sin egen kærlighed over for os, idet vi dog stadig var syndere, Kristus døde for os." Romerne 5: 8 Det er så vigtig du proklamer med din mund højt også i bøn der hjemme, alle steder proklamer. Fordi, Hvis du erklærer med din mund, Jesus er Herre og tror på set med dit hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, vil du blive frelst. Romerne 10: 9 Det er dit hjerters indstilling der forvandles ved den nye fødsel så du er troende. For den, der kalder på Herrens navn, skal blive frelst."Romerne 10:13

Jesus er verdens frelser din frelser. Er det Ham du kalder på i tro?

Du er helliget Gud Herren

Læs lige romerbrevet 8. Skaberen af universet er Hellig Gud er lys, og i ham er overhovedet intet mørke.1 Johannes 1: 5

LOVEN OG DIG HVAD SKAL DU GØRE VED DEN.

For den, som holder hele loven og alligevel snubler på et enkelt punkt, er skyld i at bryde alt det. Jakob (James 2:10) Du kan ikke, kun i kraft af Jesus ved Den Hellige Ånd sker det faktisk helt automatisk i dit liv.

Gud er ikke er vred gud der straffer dig hele tiden, han opdrager dig i kærlighed, og gav dig et evigt liv gennem Jesus. For Gud elskede så verden, at han gav sin enbårne søn (Jesus), at den, som tror på ham, ikke skulle fortabes, men have evigt liv.Johannes 3:16

For ved nåden er du blevet frelst ved troen. Og det, ikke af jer selv. Det er Guds gave, ikke af gerninger. Lad nogen mene sig. Efeserne 2: 8-9 Når du fejler eller synder da vend om igen. Omvend, for Himmeriges rige er til stede. Mattæus 4:17 For gudfrygtig sorg giver omvendelse, der fører til frelse, for ikke at blive fortryllet; men verdenens sorg giver døden. 2 Korinter 7:10

Omvendelse vil sige man gør modsat af hvad man i grunden lige tænkte man ville, her er det en go ide at bruge Jesu brugervejledning fra Mattæus evangeliet 5 til kap 7 her fortæller Jesus klart hvordan vi kan følge Ham

Det gælder generelt om vi modtager Jesus og Hans død opstandelse og liv.

Men til alle, der modtog ham, til dem, der troede på hans navn, gav han ret til at blive Guds børn. Johannes 1:12

Der ved giver Gud os nogle rettigheder som vi ikke havde før som er et levende liv.

Er du med her til?

Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning: Gamle ting er gået bort; se, alt er blevet nyt. 2 Korinter 5:17

Præcis hvad vi er, det er den nye skabning i Jesus der lever vores liv ikke vores gamle Adams natur mere helt nye skabninger i Jesus og Han i os. Herren er ikke slap over hans løfte, som nogle mænd regner med slaphed; men er langmodig for os, men ikke villig til at omkomme, men at alle skal komme til omvendelse. 2 Peter 3: 9

SKAM DIG ALDRIG OVER JESUS:

Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker. Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet; Den retfærdige skal leve af tro Rom 1:16-17.

Hvorfor er det så svært for os mennesker, at forlig os med det fuldbragte værk på Golgata kors?

At Jesus Kristus har betalt syndens og dødens pris, for at vi ved ham kunne få fuld frihed. Vi er i Kristus Jesus frigjort fra Guds vrede, straf og dom. Jesus Kristus tog det alt sammen på sig, med op på korset træ. I Kristus Jesus har vi fået frigørelse fra syndens magt og kraft, samt lovens krav og betingelser

Hvorfor er det så svært for os mennesker, at tro og tage imod alt det han har gjort for os? Hvorfor vil vi gerne hjælpe Gud med vores egen frelse, som om vi kan frelse os selv?Thi af nåden er i frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig Efes 2:8-9.

JA TAK MEN KAN JEG DA VÆRE EVIG SIKKER DET HOLDER ELLER?

ENår kristne lærer Jesus Kristus at kende som deres frelser, så bringes de ind i et forhold til Gud, der garanterer dem evig sikkerhed. Judasbrevet 1:24 fortæller om ”ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel.” Guds kraft har evnen til at holde en troende fra at falde. Det er op til ham, og ikke os, at stille os over for hans vidunderlige væsen. Vores evige sikkerhed er et resultat af det, Gud gør, og ikke vores egen bestræbelse på at bevare vores frelse.

Jesus Kristus proklamerede selv, jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd” (Johannes 10:28-2). Både Jesus og Faderen har et fast greb om os. Hvem kunne nogensinde rive os ud ad Faderens og sønnens hånd?

I Efeserne 4:30 står der, at troende er ”beseglet indtil forløsningens dag.” Hvis troende ikke havde en evig sikkerhed, så ville beseglingen ikke vare til forløsningens dag, men kun til syndens, frafaldets eller vantroens dag. Johannes 3:15-16 fortæller os, at enhver som tror på Jesus Kristus skal ”have evigt liv.” Hvis et menneske blev lovet evigt liv, men derefter fik det frataget, så var det ikke ”evigt” til at begynde med. Hvis evig sikkerhed ikke er sand, så er bibelens løfte om evigt liv også en fejl.

Det stærkeste argument for evig sikkerhed findes i Romerne 8:38-39, hvor der står: ”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, Vor Herre.” Vores evige sikkerhed er baseret på Guds kærlighed til dem, som han har genløst. Vores evige sikkerhed er købt af Kristus, lovet af Faderen, og beseglet ved Helligånden.

DU HAR I KRAFT AF JESUS FÅET ALT

Du fik en herlig ypperste præst i Jesus. En herlig ypperstepræst

I ca. 1500 år levede Israel med en helligdom, der repræsenterede Guds bolig på jorden. Fra Moses rejste Åbenbaringsteltet og frem til romerne i år 70 ødelagde templet i Jerusalem, var der kun en kort periode uden helligdom.
I begyndelsen var det Åbenbaringsteltet, som fulgte Israel alle årene i ørkenen. Åbenbaringsteltet var også helligdom i Israel, indtil kong Salomo fik lov til at bygge et tempel på toppen af Morija bjerget.

I små hundrede år var Israel uden tempel - fra Salomos tempel blev ødelagt, til et nyt blev rejst under Zerubbabel efter hjemkomsten fra Babylon.

Jesus var blot en måned gammel, da han første gang var med Josef og Maria i templet i Jerusalem (Luk 2,22ff). Siden var Jesus der flere gange, blandt andet under de store valfartsfester.

Ny Testamente og templet

Efter den pinsedag, hvor Gud udgød sin Ånd over dem, der troede på Jesus, var det stadig en del af de Jesus-troendes hverdag at færdes i templet (ApG 2,46). Et naturligt spørgsmål kunne godt være: hvorfor var det vigtigt for de første kristne at færdes i templet?

Det Nye Testamente giver os intet svar på dette spørgsmål. Måske fordi det var indlysende for enhver. Her var forkyndelsens baggrund synliggjort.

Hebræerbrevets forfatter er en af dem, der har levet sit liv med templet i Jerusalem. Hele hans brev er gennemsyret af, at det ikke blot var en del af et livsmønster, men en væsentlig, synliggjort del af Det Gamle Testamentes forkyndelse om, hvor stor Guds frelse ville blive. Det er helt vidunderligt at følge, hvordan forfatteren bruger disse stærke illustrationer til at beskrive den virkelighed, som vi i Jesus har fået del i.

Vi forsøger af og til at illustrere og forstærke vores forkyndelse med drama, billeder, lyd og så videre. I Åbenbaringsteltet og templet har Gud givet os illustrationer så stærke, at vore dramastykker blegner ved siden af.
Da Moses i sin tid fik vejledningen til at indrette åbenbaringsteltet, sagde Gud: I skal lave den nøjagtigt efter det forbillede af boligen og dens udstyr, jeg viser dig (2 Mose bog 25,9).

Moses fik lov til at se ind i den usynlige verden. Han fik lov til at se, hvad ord ikke kan udtrykke, og vores hjerne ikke fatte. Han fik besked på at skabe en helligdom, der kunne illustrere dette. Det er ikke underligt, at Hebræerbrevets forfatter igen og igen kalder det for en »skygge« Hebræer brevet 8,5.

Han tager det fysiske billede, og ved Åndens vejledning fører han os ind i det usynliges hemmelighed.

I Hebr 4,14er Hebræerbrevets forfatter trådt helt ind i helligdommen. Der møder vi ypperstepræsten som den centrale skikkelse. Ypperstepræsten var et menneske, der måtte frembære ofre, også for sig selv. Hebræerbrevets forfatter vil lede os til at se, at vi har en endnu større ypperstepræst. Ham, der er trådt ind i den himmelske helligdom.

Se, hvor stor han er, Jesus, Guds søn! Så stor, at han kan have medfølelse med vore skrøbeligheder. Han kender alle vore fristelser, men han forblev uden synd. Han har båret alle vore lidelser og overvundet dem. Vi vil derfor frimodigt træde ind i templet, og træde frem for nådens trone (Hebr 4,16).

Nådens trone! Lad blot disse to ord få lov til at summe i dit hoved i dag. Kan du se denne trone for dig? Vi skal ikke først overbevise Gud om, at han skal vise os nåde. På tronen båret af keruberne (Sl 99,1), sidder han, som længes efter at vise nåde.

Ypperstepræsten, som bar brystpladen med de tolv ædelstene, var et vidnesbyrd om, at Gud bærer sin udvalgte ved sit hjerte. Han var i hele sin tjeneste et vidnesbyrd om, at Gud var villig til at tage imod folket.

Den ypperstepræst, Hebræerbrevets forfatter ser, er endnu større. Han bærer vore navne i sine hænder (Esajs 49,6). Han er ikke blot et vidnesbyrd om Guds nåde. Han er Guds nåde!

To slags præster

I Det Gamle Testamente tales der om to præstedømmer
For det første: de, der af Gud havde fået betroet opgaven at gøre tjeneste ved Åbenbaringsteltet og senere ved templet i Jerusalem. Præsterne af Levi stamme.

For det andet taler Det Gamle Testamente også om Melkisedeks præstedømme. Melkisedek var ypperstepræst og konge på Abrahams tid og dermed før det levitiske præstedømme.

Hebræerbrevets forfatter påpeger i kapitel 7, at Levi, gennem Abraham, havde måttet bøje sig for Melkisedek. Derved vidner Melkisedek om, at der ville komme en ny og endnu større præst, nemlig ham, der er præst på Melkisedeks vis.

Forfatteren tager os nu med ind i det Hellige Hebræer brevet 9,1-10. Inde bag forhænget foran os står arken med sonedækket

Hvert år på Yom Kippur (forsoningsdagen) gik ypperstepræsten derind. Det var en alvorlig sag, for det var farligt. Ingen dødelig kunne træde ind for Guds ansigt, og det var med livet som indsats, at ypperstepræsten gik ind, selvom det var på Herrens befaling. Derfor måtte ypperstepræsten bære en andens liv med derind, blodet fra offerdyret. Det kostede altså livet at gå derind.

Offerdyret havde givet sit liv. Det gav håb om, at præsten kunne komme ud fra det allerhelligste og bevidne for folket, at Herren havde ladet dem leve og vist folket nåde.

Jesus gik ikke ind i det jordiske tempels allerhelligste Hebræer brevet 9,11-14. Han var fra Juda stamme og havde derfor ingen adgang. Men han er, fordi han er præst på Melkisedeks vis, gået ind i den himmelske helligdom.

Ja, endnu større rigdom tegnes for os her, for Kristus var ikke alene ypperstepræst. Han var også offer. Det var ikke en andens blod, en andens liv, han bar ind bag forhænget, men sit eget.

Ved synden er vi blevet Gud skyldige. Vi skylder ham vort liv. En gæld, som vil tage livet fra os. Men nu er en andens liv bragt ind i stedet for os. Ikke noget midlertidigt, som skal gentages år efter år, men et evigt offer, én gang for alle.

År efter år måtte ypperstepræsten gentage turen ind bag forhænget til den Helliges trone. Ja, dag efter dag stod præsterne i templet og bragte de foreskrevne ofre. Et stærkt vidnesbyrd om, at Gud ikke kunne se igennem fingrene med synd og ulydighed. Men nu er en større præst trådt frem! For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet Hebræer brevet 10,14.

Se dog, hvor stor en ypperstepræst vi har!

TROR DU DET, LEVER DU I TROENS LIVS ÅND?

DU LÆSER OM DÅB I BIBELEN FØLG JESUS I DET

Det er vigtig du følger Den hellige Ånds livs ledelse i alle ting, ikke alt det teologer og mennesker mener men Guds Ords meninger.

Vi siger ikke, og det slås fats, hvis folk der er fødte på ikke er døbte eller døbte som Jesus blev det går det evigt fortabt slet ikke. Man kunne jo sige hvad nu hvis Jesus kom igen inden man nåede at blive det, ville man så gå fortabt, slet ikke. Eller hvis man nu kun lige nåede at sige ja tak til Jesus lige inden man døde, går man så fortabt slet ikke.

Det handler om du er lydig i tr og følger Jesus også på det he rområde. Defor tro og bliv du døbt.

I Bibelen findes ingen antydning af barnedåb, selv om der helt naturligt lige fra pinsedagen fandtes skarer at troende forældre, som havde børn.

Fortællingen i Markus. 10, 13 16 om, hvordan man bar små børn frem til Jesus. Det beviser, tydeligt, at der ikke forekom barnedåb på den tid. Hvis det havde været tilfældet, havde disciplen fået befaling om at døbe dem. De døbte jo mange af de voksne på den tid. Johs. Da Herren Jesus fik at vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes, dog var det ikke Jesus selv, der døbte, men hans disciple, da forlod Han Judæa. 4, 1-2. Det beviser også, at Jesus kunne velsigne børnene, uden bestænkelse eller dåb.

I missionsbefalingen, Mattæus evangeliet. 28, 18-20, byder Jesus disciplene at gå ud og gøre alle folk til disciple, og derefter døbe dem i Faderens, Sønnens og Hellig Åndens navn. Derefter skulle de lære dem at holde alt, hvad Jesus havde befalet.

De skulle ikke begynde med at døbe, men prædike evangeliet, og gøre mennesker til Jesu disciple, først derefter, efter de var kommet til tro, skulle de døbe dem.

Sådan praktiserede de første disciple, Jesus Kristi befaling som Han har fået fra Gud. I Markus evangeliet. 16, 15-16. Siger Jesus Kristus sådan her. Gå ud i al verden og forkynd evangeliet, for al skabningen. Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst. Men den som er vantro(ikke født på ny) skal blive fordømt.

De skulle først forkynde evangeliet og derefter døbe dem, som troede på Jesus. Men spædbørn kan hverken lytte til evangeliet eller modtage det.

I Apostlenes gerninger.2. 4. Siger apostlen sådan her. De som nu tog imod Hans Ord. Blev døbt. På den dag blev der føjet omkring 3000 til.

De som tog imod ordet lod sig døbe. Spædbørn kan hverken tage imod eller lade sig døbe. De tvangsdøbes uden viden, uden eget valgt. I Apostlenes gerninger. 8 fortælles om Filips missionsgerning i Samaria. Han prædikede først Jesus Kristus for dem. Som der står i vers 12. Men nu da de troede på Fillip.... lod de sig døbe, både kvinder og mænd. Men ingen småbørn.

I Apostlenes gerninger.16 fortælles der om hvordan, fangevogteren i Filippi blev frelst. Der står at han selv og hans husstand blev med det samme døbt. Ofte har man, i iver efter at finde bevis på barnedåben, brugt det vers at der står hans hus eller husstand som bevis på at spædbørn også blev døbt. Men man bringes ud af sin vildfarelse når man i vers 34 læser at han fryde sig sammen med hele sin husstand over, at han var kommet til troen på Gud. Der står ikke efter spædbørnene var blevet døbt holdt de en stor familiefest af glæde over deres børn nu tilhørte Gud. Det var fest pga han var kommet til tro på Evangeliets Gud og han var sikkert lykkelig over at hans navn nu stod i livets bog og han ikke skulle fortabes, men det var ikke pga hans dåb, men pga hans frelse.

Andre steder i Bibelen, der også handler om dåb ser vi altid at dåben til Kristus først kan finde sted når vi er kommet til tro på Gud. Man indgår en pagt, lige som en ægtepagt med sin ægtefælle når man døbes til Kristus. Et sådant valg kan et barn ikke tage. Derfor er barnedåben ikke den dåb, Jesus Kristus lærte de første disciple, og er derfor uBibelsk, indført af mennesker for om muligt at finde en nemmere vej end personlig tro på Evangeliet og korset for at blive frelst fra guds vrede og få evigt liv.

Der er kun frelse ved tro på Jesu Kristi evangelium og ikke gennem dåben. Dåben er en pagt mellem os og Gud og den pagt kan kun indgås om vi tror.

Overalt i Det nye testamente. hvor der tales om då det gennem nedsænkning i vand. Man begraver noget gammelt og dødt. Ens gamle liv bliver begravet. Når begraver en død nøjes man jo heller ikke med at smide et par håndfulde jord over liget, på samme måde med dåben.

I.1.Johannes evangeliet. 3, 23 står der sådan her. Johannes (kaldet døberen) døbte også i Ænon nær ved Salem fordi, der var rigeligt med vand der. Johannes havde ikke haft behov for at opholde sig ved Jordan, når han prædikede og døbte, hvis han kun havde stænket nogle få dråber vand over folk. Om Jesus står det i Mattæus 3, 16. at han, da han var blevet døbt, steg han op af vandet. Det kunne han ikke gøre om han ikke først var steget ned i vandet. I Apostlenes gerninger 8. 38 star der om den etiopiske hofmands dåb: De steg begge ned i vandet. Både Fillip og hofmanden, og han døbte ham.

I Romerbrevet.6.3-4. Ser vi dåben som et billede på en begravelse, og en opstandelse fra graven. Det billede passer kun på en dåb der sker ved nedsænkning. Man kan jo ikke stå op fra en grav (dåbsgraven) om man ikke først er blevet sænket ned i den.

Det er for øvrigt også en historisk kendsgerning at dåben foregik på den måde i de førstemenigheder og kirker, lige indtil nogen begyndte at afvige fra Jesu Kristi lære om dåben, som Bibelens Ord siger er korrekt og efter Guds vilje.

Hvis I bliver i Mine Ord. Er I i Sandhed Mine disciple. Joh 8.31.

Den som ikke tager sit kors op og følger Mig(Jesus) er Mig ikke værd. Mattæus.10.38.

DÅBEN GIVER IKKE EVIGT LIV OG FRELSER HELLER IKKE.

Derfor er det falks at sige når børn døbes kommer de til at tilhøre gud, de gør det jo allerede i forvejen ind til de bliver gamle nok til at vælge Jesus, blive fødte på Johannes 3. eller forkaste Jesus og gå fortabt. Derfor er den dåb Jesus selv blev døbt med den rigtig hvis du vil følge Jesus

DÅBEN ER NOGET MAN GØR EFTER EGEN OVERBEVISNING.

Det er rigtig at gøre det, after man er kommet til ved de nye fødsel. Johannes evangeliet Ev kap 3 viser klart hvad den nye fødsel er.

Lad os altid holde os rent til Bibelens ord, så vi ikke bliver forvirrede og tvivlende om alle ting her i livet.

Dåben har altid været årsagen til mange debatter og uenigheder. Hvis alle fra begyndelsen af havde holdt sig til Guds ord bibelen ville dåben ikke være et problem for en eneste.

DÅBEN ER VIGTIG.

Vi ser på de første apostles tid at dåben blev praktiseret.

Dåben var uden tvivl et brugt fænomen i apostlenes tid. Jesus sagde: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” Mattæus evangeliet.28.19-20. Mange tager ikke den sidste del med. I det I lære dem at holde alt det jeg Jesus har befalet jer. Her kan man fint begynde i Mattæus kap 5 til 7. Og der se hvad Jesus lærer os.

Vi ser, at dåben er for de troende – for de som har valgt at tro og følge Jesus. ”Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som er vantro, skal blive fordømt” Markus. Ev. 16.16. Her skal kort nævnes, at som Josua sagde, da Israel skulle rydde op i deres afguder: ”Jeg og mit hus vil tjene Herren” Jos.24.15. På samme måde døbte man hele husstande eks. Lydia fra Thyatira og Stefanas hus. Der kan ikke siges, at der ikke har været små børn med i denne dåb, som måske ikke var i stand til, selvstændigt at bære bekendelsen og dåbens vidnesbyrd.

”Peter sagde til dem: Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, så skal I få Helligånden som gave.” Apostlenes gerninger.2.38. ”De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til. Apostlenes gerninger. 2.41.”

Før man bliver døbt tager man først i mod ordet, Evangeliet til ens frelse.

Troende i Korinth:

”Men synagogeforstanderen Krispus og alle i hans hus kom til tro på Herren. Også mange af korintherne hørte og troede og blev døbt.” Apg.18.8.

Hele husstanden kom til tro på Jesus som er den sande vej til Gud. Før de blev døbt.

ER DÅBEN SÅ BETINGELSEN FOR FRELSE?

Paulus gør os det helt klart, at det er ved troen på Jesus Kristus der frelser os. ”Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte ufortjent af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ( betalings middel) ved tro” Romer brevet 3.23-25.

VED TRO, IKKE GERNINGER ELLER LOVE OG PARAGRAFFER.

Det er ikke gerninger som eks. dåben der frelser. Gerninger er et resultat at frelsen, som Jakob siger: ”Blev vor far Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen/retfærdiggjort. På den måde blev det skriftord opfyldt, som siger: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene.” Jakobs brev. 2.21-24.

TROEN SKAL VÆRE EN LEVENDE OG INDERLIG TRO PÅ JESUS.

Det er troens Ånd der gør os levende så vi lever og gør gerningerne. En sådan tro, kan ikke andet end at have gerninger, at man på troens grund må tale med andre, hjælpe andre, handle på Åndens vidnesbyrd osv. En død tro og gerninger uden tro, er ikke nok til frelse. Troen kan da ses synligt ved de gerninger troen udfører, hvilket viser en frelsende og levende tro. Dåben er IKKE frelse-afhængig handling, da det er ved tro vi bliver frelst. Røveren på korset ved siden af Jesus havde ikke mulighed for at blive døbt, men Jesus sagde: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis” Luk Ev 23.24.

Lad det være vidnesbyrd om, at barnedåbens påståede effekt, mister troværdighed. Der er ingen steder i Bibelen, hvor der fortælles om spædbørn der individuelt bliver døbt. Der er som sagt hele husstande, men aldrig børn der døbes alene. Og, som folkekirken praktiserer dåben, hvor familier, der er bedøvende ligeglade med Gud, lader sine børn døbe, det er en tåbelig og uvirksom seance. Hverken barnet eller forældrene opnår retfærdiggørelse og frelse ved denne ligegyldige handling.

Alle Gammeltestamentlige mennesker, bliver også frelst fra dommen, uden at være blevet døbt, som vi bliver i dag (Hebr. 11, Rom. 5).

”Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekendelse,
mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld.” Sal.32.5.

”Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!” Salm.51,12.

VI SER KLART JESUS OGSÅ TILGIVER MENNESKER UDEN DÅB.

Helbredelsen af den lamme i Kapernaum: ”Og se, de bar hen til ham en lam, der lå på en båre; og da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.” Mattæus evangeliet 9.2.

Kvinden i farisæerens hus:

”Og han sagde til hende: Dine synder er dig tilgivet. Lukas evangeliet 7.48.

Disse fandt tilgivelse uden at være døbt. Dåben har altså intet med vores frelse og evige liv at gøre.

Ydermere ser vi Jesus blive døbt, skønt Han hverken havde – eller har brug for tilgivelse eller frelse: ”Da svarede Jesus og sagde til ham: »Lad det nu ske; thi således bør vi opfylde alt, hvad ret er!« Så giver Johannes efter. Men da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham.” Mattæus evangeliet. 3.15-16.

Det handler om overgivelsen af kroppen til Gud, man begraver den for at opstå til et ny liv.

DÅB OG ÅND

Først er det vigtigt at forstå, at alle der giver sit liv til Jesus, og i tro omvender sig og tager imod frelsen, får Hellig Ånden som pantet på deres evige liv At Helligånden falder på eller kommer over mennesker, er ikke samme sag, som at blive døbt med Helligånden.

Før Ånden blev udgydt, over alle mennesker Joels bog 3.. Apostlenes gerninger. 2.17-18, faldt den i visse situationer på nogle, men ikke alle. Helligånden kom over Maria. Luk. Ev 1.35, så hun ved Guds mirakel blev gravid. Ånden kom over Jesus (Matt. 3:16), selvom Han var og er Gud selv. (Hebræerbrevet. 1:3). Johannes’ disciple. Apg.19.1-7, havde derfor fået Ånden ved på ny fødslen, da de kom til tro på Jesus, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Ånden over dem – med nådegaverne – så de talte i tunger og profeterede Apostlenes gerninger.19.6. Andre, som var specielt udvalgt af Gud, eks. Johannes døber og Samson.

Der sættes ofte lighed mellem dåben og Helligånden, bl.a. fordi Ånden dalede ned over Jesus efter Han blev døbt. Men Bibelen vidner om, at heller ikke dette er sandt. Det var noget der skete for at profetien om Jesu skulle blive opfyldt og har som sådan ikke noget med vor dåb at gøre.

”Endnu mens Peter talte således, faldt Helligånden på alle dem, som hørte ordet. Og alle de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, blev ude af sig selv af undren over, at Helligåndens gave var blevet udgydt også over hedningerne; thi de hørte dem tale i tunger, og prise Gud. Da tog Peter til orde: »Skulle nogen kunne forhindre disse i at blive døbt med vand, da de jo dog har fået Helligånden lige så vel som vi?« Og han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn.” Apostlens gerninger10.44-48.

Saul (Paulus):

”Så gik Ananias derhen, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: Broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne, og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt.”Apostlens gerninger 9.17-18.

”Han skal tale ord til dig, hvorved du og hele dit hus skal blive frelst. Men da jeg var begyndt at tale, faldt Helligånden på dem ligesom på os i den første tid. Da huskede jeg Herrens ord i, da han sagde: ›Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden.‹” Apostlenes gerninger11.14-16. Her ser vi mennesker der før dåben i vand, modtog Helligåndens gave. Men skal vi da modtage Helligånden før vi kan døbes?

”Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds rige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder. Ja, også Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt, holdt han sig hele tiden til Filip og var forbløffet over de tegn og mægtige gerninger, han så. Da apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes ned til dem. Da de kom derned, bad de for dem om, at de måtte få Helligånden; for den var endnu ikke kommet over nogen af dem, de var kun blevet døbt i Herren Jesu navn. De lagde så hænderne på dem, og de fik Helligånden.” Apostlenes gerninger .8.12.

Peter og Johannes kom der til for at give dem Hellig Ånden videre gennem håndspålæggelse lige som de selv havde fået. Det har intet at gøre med man først skal døbes før man får Hellig Åndens gaver. Man kan sagtens få dem inden da man har Hellig Ånden i forvejen ved den nye fødsel. (Joh Ev 3).

Disciplene i Efesos:

”Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes dåb.« Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var vel i alt tolv mand.” Apostlenes gerninger.19.1-7.

Her ser vi mennesker, som er blevet døbt, før de havde modtaget Helligåndens gaver. Vi kan altså ikke lave regler/ paragraffer, der påkræver det ene før det andet.

KAN MAN VED DÅBEN FÅ DEL I ÅNDELIGE NÅDEGAVER?

Som vist ovenover, er der ingen sammenhæng mellem dåben og Ånden, hvilket følgende vers bekræfter. Profeterne i det Gamle Testamente, var som før nævnt ikke døbt. Men alligevel var de brugt af Gud ved Hans Ånd.

Moses og de 70 ældste:

”Jeg vil stige ned og tale med dig dér, og noget af den ånd, som hviler på dig, vil jeg tage fra dig og lægge på dem; så skal de hjælpe dig med at bære det besvær, folket er, så du ikke er alene om at bære det.” 4. Mose Bog.11.17.

Kong Salomo:

”Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig.” 1 Kongebog.3.12.

”hvem Himmelen skal huse indtil genoprettelsestiderne, da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordums tid.” Apostlenes gerninger.3.21.

Johannes Døberen:

”thi han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden” Lukas Evangeliet.1.15.

Det var Johannes det her drejer sig om, ikke alle andre, der fortælles hvordan Johannes tjeneste startede, her kan man heller ikke sige. Betingelsen for Hellig Ånden er dåb, eller betingelsen er noget andet eks. At man aldrig må drikke et glas vin.

Johannes Døberens mor (Elisabeth):

”Og fyldt af Helligånden råbte Elisabet med høj røst og sagde; »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!” Lukas evangeliet Ev.141-42

Johannes Døberens far (Zakarias):

”Og Zakarias, hans far, blev fyldt af Helligånd, og han profeterede og sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, thi han har besøgt og forløst sit folk” Lukas evangeliet. 1.7-68.

Simeon profeterer at Jesusbarnet er Guds søn:

”Og se, der levede i Jerusalem en mand ved navn Simeon, han var en retfærdig og gudfrygtig mand og ventede Israels trøst; og Helligånden var over ham.” Lukas evangeliet.2.25.

Det er tydeligt at se, at dåben i vand ikke har med Åndens dåb og heller ikke Åndens gaver at gøre.

DÅB OG MENIGHED.

For at fjerne tanken om at skulle døbes til en menighed, vil jeg citere Paulus: ”For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus. Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus navn? Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn.” 1 korinter brev. 1.11-15.

Var det sådan, at vi skulle døbes til hver vores forsamling, ville Kristus nødvendigvis skulle deles. Men ”vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke” 1.korinter brevet.12.13, derfor er dåben ikke et krav for medlemskab af en forsamling, men en tilkendegivelse af, at høre Jesus til. ”For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. Galater brevet.3.26-29.

DÅBEN OG FRELSE

Da der ingen sammenhæng er mellem vand dåben og frelsen eller Åndens dåb, hvad er da formålet med dåben?

Johannes dåb var ”omvendelsesdåb til syndernes forladelse”Markus evangeliet. 1.4. Det var inden Jesus, verdens Frelser, for enhver som tror kom til verden, derfor var det Gud sendte Johannes dengang ikke nu. Nu har vi Jesus.

Vi ved nu, at dåben ikke har med syndernes tilgivelse at gøre, derfor er dåben en bekendelse af at have omvendt sig fra sine synder. Som Ananias sagde til Paulus: ”Hvorfor venter du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!” Apostlenesgerninger. 22.16. Herrens navn er Jesus. Der er kun frelse et eneste sted gennem din tro på Herren Jesus, kun gennem døren Jesus. Apostlenesgerninger.22.16.

Det var ikke dåben, men at Han påkaldte Herrens navn, der vaskede hans synder af. Bibelen siger: ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses” Apostlenes gerninger.2.21. Den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.«”

JESUS ER FRELSERENS NAVN.

Det handler også om, at de der er Guds sande folk, viser et helligt liv, og dåben er et vidnesbyrd herom. Paulus siger ”vi er blevet et skuespil for verden, for både engle og mennesker” 1.kor.4.9. Derfor må vi synligt leve et rent og helligt liv, når vi bærer Jesu navn. Det kan vi kun gøre, ikke ved hverken dåbens pagt eller lovgerninger, men i kraft af Guds egen Ånd. Hellig Ånden i os, derfor er det livsfarlig for de forsamlinger der lukker af for Hellig Ånden og nådegaverne synlig i funktion, de smider Gud i Jesus ud på den måde . Hebræer.12.1. siger ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os”.

Paulus siger:

”Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.” Rom.6.3-5. Dåben er en begravelse af os selv, det gør vi først efter vi er fødte på ny og har fået guds troens gave den Hellige ånd son pantet på vort evige liv.

Vi symboliserer over for mennesker og engle, at vi begraver det syndige menneske med Jesus og opstår med Ham til et nyt liv. Det har ikke anden betydning end at vi viser verden, at vi vil tilhøre Gud, med et rent og helligt liv. Vi bekender ved den handling at vi er Guds og Jesu vi tilhører ikke os selv eller verden længer.

PAGTEN MED ABRAHAM

Pagten med Abraham var at al hans folk, skulle synliggøre deres forhold med Gud gennem omskærelsen. På samme måde synliggør vi ved dåben, vores frelse og overgivelse til livet med Gud. Bibelen siger: ”I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde” Kol. 2.11-12.

I Ham i og med Herren Jesus ved Hellig Ånden er vi allerede omskåret i vore sind/hjerter.

Dåben er altså, en samvittigheds pagt, at vi med god samvittighed ønsker at leve vort liv med Gud – et vidnesbyrd på, at vi er frelste og tilhører Ham. Peter siger: ”I den, Noas ark, blev nogle få, nemlig otte, sjæle frelst gennem vand, der er et forbillede på det vand, som nu frelste også jer, nemlig dåben, som ikke er fjernelse af legemets smuds, men en god samvittigheds pagt med Gud ved Jesu Kristi opstandelse” 1 Peter.3.20-21. Dåben fjerner ikke vores synder, giver ikke Guds tilgivelse. Var det sådan havde Gud sagt. Alle der bliver døbt på en eller anden måde, har Min tilgivelse, og Han havde ikke behov for at sende sin Søn Jesus til betaling for alle vore fortids og nutids overtrædelser af Hans Hellige lov.

Dåben er en synlig indikation af den indre, usynlige åndelige forandring i det frelste ( fødte på ny Joh Ev 3) menneske. Noa blev ikke frelst fordi han byggede en ark, men fordi han var lydig imod Gud. Vi bliver ikke frelst på grund af dåben, men på grund af lydighed mod Gud. Vi fornægter synden i tro på Jesus Kristus og lader os frelse – vi bliver født på ny og rengjort i Jesu blod, symboliseret – synliggjort ved dåben i vand. Med troen på Jesus, er han blevet vores redning, som arken var Noas redning, der førte ham fra den gamle verden over i den nye.

Det er ikke symbolet, men genstanden der frelser.

Ikke vandet men arken – ikke dåben, men Jesus Kristus. Dåben har med andre ord ingen effekt på din frelse - eller fortabelse, men er blot et symbol.

Når Jesus da siger at ”Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst” Mark. Ev 16.16, taler Jesus ikke om dåbens ritual, men den gode samvittighed ind for Gud – et liv i bestræbelser og arbejde på, at beholde den gode samvittighed. Paulus sagde ”Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse” Filip.2.12. Ikke i angst for gud som er din Far. Ikke ærefrygt og respekt for Ham og Jesu befalinger.

At gøre Jesu befalinger er ikke for at opnå frelse slet ikke men kærligheds gerninger til Gud i Jesus ved Hellig Åndens liv i os. Et liv i et opstandelses liv med Herren Jesus. Det er ikke os der lever men Herren Jesus lever i stedet for os og bestemmer hvad vi skal gøre og ikke skal.

Vi må som vi ser sandhederne vender om fra det Gud ved hellig Ånden peger på i den enkeltes tilfælde, det er en vandring i Ånden. At arbejde på sjælens frelse er sådan set et spørgsmål om hvorvidt vi lader Gud komme ind i vore hjerter helt ind i sjælen som er vore sind. Det handler om vi lærer at holde Herren Jesu befalinger, det kan vi gøre ved bøn der hjemme og Bibel læsning eller ved at høre Guds ord.

Det sker ikke ved vores egnen kundskaber, bibelstudier møder og sådan. Det sker ved samarbejde med Gud, gennem Jesus ved Hellig Ånden som vi fik som Guds gave da vi kom til tro ved den nye fødsel, og ikke ved dåben.

Her er der et vand bad, som er vigtig at lade sig døbe i – et bad der er langt vigtigere end vand dåben. Paulus siger: ”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet” Efes. 5.25-27. Lade sig rense tillade Gud at beskære os helt ind til benet om det så koster livet ( Joh Ev kap 15) for at vi kan bære mere frugt som er Guds Hellige Ånds opgave at sætte i den enkeltes liv. Ikke fremavlet eller forsøgt af os selv. Kun ved Hellig Åndens livs kraft.

HVAD SÅ MED ALT DET VI IKKE VED ER FORKERT OG SYND ( TING VI UDEN VI VED DET GØR FORKERT)?

Vi er allerede rene.

Jesus siger ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer” Joh Ev 15.3. Vi må konstant læse Ordet og studere Skriften, og derved erhverve os et rent sind til frelse. Det er sådan. Det vi fylder vore tanker med tror vi på og det vi tror på går helt automatisk ned i vore hjerter/sind og gør sin levende virkning der og der fra udgår vore ord og liv.

At drikke det levende vand, Guds levende Ord, er som at vaske sit beskidte legeme i rent vand. Vort sind er råddent og ødelagt, og bliver konstant påvirket og tilsmudset af denne verdens tanker. Derfor må vi tage Guds fulde rustning på, deriblandt sandhedens bælte og frelsens hjelm, så vi dagligt kan arbejde på vores sjæls frelse. Efes 6.

Derfor, er der ingen skade sket, om du ikke når at blive døbt med vandets dåb.

Gud ser til dit hjerte og ligger mere vægt på dit usynlige liv med Ham, end det synlige. Jesus siger i bjergprædiken at ”når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” Matt.6.5-6.

Sagt på en anden måde, er det mere vigtigt, at du søger samvær med Gud igennem bøn og Ordet hjemme bag lukkede døre, end i kirken eller bibelkredsen. Der hvor ingen ser dig, eller hører dig, viser du din sande kærlighed til det Himmelske, til Faderen, Sønnen og Helligånden. Vand dåben er i denne sag ligegyldig, men dåben i Ordet er alt afgørende for din fortsatte gang med Jesus Kristus, her på jord. Uden du fra begyndelsen har Hellig Ånden vil du ikke kunne fuldføre din vandring på jorden efter Guds vilje.

Om du nu spørger hvad for noget ny fødsel. Da er du måske blandt dem der ikke selv har oplevet det endnu fordi du ikke selv personlig er kommet til Guds Søn Jesu og fået alle dine synder tilgivet og er blevet født på ny, af Ånd og vand vand er ordet det levende Guds vand ved Hellig Ånden i dig.

Ønsker du at blive døbt, men har ikke muligheden, kan du og en kristen broder gøre det hjemme i badekarret eller ved stranden. Det kræver ikke en ældstebroder eller pastor, eller en speciel formet døbefond med indviet vand. Hvem som helst der har givet sit liv til Jesus og følger Ham, kan døbe et troende menneske i vand, om det er fersk eller salt.

Overraskende lys på den kristne dåb

Hvordan i alverden skulle disciplene forstå den mystiske opgave, Jesus gav dem? Hvad var det, de skulle gøre?

Det var kort tid efter påsken. Jesus havde bedt disciplene om at mødes med ham på et bjerg i Galilæa. På trods af deres modstridende tanker gik de elleve disciple derfor den lange tur fra Jerusalem til Galilæa.

Da Jesus mødte dem på det aftalte bjerg, gav han dem en både overraskende og overvældende opgave:

»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende« (Matt 28,18-20).

Uden forklaring af nogen art siger Jesus til disciplene, at de skal døbe. Men hvad vil det sige at »døbe«? Hvordan kunne disciplene vide, hvad det var, Jesus ville have dem til at gøre?

Det er emnet for denne artikel, hvor vi skal se på den jødiske baggrund for den kristne dåb.

Johannes’ dåb

Disciplene vidste godt, hvad dåb var. De havde jo set, hvordan Johannes Døber havde døbt mennesker – og selv Jesus – i Jordanfloden (Matt 3,1-17).

Ja, disciplene havde endda på Jesu befaling dengang selv døbt mennesker i Jordanfloden på samme måde som Johannes Døber (Joh 3,22-23 og 4,1-2).

Johannes’ dåb var en »omvendelsesdåb til syndernes forladelse« (Mark 1,4).

Det vil sige, at det var en dåb for mennesker, der havde indset, at de var syndere, der var på vej mod Guds dom, men som ønskede at omvende sig og få tilgivelse fra deres synder og begynde et nyt liv.

Det foregik ved, at mennesker bekendte deres synder, mens Johannes dykkede dem ned under vandet.

Symbolikken var tydelig: Når de dukkede op af vandet igen, var der begyndt en ny periode i deres liv. Fra nu af skulle de leve anderledes, eller med Johannes’ ord: »bære de frugter, som omvendelsen kræver« (Luk 3,7-14).

Da disciplene mange år senere stod på bjerget i Galilæa og modtog Jesu befaling om at gå ud i verden og »døbe« mennesker, vidste de derfor godt, hvad dåb var rent teknisk.

Men der var noget mere, der hjalp disciplene til at forstå, hvad dåb egentlig er.

Fra hedning til jøde

På Ny Testamentes tid hører vi om to grupper af hedninger (ikke-jøder), der havde et specielt forhold til det jødiske folk.

Den første gruppe blev kaldt de gudfrygtige. Det var hedninger, som var kommet til tro på Israels Gud, kom i synagogen og levede efter nogle af de jødiske forskrifter (især sabbatsreglerne og spiseforskrifterne). Men de havde ikke taget skridt fuldt og var ikke konverteret til jødedommen.

I Det Nye Testamente hører vi om en del af disse »gudfrygtige hedninger«.

Da Paulus kom til byen Antiokia i Pisidien og på sabbatten gik ind i synagogen for at deltage i gudstjenesten, bad de lokale ledere ham om at prædike til forsamlingen.

Som discipel af datidens berømte rabbiner, Gamaliel, var Paulus en kendt skikkelse (ApG 26,4). Derfor er det ikke overraskende, at jøderne i Antiokia ønskede at høre disciplen af den berømte rabbiner Gamaliel fra Jerusalem prædike.

Paulus rejste sig og indledte sin tale med at henvende sig direkte til de tilstedeværende i synagogen, nemlig jøder og gudfrygtige hedninger: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig!« (ApG 13,14ff).

Den anden gruppe var hedninger, der tog skridtet fuldt ud og blev jøder. På hebraisk blev de kaldt gerim, et ord som oprindeligt i Det Gamle Testamente blot betød »fremmede«, men som efterhånden kom til at betegne hedninger, der lod sig optage i det jødiske folk. På græsk brugte man ordet proselyt. Det betyder egentlig »en, der er kommet nær«, det vil sige, som har tilsluttet sig jødedommen.

Talmud giver følgende beskrivelse af, hvordan en hedning bliver optaget i jødedommen: »Ligesom vore fædre gik ind i pagten gennem omskærelse, dåb/neddykning og stænkning af blod, således skal de [proselytterne] gå ind i pagten gennem omskærelse, dåb/neddykning og stænkning af blod« (Talmud Babli Kritot 9a og 81a).

En ikke-jødes konvertering omfattede altså tre ting:

Omskærelse (kun for mænd). Omskærelsen er et synligt tegn på kroppen på, at en mand tilhører Israels folk og har del i Israels pagt med Gud (1 Mos 17,9-14). Ved udvandringen af Egypten var alle mænd omskåret (Jos 5,5). Derfor må en ikke-jødisk mand, der vil høre til Israels folk, omskæres.

Dåb/neddykning.

Da Gud havde reddet Israels folk ud af Egypten, gik folket igennem Det Røde Hav, og senere ved Sinaj bjerg gennemgik folket en renselse, som ifølge rabbinerne omfattede både vask af tøj og neddykning af hele kroppen i vand (2 Mos 14,22 og 19,14). En ikke-jøde, der vil være israelit, må derfor også gennem en neddykning i vand, en dåb.

Et offer.

Da Gud sluttede pagt med Israels folk ved Sinaj bjerg, stænkede Moses blod fra et offer på israelitterne som tegn på pagten mellem Gud og Israel (2 Mos 24,8). Derfor var et offer også nødvendigt for en ikke-jøde, der ønskede at blive en del af pagtsforholdet mellem Gud og Israel.

Jøder brugte altså dåb i forbindelse med en hednings overgang til jødedommen.

Proselytdåben

Den dåb, en ikke-jøde måtte gennemgå for at blive jøde, kaldes i dag for en proselytdåb. Rabbinerne kaldte den for tvilat gerim, »de fremmedes dåb«.

Den foregik ved, at proselytten gik ned i vandet, så han var fuldstændig dækket, og derpå kom op igen.

Talmud fortæller, at når et forældrepar ønskede at konvertere til jødedommen, blev deres børn omskåret og døbt sammen med forældrene. Børn, der var omskåret og døbt i forbindelse med deres forældres konvertering, kunne dog som voksne vælge at forlade jødedommen uden at blive betragtet som frafaldne jøder. Børn, der blev født af proselytter efter konverteringen, skulle selvfølgelig ikke døbes, da de jo var født af en jødisk mor. (Talmud Babli Ketuvot 11a).

Selv om proselytdåben ikke er omtalt af de jødiske forfattere Josefus og Filon, der levede i det første århundrede efter Kristus, er der ret stærke argumenter for, at den allerede blev brugt på Jesu tid.

Der er overraskende mange ligheder mellem den rabbinske proselytdåb og oldkirkens kristne dåb. Det gælder både i ritualer og udtryksmåde .

Proselytdåben havde to meget vigtige betydninger: renselse og et nyt liv.

Rituel renselse

På Ny Testamentes tid spillede spørgsmålet om rituel renhed en vigtig rolle i jødedommen. Kun et menneske, der var rituelt ren, havde adgang til at deltage i gudstjenesten i de inderste forgårde i templet i Jerusalem.

Der var en række ting i menneskelivet, som gjorde et menneske urent i forskellige grader. For eksempel blev mænd rituelt urene ved samleje og kvinder ved menstruation og fødsler. Kontakt med visse syge medførte rituel urenhed. Den værste urenhed opstod ved kontakten med et lig (4 Mos 19,11-19).

Det er vigtigt at lægge mærke til, at rituel urenhed ikke er det samme som synd. Det var selvfølgelig ikke synd at have samleje, at have menstruation, at føde børn eller at røre et lig. Faktisk var mange af disse ting enten en uundgåelig del af menneskelivet eller direkte en pligt!

Men reglerne om rituel urenhed regulerede adgangen til templet i Jerusalem. Her var Israels Gud tilstede på en måde som intet andet sted på jorden. Forskrifterne vedrørende rituel urenhed skulle lære Israels folk, at et menneske ikke bare kan gå ind for Guds ansigt i templet, som han er. Intet menneske kan undgå at blive rituelt uren. Derfor må et menneske renses, før der er fri adgang til Gud.

Renselsen skete, ved at man gennemgik en renselsesceremoni i et rituelt bad, der på hebraisk blev kaldt en mikve.

Når jøder drog op til påskefesten i Jerusalem, beregnede de tid til at gennemføre renselsen inden festen (Joh 11,55). Da Paulus kom tilbage til Jerusalem efter den tredje missionsrejse, gennemgik også han en sådan renselse, inden han kunne deltage i gudstjenesten i templet (ApG 21,26).

På Jesu tid spillede disse renselsesbade en stor rolle. Ikke mindst i området omkring Tempelbjerget er der udgravet mange rituelle bade, men de er også fundet mange andre steder i Israel.

En jøde kunne ikke undgå gang på gang at blive rituelt uren. Derfor er det ikke underligt, at et menneske, der hele sit liv havde levet som hedning og været i kontakt med afgudsdyrkelse, også blev betragtet som rituelt uren, selv om de jødiske renhedsforskrifter egentlig ikke gjaldt ikke-jøder.

En ikke-jødes urenhed betød, at han ikke kunne deltage i gudstjenesten i de indre forgårde i templet. Han kunne godt gå ind i den ydre forgård, der tilmed blev kaldt for »hedningernes forgård«. Et gærde med indskrifter markerede, hvor langt ind i den ydre forgård en ikke-jøde måtte gå (jf. ApG 21,27-29).

Hvis en ikke-jøde ønskede at konvertere til jødedommen, måtte han renses rituelt.

Det var det, der skete i proselytdåben.

Eleverne af den berømte rabbi Hillel udtrykte det på denne måde: »Den, som fjerner sig fra sin uomskårne tilstand, er som en, der fjerner sig selv fra graven« (Mishna Pesachim 8,8). Altså: At leve som hedning er at leve i rituel urenhed ligesom en, der har rørt en grav.

Eleverne af en anden kendt rabbiner, Shammai, mente ikke, at hedningernes urenhed var lige så slem som urenheden fra lig. Men begge rabbinske skoler var enige om, at ikke-jøder havde brug for en renselse, og at den skete i proselytdåben.

Når et menneske ved proselytdåben kommer op efter at have været dækket af vand, er han rituelt ren. Det betyder, at han nu har fri adgang til at deltage i gudstjenesten for Guds ansigt i templet i Jerusalem.

Proselytdåbens første vigtige betydning er altså, at den giver rituel renselse.

Et helt nyt liv

Når en proselyt steg ned i dåbsvandet og kom op igen, havde han gennemgået samme proces, som israelitterne ved udgangen af Egypten. Proselytten gik gennem vand, som israelitterne havde gjort det i Det Røde Hav og ved renselsen ved Sinaj (2 Mos 19 jf. 1 Kor 10,1).

Når proselytten steg op af vandet, begyndte han et helt nyt liv. En hedning forsvandt ned i vandet, og en jøde kom op.

Rabbinerne udtrykte det på denne måde: »Når han sænkes ned og kommer op, er han som en israelit i alle henseender« (Talmud Babli Yevamot 47b).

Rabbi Yose (ca. 150 e.Kr.) sagde det endda således: »proselytten er som et nyfødt barn« (Talmud Babli Yevamot 48b).

Ifølge rabbinerne betød det, at hele proselyttens fortid var ophævet, også hans tidligere familieforhold. Denne principielle opfattelse kunne selvfølgelig misbruges og gav derfor senere anledning til rabbinske diskussioner om arvelove og ægteskabslove for proselytter.

Det viser, hvor stærkt rabbinerne ønskede at understrege, at proselytdåben markerede begyndelsen på et nyt liv.

Lys over den kristne dåb

Da Jesus på bjerget i Galilæa gav apostlene dåbsbefalingen, vidste de fra Johannes Døberen, hvad dåb var. Men de kendte med stor sandsynlighed også den jødiske proselytdåb og har næppe kunnet undgå at tænke på den, når Jesus talte om at døbe »alle folkeslagene«.

Derfor er det ikke mærkeligt, at der er så mange ligheder mellem den jødiske proselytdåb og den dåb, apostlene og de første kristne praktiserede.

Det Nye Testamente siger meget om den kristne dåbs betydning. To af dåbens mange aspekter kommer til at stå i særligt klart lys på baggrund af den jødiske proselytdåb.

Renselse og adgang til Gud

I sit brev til den kristne menighed i Efesos giver Paulus en bemærkelsesværdig beskrivelse af dåben: »Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet« (Ef 5,25f).

Jesu død på korset betyder, at han i dåben kan »rense« den, der bliver døbt.

Her knytter Paulus den kristne dåb sammen med netop det, der var den ene af den jødiske proselytdåbs to helt afgørende betydninger, nemlig renselsen.

Den jødiske proselytdåb gav rituel renselse og dermed fri adgang ind for Guds ansigt i templet i Jerusalem.

På samme måde indebærer den kristne dåb for den, der tror på Jesus, en »renselse«, der giver fri adgang ind til Gud.

Lidt tidligere i Efeserbrevet understreger Paulus meget stærkt, at hedningekristne gennem troen på Messias har fået fællesskab med Israels Gud sammen med de Messias-troende jøder: »For gennem ham har både vi [Jesus-troende jøder] og I [Jesus-troende hedninger] i én ånd adgang til Faderen« (Ef 2,11-18).

I dåben har den troende »renselse«. Det betyder, at han i Guds øjne er »ren«, det vil sige har »adgang til Faderen«!

Hedninger, som tidligere var skilt fra Gud, har nu fri adgang ind foran nådens trone i det Allerhelligste i det himmelske tempel (Hebr 4,16 og 10,19f). Det er en fantastisk trøst for alle, der føler sig uværdige til at nærme sig Gud.

En ny Herre og et nyt liv

En hedning, der vil være jøde, skal gennemgå det samme som israelitterne ved udvandringen af Egypten. Paulus siger, at israelitterne ved den lejlighed blev »døbt til Moses«, og sammenligner den kristne menighed med israelitterne (1 Kor 10,1-5).

Ligesom Israels folk ved udvandringen af Egypten begyndte et nyt liv med en ny Herre – Gud i stedet for farao – begynder den kristne i dåben et nyt liv med en ny Herre.

Paulus udtrykker det på denne måde: »Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv« (Rom 6,4).

Paulus knytter den kristne dåb sammen med netop det, der var den jødiske proselytdåbs anden afgørende betydning, nemlig et nyt liv.

I den jødiske proselytdåb »druknede« proselyttens hedningefortid, og et helt nyt liv som jøde begyndte.

På samme måde indebærer den kristne dåb, at det gamle liv begraves, og et helt nyt liv med Jesus som Herre begynder. En vandring i og med Hellig Ånden som vi fik da vi blev fødte på ny Johannes evangeliet 3 fortæller os som sagt, om vor nye fødsel.

For den jødiske proselyt betød proselytdåben indlemmelsen i et nyt folk.

På samme måde indebærer den kristne dåb indlemmelsen i et nyt folk af Jesus-troende: »For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke« (1 Kor 12,13 . Gal 3,26 og Ef 4,4-5).

Den døbte, der tror på Jesus, lever et helt nyt liv med Jesus som Herre og med alle andre troende som en verdensomspændende »familie« - et »legeme«, hvor de forskellige lemmer på hver sin måde bidrager til legemets virke og deler hinandens glæder og sorger. Her kan man jo se sammenhænget med at være indpodet på det sande vintræ i Joh Ev 15. Vi der er døbte til Jesus er indpodet på Israels sammen. Alt sammen pga. af Jesu offer for os på korets træ.

Døbt til Herren Jesus. Købt og døbt prisen er betalt amen.

Jødisk baggrund

For mange jøder står den kristne dåb som det mest hedenske, man kan tænke sig. Når en messiansk jøde bliver døbt, er det i deres forestilling et farvel til det jødiske folk.

Men historisk set udspringer den kristne dåb, som alt andet i kristentroen, af en helt igennem jødisk forestillingsverden. Da Jesus på bjerget i Galilæa gav disciplene dåbsbefalingen, var baggrunden en jødisk dåbstradition. Som på rigtig mange andre områder kan den jødiske baggrund derfor hjælpe os kristne til at forstå Ny Testamente og kristentroen bedre.

Når det gælder dåben, sætter den jødiske baggrund fokus på to aspekter: renselsen, der giver fri adgang til Gud, og det nye liv med en ny Herre i en ny »familie« af troende. Den renselse har vi fået ved Jesu død og opstandelse ved Jesu korsdød blev vi befriede og har derefter fri adgang til gud Far. Mange Jøder er stadig den dag i dag fastlåste i Gts liv og traditioner.

Hvor gammel er proselytdåben?

Forskerne diskuterer, om den jødiske proselytdåb er fra før år 70 e.Kr. eller efter. Årsagen er, at den ikke bliver omtalt af de jødiske forfattere Josefus og Filon, der levede i det første århundrede, men først i det rabbinske værk Mishna, der blev redigeret cirka år 200 e.Kr.

Men der er vægtige grunde til at mene, at proselytdåben allerede blev brugt på Jesu tid. De vigtigste er:

Der er mange ligheder mellem proselytdåben og oldkirkens kristne dåb. Mens det er vanskeligt at forestille sig, at jøder skulle have overtaget dåbstraditionen fra de kristne, er det let at forestille sig det modsatte. Derfor er proselytdåben sandsynligvis ældre end den kristne dåb.

I rabbinsk tradition omtales proselytdåben sammen med ofringer i templet. Det tyder på, at den stammer fra før templets ødelæggelse i år 70 e.Kr., hvor ofringerne ophørte. Der skal ikke ofres mere i nogen sammenhæng. Jesus har fuldt endt den aller sidste ofring for alle synder og lovovertrædelser.

Mishna refererer en debat om proselytdåben mellem eleverne af Hillel og Shammai (mPesachim 8,8; mEduyot 5,2). Disse to rabbinere levede kort før Jesus, og debatterne mellem deres disciple fortsatte fra cirka Jesu fødsel og hundrede år frem. Deres debat om proselytdåben handler om, hvor lang tid der skal gå fra dåben til deltagelse i påskemåltidet. Debatten forudsætter altså, at proselytdåben fandtes og var almindelig anerkendt. Derfor tyder debatten på, at proselytdåben var gammel. (Det samme kan siges om en debat i Talmud mellem rabbi Eliezer ben Hyrkanos og rabbi Jehoshua Ben Chanania fra cirka 100 e.Kr. (Babli Yevamot 46a-b).

Det er hvad Bibelens Ord siger om dåben og hvorfor dåben er vigtig for os som er Jesus troende (kristne i dag).

DÅBEN GIVER IKKE EVIGT LIV OG FRELSER HELLER IKKE.

DÅBEN MED DEN HELLIGE ÅND

Der er en stor diskussion angående åndens dåb. Har man oplevet åndens dåb eller ikke? Er det en speciel oplevelse, eller oplever alle det ved omvendelsen? Kan man være åndsdøbt uden at have talt i tunger? Er alle som har talt i tunger åndsdøbt?

Hvorfor bør vi søge at blive døbt med Helligånden?

Diskussionen går højt. Hvorfor diskuterer man dette? Fordi man ikke tænker på åndens frugter, men mere på gaven og oplevelsen. Man fortæller om sin oplevelse med åndens dåb og som oftest farvelægger man den og vil føre andre ind i den samme måde at opleve åndens dåb på. Så ligger det nær til, for de søgende, at være mere optaget af måden at blive døbt med Helligånden på, end det at modtage ånden. Dette er en stor forhindring for mange der søger åndens dåb.

Jesus gør det klart for apostlene, hvorfor de skal få Helligånden, og hvad tegnet er. Den gør det enkelt og giver vished. «Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.» Apostlenes Gerninger 1,8.

Hvad er hensigten med Helligånden?

Apostlene vidste ikke, hvordan de ville opleve det, men da de oplevede det, var de ikke i tvivl om sin oplevelse. At det siden ikke blev på samme måde, kommer tydeligt frem, af det Peter siger: «Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid.» Apostlenes Gerninger 11,15. Kornelius' hus havde heller ingen anelse om, hvordan de ville opleve det. Men det var så vanskeligt for jøderne i begyndelsen at tro, at hedningerne også havde del i nåden, så Peter og de andre havde brug for dette tegn for at være sikker på, at det var rigtigt.

Der står om at bede for at sløse det bort i sine lyster (Jakobsbrevet 4,3). Det er ganske almindeligt også i dag, når man søger åndens dåb for oplevelsens skyld og for nådegavernes skyld. Og det er det almindelige iblandt dem som så ivrigt diskuterer måden at opleve det på, og fortæller så ivrigt om sine oplevelser.

Hvad er åndens gaver, og hvad bruges de til?

Men der er mange ånder. Helligånden er også kaldt «sandhedens ånd» (Johannesevangeliet 16,13). Han skal vejlede os til hele sandheden. Men nu ser vi, iblandt de som roser sig af sin åndsdåb, at der er en masse partier og strid. Mon ikke det kommer af, at det er forskellige ånder, de er fyldt af?

Hvorfor har vi brug for åndens dåb?

Paulus formaner de som har fået ånden, at de skal vandre i ånden, og hvis de gør det, så skal de ikke fuldbyrde kødets lyst (Galaterbrevet 5,16). De kan altså have ånden uden at vandre i den. Sådan er altid mere optaget af åndens gaver end åndens frugter. Du kan ikke bære åndens frugter uden at have fået ånden. Og hvis du er optaget af at opleve ånden dåb for at blive iklædt den kraft fra det høje, så du kan bære åndens frugter og være et Jesu vidne, så er der ingen risiko for at blive fyldt med andre ånder (Galaterbrevet 5,22).

Åndens dåb

Vi læser om kødets gerninger, at de er åbenbare. Blandt de er utugt, trætte, avindssyge, vrede, osv. De som gør sådant skal ikke arve Guds rige. Der spørges ikke efter, om du har talt i tinger eller ej, men om du har korsfæstet kødet med dets lyster og begæringer. Har du det, hører du Kristus Jesus til. (Galaterne 5,16-26)

Skrifterne giver klar besked. Der er det ikke tale om måden at blive åndsdøbt på, men: «Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve.» Romerbrevet 8,13. På denne måde ville det være let for den enkelte at vide, om han har oplevet at blive iklædt kraft fra det høje eller ikke. Det gælder for den enkelte at søge åndens dåb for at få kraft fra det høje til at korsfæste kødet med dets lyster og begæringer, så du kan høre Kristus Jesus til. Så gælder det fortsættende at lade sig lede af ånden til hele sandheden. Dertil kan du stræbe efter de åndelige nådegaver, eftersom du mærker behov, og kærligheden driver dig (Første Korintherbrev 12,7.31). Og så læser vi om kærligheden som skal drive os i Første Korintherbrev 13.

Ikke alle der omvender sig til Gud, oplever det på samme måde, heller ikke alle oplever åndens dåb på samme måde. Det kan også opleves på samme tid. Gud har ikke sat noget skema op for det, men slå dig ikke til ro før du bliver iklædt kraft fra det høje, så vil vor Herre Jesu Kristi kors blive din ros (Galaterbrevet 5,24; Galaterbrevet 6,14). Og frigjort fra synden, er du blevet en tjener for Gud (Romerbrevet 6,22). Johannes siger: «Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.» Matthæusevangeliet 3, 11.

Ånden og ilden kan ikke adskilles

Helligånden og ilden kan ikke adskilles. Den ene kan ikke være til stede, når den anden udelukkes. Helligånden bringer fred og glæde; ilden tærer på selvlivet og virker smerte. Ligesom ilden har sin bolig i ånden, så har ånden sin bolig i ilden; for Gud er en ånd, men han er og så en fortærende ild (Hebræerne 12,29).

Hvor et menneske er døbt med Helligånden, vil ilden straks gøre sig gældende. Hvis man har kendt ham og hans opstandelses kraft, vil Kristi lidelsessamfund komme lige efter. Guds vilje er vor helliggørelse, men den som vil gøre Guds vilje kommer hurtigt til at mærke smerten og delagtigheden i Kristi lidelser. Gud har ikke behag i det menneske der unddrager sig , som sparer sig selv. Kristi billede kommer frem i os ved åndens lydighed. Kristus har selv ofret sig i kraft af en evig ånd og i kraft af den evige pagts ånd førte Gud, fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde (Hebræerne 13,20).

Kristi kors' fjender forsøger at beholde opstandelseskraften, mens de forkaster Kristi lidelsessamfund. Men netop heri farer man vild. Helligånden, ild, kraft og smerte hører nøje sammen. Gud tillader aldrig noget skille her. Kun uvidenhed og lyst efter velvære i kødet gør forsøg i den retning. Og det har alle dage vist sig at sådanne mennesker farer vild.

Helligånden og ilden: Nåde og sandhed

Skal man skille Helligånden og ilden, så lad os sige at ånden er nåden og ilden sandhed. Nåden dækker og holder fast, indtil ilden får gjort sin gerning. Retfærdigheden kommer først til syne på de felter, hvor ilden har hærget. Der fremkommer den nye jordbund, hvor retfærdighed bor. Nådens hensigt er ikke at dække eller skjule, men at opbevare til ilden. Guds vrede lægger sig ikke i nåden; hans brændende vrede kræver, at ilden kan gøre sit. Forbryderen kan benådes, men den der udsoner sin straf har betalt for sine overtrædelser, og han er retfærdig i den sag efter de menneskelige love. Netop sådan i den åndelige verden.

Gud kræver åndelige ofre af os i Kristus Jesus. Man kan slippe, hvis man siger, at Kristus er ofret, og så slipper jeg. Ja, det er sandt, men ikke sandhed til helliggørelse. Helliggørelsen kræver vort bifald og lydighed mod Guds vilje. Hvis vi lider med ham, skal vi også herliggøres med ham. Hvis vi ikke lider med ham, skal vi ikke herliggøres med ham. Korset er et våben i vor hånd. Det vil holde selvliv og behageligheder i kødet nede, og uden «spar deg selv» kan Satan ikke trives. Verden opbygger kødet på alle måder og derfor trives alle mulige slags onde ånder så inderligt godt hos sådanne mennesker.

Korset driver Satan ud. På korset sejrede Jesus, og vi sejrer der med ham. Der er kraft i korsets ord; det forener og samler. Menigheden bliver ét, hvor ordet om korset kan virke, men der hvor man hengiver sig til søde følelser trives de onde onder. For tiden er kommet, hvor dommen skal begynde med Guds hus – med os (Peters Første Brev 4,17). Gud bryder ud af sin helligdom til dom og begynder så med de hellige, med os. Dommen er fuldbyrdet i Kristus og fuldbyrdes efterhånden hos den enkelte som er døbt med Kristi ånd. På den måde åbenbares vejen, sandheden og livet. Gud har i Kristi ånd fået alle sine brændende krav til mennesket tilfredsstillet, derfor kræver denne ånd hos hvert menneske, at Gud skal tilfredsstilles.

Nu VENTER VI PÅ VORES LEGEMES FORLØSNING

Er du med her til?

Jesus kommer meget snart, og det glæder vi os til, gør du også det?

JESU KOMME ER MEGET NÆR

Se Jeg Jesus kommer snart og har Min løn med mig.

Verdenshistoriens største begivenhed er i færd med at finde sted: Jesus Kristus kommer snart for anden gang ned til denne jord. Da Jesus Kristus var her på jorden henviste han ved flere tilfælde til denne store begivenhed, da han ville oprette det synlige Guds rige på jorden. På den tid skulle Satan bliver bundet, krigene stanser, og historiens gyldne tid ville begynde. Alle apostle var ikke klar over i hvilken tid Herren Jesus skulle komme tilbage, nogen troede han ville komme tilbage i deres generation. Men sandheden er alligevel at Jesus vidste at hans fravær ville strække sig over lang tid. Han forklarede at når han drog bort, var det som "en mand, der rejste til ulandet" og som kom tilbage "lang tid efter".

Mattæus evangeliet. 25, 14- 30. Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Apostlene kunne ikke forstå det, de havde håbet, at Jesus ville komme tilbage i deres generation Lige før Jesus blev taget op til himlen, så stillede de ham dette spørgsmål: "Herre, genopretter du på den tid riget for Israel?"

Apostlens Gerninger. 1, 6-8. Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel? Han svarede: Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. Jesus nægtede at sige mere end det, han allerede havde åbenbaret for dem. Men alligevel. Havde de lyttet mere efter Herrens ord, så ville de have forstået at denne begivenhed ikke skulle finne sted på den tid de levede. Han havde fortalt dem at Guds rige var i færd med at blive taget fra jøderne.

Matt. 21, 40-43. Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder? De svarede ham: Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde. Jesus sagde til dem: Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne? Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse. Fordi de havde forkastet deres Messias. Jerusalem skulle blive nedtrådt af hedninger og indbyggerne spredt omkring iblandt nationerne indtil "hedningenes tid er til ende". Et nøje studie af skrifterne viser os at Herren Jesus i virkeligheden gav nøjagtig underretning om tiden da han skulle komme tilbage. Selv om Jesus sagde: "den dag eller time ved ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men alene min Fader" Mark. 13, 32, så skulle Guds folk alligevel kende tiden. Dagen for Jesus genkomst skulle ikke komme over dem som en tyv.

1. Tess. 5,1-11. Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.

At være ædru er at være opmærksom, agtpågivende. Ikke bare trække på skulderne tage Guds ord alvorlig, seriøs og handle i tro på det. For de, der sover, sover om natten, og de, der drikker sig berusede, er berusede om natten. Men vi, der tilhører dagen, skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm. Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham. Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør.

I dag ser og mærker vi klart at Jesu genkomst står meget nær. Uretfærdighederne tager meget snart totalt overhånd. Ven forråder ven. Sandhederne gøres til løgne mere end på Sodoma og Gomorras tid. Folk forråder hinanden. I kirkerne ved at bilde sig selv og andre ind, de ikke kan være sammen med de andre men starter som aldrig før for sig selv. Splittelser, partier som aldrig før. Lunken, kold overfladisk kærlighed, med en masse ord uden gerninger. Mange både troende og ikke troende sider dag efter dag ensomme forladte i Danmark, som ellers skulle hede sig at være det mest sociale omsorgsfulde land i hele verden. Desværre sover mange troende den dag i dag. De budskaber de hørte før, er mange steder tavse, de er ikke relevante i tiden, siges der. Som de 10 brudejomfruer er mange, Halvdelen har olie på lamperne stadig. Og alt det med Israel, der får landet, hovedstaden igen meget hurtig. Vi kunne blive ved.

EN TING ER SIKKERT JESUS ER PÅ VEJ OG KOMMER PÅ DET TIDSPUNKT MANGE IKKE REGNER MED:

Tidens store kundskab.

Det var kundskabens træ Eva spiste af. Viden, klogskab ville menneskerne, de ville være som Gud selv. Hvad har vi dag. Teknologi som aldrig før. Uddannelser og uddannelser, som mennesker i grunden slet ikke formår, de får stres mange går ned og må på pension før tiden. Tidens store kundskab gør folket syge.

Vi læser i Daniels bog om den store profeti. Denne profeti, som er givet ved en engel, giver os i en sætning en slående oplysning, om hvordan menneskets karakter skal være den sidste tid. Profetien viser os at i ende tiden vil det blive en forøgelse i menneskenes kundskab som verden aldrig har set magen til. Der vil lige pludselig, rundt omkring på jorden, blive meget fart på tingene, og en meget stor rejseaktivet. Disse udviklinger vil englen have os til at forstå, for det er en af nøgletegnene på at tidernes ende nærmer sig. "Men du, Daniel, gem disse ord og forsegl bogen indtil endens tid; mange skal rejse frem og tilbage og kundskaben skal blive stor." (Dan. 12,4. Og du, Daniel, skal holde ordene skjult og forsegle bogen til ende tiden. Mange skal flakke om, men kundskaben skal blive stor. Det er en kendt sag at gennem det meste af historien, er menneskets kundskab blevet øget mere og mere. Det var opfindelsen af trykpressen for nogen få hundredår siden som gjorde det mulig at sprede kundskaben langt. Det er først gennem det sidste århundreder at de fleste af de opfindelser, som vi nu glæder os over, er blevet fuldført. Da vore bedsteforældre var børn, rejste de omkring i vogne som ikke var så langt fra samme type som Farao brugte for 3500 år siden. En mand på 80-90 år kan huske da det ikke var nogen bil, ingen telefon, ikke noget elektrisk lys, ingen grammofon, ikke radio, ikke tv, (heller ikke internet som i dag). På den tid var den industrielle revolution netop begyndt. Det var ved århundredskiftet, vi fik det første fly. Radio og television og mange andre opfindelser som vi i dag tager for givet, er alle sammen det 20.århundreds mirakler. Ved hjælp af de nævnte opfindelser er en taler i stand til at tale til en hel nation på en gang. I dag har vi også internettet, hvor alle kan sprede sine budskaber verden over. Toppen på denne kundskabs udvikling af opfindelser er jo opfindelsen af muligheden til at sprænge atomet. Denne forskrækkende udvikling blev kendt for verden ved atombombens syndflod over Hiroshima. På grund af, verdens tilstand er som den er, vil atomets kraft fortsat blive udviklet med henblik på masseødelæggelse.

BILEN

Nahums bog 2,4-5. Deres heltes skjolde er blodrøde, krigerne er klædt i purpur. Vognenes stål er som ild, når de køres frem, hestene stejler. Vognene raser gennem gaderne, stormer hen over torvene; de ser ud som fakler, som lyn farer de her og der. Her er en af de mest bemærkelsesværdige profetier i Bibelen. Den profetiske beskrivelse af bilen er så detaljeret, at den er svær at bortforklare eller misforstå. Disse fremmede køretøjer som Nahum så i sin vision (syn) var som "flammende fakler" En iøjnefaldende hentydning til de skinnende lygter på dagens biler. Det profeten siger er: "på gaderne raser vognene af sted, de starter frem over torvene" giver på en slående måde udtryk for trafikken som larmer nedover gaderne i vore store byer, en trafik som har øget i så meget i intensitet, at det er blevet en trussel for livet. For at forhindre byerne i at forsvinde i sin egen trafik, er myndighederne blevet nødt til at bygge store omfartsveje og motorveje. "De skal støde sammen på torvene.

Flyet.

At mennesker til at kunne flyve, er en temmelig ny opfindelse. Ikke før 3. december 1903 fik brødrene Wright forandret situationen' ved deres historiske flytur ved Kitty Hawk i North Carolina. Profetien lyder: "Som fuglene udbreder sine vinger, således skal Herren, hærskerenes Gud, værne Jerusalem, værne og frelse, gå forbi og redde." (Esajas bog31,5.) Som svævende fugle vil Hærskarers Herre nu beskytte Jerusalem, beskytte og redde, skåne og sikre. Da briterne i 1917 under Allenby's ledelse kom op fra Egypten for at kæmpe om herredømmet over det Hellige Land, så bestemte tyrkerne sig for at kæmpe til sidste mand. Allenby som var en oprigtig troende, ønskede at Jerusalem skulle blive skånet for grusomhederne ved en belejring. Han ønskede ikke at den hellige og historiske by skulle blive ødelagt af bombeild. Han faldt på knæ i sit telt og bad om at Gud måtte gøre kampen unødvendig. Næste dag sendte han sit spionfly ind over byen. Mange af tyrkerne havde aldrig set et fly før. I i hvert fald evakuerede tyrkerne med det samme byen, uden at et skud blev fyret af. Det er jo bogstavelig talt opfyldelse af profetien - som fuglene udbreder sine vinger, således skal Herren værne Jerusalem, - ved fly. På samme måde taler Bibelen om de som kommer flyvende som "ørne" og som duer til sine dueslag. Esajas bog. 60,8. Hvem er det, der kommer som sejlende skyer, som duer, der flyver til dueslaget? Vi bør også lægge mærke til hvad det står i Johannes Åbenbaring at den sidste plage kommer til at blive tømt ud i luften, og det vil resultere i at "folkenes byer falder"

Johannes Åbenbaring 16.17-21. Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: »Det er sket! Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor. Hvad andet skulle det være om det ikke er er atombombens ødelæggelse fra luften? Opfindelsen og udviklingen af flyet er også et tegn på hvor nær dagen er hvor Jesus kommer igen!

Radio, tv og internettet.

For ikke mere end 90 år siden var det ingen som drømte om muligheden af at kunne sende musik og bilder ved hjælp af radiobølger gennem luften med lysets fart. Sådanne bølger er adskilt fra lysbølgerne, og de bliver opfanget i vort radioapparat, i dag har vi også internet. Gud antydede overfor for Job at han havde sådan kundskab. I Jobs bog 38,35 står der. "Kan du sende lynene ud, så de farer af sted, så de siger til dig: Se, her er vi tv. pc, hvor der går hurtigere og hurtigere, de vil have det hurtige end lynet. Det er en meget interessant profeti i denne forbindelse i Joh. Ab. kap. 11. Efter at dyret i ende tiden har dræbt de to vidner, lader han deres døde kroppe ligge i Jerusalems gader. Læg mærke til den indgående beretning om dette i Johannes Åbenbaring. 11,9: "Og nogen blandt folkene og nationerne, skal se deres lig ligge i tre og en halv dag, og de skal ikke tillade at deres lig bliver lagt i graven." Det forunderlige her er at folk fra mange nationer skal være i stand til at se hvad der i Jerusalem. Det er svært at forstå hvordan denne profeti bogstavelig kan gå i opfyldelse undtaget ved hjælp af tv og internet. Det er interessant at lægge mærke til at efterhånden, som tiden skrider frem, går de profetier bogstavelig talt i opfyldelse, som vi ellers har tænkt på, kun havde symbolsk betydning. Det kommer helt klart frem at Dyret i ende tiden vil sikre sig kontrol over en betydelig del af jorden. Hvor meget kan for eksempel Nasa overvåge i dag? Alt!

Den nuværende vækkelse med de medfølgende tegn.

Det har altid vært anerkendt af kendte åndelige ledere, at tidens ende ville blive markeret ved mirakler. I 1866 skrev Michael Baxter, grundlæggeren af "Christian Herald", i sin bog "40 kommende Under: "En større tro til at udføre undere/mirakler, og stor frimodighed til at forkynde Guds Ord, vil karakterisere den kommende pinseudgydelsen af den Hellige Ånd. De forskellige Åndens gaver vil blive tildelt pastorer, profeter, evangelister og lærere for at sætte de hellige i ret stilling, og for at samle og rense en pletfri menighed. Men denne slutfase er endnu ikke kommet, derfor er alle disse gaver heller ikke ophørt, eller blevet tilbagedateret. De har kun været ude af funktion midlertidig, og det er sket stille og roligt i takt med, menigheden faldt fra sin første kærlighed, så langt Baxter.

Denne forventning som menigheden har haft efter at se en sådan overnaturlig vækkelse i afslutningstiden, er baseret på mange budskaber i skriften: Ezekiel fortæller i kap. 37 om en mægtig udgydelse af Ånden over Israel. Men denne mægtige udgydelse af Hellige Ånden skulle ikke kun begrænses til Israel, for Joel siger, Ånden skal udgydes over alt kød (Joels bog. 2,28-29). Den store opfyldelse af dette skal ske i de sidste dage og helt på slutningen af denne tidshusholding. Apostlenes. Gerninger. 2,17-21. Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere. Jeg gør undere oppe på himlen og sætter tegn nede på jorden, blod og ild og kvælende røg. Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer. Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. Det er Jesu navn, ikke noget andet navn vi frelses ved og skal påkalde. På den tid skal det ske: "Hver den som påkalder Herrens navn skal blive frelst."

Jakobs brev (James) 5. Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage; tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører. I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs. Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær. Vær ikke vrantne mod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt; dommeren står allerede ved døren. Brødre, tag profeterne, der talte i Herrens navn, som jeres forbillede, når det gælder at lide ondt og bære det tålmodigt. Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde. Frem for alt, mine brødre, sværg ikke, hverken ved himlen eller ved jorden, eller nogen anden ed; men jeres ja skal være et ja, og jeres nej skal være et nej, for at I ikke skal hjemfalde til dom. Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask; og hvis han har begået synder, vil han få tilgivelse for dem. Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdiges bøn formår meget, stærk som den er. Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder; og han bad igen, og himlen gav regn, og jorden lod sin afgrøde vokse frem. Mine brødre, hvis en af jer forvilder sig bort fra sandheden, og en anden får ham til at vende om, skal han vide, at den, der får en synder til at vende om fra den vildfarelse, han lever i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler mange synder.

I vers 7 påpeger Jakob. At i den store indhøstning må vi vente på forår og høstregn. Opfyldelsen af dette er over os nu. Den store vækkelse med frelse og helbredelse som nu går over verden er profetisk forudsagt og bestemt til de sidste dage. Den vækkelse som bogstavelig talt har nået millioner af mennesker, har forårsaget en bevægelse på missionsmarken som aldrig før er sket Alle disse ting kan kun have en betydning, nemlig at tiden for Herrens komme er nær. "Når du ser disse ting sker, så løft jeres hoveder for jeres forløsning stunder til."

Lukas evangeliet. 20-33. Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen. For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. For der skal komme stor nød over landet og vrede over dette folk. De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig. Jesus fortæller os en lignelse. Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå

DEN LUNKNE MENIGHED.

Jesus sagde til Laodikea-menigheden: "Jeg ved om dine gerninger, at du hverken er kold eller varm, gid du var kold eller varm! Derfor, da du er lunken, og hverken kold eller varm, vil jeg udspy dig af min mund" Joh.Åb 3,15-16. Parallelt med den store vækkelse, som er omtalt i forrige afsnit, foregår der på den anden side et stort frafald bland kristenheden. I det profetiske ord fremstilles Laodikea-menigheden som den sidste menighed i menighedernes-tidshusholdning, og den lever på samme tid som den trofaste Filadelfiamenigheden, indtil den bliver taget op fra jorden.

Laodikeamenigheden er den verdslige, frafaldne menighed, som har mistet visionen og Guds åbenbarelsen, og møder Guds dom ved tidens ende. Kristus beskriver denne menighed som hverken kold eller varm, men lunken. På grund af dette, vil de blive spyttet ud af Hans mund. Det er en menighed med stor rigdom og ejendom, og som føler at den ikke trænger til noget. Men i virkeligheden siger Herren Jesus, den er "Ynkelig, fattig, blind og nøgen". Jesus siger, at han giver et sidste kald til denne frafaldne menighed, men den ser ikke ud til at adlyde kaldet. Det kan se ud som om de store kirker i dag er mere åndelig i denne oplyste tid end nogen sinde før. På grund af øget rigdom, er kirkerne istand til at gøre godt som aldrig før. Uheldigvis, har det aldrig vist sig at penge alene kan fremskynde Jesu Kristi evangelium. Penge har kun kraft når de er et udtryk for indvielse og offer for Guds folk. Rigdom har aldrig gjort en mand mere åndelig, men den fører til fristelse som størsteparten af menneskene ikke har kraft eller karakter til at modstå. Kong Ussias blev hjulpet af Gud på mirakuløs måde indtil han blev stor. Men hans fremgang blev hans undergang.

GUD ØNSKER HANS FOLK SKAL LEVE ET ENKELT LIV.

De skal ikke begære luksus og liv i overflod. Et frådsende og overdreven liv er ofte en forbandelse, sådan var det med Laodikeamenigheden. På grund af deres rigdom blev de venligsindet og åndelig lunkne. Til slut mistede de Guds velsignelse og åbenbarelse og hvad værre var, de mistede også deres sjæle. Mange menigheder som engang har haft Guds ild i sit hjerte, kan nu have ordet "IKABOD" skrevet over sin dør, for "herligheden er taget bort".

FILADELFIA MENIGHEDEN.

Den anden menighed i den sidste tid er Filadelfiamenigheden. Broderkærlighedens menighed, som repræsenterer Guds trofaste folk, som oplever vækkelse og længselsfuldt venter sin Herres Jesu tilbagekomst. Til den menighed er det Gud giver løftet: "Fordi du har taget mit ord seriøst og handlet på det, om tålmodighed, vil jeg befri dig fra den prøvelsens tid som skal komme over jorden, for at prøve de som lever på jorden." Og det sidste påbud lyder: "Se, jeg kommer snart. Hold fast på det du har, for at ingen skal tage din krone." Johannes. Åbenbaring. 3,10-11.

SPOTTERE SOM SPOTTER SANDHEDEN OM JESU GENKOMST.

I 2. Peters brev. 3,3-4 læser vi : I de sidste dage skal det komme spottere med spot, som farer frem efter sine egne lyster og siger: Hvor er løftet om hans genkomst? for fra den tid forfædrene sov ind, bliver alle ting jo bare ved med være, som de var fra skabningens begyndelse. Det vers tegner et tydelig billede af den holdning som moderne teologer og kirkeledere i dag lægger til budskabet om Jesu andet komme. Alligevel er det ikke nogen læresætning i det nye testamente som bliver fremholdt med større ihærdighed end læren om Kristi komme til jorden for anden gang og oprettelsen af tusindårsriget. De tilføjer moderne elementer indenfor kirkesamfundene, så som selvudviklingslære, fremgangs teologien, og forkaster troen på den sande Jesus og Hans Evangelium til frelse for hele verden. Det er mærkelig at de kan godtage Jesus som en stor mand og alligevel forkaste den sandhed, om hans genkomst og tiden lige inden, som han talte så klart om! Grunden til det er selvfølgelig, at troen på Jesu genkomst er modbydelig for det uigenfødte menneskes stolthed. (Johannes Evangelium3). De anser det for pessimistisk at tro at denne tid vil ende med dom. De tror hellere på udviklingsteorien som siger at man udvikles stadig ved naturens kraft. Først fra dyr til mennesker, og så fra mennesker til guder. I dette udspekulerede system er det ingen plads for et overnaturlig indgreb af Jesus Kristus, og heller ingen guddommelig indblanding i verdensbegivenhederne. De giver sig ud for at ære Gud med tomme ord, for at de skal blive hørt af sine bedragede tilhænger, de går gennem ritualer som de ikke tror på. På denne måde er det mange religiøse ledere i dag som håner læren om Jesu andet komme, og de der holder fast ved denne sandhed bliver af disse set på som fanatikere. Men alligevel, selv om disse spottere ikke forstår det, er deres opposition endnu en opfyldelse af profetien. I det de ignorerer sandheden om Jesu genkomst, er de uden at vide det med,og opfylder endnu et tegn på at Jesus kommer snart igen.

FALSKE LÆRDOMME.

Men Ånden siger med tydelige ord at i de kommende tider skal nogen falde fra troen idet de holder sig til forførende ånder og djævlens lærdomme ved hykleri af falske lærere, som er brændemærket i sin egen samvittighed, som forbyder at gifte sig og byder at afholde sig fra mad 1. Tim. 4,1-3. Vi har mange religiøse sekter med kristen navn i dag der siger. Du må ikke spise det og det, du må ikke røre det og og det, de har lavet paragraffer de mener helliggøre og frelser dem, men Jesus den korsfæstede opstandene Herre forkaster de, eller sætter Ham neden under deres guder. Sågar mener nogle der kalder sig kristne at de ikke må komme i andre menigheder/kirker, det er selvretfærdigheds religiøsitet som aldrig før, de har lavet egne bøger, egne bibler, egne lærer som ikke har meget at gøre med Guds sande Evangelium. De siger sågar deres medlemmer ikke må være sammen med familiemedlemmer der ikke kommer i samme forsamling.

Men deres gerninger er uden frugt, du ser dem sjældent gøre en barmhjertigheds gerning, de har ord men ikke livet i Hellig Ånden. Som Paulus siger. Smag ikke, se ikke, rør ikke, hvilket er falsk lære. Det er hjemmelavede lovkrav som Jesus kraftig går i mod, på den måde forkaster de frihedens lov i Jesus, ikke friheden til at leve som verden, men friheden til at sige ja og nej. I dette afsnittet siger apostlen Paulus at Ånden forudsiger at menneskene mod tidenes ende ville falde fra den enkle tro, og vende sig til forførende ånder. Begivenhederne har tydelig nok bevist sandheden af denne profeti. Den ene falske tro efter den anden er sprunget frem i løbet af det sidste århundrede. Alle sammen frem holder de, at de er den sande menighed og bagvasker alle andre. Udviklingsteorien er opstået, om at menneskene nedstammer fra dyrene, som er en direkte modsætning af det Bibelen lærer om at mennesket er skabt i Guds bilde, og hver skabning blev skabt efter sin slags. Paulus siger at det skal vise sig i de sidste dage. Når disse ting sker, så ved vi at denne tids ende ikke er langt borte.

DEN MORALSKE TILSTAND.

Ligesom det gik i Noas drage så skal det også gå i Menneskesønnens drage De åd og drak, de tog til ægte og blev givet til ægte, lige til den dag da Noa gik ind i arken, så kom vandfloden og ødelag dem alle sammen. Lukas evangeliet. 17,26-27. Vi har aldrig haft så mange livsstils sygdomme som i dag. Folk æder og drikker sig selv en dom til. Maden, verdens festerne er blevet deres gud. Jesus taler her om sit komme og siger at tilstanden vil være som den var på syndeflodens tid. Noas tid er billedet på verdensfrafaldets tid og i disse dage lige før Jesu genkomst, oplever verden de samme lignende forhold. Som tilstander er allerede tilstede på jorden. For det første: Jesus gør os opmærksom i tiden lige før syndefloden, sådan er folk optaget i lystige lag og " åd og drak". Den bemærkning henviser ikke til den nødvendige mad for at opretholde livet, og at spise, hygge sammen, vi må da godt tage et glas vin til, det handler om men til tøjlesløs frådseri og festing som de gør ude i verden, ikke om vore fællesskaber og sammenkomster som troende hvor vi nok kan fejre nogle højtider og dage sammen til Guds ære. Herren Jesus siger at folk da vil tage til ægte og give til ægte. Det er jo ikke noget galt i at gifte sig, men de moderne ægteskab med skilsmisse og gengiftning, er i dag en national skandale. Bibelkommentarer under streger, at den originale hebraiske tekst indgår denne tanke: "gifte kvinder og opgiver dem". Øjensynlig var der også udbredt polygami flerkoneri i de dage 5Mosebog. 4,1. Det ser vi specielt i Afrika hvor de har flere koner. Selv om renfærdighedens forkynder Noa advarede folket om at floden nærmet sig, blev der ikke givet agt på advarselen. (2. Peters brev. 2,5). Enok som også var en profet på den tid, advarede sine medmennesker om den kommende dom. Juda 14-15. Men der blev også kun meget lidt opmærksomhed til hans advarsler. For det fjerde: Den moralske situation på Noas tid var forfærdelig. Den ligner tilstanden i dag: "Og Herren så at menneskets ondskab var stor på jorden, og alle deres hjertes tanker og påfund kun var onde hele dagen lang." 1. Mose bog. 6,5. "Men jorden blev fordærvet for Guds åsyn, og jorden blev fuld af uret" 1. Mose bog. 6,11. Sådan var tilstanden på Noas tid. I dag er tilstanden den samme, og dette fortæller os at Jesu genkomst står for døren.

UNGDOMMENS LOVLØSHED.

Men det skal du vide at i de sidste drage skal det komme vanskelige tider. For menneskene skal da være, ulydige mod forældre, utaknemlige." 2. Timoteus. 3,1 Apostlen Paulus så ned gennem slægterne under Åndens åbenbarelse, og forudså blandt andet forfærdelige ting i endens tid, også ungdommens oprør mod sine forældre, arbejdsgiver, kirkelederne. I dag ser vi det gå i opfyldelse. Hvad er grunden til alt det? Alt for ofte er det hjemmene som har skylden. Forældrene er egenrådige og deres børn er i besiddelse af den samme oprørske ånd. Børn af gode forældre ser på den uforbeholdne frihed som de verdslige giver sine børn, og de kan ikke forstå hvorfor de ikke kan få lov til det samme. Fjernsynet (også pc) har bragt biografen ind i hjemmene med dens dårlige underholdning. Den lovløshed er tidens ånd, og denne ånd har indspiret mange unge i dag. Dette er endnu et tegn på, at vi er på slutningen af de sidste dage, sådan som apostlen Paulus har sagt os.

MULIGHEDEN FOR AT VERDEN BEGÅR SELVMORD.

Når vi læser hele det første vers i det 12. kapitlet hos Daniel, bliver vi fortalt om "en trængselstid, som det ikke har vært magen til fra verdens begyndelse". Jesus understreger denne farlige udvikling i verdenssituationen ved at erklære at om Gud tillod menneskene at fortsætte sådan, ville det resultere i verdens selvmord. Matt. 24,22: "blev ikke de dage forkortet da blev intet kød/menneske frelst, men for de udvalgtes skyld, skal de blive forkortet." Dette er en profeti som det engang syntes svært at se blive opfyldt. Selv om krigene op gennem historien har vært frygtelige, er det ingen kamp, uanset hvor forfærdelig den har været, som har været nær ved at udrydde befolkningen på jorden. Til og med den 2. verdenskrig førte ikke til nævneværdig reduktion i verdens befolkning.

Hvordan skulle da Jesu ord gå i opfyldelse?

Det høres ryttere fantastisk. Vantro mennesker har spottet og taget disse ord af Jesus som et sikkert bevis på at han talte forkert, og Bibelen derfor ikke er sand. Men da det gik mod slutningen af den 2. verdenskrig skete der noget, som fik folks ansigter til at blegne af rædsel. Det var opdagelsen og brugen af atomkraften. Hiroshima og Nagasaki smeltet i den frygtelige varme og blev et grusomt brandoffer ved atombomben. Da den 2. verdenskrig sluttede troede Amerika nok så selvgod, at det var det eneste land som skulle kende til bombens hemmelighed Etter fire år, ved hjælp af forærede stjal Rusland atomhemmeligheder fra U.S.A. og lærte at lave atombomben. Den 20. aug. 1953 kom nyheden om at Rusland havde sprængt en såkaldt hydrogenbombe eller "H-bombe". hydrogenbombe bliver anset for at have tusind gange så stor kraft som den gamle A-bombe, og kan ødelægge alt inden for en radius af 15-20 mil. Den er i stand til at ødelægge verdens største byer på et øjeblik. Det er få som længere tvivler på, at vi står foran muligheden til at verden kan begå selvmord. Om Jesus ikke kommer igen ser det ud til at menneskene sandsynligvis vil ødelægge sig selv. Nettop dette var det Jesus sagde ville ske, om Gud ikke greb ind. Men på grund af hans udvalgte vil denne tragedie ikke blive fuldstændig tilladt "For de udvalgtes skyld skal disse dage blive forkortet." Lad os lægge mærke til at atom og hydrogenbomben med deres magt til at udrydde hele menneskeheden, de er et sikkert tegn på. at Jesus Kristus kommer snart igen.

VERDENS EVANGELISATION.

Vi har her set tydelige opfyldte tegn som viser at Jesu genkomst står for døren. Hvad er det da som endnu skal finde sted? Hvad er det som forhindrer Jesus fra at komme tilbage igen? Vi er længe blevet fortalt at Jesus kan komme når tiden er til det, når som helst, og det er knap med tid til alt som skal gøres. Vi må holde stand og vente på brudgommen! Alligevel er måneder og år gået og Jesus er endda ikke kommet. Tiden skrider frem. Atombombens grusomhed har spredt sig som en gift over jorden, og er klar til at ødelægge alt. Hvorfor kommer ikke Jesus igen? Ingen kristen skulle behøvede at stille det spørgsmål. Han burde vide svaret. Det er endnu et tegn som skal opfyldes!

Jesus sagde: Evangeliet om riget skal forkyndes for alle folkeslag til et vidnesbyrd, og da skal enden komme." (Mattæus evangeliet. 24,14). I dag bruger vi jo internettet meget. Vi burde se faktummet i øjnene. Det er endnu noget at gøre! Tusinder af stammer er endnu ikke blevet nået. Ca. En milliard menneskesjæle har endnu ikke hørt, at det finnes en frelser. Menigheden må mobilisere straks for fuld indsats om Jesus skal komme! I dag har verden aldrig oplevet en større misions-tid. Evangeliet bliver spredt udover i fart fra land til land, - ved missionærer, indfødte evangelister og flere tusind tons med evangelisk litteratur, via internettet. Det er et stort tegn på Jesu genkomst er nær sin opfyldelse. Jesu genkomst står for døren.

SKAL KIRKEN/MENIGHEDEN GENNEM TRÆNGSLEN FØR JESUS KOMMER IGEN!

I Johannes Åbenbaring.3-10 står der om Filadelfia menigheden. Den menighed, som bortrykkes. Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast OG FRI DIG UD AF den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem, der bor på jorden. ( Den store trængsel). Og i Johannes Åbenbaring 7 13-14 Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig: De, som er iførte de lange, hvide klæder, hvem er de? og hvorfra er de kommet? Jeg svarede ham: Min Herre! du ved det. Da sagde han til mig: Det er dem, som kommer FRA DEN STORE TRÆNGSEL, og de har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod." Her er Laodikeas frafaldne, de måtte igennem trængslen medens Filadelfiamenigheden blev friet fra trængslen. Om vi tager Guds Ord seriøs, og tror som det står skrevet, uden at diskutere, og læser nøjagtig som der står, uden at lægge noget til eller trække noget fra, kan vi se at menigheden bortrykkes inden den store trængsel.

I hvert menneskehjerte er det en længsel efter udødelighed. For lang tid siden stillede Job dette spørgsmål: "Når en mand dør, vil han da leve videre?" Gud skabte ikke mennesket for at dø, men det var hans mening at det skulle leve evig. Men synden kom ind i verden, og som Bibelen siger: Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evig liv". (Romer brevet. 6,23). Alle mennesker er syndere! Det findes ikke en retfærdig, end ikke en. Romer brevet. 3,10. Vi kan ikke frelse os selv. Ingen kan komme til Himmelen i egen kraft. Menneskerne prøver på at nå månen ved hjælp af raketter, det er også et tidens tegn, men en raket vil ikke klare at føre nogen til himmelen. Himmelen er Herrens himmel, men jorden har han givet menneskes børn. Salmernes bog. 115,16.

Der findes en eneste vej til Himmelen, det er gennem Jesus Kristus.

For så meget elsker Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at hver den som tror på ham ikke skal fortabes, men have evig liv.

Vil du med når Jesus kommer igen?

Da må du blive født på ny (Johannes Evangeliet 3) og tro på Herren Jesus.

Amen

GUDS FRED OG HANS RIGES VELSIGNELSE TIL DIG DEN GRATIS BOG EVANGELIET TIL FRELSE GOSPEL FOR YOU