LINK
Lad os lige fastslå. Pinsen har ikke noget at gøre med pinsevækkelsen eller andre kirke- navne. Og heller ikke med de Åndelige gaver her unde Hellig Åndens dåb og gaven til at tale i tunger.
Pinsen falder altid 50 dage efter påske. Pinsen er den højtid, hvor kristne mindes, at helligånden kom til Jesu disciple, og gjorde dem i stand til at forstå og tale alle sprog. Selve ordet "pinse" kommer af det græske ord pentekoste, som betyder "halvtredsindstyvende".
I pinsen fejrer vi, at Gud er til stede i verden gennem sin ånd, som lever i os. Pinse er også kirkens fødselsdag, for da Helligånden kom til verden, opstod det første kristne fællesskab, som forbinder mennesker på tværs af sprog og kultur.
Duen:
Duen optræder første gang i Bibelen, når Jesus opsøger Johannes Døberen for at blive døbt. Da Jesus er blevet døbt, stiger Helligånden ned fra himlen i form af en due – her symboliserer den Guds ånd.
Ved pinse fejrer kristne, som sagt, Helligåndens komme, og denne dag har senere fået status af at være kirkens fødselsdag.
Pinsen falder efter både påske - hvor Jesus blev korsfæstet og genopstod - og Kristi himmelfartsdag, hvor Jesus fór til Himmels.
Ordet "pinse" er, som sagt, udledt af det græske ord pentekosté, der betyder "den halvtredsindstyvende". Pinsen falder den 50. dag efter påske, og det er derfor, den hedder sådan.
Mange steder kaldes pinse derfor pentecost, men i Storbritannien og nogle andre steder kaldes dagen for whitsun, der er en sammentrækning af white og Sunday, altså hvid søndag. Hvid søndag er måske en reference til, at mange blev døbt denne dag, hvor man traditionelt bærer hvide klæder.
Pinsen i Bibelen
Beretningen om pinsen kan findes i Apostlenes Gerninger. I Ap.G. 1, 3-8 berettes det, at Jesus fortalte sine disciple inden han steg til himmels, at Helligånden ville komme og døbe dem og give dem kræfter, og det er dette løfte, der indfries ved pinse, 10 dage efter Kristi himmelfart:
"Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger, som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige." (Ap.G. 2, 1-4)
Helligånden fordelte sig som ildtunger på disciplene og gjorde dem i stand til at tale sådan, at alle kunne forstå dem, uanset modersmål. Det gjorde dem nu i stand til at forkynde det bibelske budskab til alle omkring dem.
Herefter begyndte apostlen Peter at prædike foran folket, der forsamlede sig omkring de 12 apostle. Prædiken kan læses i Ap.G. 2, 14-36. Han fortalte dem, at Helligånden var kommet, som det blev forudsagt i Det Gamle Testamente. Han fortalte også om Jesus, og om hvordan han var den ventede Messias.
Alle i forsamlingen blev overbevist af Peters prædiken og spurgte, hvad de skulle gøre. Peter fortalte, at de skulle lade sig døbe, og det gjorde de. De var tre tusinde mennesker, der alle blev omvendt og dermed kom til at udgøre den første kristne menighed.
Helligånden kom,som sagt, pinsedag og er helt central i den kristne tro. Helligånden er en del af den kristne treenighed og forstås af mange som Guds tilstedeværelse i verden.
Helligåndens komme blev varslet allerede i Det Gamle Testamente, blandt andet i Joels bog kap. 3, og profetien går igen flere steder i Bibelen.
Da Helligånden kom ved pinse, gav den evnen til at forkynde det kristne budskab. Inden mennesket byggede Babelstårnet, talte alle samme sprog. Formålet med tårnet var at nå op til Gud i himlen, og det ville Gud ikke have. Derfor straffede han med at give alle folkeslag forskellige sprog, så de ikke kunne forstå hinanden og dermed ikke bygge tårnet. Fortællingen om Babelstårnet står i 1. Mos. 11, 1-9.
Med Helligåndens komme genopstod muligheden for gennem Gud at kommunikere med hinanden og dermed at sprede det kristne budskab. Helligåndens kraft var altså et helt nødvendigt redskab i forkyndelsen af det kristne budskab, og den muliggjorde, at den første kristne menighed blev etableret pinsedag. Af den årsag er pinsen også en fejring af kirkens fødselsdag.
Pinsen falder, som sagt, syv uger, eller 49 dage, efter påskedag og 10 dage efter Kristi himmelfart. Fordi påsken følger månens cyklus, rykker datoen sig for disse højtider hvert år. Dog falder pinsen altid i maj eller juni.
Pinsen er fore mange kirker og kristne en stor mindedag, hvir vi mindes at Den Hellige Ånd kom og Jesus indstiftede den første kirke/menighed.
Amen.
