LINK
HVORDAN KAN MAN KENDE EN DER ER FØDT PÅ NY I DAG? UNDERVISNING
Tag dig meget go tid sæt gerne 1,30 af luk din dør sluk dine teflon, de kan ringe senere. Sæt du dig ned ved Mestrens fødder hør hans ord nu.
Husk læs de afsnit versene refere til
Hvis du nu tænker. Det har jeg da hørt mange gange det ved jeg da godt hvorfor skal jeg igen høre på det, da bør du netop igen høre hvad din egen nye fødsel i grunden betyder,og hvad det vil sige ikke at være det kære ven måske er det lige netop dig der ikke er født af Ånd og Vand?
Test dig selv i Ordets spejl kær ven!
Hvad det betyder at være en kristen, som er født på ny? De klassiske bibelvers til at besvare dette spørgsmål, finder vi i Johannes 3:1-21. Som vi kommer nærmere ind på længere fremme. Jesus Kristus er i færd med at tale med Nikodemus, som var et fremtrædende medlem af Sanhedrinet (han havde politisk taleret i det jødiske samfund). Nikodemus var kommet til Jesus midt om natten, for at stille ham nogle spørgsmål.
Da Jesus talte med Nikodemus, fortalte han ham: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. Nikodemus sagde til ham: Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes. Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny Johannes 3:3-7.
Sætningen født på ny betyder i bogstaveligste forstand født fra oven. Nikodemus havde et ægte behov. Han havde behov for en forandring i sit hjerte – en åndelig forvandling. Den ny fødsel, at blive født på ny, sker ved en handling af Gud, hvor i det evige liv føres over til det menneske, som tror 2. Korinther 5:17; Titus 3:5; 1. Peter 1:3; 1. Johannes 2:29; 3:9; 4:7; 5:1-4; 18. Johannes 1:12,13 peger i retning af, at udtrykket født på ny, også indebærer at blive Guds børn igennem troen på Jesus Kristus. Troens Ånd, er Den Hellige Ånd, som komme rind i stedefor vores døde ånd som var død før, men nu er ny og levende i os.
I Efeserne 2:1 skriver apostlen Paulus: Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder.. Han skriver også til romerne i Romerbrevet 3:23, at: For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”. Derfor må et menneske blive født på ny for at få deres synder tilgivet og starte i et forhold/ fællesskab med Gud.
Og hvordan sker det så rent praktisk? I Efeserne 2:8-9 står der: For af den nåde er i frelst ved tro. Det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. Når nogen bliver ”frelst, så er han/ hun blevet født på ny, åndeligt fornyet, og er nu blevet et Guds barn igennem den nye fødsels fødselsret. Ved at stole på Jesus Kristus, som betalte syndens pris da han døde på korset, bliver man åndeligt” født på ny. Derfor: hvis nogen er i Kristus, er han en helt ny skabning. Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til! 2. Korinther 5:17.
Kan du sige,ja, ame det er netop hvad jeg er og oplever?
Ikke alle som kalder sig kristne har oplevet det virkeligt, de ved en masse men har ikke den sande nye fødsels liv i sig. Igen som Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd.»Johannesevangeliet 3,3-6.
Det er klart, at Jesus ikke taler om at blive født fysisk en gang til. Han taler om en ny trang – en åndelig forvandling. Der hvor Guds sande Ånd, den helt lige ånd , flytter ind i dit indre. Hvis du stadig idea forstår hvad vi taler om, skulle du bede Den Hellige Ånd komme ind i dig så du ser og hører Guds rige. De der af kødet kan ikke forstå det åndelige, eller evangeliet, de mangler Den Hellige Ånds åbenbarelse indvendig så de ser, hører og nemt forstår, det kan sagtens være de nok er kristne men mangler Den Hellige Ånd i sig, også kaldet for dåben i Den Hellige Ånd måske dig?
Altså. Før jeg bliver født igen, ledes jeg af mine egne menneskelige tilbøjeligheder, nemlig kødets ønsker. Normalt er dette det som vejleder mine tankeprocesser og beslutninger. Men kødets begær fører ikke til Kristi liv, som jeg er kaldt til. At give efter for lyster som stolthed, dovenskab, grådighed, misundelse, egoisme og mange andre slags ondskab fører til synd. Jesus beskriver det sind, som ikke er født på ny, sådan: «Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen Johannes' Åbenbaring 3,17.
Det er, når jeg erkender, at det er jeg som beskrives i dette vers, at jeg er kommet til det punkt, hvor jeg er klar til at blive født «af vand og ånd». Ingenting af det jeg har, som et resultat af at være født af kødet som en naturlig person, er i stand til at tjene Gud. Når jeg erkender, at jeg ikke er i stand til at gøre det gode, så kan Gud overtage. Jeg skal overgive absolut alt for at blive født af ånden – det er en genfødelse af sindet og hjertet. Jeg bliver død for kødets begær og levende for åndens tilskyndelser. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. Galaterbrevet 2,19-20.
Har du oplevet at dø på korset fra dig selv?
PÅ trods af det , har jeg selvfølgelig stadigvæk et kød som kræver, at dets begæringer bliver opfyldt, men nu besejres disse lyster og påvirker mig ikke længere. I stedet er jeg levende for, hvad ånden leder mig til, som jo er sandheden. Mit gamle menneske, som Paulus kalder det sindelag som ikke er født på ny, skal forblive korsfæstet med Kristus, og det nye liv jeg er blevet født til er Kristi liv. Jesu liv skal blive synlig i mit dødelige kød Andet Korintherbrev 4,11 . Det er netop, fordi jeg er født af ånden og fordi ånden lever i mig, at jeg har magt til at modstå fristelse, at forblive korsfæstet for kødets begær og at leve for Kristus Romerbrevet 15,13.
Hele Kolossenserbrevet 3 er en meget god beskrivelse af en genfødt kristen, og begynder med dette: Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.» Kolossenserbrevet 3,1-4.
Jeg ved, at jeg er født på ny, hvis jeg i mit hjerte ved, at min længsel ikke er efter noget af denne jord, men at jeg hellere vil tjene Gud alene og lade ham have styringen i mit liv. Et inderligt ønske om hellere at leve i al evighed end for noget i denne verden. En længsel sådan som Jesus, da han sagde:Dog, ske ikke min vilje, men din.Lukasevangeliet 22,42.
Det er, når jeg er villig til at give slip på min egen styrke, stolthed, stædighed, det at stole på mine menneskelige evner og følge åndens ledelse, sådan at Guds vilje kan gøres. Så opdager jeg, at alt er muligt i åndens kraft. Jeg kan flytte bjerge i mit liv. Det som jeg troede var umuligt, sejr over synd, gennemføres. Jeg bliver en forvandlet person; en ny skabning. Jeg lader Gud bøje og forme mig til den person, han ønsker, at jeg skal være.
Så kan jeg se Guds rige. Mine øjne åbnes for at se udover det som tilhører denne jord; at se det som har sand værdi. Med Guds rige kommer alt som er virkelig godt, både i denne verden og i evigheden. At søge Guds rige er derfor det mest givende et menneske kan gøre.
Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror i kraft af hans mægtige styrke. Efeserbrevet 1,17-19.Dressuren hjælper ikke Født på ny betyder jo to ting på samme tid: født om igen og født ovenfra, dvs. fra Himmelen, af Gud Johannes 1,13.
Det er umuligt at fatte det, som hører Guds rige til, ud fra en naturlig, menneskelig tankegang. Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er idioti for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det 1 Korinther 2,14. Skulle noget menneske have haft forudsætning for at forstå talen om Guds rige, måtte det være en mand som Nikodemus. Hver morgen læste han f.eks. Sl 145, som netop er en salme om Guds rige og dettes herlighed og ære. Men til trods for sin daglige omgang med dette ord stod Nikodemus uden for det hele og ejede ingenting af det.
Det samme gælder alle religiøse mennesker i dag; alle, som ikke er født på ny. Det hjælper ikke, om man har bestemt sig for at ville være en kristen; om man beder, læser i Bibelen, prøver at kæmpe mod sin synd, er med i arbejdet i Guds rige eller noget som helst andet. Intet af dette gør et menneske til en kristen. Og hvis nogen mener om sig selv, at han er en kristen på grund af noget af dette, er dét det bedste bevis på, at han ikke er det. Alt beror på, om man er født på ny!
Der gives ingen naturlig overgang fra at være et naturligt menneske til at blive en kristen. Et menneske, som ikke er født på ny, kan vel prøve på at opføre sig som en kristen. Men lige så lidt som en abe bliver et menneske ved at dresseres til at opføre sig som et menneske, lige så lidt bliver et menneske en kristen ved at prøve at opføre sig, som om han var det.
Det vækker anstød. Hver gang, det bliver forkyndt, kræver mennesker en nærmere redegørelse. Det samme var tilfældet med Nikodemus. Han kan ikke rigtigt godtage Jesu svar og beder om en forklaring: ”Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?”
Jesu tale om en ny fødsel forekommer Nikodemus aldeles meningsløs. Hvordan vil Jesus forklare den?
Netop sådan er det også i dag. Når Guds ord bliver forkyndt sandt og ret, spørger folk: Hvordan skal dette forstås? Forklar os nærmere, hvad kristendom egentlig er! Lad os drøfte det. Og ofte bliver der arrangeret panel- og rundbordssamtaler for at drøfte, hvad kristendom er. Men der findes ingen sådan forklaring. Det er lige så umuligt at forklare mennesker, hvad kristendom er, som at forklare farver for en blind. Hvis en sådan forklaring havde været mulig, havde der ikke været brug for nogen ny fødsel. En ”kristendom”, som det naturlige menneske kan forstå, er ingen kristendom. Jesus prøver da heller ikke at give Nikodemus den forklaring, han beder om. Han bare gentager og præciserer det, han allerede har sagt:
Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.
Uden en ny fødsel kan et menneske,som sagt, hverken se (opleve) Guds rige eller komme ind i det. Med Guds rige tænker Jesus først og fremmest på det rige, som oprettes ved hans genkomst. Det rige vil ingen opleve, som ikke på forhånd har fået dette rige ind i sit hjerte. Her i tiden kan et menneske komme til Jesus, som det er, og blive frelst. Men når Jesus kommer igen, kommer ingen ind i Guds rige, som han er af naturen. Der slipper kun de ind, som er født af Gud. Det, der sker i genfødelsen, er netop, at Guds rige kommer ind i os (sml. Luk 17,21; Galater 4,26).
Vand og Ånd
Hvad mener så Jesus med at blive født af vand og Ånd?
Lad os studere det lidt mere end vi før var inde på Lad det være sagt klart og utvetydigt: Jesus taler ikke om dåben. Den havde han endnu ikke indstiftet. Det skete først, efter at frelsen var fuldført, og Jesus var stået op af graven igen Mattæus28,16-20. At tale om dåben i denne sammenhæng er simpelthen farlig tale, sjælesørgerisk set. Det forhindrer mange mennesker i at blive født på ny. De slår deres tillid til, at de engang blev døbt og dermed er født på ny. Dåben frelser ikke en eneste, og det hjælper ikke den, som er kommet bort fra Gud. Han har mistet det liv, han fik i ved den nye fødsel, og må faktisk igen opleve den helt nye fødsel eller en total fornyelse af sindet. At lære noget andet strider mod Guds ord og hindrer menneskers frelse.
At blive født af vand og Ånd betyder nøjagtigt det, ordene siger. Jesus taler om Guds råd til frelse gennem døberen Johannes og gennem sig selv. Døberen Johannes er på dette tidspunkt endnu i fuld virksomhed, og selv karakteriserer han denne med følgende ord: ”Jeg døber jer med vand til omvendelse” (Matt 3,11). Jesus karakteriserer han på den anden side som den, der ”døber med Helligånden” (Matt 3,11, sml. Joh 1,33).
Johannes døbte med vand til omvendelse før Jesu kom og døber med Den Hellige Ånd Dette er tydelige udtryk for omvendelse med syndsbekendelse Mattæus 3,6 og tro på Jesus.
Nikodemus havde nøjagtig kendskab til døberen Johannes, han har sikkert været blandt dem, der søgte ud til, hvor han døbte, for at undersøge og studere, hvad der foregik (Matt 3,7). Men han havde ikke selv bøjet sig for Guds råd til frelse og blev derfor stående uden for den vækkelse og det åndelige liv, som Gud på den tid skabte i Israel. På samme måde er det med enhver, som ikke bøjer sig for Guds råd til frelse. De bliver fortsat stående uden for Guds rige og er ukendt med det åndelige liv, som Gud skaber i dem, som tror.
Dette kan ikke være anderledes, det ser vi af det, Jesus føjer til: Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Kødet betyder det naturlige menneske med sind, følelse, vilje, tanke, samvittighed, ord og gerninger og alt, hvad ellers kan nævnes om et menneske. Det betyder ikke bare – som nogle synes at mene åbenbare synder og et lastefuldt liv. Det omfatter ikke mindst det naturlige menneskes religiøsitet med alt, hvad den fører med sig.
Frugten bliver som træet. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?” spørger Jesus Mattæus 7,16. Hvad der kommer fra det naturlige menneske er og bliver det naturlige menneske. Ikke de kødelige børn er Guds børn Romer9,8. Kun, hvad der er født af Ånden, er Ånd. Ofte er en kødelig kristen blandet sammen, lige som på den ene måde et godt menneske der gør mange gode ting men samtidig lige det modsatte. Et sådant menneske kan sagtens være vokset op i en kristen familie eller kirke, men har aldrig selv oplevet sit personlige møde med Jesus, og er blevet født ovenfra på ny med Den hellige Ånd inde i sig.
Jesus fortsætter: ”Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden. Mennesker vil så gerne analysere andre, de vil se hvor dan d reagere eller spore hvordan de nu lige har det og hvordan de slev ud fra det de analysere skal gøre og sige, det kan de ikke ved en genfødt kristen.
Her bruger Jesus billedtale. Vind og ånd er i grundteksten egentlig samme ord. Når vinden blæser, mærkes det, at den er der. Men man kan ikke pege på den og sige: Der kommer den, og der farer den hen. Vi har grund til at tro, at det er den stille susen, Jesus her tænker på 1 Kongebog 19,11-12. I den stille, sagte susen kommer Gud selv til stede. I den stille susen udfører han sit frelsende værk i et menneskes hjerte. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden, siger Jesus. En kristen er en gåde for sine medmennesker. De forstår, at Gud har gjort noget i ham og med ham. De indser, at han har fået et nyt liv, et liv, som er ukendt for dem selv. Men hvordan er det gået til? Hvordan har det sig med det?
Sådan ser det også ud til at have virket på Nikodemus. Sikkert er det i hvert fald, at Jesu sjælesorg ikke er forgæves. Nikodemus er blevet åben for Jesu tale og bøjer sig for den. Nu vil han gerne vide, hvordan denne nye fødsel, Jesus taler om, foregår: Hvordan kan det gå til?
Jesus svarer i første omgang med en mild bebrejdelse: Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Var der noget, Nikodemus skulle og burde have vidst, var det vel netop dette! Men det er han ikke alene om. Der er mange lærere i Israel” i dag, som ikke ved, hvordan det går til, at et menneske bliver født på ny, og som ikke er i stand til at lede en sjæl til omvendelse og frelse. Den bebrejdelse, Nikodemus fik, gælder mange præster, prædikanter, forkyndere og sjælesørgere i dag. De har søgt ind i et arbejde for Gud, men ved ikke selv, hvad livet i Gud er. De gør sig det ikke klart, at der er to slags mennesker her i verden: Dem, som er født af Gud, og dem, som ikke er født af Gud – og at det kun er dem, som er født af Gud, der kan gøre Guds gerninger.
Om også Jesus bebrejder Nikodemus, afviser han ham dog ikke. Han ønsker netop at hjælpe ham og give ham det, han spørger om. Den samme trang har Jesus i dag til at hjælpe enhver, som er i samme stilling som Nikodemus, så sandt de indrømmer sandheden om sig selv og spørger efter det, Jesus har at give. Det frelsende vidnesbyrd Først siger Jesus noget, som skal hjælpe Nikodemus – og os – til den rette indstilling over for hans svar:
Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?” Hvor vigtigt dette er, ser vi af, at Jesus for tredje gang siger: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig”. ”Vi taler om det, vi ved,” siger han. Hvem er ”vi”? Det er Døberen Johannes og Jesus. De taler om det, de ved, og vidner om det, de har set. De er redskaber for Guds eget ord. Det er kun dem, som formidler Guds ord, der kan give svar på, hvordan det går til at blive født på ny.
Det skal vi ikke mindst være klar over i vor tid. Man kan ikke vende sig til hvilken som helst side eller til hvem som helst for at få at vide, hvordan et menneske bliver en kristen. Det kan Gud alene give svar på. Og ingen kan være en ret sjælesørger uden den, som ved, hvad han taler om her. Døberen Johannes og Jesus – de ved i sandhed, hvad de taler om. Johannes’ ord er ikke hans egne. Han er netop det, han siger om sig selv: en røst; en, som formidler det budskab, han selv har fået fra Gud Johanes 1,23. Og Johannes fremstiller sig selv som vidne med disse ord: ”Han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn Johanes 1,33-34.
Jesus står i en særstilling og kan ikke sammenlignes med nogen. Han er selv Ordet. Det er om ham, det siges: Ordet blev kød Johannes 1,14. Alligevel fremstiller også han sig selv som et vidne: Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen Johannes 8,38 . I Johannes 3,32 siges der om ham: Hvad han har set og hørt, det vidner han om. Videre siger Jesus om sig selv i Johannes 14,10: De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Gerninger” betyder her først og fremmest Jesu forkyndelse.
Vidnesbyrd er et grundlæggende ord i Skriften, når det gælder om at komme til liv i Gud og fortsat leve med ham. Gud har vidnet om sin Søn. Dette vidnesbyrd går ud på, at Gud har givet os evigt liv, og dette liv er i hans Søn 1 Johannes 5,10-11) Som vi har set, vidner Jesus om sig selv. I Johanes 15,26 siger Jesus, at Helligånden vidner om ham. Derfor er det helt afgørende, hvordan et menneske stiller sig til dette vidnesbyrd. På Jesu tid tog de fleste ikke imod det – som Jesus her siger det til Nikodemus Johannes 6,36. Det samme er desværre tilfældet i dag. Når Jesus siger dette til Nikodemus, er det for at få ham – og os – til at tage imod det.
Jesus lægger os indtrængende på sinde: Vil du blive født på ny, må du høre på dem, som formilder Guds eget vidnesbyrd til frelse.
Jesus svarer
I versene 13-16 giver Jesus os selve svaret på, hvordan det går til at blive født på ny:
Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Først siger Jesus noget om sig selv. Han er det eneste menneske, som kan stige op til Himmelen, fordi han er kommet fra Himmelen. Ordet blev kød Johannes 1,14 . Guds søn blev menneske. Han tog ikke bolig i et menneske, han blev menneske. Den, som ser Jesus, ser Gud. Han siger det selv: ”Den, der har set mig, har set Faderen Johannes 14,9 .Jeg og Faderen er ét Johannes 10,30. Som menneske kalder Jesus sig med Guds eget ord i Det Gamle Testamente for Menneskesønnen. Det betyder slet og ret Mennesket – Mennesket med stort M, som vi ville sige i dag. Guds søn er blevet det menneske, som virkeliggør Guds plan og idé med mennesket se Salmer 8 og Hebræer 2.
Dette betyder, at Guds søn er gået ind under dine og mine kår. Han har i dit og mit sted gjort det, vi skulle have gjort, men ikke kan på grund af vor synd. Og han er blevet det, som vi skulle have været efter Guds hellige lov, men ikke er. Som Menneskesønnen er han vor repræsentant og stedfortræder over for Gud. Han stiger op til Himmelen. Men samtidig er han også Guds repræsentant og stedfortræder over for os. Han kommer fra Himmelen. Og mens han sidder der og taler med Nikodemus, er han i Himmelen. Dette synes uforståeligt og kan heller ikke fattes med vor forstand. Men lige fuldt er det, som Jesus siger. Og det, vor tanke ikke kan fatte, kan vi tage imod med vort hjerte.
Denne Menneskesøn har altså båret ansvaret for alt det, vi har forbrudt og gjort Gud imod. Det var vore synder, der skilte mellem Gud og os. Dem har Jesus taget på sig. Det er dette, han videre taler om:
Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes.
Ophøje betyder at hænge op på et kors. Jesus bruger anskuelsesundervisning for at vise, hvordan det går til at blive født på ny. Israel havde syndet mod Gud, og som straf blev de bidt af giftslanger og lå døende i ørkenen. De lå bogstavelig talt under lovens dødsdom. Det er netop et billede på vor stilling over for Gud i vore synder Da får Moses af Gud befaling til at hænge en kobberslange op på en stang – et kors. Folket får besked om at se op på den. De, som gjorde dette, blev helbredt og beholdt livet. Ved at se på kobberslangen undgik de dødsdommen. Sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. Kobberslangen er et forbillede på Jesus. Det, som hjalp Israel i ørkenen og alle, som i gammeltestamentlig tid blev frelst, er, at Gud fra begyndelsen har regnet med det sonoffer, som i tidens fylde skulle fuldbyrdes ved hans egen Søn, Jesus Kristus. Jesu død på korset betyder, at den dom, som Gud i sin hellige lov fælder over den, som synder, blev eksekveret på en stedfortræder, på hans egen Søn, for at enhver, som tror på ham, skal stå fri for sit syndeansvar over for Gud. Og lige så sikkert som synden har ført døden med sig, fører Jesu Kristi soning for vore synder det evige liv med sig. Det, som genføder os mennesker, er altså Jesu Kristi forsoning. Det er ved Jesu Kristi fuldbragte værk, vi kommer til liv i Gud. Dette er givet os i evangeliet. Genfødelsen sker altså ved evangeliet. I det øjeblik, evangeliet skaber tillid til Jesus i et menneskehjerte, er genfødelsen sket.
Dette er i sandhed et ord til dig, som stræber forgæves med at blive en kristen. Du kommer ingen vegne, hverken med din omvendelse, din tro, dine bønner, eller med det, du skal være og gøre som kristen. Du er kørt fast, og du føler dig dømt og anklaget af din synd. Du føler dig måske også dømt og anklaget, fordi du mangler de oplevelser, som du mener hører til.
Da skal du vide én ting: Du passer sammen med Jesus.
Det er ikke din tro, du skal sætte din lid til, men det, som Guds ord siger om Jesu Kristi soning for dine synder. Enhver, som tror på ham, skal have evigt liv. Enhver, som tror på ham, skal ikke fortabes, men have evigt liv – således lyder det ord, Jesus som sjælesørger gav Nikodemus. Det er Jesu eget svar på spørgsmålet om, hvorledes genfødelsen sker. Du, som ved med dig selv, at din eneste trøst, dit eneste håb, det eneste, som kan give dig frimodighed over for Gud, er Jesus og det, han har gjort for at frelse dig fra dine synder, du skal vide, at du allerede hører Jesus til og er født på ny. Det har ikke noget at gøre med dåben, som mange tro i dag slet ikke. Som der står, tro og bliv derefter døbt. Det er Jesu Kristi fuldbragte værk, der frelser intet andet, heller ikke dåben. Hvis nu dåben skule frelse ville gud slet ikke have behov for at send sin søn Jesu til betaling for alle vore lovovertrædelser, da ville Johannes døberens døb jo være nok for alle mennesker til at blive Guds børn. Men det siger Guds ord Bibelen ikke. Den siger meget klart vi må fødes på ny før vi er guds børn, logisk nok, børn bliver jo ikke forældres børn uden de er fødte ind i familien.
Da vokser man op til hovedet Kristus, i troen på Jesus, lever han i samfund med Gud. Det er bare så trist at tænke på, at ,mange vokser op i troen på Jesus, men, de lever ikke i det, som blev givet til dem, da de blev fødte på ny. Da er de kommet bort fra Gud og har mistet livet i ham. Da trænger de til igen at blive født på ny eller en total fornyelse af deres køds sind/hjerter. Alt hvad de har lært, vokset op i med hen syn til at være kristen,bliver dem til ingen nytte, så længe de ikke tror.
Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.1 Korinther 10,11 . Advarende eksempler – mod hvad? Og hvilken påmindelse drejer det sig om? Det ser vi i begyndelsen af samme kapitel: De spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus – og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen 1 Korinther 10,3-5 . Her er tale om mennesker, som havde fået alt, hvad der var givet af Gud til frelse, men alligevel ikke blev frelst. Hvorfor? Fordi de ikke levede i tro: De levede i deres køds religiøse liv ikke i Den Hellige Ånds liv. De havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det Hebræer 4,2.
Dette uddybes videre i Romer 9,4. Der får vi at høre, hvad Gud har skænket og givet sit folk, og som derfor tilhører dem: ”førstefødselsretten og herligheden [Guds nærvær] og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne. Alt dette tilhører Israel, siger Guds ord her. Men Israel ejer det alligevel ikke, og de er ikke frelst Romer 9,1-3; 10,1. Ganske på samme måde er det med den, som er døbt, men ikke lever i troen på Jesus. Det, Gud har skænket og givet ham i dåben, tilhører ham, og Gud tager det aldrig tilbage. Men han ejer det ikke! For at komme til at eje det, Gud har givet ham, og blive frelst ved det, må han vende om og modtage Jesus og tro på ham. Men for den, som lever i troen på Jesus, har dåben langt større betydning, end vi er i stand til at fatte.
Nikodemus er i samtalens løb stilfærdigt gledet ud af billedet. Vi hører intet mere om ham. Virkede Jesu sjælesorg på ham? Det tør vi trygt svare ja på. Det ser vi langfredag. Den dag havde Gud brug for et par modige mænd til at tage Jesu døde legeme ned af korset. Ingen af apostlene var rede på det tidspunkt. Men der var to mænd: Josef fra Arimatæa og Nikodemus, som vovede at trodse både politiske og religiøse autoriteter og tage Jesu døde legeme ned og give det en ærefuld begravelse. På den måde gik det i opfyldelse, som var forudsagt om ham, at ”man gav ham grav og gravkammer hos den rige”. Og i den grav lå Jesus, til han stod op påskemorgen. Da blev graven igen tom. Dette er et mægtigt vidnesbyrd om, at Nikodemus har forstået Jesus og taget imod hans sjælesorg. Han var kommet til troen på Jesus som frelser.
Da Jesus kom, kom han ikke for at dømme verden, men for at frelse den: For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn Johannes 3,17-18 . Jesus kom altså ikke for at dømme, men for at frelse. Men en dag kommer han igen for at dømme levende og døde. Da nytter det ikke længere at komme til ham, sådan som man er. Derfor gælder det om at høre og vende om i tide. Den, som gør det, står frelst på dommens dag. Som ordet siger det her: ”Den, der tror på ham, dømmes ikke.” Ganske vist skal han fremstilles for dommeren, men han bliver frikendt og anerkendt som et Guds barn, fordi han tror på Jesus.
De derimod, som ikke tror på Guds enbårne Søns navn, er allerede dømt. Og dersom de ikke vender om, ved de, hvad de har i vente, når Jesus kommer igen til dom.
Er du blandt dem, som tror på Jesus? Født af vand og Ånd der til?
Hvis du nu aldrig har sat din tillid til Jesus Kristus som din personlige frelser, vil du så overveje at besvare Helligånden, når han taler til dit hjerte? Du har brug for at blive født på ny. Vil du bede en bøn til omvendelse, og blive en ny skabning i Kristus i dag? ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” Johannes 1:12-13. Jesus er tydelig, når han siger, at en kristen skal fødes på ny, hvis han skal se Guds rige.
Amen
LYD https://t.me/Freegospelinternational/5445
