LINK
#
Hvad er din trøæst, din glæde når alt ramler omkring dig?
2 Korinter brev 1. 3-5.
v1 Fra Paulus, Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Timotheus.
Til Guds menighed i Korinth og alle de hellige i hele Akaja.
v2 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
v3 Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, v4 som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. v5 For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os. v6 Er vi i trængsler, er det, for at I kan trøstes og frelses; får vi trøst, er det, for at I kan blive trøstet og være udholdende i de samme lidelser, som også vi udsættes for. v7 Og det håb, vi har for jer, er fast, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, således har I det også i trøsten.
v8 Om den trængsel, som ramte os i provinsen Asien, vil vi have, at I skal vide dette, brødre: Den var så tung, at det var langt mere, end vi kunne bære, så vi endog opgav håbet om at bevare livet. v9 Ja, vi havde fældet dødsdommen over os selv, for at vi ikke længere skulle stole på os selv, men på Gud, som oprejser de døde. v10 Ham var det, som friede os og vil fri os fra en så overhængende livsfare, og vi har det håb til ham, at han også i fremtiden vil fri os, v11 når også I hjælper til med forbøn for os, så at der lyder tak for os fra mange læber for den nådegave, vi fik gennem så mange.
v12 For én ting kan vi være stolte af og sige med god samvittighed: Vi har her i verden, og især hos jer, levet oprigtigt og renfærdigt for Gud, ikke med verdslig visdom, men af Guds nåde. v13 Vi skriver ikke andet til jer, end hvad I kan læse jer til og forstå, og jeg håber, at I vil forstå det helt, v14 siden I jo har forstået os nogenlunde. For det er os, I kan være stolte af, ligesom vi kan være stolte af jer på vor Herre Jesu dag.
v15 Det var i tillid hertil, at jeg tidligere ville besøge jer, for at I kunne få den nåde for anden gang, v16 og fra jer ville jeg rejse videre til Makedonien, fra Makedonien igen komme tilbage til jer og af jer hjælpes videre til Judæa. v17 Når jeg ville det, mon det så var en letsindig beslutning, eller træffer jeg mine beslutninger af rent selviske grunde, så at jeg snart siger ja, snart siger nej? v18 Så sandt Gud er trofast, er vor tale til jer ikke både ja og nej! v19 For Guds søn, Jesus Kristus, som vi – jeg og Silvanus og Timotheus – har prædiket hos jer, var ikke både ja og nej, men i ham er der kun sagt ja; v20 for alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære. v21 Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, v22 der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter.
v23 Jeg kalder Gud til vidne og sværger ved mit liv: Det var for at skåne jer, at jeg alligevel ikke kom til Korinth. v24 Vi er ikke herrer over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde; I står jo allerede i troen.
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vores trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. for ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os.
I Vers 3 står der at vores trængsler (problemer) er til gavn for andre. Vi trøster med den trøst vi selv har fået. Vi fortæller hvordan vi selv kom ud af trængslerne/problemerne og deler liv.
Vi kan godt blive bange når vi ser alt det vi står i, og tænke. Hvad bliver det næste men Gud siger vi ikke skal være bange.
2. Mose Bog 31.8.
Vær ikke bange for Gud Herren, vil bane vejen for dig. Han vil ikke svigte eller forlade dig.
v. 8 Det er Gud Herren selv der går foran dig, han er med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter ikke dig, du skal ikke tro på de tanker om det går aldrig godt.
Jesus har Gud sendt til dig. Jesus viser dig guds vej, Jesus er sandhederne om din situation. Jesus har sejret, forsøg ikke på det selv en gang mere, du kan ikke.
Måske har du fået at vide. Hold op med at skabe dig, man græder ikke, hold op med det piberi osv. i den dur.
Prøv lige at se. Jesus var også i dyb sorg og var ked af det da Johannes døber var halshugget, det var Jesu fætter.
Matthæus. 14.13-14.
Lignelsen om sædemanden
v1 Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. v2 Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. v3 Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:
»Se, en sædemand gik ud for at så. v4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. v5 Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; v6 men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. v7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. v8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. v9 Den, der har ører, skal høre!«
v10 Disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« v11 Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. v12 For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. v14 På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:
I skal høre og høre, men intet fatte,
I skal se og se, men intet forstå.
v15 For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem.
v16 Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. v17 For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre.
v18 Så hør I da lignelsen om sædemanden. v19 Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. v20 Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; v21 men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. v22 Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. v23 Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«
v24 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. v25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. v26 Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. v27 Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? v28 Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? v29 Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. v30 Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«
v31 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. v32 Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«
v33 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«
v34 Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, v35 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.
v36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« v37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, v39 og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. v40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: v41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. v43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!
v44 Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.
v45 Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; v46 og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.
v47 Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; v48 da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. v49 Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige v50 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. v51 Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« v52 Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«
v53 Da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, gik han bort derfra. v54 Og han kom til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? v55 Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? v56 Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« v57 Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« v58 Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.
Da Jesus hørte det, drog Han bort der fra i båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da Han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes inderlig over dem og helbredte dem, der var syge.
Jesus gjorde noget for andre i sin egen situation. Jesus satte sit eget liv til side til fordel for andre. Han var i dyb sorg, havde brug for at være alene, men han ville hellere have andre fik det godt derfor tog Jesus sig tid til dem.
I Joh. Ev 13.35
v1 Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. v2 Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; v3 og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – v4 så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. v5 Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. v6 Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« v7 Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« v8 Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« v9 Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« v10 Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« v11 Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.
v12 Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? v13 I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. v14 Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. v15 Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. v16 Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. v17 Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.
Forudsigelsen af Judas' forræderi
v18 Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt, men Skriftens ord må gå i opfyldelse:
Den, der spiser brødet med mig, har løftet hælen imod mig.
v19 Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er den, jeg er. v20 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tager imod, hvem jeg end sender, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, der har sendt mig.«
v21 Da Jesus havde sagt det, kom han i oprør og vidnede: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« v22 Disciplene så på hinanden, usikre på, hvem han talte om. v23 En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus. v24 Ham gav Simon Peter tegn til at spørge Jesus, hvem det var, han talte om. v25 Da det nu var ham, der sad nærmest ved Jesus, spurgte han: »Hvem er det, Herre?« v26 Jesus svarede: »Det er ham, jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper.« Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. v27 Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: »Hvad du gør, gør det snart.« v28 Ingen af dem, der sad til bords, forstod, hvorfor han sagde det til ham. v29 Men da Judas stod for pengekassen, mente nogle, at Jesus havde sagt til ham: »Køb, hvad vi har brug for til festen,« eller at han skulle give noget til de fattige. v30 Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat.
v31 Da Judas var gået ud, sagde Jesus: »Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. v32 Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. v33 Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme. v34 Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. v35 Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«
v36 Simon Peter sagde til ham: »Herre, hvor går du hen?« Jesus svarede ham: »Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig.« v37 Peter sagde til ham: »Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.« v38 Jesus svarede: »Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange.
Jesus siger.Hvis I har kærlighed til hinanden, ville alle kunne se, at I er Mine disciple.
Læg mærke til HVIS:
Hvad skal vi så have så travlt med at vil vise verden? Og gøre så verden ser kærligheden i os.
ELSK BLIV I KÆRLIGHEDEN UANSET HVAD ELSK.
Det kan man kun hvis har Guds første ærlighed i sig ved Den Hellige Ånd. Elsk ud først. I kærlighedens bud er alle bud opfyldt
Er du personligt der?
Amen
