FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL : NÅDENS LIVS LYS

LINK

#

NO COPYRIGHT

INFO NÅDENS LIVS LYS.

Velkommen til en helt gratis bog til dig fra et Guds vidne. Nådens livs lys

Den er skrevet, af et Guds vinde, gratis uden copyright, ud fra Bibelens, Gud Ord til alle, til fælles gavn og opbyggelse af alle nationer.

Bibel vers er kun en henvisning til afsnittet i Bibelen, hvor hele sammenhænget står, læs eller hør det samlet, så du ikke får noget halvt eller misforstår det. Det er kun ca. 600 år siden Bibelen blev delt ind i vers og afsnit, vi bliver nødt til at tage hele sammenhænget med ellers bliver det, forrivende og kan give et forkert billede og livet bliver skævt.

Den er delt lidt op i mindre stykker, du kan bruge den hver dag, som stykker, du læser hver dag, eller deler i dit hjem, grupper, eller på de sociale platforme, vi har i dag.

Del den gerne eller stykker fra den den er gratis uden nogen form for copyright til alle. Den er ikke farvet af nogen som helst kirkeretning eller teologien, eller phsygologi, den er skrevet ud far Bibelens ord intet andet.

Venlig hilsen Nådens Livs lys.

Guds fred til dig.

LOV OG NÅDE.

Lad os lige få en ting slået fast.

Ingen kan frelse sig selv. Ingen kan stige op til himlene for at hente Kristus ned.

Kristus betyder Guds salvede.

Jesus er sønnens navn.

Alt er op til Gud. Alt står i Gud Faders hånd, også hvad angår Hans frie nåde og frelse.

Hvem er nåden beregnet på?

Hvordan kommer man ind under den?

Jesus Kristus, Guds Søn er kommet til verden for at gøre syndere, lov overtrædere, salige,7gange lykkelig. Synd er at nægte at tro på Jesus. At begå synd er lovovertrædelser, hvorved man skyder forbi Guds mål.

Jesus er kommet for at frelse, først og fremmest Jøderne, Guds førstefødte folk Israel, men også til hedninger er Gud gennem Jesus kommet. Det gælder, børn, unge ældre, gamle uanset nation er alle velkommen i Guds rige gennem Jesus, som er Guds dør ind i Hans evige rige. Ingen kan springe Jesus over hvis de vil have evigt liv, være med i Guds rige.

Selv dem vi kalder de aller værste, er velkommen hos Gud, gennem Jesus. Ingen er større eller mindre synder i Guds øjne. Alle har mistet Guds herligheds liv men alle får tilbuddet om af få det igen.

Paulus siger i Romerbrevet 5. vers 6-11.

Mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.

Mens er da tid for os, som er gået ovrefra sydes magts liv til livet i og med Jesus. Vi var før syndere, nu er vi Gud retfærdiggjorte, ikke på grund af lovens ti bud og dens forskrifter, men på grund af Guds nådes retfærdigheds liv i Sønnen Jesus. Den som har Sønnen Jesus, har livet, den som ikke har Guds Søn Jesus, har ikke livet og vil ende i fortabelsens rige som er evigt lige som Himlen og Guds nye jord er det.

Hvor er du henne?

I eller udenfor Jesus?

JEG ER KRISTEN. JEG ER TROENDE SÅ JEG ER DA INDE I KRISTUS, SIGER MANGE.

Er alle det så bære alle kristne jo Åndens frugt automatisk, også dig læs lige Johannes 15.

Hvis du er i Kristus, som betyder Gud salvede sø, da er du jo gået over fra døden til livet, til livet i Gud, i Den Hellige Ånd og lever ikke længere under lovens bogstavers krav, da er hele loven jo opfyldt af Jesus i dig. Da bærer du Ånden frugt automatisk.

Da er dit liv fyldt med Kærligheden frugt som Galaterbrevet, kap. 5 fortæller at «Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, overbærenhed, venlighed, godhed, trofasthed, tåler alt og selvbeherskelse.» Det betyder, at når Jesus får lov virke i vore liv med sin Hellige Ånd, vil disse gode tingene vokse frem. Og det er helt uden at vi selv anstrenger os. Livets kærlighed kommer lige fra hjertet og gå lige til andres hjerter. Hvis vi læser i 1. Kor. 13 ser vi at kærligheden egentlig indeholder alle disse andre tingene. Vi kan sammenligne kærligheden med en drueklase. En drue heder venlighed, en anden heder godhed, en tredje trofasthed osv. osv. Sammen danner de en klase med druer. samen er de nemlig KÆRLIGHED, i praksis. Ikke kun med ord, men på dine gerningers frugt skal det kendes, hvad Ånd er af.

Kan man mon plukke druer af tjørn? Eller bærer tjørnen druer? Hvad bærer du af frugt?

Amen.

2 KÆRLIGHEDENS LOV ER IKKE LOVENS LOV KRAV

Nogen siger. Vi skal jo gøre gode gerninger, vi skal jo elske, det ord skal findes faktisk ikke i kærlighedens lovs Ånd. Da gør vi det bare automatisk, vi kan ikke lade være

Bliv ingen noget skyldig, uden det at elske hinanden. Den som elsker sin næste har opfyldt loven. Det at du ikke må bedrive hor, du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke begære, og hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord. DU SKAL ELSKE DIN NÆSTE SOM DIG SELV. Romer.13:8-9.

Kærlighedens lov er lige så virkelig som tyngdeloven, forstår vi, hvordan den virker, vil vi også stole på, at den frembringer det ønskede resultat.

Det første, vi vil hæfte os ved, er, at den lov i sig selv er opfyldelsen af alle andre love. Hvilket som helst andet bud, siger Paulus, efter at han har opregnet nogle af de væsentligste bud givet på Sinai. Alt sammenfattes/opfyldes i dette ene ord. Du skal elske din næste som dig selv.

Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Deri ser vi, hele loven er opfyldt. Det at elske som Jesus ved at sætte sit liv til for andre, er kærlighedens lov. Vi kan ikke gøre andre ondt eller sladre om andre, tænke ondt etc. alt det elsker kærlighedens Ånd i os andre for til at gøre.

Det mest afgørende ved kærlighedens lov, det som gør den alt omfattende. Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Det er selve kærlighedens natur, at den ikke kan gøre næsten noget ondt. Det er lige så umuligt, som det vil være for solen at ud sende mørke i stedet for lys. Kærligheden elsker og kan ikke gøre noget der er i modstrid med den natur.

Kærligheden ophører aldrig er ved blivende og kan ikke omstødes. Du skal elske din næste som dig selv. Dermed er alle love opfyldt i kærlighedens lov. Galater. 5:14. »Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed Livet.

Jesus er vejen Sandheden og livet. Jesu kærlighed i os er liv for andre. Ægte Jesu Sande kærlighed kommer helt spontant af sig selv inde fra. Du kan aldrig tage dig selv i nakken og forsøge at elske din næste om du ikke har Guds kærlighed i dig. Betingelsen for at du opfylder hele loven ved at sætte hele dit liv til for andre er. At du er brændende i Jesu kærligheds liv, om ikke da er du i fare for at Han vil udspytte dig af sin mund og du vil ikke komme ind i landet, det er Jesu kærligheds Ånd der driver værket. Det er Guds fuldkommende kærlighed i dig det gør at du hader uretten, men elsker retten. Retfærdighedens liv er fuldkommen kærlighed til alle du møder, der ved er loven opfyldt. Så du kan god glemme alt om at ville retfærdiggøre dig selv ved at ville vise alle andre hvor from, hvor hellig du ifølge de ti buds lovkrav er.

Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Johannes. 15:12. Det er en helt ufravigelig lov. Guds lov kan ikke omstødes, langt mindre kan mennesker lave den om. Om du stadig er i troen på Jesus Kristus og har et fælles liv med ham, er du i kærlighedens lov.

Da misunder du ikke, da stjæler du ikke, blandt andet andres fred og glæde, da skaber du fred, ikke ufred, du finder dig med glæde i at blive uretfærdig behandlet. Du kan slet ikke andet, om du da har givet Gud lov til at skrive Hans kærligheds lov på dit hjerte. Bliv i Jesus så bliver han i dig, bliv i Gud egen helt lige ånd da er du i kærlighedens lov. Den samme ånd.

Vi må imidlertid huske, at en stor del af det, vi kalder kærlighed, i virkeligheden burde staves: selviskhed. Mennesker nyder den fornøjelse og glæde, deres venner kan give dem, mere end de elsker vennerne selv, og de betragter deres eget velvære i omgangen med dem, de påstår at elske mere, end de såkaldte elskedes vel. Der er blevet sagt, at vi aldrig virkelig har elsket nogen, før vi har kunnet give afkald på de elskede, hvis det var til deres bedste.

Bare den lille ting at du tænker de kunne nu også godt sige mig tak for alt det jeg har gjort, viser at du elsker dig selv højere end din næste. Du vil jo kun elske om du selv får lige så meget igen, helst lidt mere, målt med det mål er det kun få, som virkelig elsker. Hvor mange menneskeliv er ikke ødelagt, gjort elendige på grund af familiens eller venners selviskhed. Under måske af overstrømmende kærlighed har de ikke villet tillade dem, de elsker, den mindste frihed til at handle, på alle måder har de prøvet at forhindre deres mulighed for udfoldelse, hvis det ikke lige har bidraget til deres eget velbehag. Mange er så selvglade at de mener alle andre skal gøre som de gør, alle andre skal også være som de selv er. Om nogen gør noget de ikke selv ville have gjort, så er de der straks med en pege fingre, selvfølgelig under påskud af at de elsker deres næste, mange tåler ikke den mindste modsigelse så er de straks de forurettede og lidende. En sådan optræden er forstillelse og kan kun udspringe af ren selviskhed.

Kærlighedens lov kan aldrig værne om selvet eller gamle Adams natur, på bekostning af den, man elsker, men må tværtimod værne om den elskede på bekostning af ens selv liv. Ingen må søge sit eget, men kun hvad der gavner hans næste. 1. Korinther. 10:24. Sand kærlighed vil aldrig være iblandet selviskhed/egoisme. Den søger aldrig sit eget gode, men den elskedes, som er Jesus. Den er selvforglemmende. Egoet, mig, se mig, hør mig, se hvad jeg gør etc. har intet krav, ingen ret udover retten til at elske og at give sig selv hen til den, man elsker. Det er således en rigtig forældre elsker, med en selvforglemmelse, der får en forældre til, om det skulle blive nødvendigt, at give sit eget liv for børnene. Du har ikke større kærlighed end når du sætter dit liv til for andre.

Det er sådan, Jesus elskede os, da Han døde for os. Jesus Kristus, gav sig selv hen for os alle. Han tænkte aldrig på sit eget velbefindende, gjorde intet af egen nytte, eller med ønske om. Jeg gør det for dig, så skal du også gøre sådan og sådan for mig.

3 Forventede Jesus noget af dig til gengæld for din frelse?

Var det ikke af Guds nåde ufortjent du fik den som en gave?

Ja, Han forventer noget af dig men ikke i forhold til dit evige liv, men Han forventer du bliver i Hans søn og Hans levende livs Ånd, ikke lever i dig selv. Du fik din gave af Guds nåde ved den tro Han gav dig gratis.

Gud elsker dig uden forbehold, derfor skal du også gøre lige så over for alle du møder, fordi. Gud er kærlighed. Hele Hans væsen er kærlighed. Vi er alle uden kærlighed i os selv. Vi er alle egoistiske, altid optaget af, hvad får vi ud at det. Om ikke andet tænker/siger vi jo ofte. Vi må lige betænke os lidt inden vi gør det eller det, vi har jo også vore egne begrænsninger at tage hensyn til. Og vi holder lige fri nu så du må komme en anden gang, vi har også behov for bare at hvile os, vi skal jo beskytte os selv også. Er det sand kærlighed? Er det at tro på. Alt formår vi i Jesus som giver os al kraft. Han har sagt. Som din dag er skal din styrke være. Du kan nu meget passende standse op og ransage dig selv. Elsker du virkelig som Jesus, din næste højere end dig selv?

Derfor siger apostlen i 1. Johannes. 4:7-8: Elskede. Lad os elske hinanden! Fordi. kærligheden er af Gud. Og enhver der elsker er født af Gud, og kender Gud. Den der ikke elsker, kender ikke Gud. Fordi. Gud er kærlighed. Kender du Gud så godt at du er ligeglad med om du slides op i kærlighedens tjeneste. Fordi du ved jo at du hører Herren til hvad enten du lever eller dør. Lever du som om du virkelig er helt død fra dig selv? Men levende gjort til at elske folk ind i Guds rige? Eller vil du også helst have riget for dig selv?

Gud er ikke bare den, der elsker, Han er meget mere end det. Han er selve kærligheden. Solen kaster ikke alene lys fra sig, men er selve lyset. Det er sandt til enhver tid, selvom kendsgerningen til tider kan være skjult for os på grund af skyer, eller på grund af et forvrænget syn, hvis vi betragter den gennem mørkt glas. Uden tvivl har vi alle mange gange brugt vendingen: Gud er kærlighed. Jeg er bange for, at dette ikke har bidraget til, at vi har fået mere sand forståelse af denne kendsgerning, selv om vi havde sagt: Gud er som et træ, vi er Guds grene på vintræet Johannes 15. Vi må derfor vide, hvad kærlighed er og selv være inde i den sande kærligheds ånds liv, hvis vi ønsker at kende Gud. Vi må tillægge Gud alt det bedste og højeste, vi ved om kærlighed. For Gud er uindskrænket under kærlighedens lov.

Selve Hans væsen og natur er kærlighed, kan Han som den eneste i hele universet ikke undlade at elske. Det samme er Jesus Kristus, Faderen og Sønnen er èt men to personer. Jesus Kristus er også selv lyset. Johannes.1. Har vi alle Lyset har vi Sønnens og Hans kærligheds Ånd i os. Vi derimod, som har en natur, der ikke kun består af kærlighed, men som er blandet op med meget andet, kan nægte at vise kærlighed, og ofte gør vi det. Fordi vi kender os selv som sådan, mener vi ofte, at sådan må det også være med Gud. Derfor plager vi os selv, vi forestiller os, at Han ikke kan elske os på grund af vor uværdighed. Vi viser jo netop vort sande kødelig væsen ved ikke at ville nedværdige os, fra vores piedestal, til at elske andre. Vi tror, bevidst eller ubevidst, at vi er bedre end andre og vi vil ikke besmitte vores selvviske liv med ANDRE. Vi kunne jo gå hen og få problemer, når de så vort sande jeg ikke? Og så dækker vi os ind under, vi er o så magtesløse, vi kan jo ikke elske alle, nogen snakker man jo bedre med end andre vores kemi passer ikke altid samme etc. Hvor unyttigt at plage sig selv på den måde, det er der ingen sund fornuft i. Vi har lært kærligheden at kende. Som Gud har til os, og vi er kommet til tro på den.

GUD ER KÆRLIGHED.

Den som bliver i kærligheden, i Jesus Kristus, bliver i Gud, og Gud bliver ham/hende. 1.Johannes.4:16. Vi må blive i troen på Jesus Kristus for at blive i Guds, den fuldkommende kærlighed. Den som har Sønnen, har Guds kærligheds natur i sig, som en helt naturlig ting. Det menneske anstrenger sig ikke for hele tiden at, huske på at elske og gøre Guds vilje. Det menneske er af Gud og kan ikke andet end gøre som kærlighedens naturens væsen er. Det menneske er selv kærligheden. Fordi. Det er i Gud en hel ny skabning, som har hele Guds kærligheds væsen i sig som en medfødt gave. Derfor. Adskilt fra Jesus kan vi slet intet gøre, vi må blive i Ham og Han i os, ellers vil kærligheden være som farisæerne og de skriftkloge. De ved nok teoretisk hvordan alt burde være, men de kan aldrig udføre det, fordi kærligheden ikke er i dem.

Vi må derfor erkende, vort behov for at opdage den kærlighed, som Gud har til os. Alle vanskeligheder, al bekymring, al frygt, al forvirring vil forsvinde, når vi har gjort denne opdagelse. Jeg siger udtrykkelig opdage, for kærligheden er den samme, hvad enten vi kender den eller ikke, men vi vil ikke erfare trøsten, den giver, medmindre vi virkelig bliver klar over den. I dag er folk meget optaget af at kende sig selv. Men. Hvor mange kender Guds natur i sig?

HAR DU PERSONLIGT JESUS SIND I DIG; GUDS NATUR?

Mange har den ide, at de er nødt til selv at tilvejebringe Guds kærlighed til dem. De forsøger på enhver tænkelig måde at udføre denne bedrift, og kommer til kort gang på gang, de finder altid ud af de slår ikke till, elsker for lidt, gør for lidt, uden de selv ved af det har de gjort, Guds livet til et slave-agtigt lovforhold, hvor det at udføre livet som kristen, bliver så tungt og besværlig. Med nederlag og evig dårlig samvittighed til følge, ofte ender de med dårlige nerver og selvanklager. Mener ikke. Romer.8. Gælder for dem, og de begynder i deres selv liv at anklage alle andre for ikke at være kærlige nok over for dem. Alt sammen fordi. De endnu ikke har lært Guds fuldkommende kærlighed at kende.

Vi prøver ganske enkelt, om vi ved disse midler kan vække kærlighed til os i Guds hjerte. I vor tåbelighed glemmer vi aldeles, at al kærlighed er af Gud og kan ikke komme fra nogen anden kilde. Der er vel næppe nogen der frivilligt vil dø for en retfærdig. Kun for sin vel gør kunne man måske finde på at gå i døden for. MEN GUD VISER OS SIN KÆRLIGHED. VED AT KRISTUS DØDE FOR OS, MEDENS VI STADIGVÆK VAR SYNDERE. Rom.5:7-8. En af kærlighedens love er, at den kun elsker for kærlighedens skyld. Ikke på grund af, det der er genstanden for dens kærlighed er noget, der er værd at elske. Hvor ofte har vi ikke set, hvordan en mor kan udøse en rigdom af kærlighed på børn, som for os andre at se, ikke er særlig elskelige.

Det er ikke, fordi I er større end de andre folk, at Herren har fattet velbehag til jer og udvalgt jer. I er det mindste af alle folk; men fordi Herren elskede jer, og fordi Han ville holde den ed, Han tilsvor jeres fædre, derfor var det, Herren med stærk hånd førte jer ud, og udløste dig af slave huset, af ægypterkongen Faraos hånd 5. Mos. 7:7-8. Herren har ikke elsket os, på grund at hvad vi er, eller hvad vi har gjort eller kan gøre. Han har simpelt hen kun elsket os fordi det er kærlighedens lov at elske det den har skabt. Han kan ikke lade være a elske os. Hans kærlighed strømmer ud fra Hans eget Guddommelige, elskende hjerte, nøjagtigt som en moders kærlighed vælder ud over hendes lille, hjælpeløse barn. Det er kærlighedens lov, at den elsker - alene for kærlighedens skyld.

Ham, som elsker os og har løst os af vore synder med sit blod. Åbenbaringen. 1:5. Læg mærke til rækkefølgen her. Først elskede Han, derefter løste Han os fra vor synd. Gud Herren. Elskede os ikke, fordi vi var løst fra synden, men Han løste os, fordi Han elskede os. Det er kærlighedens lov. Hvis et elsket barn skulle blive stjålet fra sin mor og ført ud i en tilværelse af snavs, elendighed og pjalter, og den moder så en dag fandt sit barn igen ved vejkanten i søle og laser, mon hun da ville trække sig tilbage i væmmelse og sige: »Åh nej, bed mig ikke om at elske et så snavset barn! Sørg for, at det bliver vasket, bring det derefter til mig, så skal jeg elske det. Nej, I kære mødre, vi ved meget vel, at vi ville styrte hen til vort barn, trykke det ind til vort hjerte uden at ænse snavset eller pjalterne. Vi ville bringe det hjem og der vaske og pleje det. Naturligvis ville vi glæde os mere over et rent og velplejet barn, men vi ville ikke elske det en smule mere, end da det lå i snavset og pjalterne.

Jeg elskede dig med evig kærlighed. Drog dig derfor i nåde. Jeremias 31:3.

4. Guddommelige kærligheds love er, at den er evig.

Den har hverken begyndelse eller ende. Dette er der så lidt· forståelse af, at mange har en fast overbevisning om, at Gud først begynder at elske dem, når de viser, at de elsker Ham, og at Hans kærlighed ophører, når de på en eller anden måde mishager Ham. De ser Hans kærlighed som en ubestandig, vekslende ting, man ikke kan regne med, og bestandigt spørger de sig selv, om de ejer denne kærlighed eller ikke. Vi ville aldrig mere kende et øjebliks frygt - hvor mørke og farlige udsigterne end kunne synes - hvis vi virkelig kunne fornemme Guds kærlighed.

Der er ingen frygt i kærligheden, det kan der ikke være. Sådan er kærlighedens lov. Guds retfærdigheds lov er opfyldt os, så vi ikke kommer ind under uretfærdige der ikke skal arve Guds rige. Gud retfærdigheds liv, ikke dit eget kære ven. I 1 Korintherbrev. Vers 9-11. siger Paulus.

Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.

Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd. Vi var alle sådan en gang, nu noget helt andet, helt nye skabningen ri Guds retfærdigheds liv i Den Hellige Ånds liv.

Er du selv med der i det liv?

I Mattæus Evangeliet kap 21 vers 31. siger Jesus.

Jesus sagde til dem: I sandhed siger jeg jer: Toldere og ludere skal gå ind i Guds rige før jer.

De levede, som mange i dag, i deres egen selvretfærdighed liv, de kendte lovens krav forsøgte efter bedste evne altid at gøre loven i sær de ti bud var vigtige for de uretfærdige, faricærene og skriftkloge som ville retfærdiggør sig selv, de havde ikke Gud riges retfærdighed Ånd i sig. Toldere, ludere, bedragere og tyve skal komme ind i Himmeriges rige; fordi Jesus siger! Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige men syndere til omvendelse Mark. 2, 17.

5 Omvendelse!

Det ord hører vi ikke ret meget om i dag. Skal vi omvende os for at komme ind i Gud rige, dækker blodet Guds nåde da ikke alle vore lovovertrædelser eller?

Jesus er hovedet. Han siger omvend jer. Der efter lad jer døbe, på Bibelsk vis, der efter skal I lære hvad Herren Jesus befaler, og det er et et omvendt liv, i forhold til det vi kendte og levede før. Vi kan ikke leve som mens vi vr syndere, det er umuligt Guds Ånds kærlighed til Gud selv tvinge ros til at handle, tale omvendt end det liv vi levede før.

Desværre springer mange kirker over undervisning i dag, da kan folket jo ikke se eller vide hvordan de så skal leve, sige og gøre, mange vil så gerne gøre Guds vilje men hvordan skal vi kunne det når ingen underviser om hvad Guds ord siger?

Guds ord er levende, Guds Ord er den lygte vi har for vore liv så vi ikke farer vild. Derfor kan det god betale sig at lytte til lidt ældre kristne i troen på Herren Jesus mår de vejleder dig eller siger, det der gør man ikke, stop med det, gør det ikke, gør det sådan i stedet for. Gud har sat de mere modne kristne til at vejede andre, det er ikke kun præster, eller kirkens opgave, det er din og min også.

Alle er selvfølgelig meget velkommen hos Jesus, men ikke alle kommer ind. Der står OMVENDELSE.

I Bibelen beskrives en synder generelt sådan.

En lovens overtræder : "Hver den, som gør synden, begår og overtrædelse af loven, og synden er lovens overtrædelse 1, Johannes. 3, 4.

De er også beskrevet på en mere præcis måde måde, for det første som nogen i hvem Djævelen bor.

Paulus siger, i Efeserbrevet kap 2 vers.1-3. Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.

Vi tilhørte engang en anden nu tilhører vi Gud Herren i kraft af Jesus ved Den Hellige Ånd i os. Vi står under og i Guds nådes liv. Så er det da ikke længere os der lever men Jesus ved Hellig Ånden i stedte for os, så Guds vilje bliver gjort og levet. I der vil gøre hans vilje, Jesus siger, i Johannes Evangeliet. Kap. 8 vers 44. I har Djævelen til far, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og far til løgne. Kender vi da Guds vilje, kan vi finde ud af det med at leve omvendt, følge Jesus?

Ja, det kan alle sande kristne, de har fået Den Hellige Ånd inde i sig, før, da tid, fortid var vi alle Gudevige fjender, det er vi ikke mere. Paulus siger, i Kolossenserbrevet 1 vers 21.Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, For det fjerde, som drukkenbolte, horkarle, løgnere, bedragere, gerrige, ågerkarle, uterlige, sværgere, besatte, tyve, afgudsdyrkere, troldkarle, tegns-udlæggere, svægere løgn, mordere.

Vi bygges op på og i apostlenes lære og undervisning, det er en del af vort nye liv i Herren jesus. Vi håber så inderligt, du er med der også, ellers se at vende dig om og følg du sporet Gud gennem Jesus ligger ud. Og lev du Guds retfærdigheds liv i Jesus Kristus, i Den Hellige Ånd. Paulus siger, i 1 Korinterbrev kap 6.vers 9-10.Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.

Ja, men, de ti bud dømmer os jo konstant, gør de nu også det? Se lige her. Loven og Guds nåde i Jesus Kristus er god for os alle, hvis den bruges rigtig overfor os som er fødte på ny, Johannes 3. Paulus siger, i 1. Timoteus kap 1 vers 8-11. Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retfærdige, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.

Det er syndere, og, for sådanne syndere har Gud beredt Himlens salighed, syndstilgivelse, en arv hos Gud med Kristus og de hellige engle, hvis de vil komme og modtage nåden. Guds nåde er så stor, at hvis du kommer til ham igennem Kristus, er al din synd tilgivet; sig derfor aldrig, at dine synder er for store til at tilgives, men kom, smag og se, hvor god Herren er imod enhver, som kommer til ham.

HVORDAN KOMMER MAN IND UNDER NÅDENS PAGT?

Deværre kan vi ikke selv bare gå ind under Guds nådes pagt. Vi bliver sat de rind af Gud selv, når vi fødes på ny bliver vi overført ind under nådens evige pagt, sat med Jesus Kristus i det himmelske overført der til af Gud selv, ved Den Hellige Ånds gerning.

Når Gud i virkelighed og sandhed bringer dig, en synder ind under den pagt, sker det sådan,: Han gør dig som menneske død for alt undtagen for ham selv og for hans Søn Jesus Kristus, og for åndens trøst. Når Gud bringer dig som synderen ind under nådens pagt, slår han dig først ihjel med gerningernes pagt, som er den moralske lov eller de ti bud. Det er Paulus's lære, og hans erfaring.

2.Korinter brev. 3, 7-9. siger han, at dødens tjeneste, som med bogstaver var indgraven i stene, fordømmelsens tjeneste, hvilket er loven, som kaldes bogstaven, slår ihjel. Bogstaven slår ihjel, siger han, nemlig loven eller dødens tjeneste, hvilket han på et andet sted kalder en talende stemme.

I Hebræer brevet 12 vers 18-19 står der. Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere.

Fordi loven intet liv har i sig, men død og fordømmelse, ser du din totale afmagt til at opfylde den. Du kan ikke kravle op til Himlen af lovens trapper hvor du forsøger, så godt du kan at lever efter de ti bud.

Jeg føler mig altså stadig fordømt af den lov, jeg udmærket ved, jeg ikke an opfylde. Hør nu lige her. Guds ord siger. I Romer brevet kap 8 vers 1-8 står der. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke.

7 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.

Det er derefter hans erfaring; som han siger i Romerbrevet. 7, 9-11 Jeg levede engang, det vil sige, levede efter min egen vilje, uden lov, altså før Gud slog ham ihjel ved den, men da buddet kom, levede synden op, men jeg døde, jeg blev dræbt, og buddet, eller loven, som var til liv, blev min død, fordi da synden fik en mulighed, forførte den mig ved buddet og dræbte mig ved det.

Det er alle helliges erfaring, de kan alle, mere eller mindre sætte sin underskrift under det. I Filipper brevet kap. Fil. 3, 7-10. står der. Hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus, og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde!

Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.« Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.

Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.

Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.

Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.

Paulus var træt af sit døde køds gerninger. Han havde erkendt og indset. Han heller ikke kunne frelse sig selv ved lovens bogstaver og heller ikke kunne opfylde den.

Hvad gjorde han?

HVAD GØR DU, SOM HELLER IKKE FORMÅR AT OPFYLDE GUDS LOVKRAV?

Hvilken plads har så loven, efter at mennesket har mødt Guds nåde?

Det er her livet bliver rigt og kærligheden kommer til udtryk. Elsker i mig, så hold mine bud, sagde Jesus til sine efterfølgere Johannes 14,15. For det her er kærlighed til Gud: at vi holder Hans bud; og Hans bud er ikke tunge. 1 Johannes 5,3. Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved HelligÅnden, som er givet os. Romer 5,5Ved troen på Jesus modtages tilgivelse og nåde. Og kærligheden, som er lovens opfyldelse, gives i vore hjerter ved HelligÅnden, så vi med Kong David kan udbryde med begejstring, Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre. Salmer 40,9

Universets grundlov, som blev skrevet på stentavler med Guds finger, er da blevet skrevet på hjertets kødtavler ved Guds Ånd Jeremias 31,31-34; 2 Kor 3,3; Hebræer 10,16.

Det talte og skrevne ord, som tjente til belæring og synderkendelse, er nu blevet et levende princip, som ved Guds nåde kan leves ud i den troendes liv fra dag til dag. Det gøres kun ved at Jesus ved Helligånden lever Guds livs lov ud gennem os.

Forsøger vi på at finde ud hvad Guds lov i grunden siger vi skal overholde vil vi hurtig komme til kort. Vi kan ikke overholde alle de ti bud, vi vil falde igennem på et eller flere at påbuddene, så loven er IKKE en frelsesvej eller en Helliggørelses-vej.

Jesus er og bliver vejen, Sandheden og Livet. Fordi Jesus lever, lever vi. Det er kun pga. Guds nådes liv i Jesus Kristus at vi lever og Jesus overholder selv Guds lov i os. Han er Alfa og Omega begyndelsen og enden på alt.

Tør du give slip på dine selvretfærdige forsøg på at overholde loven? Og udelukkende tillade Gud give dig Hans frugt i dig?

9 Åndens frugt er forskellen på lovens døde frugter.

Åndens frugt er guddommelig natur (kærlighed, langmodighed, godhed, osv.) som bliver min natur, når jeg sejrer over synden.

Nogle af åndens frugter bliver beskrevet i Galaterbrevet5:22-23,Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

Åndens frugter er hovedsageligt det modsatte af synd og egoisme. Åndens frugt er Kristi liv, det er guddommelig natur. Det er det nye og forfriskende liv, der bliver en del af min natur når jeg, i lydighed mod ånden, tillader mig selv at blive

Hvordan får vi så lige åndens frugt?

“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.” Johannesevangeliet 12:24.

For at dette frø eller frugt kan vokse, er der noget som skal dø. Men når det dør, så kommer det nye liv – vi får flere og flere af åndens frugter, når vi bringer vor syndige natur i døden ved lydighed mod ånden ved at vandre i ånden.

For eksempel er godhed et af Åndens frugter. Vi ønsker at vise godhed mod vor familie, vore kollegaer og de, som vi møder på vor vej, men så er der noget som ikke går, som jeg ønsker eller nogen siger noget på en bestemt måde, og jeg mærker det modsatte af godhed i mig. Noget usmageligt ønsker at komme ud. Dette er min syndige natur, eller kød

Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden kolossenserbrevet 3:5,12-13.

Få del i åndens frugt: en livslang proces

Dette er en vedvarende proces: der skal altid dø noget i mig selv, for at guddommelig natur kan kan få plads. Des mere jeg “dør,” des mere kan jeg modtage ægte, gode tanker, ord og handlinger og bliver mere og mere retfærdig og hellig Andet Petersbrev1:3-9.

Det samme gælder kærlighed, fred, langmodighed og alle de andre åndens frugter. Dette er et livslangt værk. Der er altid mere guddommeligt arbejde at strække sig ud efter. Vi skal altid have denne længsel og brand i vore hjerter, “eg skal have mere del i åndens frugter, jeg skal renses og blive mere ren, jeg skal fyldes med guddommelig natur!

Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. Romerbrevet 6:22.

Du er altså befriet fra syndes og dødens døde lovs frugter af Jesus.

Bliv du i Hans frihed, brug/forstå Guds lov også de ti bud rigtig som Guds ord siger det.

Guds lov brugt efter Guds hensigt

Man kan bruge Guds lov jævnfør Guds tanker, ved at tage højde for Guds motivation til at give loven. Men man kan også misbruge den for at undertrykke og manipulere, efter religiøse hensigter. Man kan jonglere rundt med love fra Bibelen på en sådan måde, at man kan begrunde enhver form for dobbelt moral på en tilsyneladende „bibelsk“ måde, hvad der så gælder for nogle, gælder ikke for andre. Man kan dømme sande fødet på y kristne i ens egne religiøsitets vildfarelse. Men loven er ophævet og opfyldt af jesus for sande kristne , vi står ikke under loven og har ikke ret til at sætte andre af vore søskende under et eneste lovkrav, heller ikke de til bud.

Johannes. 19,7: Vi har en lov, og efter den lov er han skyldig til døden, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn.“

1.Timotheus.1,5-10: Men det, som dette påbud skal sigte på, er kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro. Dette er nogle kommet bort fra, og de har vendt sig til intetsigende snak, folk, som gerne vil være lærere i loven, skønt de ikke selv forstår, hverken hvad de siger, eller hvad de hævder så sikkert. Men vi ved, at loven er god, dersom man bruger den, som lov skal bruges, når man nemlig er sig bevidst, at loven ikke er bestemt for retskafne, men for lovløse og genstridige, ugudelige og syndige, ufromme og vanhellige, for fadermordere og modermordere, manddrabene, ukyske, og dem der øver unaturlig utugt, menneskerøvere, løgnere, menedere, og hvad andet der strider mod den sunde lære.

Matt.23,4: De binder tunge byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.

Formålet med loven

Formålet med loven er altså at vis dig synden, uden der var en lov vidste du ikke der var noget der hed lovovertrædelser. Hvis lovene er ikke underordnet dette formål, men i stedet bliver taget ud enkeltvis af deres sammenhæng, så vil de bare fremme eller tildække synden i stedet for at virke som hensigten er, at du ikke har mulighed for at overholde loven men må have Jesus ti at være din stedfortræder i dette også. Hoseas 6,6, Mattæus.12,7+11; Johannes.5,10; 1.Samuel.15,22; Galater.5,14; Hebræer.10,8-9; Jakob. james2,8+12

Hver Guds lov (og hvert åndeligt princip) skal betragtes fra den vinkel, som den/det tilkommer. Den/det skal forstås i sin rolle som et enkelt element i det mosaikagtige sammenspil, ved hjælp af hvilken religionen selvvalgt retfærdighed og selvvalgt Gudsdyrkelse dømmes og afmaskeres af Bibelen, ellers vil den/det bare bruges af religionens bagmænd for at fremme dæmoniske forvrængninger af sandheden.

Jesus fører enhver diskussion omkring loven eller læren til Guds formål med skabelsen. Se Mark.10,2-9; Mattæus.19,4+8; 22,17-21. Da han bliver spurgt omkring skatten til Caesar Markus.12,14-17, lader han sig ikke føre ned til et hårspalteri, men fører samtalen op på et højere niveau. På dette højere niveau er samtalens emne kontrasten mellem det der er vigtigere og mere essentielt (nemlig det at give Gud alt) og det, der er mindre vigtigt (nemlig at betale eller ikke betale skat). I virkeligheden drøfter Jesus slet ikke spørgsmålet om man skal eller ikke skal betale skat til Caesar. Farisæerne og de skriftkloge forbliver hele tiden på det lavere samtaleniveau, som omhandler de ting, som er mindre vigtige. De er interesserede i spørgsmålet: „Hvor mange centimeter af synd kan vi tillade os og samtidigt lige kunne forblive nogle fromme jøder? De er interesserede i regler for livet, ikke i motivationer for livet. Ånden gør levende, bogstaven slår ihjel.

Ifølge Romer 2,6-13 bliver de, som opfylder loven, retfærdiggjort. Men Romer.2,6-13 fortæller os ikke, hvordan loven skal opfyldes. Romer.8,3 viser os, at loven er uden kraft, fordi menneskets jordiske natur gør den uvirksomt.

Hvordan kan vi så retfærdiggøres, hvis vi ikke kan opfylde loven på grund af vores jordiske natur?

Guds vej ud af det store dilemma

Den efterfølgende vers giver svaret: Lovens bud bliver opfyldt i os, hvis vi lever efter Åndens formaninger Romer. 8,4. Ånden er i os, hvis Kristus er i os Romer. 8,9-11 Vi forvandles i Hans billede, ved at befinde os i Hans nærvær 2. Korinther 3

Nåden består altså ikke i, at Gud vil forbigå loven på en eller anden måde, at han ville annullere den eller kalde den for ugyldigt. Nåden består tværtimod i at ikke vi skal opfylde loven, men at Kristus har allerede opfyldt den for os Mattæus 5,17. Enhver som har Kristus i sig, bliver betragtet af Gud som én, der har gjort alt, hvad Hans lov kræver. Gud ophæver dermed ikke loven, men fjendskabet mellem Gud og mennesket, skabt af loven Efeser. 2,14 og netop dermed opnås formålet med loven, nemlig at oprette en orden efter Guds vilje: Kristi lov. Læs i øvrigt Hebræer brevet, da ser du hvem Jesus. og han har opfyldt hele loven for dig, også de ti bud.

Loven i Den Nye Pagt

I den nye pagt er det nu sådan, at enhver, som prøver på at opfylde loven ved egen kraft, dømmes af netop loven. Fordi de som gør sådan, beviser dermed, at de slet ikke har nogen erkendelse af deres synd, de mener ikke det er nok med det fuldbragte offer Jesus engang for alle har gjort på korset, men vil både frelse og retfærdiggøre sig selv, de mener ikke Jesu retfærdigheds kærligheds gave er nok.. Hvis de nemlig var overbeviste af dybden og konsekvensen af deres egen synd, ville de ikke være så dristige, at forsøge, at tilfredsstille Gud gennem selvvalgte fromme gerninger. Derudover befinder de sig udenfor loven, hvis ikke de accepterer Den, Som Gud har bestemt og godkendt som Den Eneste Opfylder af loven – nemlig Kristus. Derfor skal alle blive frelste gennem Jesus og nogen anden vej findes ikke Apostlenes Gerninger 4,12. De har på den måde forbrudt sig imod Kristi lov, Kongens lov ved ikke at acceptere den nye pagts betingelserne, som bl.a. er at tilegne sig nåden, som Gud tilbyder i Jesus, gennem troen. Derfor bliver de så dømt gennem loven. At forsøge at opfylde loven jævnfør den gamle pagts princippier er lige så oprørsk som at leve et åbenlyst lovløs liv.

Frelsen eller forløsningen skete, sker og vil altid ske gennem nåden, gennem den pris, som Gud betaler, ikke den pris som mennesket betaler gennem afsagn, ofre, gerninger, etc. læs Hebræerbrevet.

Ved nåde er I frelste, ved hjælp af troen. Og det kommer ikke fra Jer, men er Guds gave. Ikke gennem gerninger, således at ingen kan rose sig! Efeser. 2,8-9.

Nåden i strid med selvvalgt fromhed = religion

Det som strider med al sin kraft imod nåden, er ikke loven, men religionen. I stedet for at flygte under den beskyttelse, som nåden tilbyder, roser sig religionen den selvvalgte fromhed sig med loven, det var netop det de uretfærdige faricærene og skriftkloge gjorde på Jesus tid og dem har vi nok af også i dag, som den dog aldrig vil kunne opfylde og som den i øvrigt slet ikke respekterer hellere dybest set Romer.er2,17+23. Det er ret interessant at iagttage, hvordan i lovtrælske menigheder de nytestamentlige forskrifter angående menighedsdisciplin slet ikke er taget i betragtning, mens alle mulige traditioner og små regler holdes i hævd i stedet for. Alle efteraber alle, men ingen er disciplineret for sladderagtighed, løgne, bedragerier, etc.

Lovtrælske menigheder er menigheder, der officielt holder til sund lære, men som udlægger alt for at få mennesker til at underkaste sig under det bestående regelsæt. De manipulere mennesker, selv præster gør det, her drejer det sig om at følge menighedens værdisæt, menighedens vedtægter men hvad med Guds nådes frie lovs vedtægter Jesu befalinger? Ofte bliver menneskene udnyttet i sådanne menigheder. Alt som er godt fra læren udlægges som et regelsæt og gøres dermed bittert for menneskene. Jeg har mødt kristne, som blev hele tiden stresset med at komme til mange ugentlige møder, indtil de ikke havde lyst at snakke med Gud eller tro mere.

Amos 5,7 og 6,12: Lovtrælske mennesker fordrejer Guds retfærdighed til en bitter drik.

Nåden opdrager os til nytestamentlig disciplin i kristen frihed

Der, hvor læren af livet gennem nåden forstås, kristen frihed og nytestamentlig disciplin. Fordi kun nåden kan gøre os til disciplinerede mennesker, der har friheden til at ikke lade sig lede af deres sensualitet eller andre kødelige faktorer. Titus 2,11-12. Loven formå dette ikke, det fremprovokerer bare synden endnu mere. Den, som lever gennem nåden, opfylder loven gennem Kristus, selv om han aldrig i dette jordiske liv opnår fuldkommenhed 1. Johannes.1,8-10; Fillipper. 3,12

Den religiøse derimod vil intimidere, holde ned og dømme andre med lovens fuldkommenhed og lovens krav, mens han selv faktisk hader loven og Gud i inderst inde. Han vil aldrig være i stand til at sige med salmisten: Jeg elsker din lov! eller Jeg vil altid finde min glade i dine bud! Salmer.119,113b+117b, selv om den slags bibelcitater måske hænger hos ham hjemme for igen at opnå status hos andre og for at kunne stå frem som meget from. Den religiøse peger med fingeren på ufuldkommenhederne af de åndelige, i Kristus retfærdiggjorte. Det lykkes den religiøse, ved hjælp af dæmoner, i kraft anti Krist ånds bedrageri, til at opdrage sig selv til en hvid vest af ydre moralitet. Man skulle ikke tro, hvor flot en farisæer er i stand til at blankpolere det ydre af bægeret, mens der i dets indre forbliver al slags råddenskab og dæmoni Lukas.11,39.

Den religiøse holder ikke loven, men kun de dele af loven, som hjælper ham at kunne være en endnu bedre camoufleret søn af Gehenna Mattæus.23,15. Det er en vilkårligt begrænset lydighed imod loven, som i sidste konsekvens er et brud med loven. Fordi loven kræver først og fremmest fuldstændig overgivelse af ens eget liv til Gud og fuldstændig underkastelse under Gud. Dette er vores eneste fornuftige gudstjeneste at lægge hele livet på Guds alter Romer. 12,1-2

Evangeliet er et „godt budskab

“Gennem evangeliet forkyndes der: Fra nu af bliver Guds lov brugt på den korrekte måde, nemlig imod de religiøse og ikke imod dem, som sidder i svære kampe med deres synd, men ikke desto trods er retfærdiggjorte gennem Kristus!. Gennem evangeliet bekræftes og styrkes loven: Romer. 3,31. Evangeliet kom ikke bare for at indgyde nogle følelser af lykke i os som er frelste, men også for at afdække og dømme skjulte motiver Romer. 2,16. Gennem ingenting så meget end gennem evangeliet gives der loven ret.

Det med at vær korsfæste, dø fra loven er ikke teologi, det er noget du må have oplevet personligt, død fra loven, korsfæste, opstået med Jesus gået over fra døden til livet. Løst totalt fra syndens og dødens lov.

En der vil overholde lovens bogstaver for at leve det hellige liv er ikke død fra loven på korset men er stadig i sin egen gamle naturs religiøsitets bedrag.

Om din sjæl er død ved loven er du afdød fra de ting, du før forlystede dig i, du kan ikke være tilfreds med den usle, grundløse tro og det håb, hvormed, du engang stillede dig tilfreds. Nej, nej, nu må du blive bragt til den rette, frelsende erkendelse af Jesus Kristus, nu må det blive åbenbaret for sjælen dit indre ved Ånden, nu kan du ikke stille dig tilfreds med, at den ene eller anden eller fortæller, at det er sådan og sådan. Nej, du vil nu råbe: Herre vis mig stadig i din Ånds Lys ved dit Ord, at Jesus, som blev født i Kejser Augustus's dage er den sande Kristus! Herre lad mig se det i din Ånds Lys og ved hans virkning, og lad mig ikke være tilfreds uden en sådan tro, som blev virket ved Åbenbaringen af hans fødsel, korsfæstelse, død, blod, opstandelse, himmelfart, forbøn og anden personlige genkomst, så den virkelige tro på alt det kan fylde min sjæl med din trøst og din Hellighed.

BANGE FOR AT MISTE TROENS LIV!

Hvor bange er du i grunden ikke for, at du skal miste den tro og det levende Guds håb, som du har fået ved sådanne Åndens åbenbarelser af Jesus!

Sjælen i dit indre. ved, at om du ikke har den, vil du ikke være i stand til at bestå hverken i død, liv eller for Guds ansigt ved hans dom. Derfor siger du: „Herre, hvad end andre stakkels sjæle stiller sig tilfreds med, lad mig dog have det, som kan hjælpe mig til at modstå den listige Djævel, som kan hjælpe mig til at suge sand, ægte, sjælelægende trøst fra Jesus Kristus igennem dine forjættelser, ved din Ånds magt og kraft. Lad mig aldrig få stene for brød, giv mig altid den ægte vare.

Du skal faktisk være lige så tørstig som en tør svamp der når den ligges vand suger og suger, derfor er det vigtig du ikke er våd i forvejen har fyldt dig med andet inden du kommer til Jesus og får liv. Er svampen våd kan den jo ikke suge noget som helst vand til sig. Når nu din sjæl, dig som ikke ønsker at blive bedraget, har sådan åbenbarelse af Guds kærlighed ved en blødende, døende, opstanden og forbedende Jesus, er der ingen grund til du er bange for at miste Herren Jesus.

Men din sjæls fristelse er blandt andet.

Falske profeters lære, hykler, bedrager som du har oplevet så rigelig af i dit forrige liv. Derfor frygter du ind i mellem for, at det ikke skulle være rigtig, ikke komme fra Gud! Kan Djævelen ikke også give en sådan trøst? siger Sjælen, kan han ikke påtage sig skikkelse af en lysets engel (2 Kor. 11, 14)? Fordi nu din sjæl vil stå på en sikker grund. råber den: Herre, vis mig din Frelse, og det ikke en eller to gange, men, Herre, lad. mit hjerte altid erfare din nærhed, i dag, i morgen og hver dag!

En af de største fristelser for os er lovslaveri, der hvor vi tænker vi må nok tage os sammen og leve s¨da ifølge de ti bud eller gøre sådan. Vi er løste fra det Gud ved Hellig Ånden i os opfylder altid hans lov i os, så vi skinner son lys i den her verden.

Fordi, når du er taget ud fra gerningernes pagt og sat ind i nådens pagt, sat med Jesus Kristus i det Himmelske, og du nu har fuldstændig fri adgang ind i det aller helligste, da kan du ikke, med mindre du er i en overvældende stor fristelse, være tilfreds uden Guds nærhed, idet du lærer, trøster, styrker og hjælper din til at vokse i de ting, som hører den Herre Jesus Kristus til, du ved, om Gud på nogen måde unddrager dig sin nærhed, hvilket du godt ind i mellem kan føle for en kort tid, da kan du være sikker på, at Djævelen er nær, og vil komme med sine fristelser og forsøge på alle måder at at få dig i synd og slaveri; også menneskets egen rådne natur tilslutter sig, og gør fælles sag med den onde og er villig til at deltage med ham i at styrte sjælen i ulykke. Det bringer sjælen til alvorligt og vedholdende at sukke efter mere af Guds styrkende, bevarende trøstende og undervisende nærhed.

KENDER DU GUD NÆRHED SOM EN VIRKELIGHED, DER HVOR DU VIRKELIG HØRER OG SER GUD I JESUS?

ELLER ER DET MESTE KUN TEORI UDEN PRAKTIK?

KORSET SKILLER!

Uvidende kristne, som ikke har set korsets betydning bedrages til at forbedre gamle Adam.

De arbejder på det hele deres liv. Hvis Gud ikke i sin nåde åbenbarer sin Søns død og opstandelse for dem. De bringer også deres misforståede kristendom videre til andre og fastholder derved andre i gamle Adams selvforbedrings proces! De ender i en psykologiens selvforbedringsproces. Jesus og hans værk på Golgata er sat ud af spillet.

Psykologiens frelses vej er den her:

Det er ok at have svagheder, men du kan se på dem og blive deprimeret. Du identificerer dig med dem. Derefter prøver du at forbedre dig, men ender ned nedtrykthed, mismodighed, for selvforbedrings processen lykkes ikke. Nej her er en bedre vej: Siger man. Du skal vælge at gøre noget du er god til. Det vil give dig energi og overskud. Man begynder i gamle Adam og man forsætter i gamle Adam.

Men hvad er Guds åbenbarelse til os i sit ord?

Det drejer sig om ET HELT NYT LIV! Det liv skal ikke forbedres, men tages imod og troes. Kun den, som har fået det åbenbaret ved Ånden kan “se” det. Mange mener at kan se det i Guds ord, men det er aldrig blevet til liv hos dem. De lever stadig gamle Adams liv i deres tro på, at de er i Kristus. ROM.6 3-4 VED I IKKE, AT ALLE VI, SOM BLEV DØBT TIL KRISTUS JESUS, BLEV DØBT TIL HANS DØD? -- VI BLEV ALTSÅ BEGRAVET MED HAM VED DÅBEN TIL DØDEN, FOR AT, SOM KRISTUS BLEV OPVAKT FRA DE DØDE VED FADERENS HERLIGHED, SÅLEDES SKAL OGSÅ VI LEVE (vandre i) ET HELT NYT LIV.

Hov så du lige det der med dåben, den er faktisk ret vigtig at du er det.

I det helt nye liv er der ikke brug for selvforbedring af gamle Adam!

Han døde med Jesus på korset. Det burde være selvindlysende for den genfødte kristne. Det forudsætter at de som bliver døbt, tror på det, som de bekender, og at de er det, som de udgiver sig for. Det nye liv i Kristus referer ikke bare til en ny livsførelse, men til en ny identitet! Det nye Kristusliv udspringer ved Helligånden af vor nye identitet ved tro.

17TØR DU I TRO identificerer DIG MED DEN OPSTANDNE KRISTUS?

Så er fødselsforberedelsens af gamle Adam forbi. Her får vi stor modstand fra dem, som stadig kæmper i gamle Adam med at blive et bedre menneske. De har jo endnu ikke set, at de er indregnet i Jesu død på korset.

ROM.6-10 DEN DØD, HAN DØDE, DØDE HAN ÈN GANG FOR ALLE BORT FRA SYNDEN, OG DET LIV, HAN LEVER, LEVER HAN FOR GUD.

Det vers omhandler Jesus. Al synd blev lagt på Jesus på korset af hans Far. Men hvad er det, at dette vers siger? Da han døde på korset, døde han BORT fra synden. Han tog ikke synden med til himlen. Det forstår vi alle sikkert nok. Og det liv han nu lever, (uden synd), det lever han for Gud.

Men hvad så med os? Hvordan er vi stillede?

ROM.6-11 SÅDAN HER SKAL OGSÅ I REGNE JER SELV FOR DØDE FRA SYNDEN OG LEVENDE FOR GUD I KRISTUS JESUS.

Vi har lige hørt om Jesu død og opstandelse og hans stilling ind for Guds ansigt. Nu opfordres vi til at tro vi også er uden synd ind for Gud. Fordi Gud har indregnet os i Kristus Jesus! Der er ikke noget der er mere sikker end at regne. To plus to er fire og det kan aldrig blive fem eller tre. Lige så sikkert er det, at vi fra Guds side er indregnet i Kristus. Men det er, hvis det skal blive til liv for os en nødvendighed, at vi vil modtage det i tro.

Lad dig ikke bedrage af psykologiens bedrag om selvforbedring af gamle Adam. Men bed Gud ved Helligånden om, at få åbenbarelse i dit indre menneske om Kristuslivet, som er skænket dig ved nåde alene.

Der stod i vers 11, at vi skulle regne os selv for døde og levende. At regne er at TRO! Den tro der her er tale om er fuld vished, eller en fast overbevisning, givet ved Helligånden. Den kan intet menneske tiltage sig selv.

HEBRÆERBREVET .11-1 TRO ER FAST TILLID TIL DET, MAN HÅBER, OVERBEVISNING OM TING, MAN IKKE SER.

Studie Bibelen skriver om dette vers:

Denne åbnings udtalelse i troskapitlet definerer, hvad tro egentlig er: - Det er ikke en antagelse, noget man går ud fra, men ikke er helt sikker på. Det er noget absolut og sikkert. Det er den tro, som fører til frelse, som beskrives her.

BED OM DENNE TROSÅBENBARELSE OM IKKE DU HAR DEN, SOM DIT LIV.

2 KORINTHER.5-17 “ DERFOR, HVIS NOGEN ER I KRISTUS, ER HAN EN NY SKABNING, DET GAMLE ER FORBI, SE, NOGET NYT ER BLEVET TIL.

Ordet DERFOR, viser hen til, at betingelsen er at modtage ved “troens åbenbarelse, som gives af Guds Ånd ved nåde. Derfor viser os, at ikke alle ser det. Vi kan undres over mennesker kan sidde år efter år til møder/Gudstjenester år efter år og ikke “fatte” det evangelium.

Gamle Adam står i vejen for den fulde nåde i Kristus!

De holder sig til det “sikre”, som de kender, nemlig deres gamle Adamsliv, som skal forbedres for, at tækkes Gud Medens Gud har erklæret gamle Adam for død.

Studie Bibelen skriver om vers 17 her:

En fuldstændig forvandling har fundet sted. En ny skabning er resultatet. Det er konsekvensen af den kristnes identificering med Kristus i hans død og opstandelse. Så langt Studie Bibelen.

I den gamle Bibel oversættelse stod der ikke: Se, noget nyt er blevet til. Men ALT er blevet nyt. Så forstår vi Paulus bekendelse i Galatwer.2-20 MED KRISTUS ER JEG KORSFÆSTET, OG DET ER IKKE LÆNGERE MIG, DER LEVER, MEN KRISTUS LEVER I MIG.

Det må man kalde en fuld identificering med den opstandne Kristus, der lever ind for Guds åsyn. Det er nu den opstandne Kristus der ved Helligånden lever i Paulus. Han sidder i himlen ved Faderens højre hånd, men levet samtidig i Paulus ved Helligånden. Paulus forsætter i Galater.2-20 OG DET LIV JEG NU LEVER I KØDET, DET LEVER JEG I TROEN PÅ GUDS SØN, SOM ELSKEDE MIG OG GAV SIG SELV HEN FOR MIG.

Ja, nu griber gamle Adam ind, det er noget han forstår, nu er vi tilbage igen siger han. Jeg lever jo i kødet og prøver at tro. Men det står der ikke, om du ved Ånden har forstået budskabet her. Det liv jeg lever i “kødet” betyder: det liv jeg nu lever i LEGEMET, lever jeg i troen.

Hvilken tro?

Vi lever nu er i troens Ånds livet ikke under og i vort gamle naturs Adamsliv med love og paragraffer, gamle Adam ville leve op til uden at kunne. Den tro, som Hebræer.11-1 taler om. Ikke en antagelse, men en Åndsåbenbarelse! Paulus viser her tilbage til Korset. Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. Hvor gav han sig selv hen? PÅ KORSET.

Hvad skete der på korset?

Jeg døde med ham og opstod med ham til et helt NYT liv. Det er sket virkeligt sket. BED GUD OM DEN ÅBENBARELSE I DIT LIV SÅ DU KAN KENDE FORSKEL PÅ GODT OG ONDT. Det var det, som Eva og Adam ønskede, at se ved Djævelens hjælp. Men kun Helligånden kan give os denne åbenbarelse. Adam den onde og Kristus den gode.

BED GUD VED ÅNDEN AT VISE DIG DET BUDSKAB

Går vi tilbage til det gamle Testamente, da fortælles der om en mand ved navn Enok. Han vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham. Han blev bortrykket ligesom menigheden skal snart. 1 Mosebog. 5-24 Der er mange der siger, at de tror på Jesus og som gennem hele deres liv er kommer til ham med alle deres problemer, og han ar hjulpet dem. Men de er ikke kommet på vandring med ham. De har ikke forstået det.

Vi er på vandring med Gud, ligesom Enok, om vi kender Guds måde at vandre på. Vi må have lys over vandringen for at vi kan vandre med Gud. Det begynder med, at vi må dø på korset. Vi skal ikke laves om til bedre mennesker. Romer.6-6 " Vi ved jo, at vort gamle menneske ER blevet korsfæstet med ham, for at det syndige legeme skulle miste sin magt, så vi ikke mere skulle trælle for synden."

Dette er datid. Vi ved jo! Vi er altså kommet op på korset. Vi skal dø der på korset, for at vi ikke mere skal trælle for synden. Vi skal ikke mere laves om. Det gamle menneske, som ville det gode, men gjorde det onde, skal dø på korset. Det er meget vigtigt, at vi ved Ånden ser dette guddommelige lys. Vi skal vandre medens vi har lyset. For over 2000 år siden døde vi på korset sammen med Jesus.

2 Korinther. 5-14 " Een er død i alles sted, altså er alle døde."Guds tanke var at indeslutte alle mennesker i Kristus. Gud sagde, når Jesus dør, da dør alle mennesker. Det var hele Adamsslægten, der døde på korset. Vi kan ikke gøre for, at vi er i Adamsslægten. Adam blev en oprører imod Gud, vi er født ud af denne oprørsslægt og vi er født oprører imod Gud. Da sagde Gud: Jeg tager min søn, som ikke er fra denne jord og ikke fra denne slægt. Han er fra Himlen. Han er af guddommelig æt. Jeg gør ham til menneske og lader ham føde ind i Adamsslægten. Derefter lader jeg ham dø og slutter derved Adamsrækken.

Derefter oprejser jeg ham og gør en ny slægt. Det var, hvad der skete. Vi blev en ny slægt i Kristus.

19 EN HEL NY SLÆGT I JESUS

EN NY FAMILIE

Romerbrevet. 6-5

Er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans."

Vi er altså en ny slægt. Vort efternavn er nu Kristus. Vi kan ikke gøre for det, Gud har gjort det.

1 Korinther. 15-22

Ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus. Vi er døde i Adam! Men nu er vi skjult i Kristus. Hele Adamsslægten er uddød.

1 Korinther. 15-45

Således står der også skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl, Den SIDSTE Adam blev til en levendegørende ånd. Set med Guds øjne er der ikke flere Adamer på jorden. Der er kommet en ny slægt, Kristusslægten. Vi er nu i vor vandring med Gud kommet ikke kun til korset, men også op på korset. Ja vi er endda gået videre ind i opstandelsen.2 Korinther. 5 17-18 Derfor, HVIS nogen er i Kristus, er han en ny skabning! Det gamle ER forbi, se, noget nyt er blevet til. Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus.

Mange søger i dag tilbage i det gamle menneske efter fejl og synd begået før i tiden eller endog begået i slægten. De mener dette skal bekendes for Gud for at få hans tilgivelse. De graver i deres underbevidsthed, de søger i deres forældre eller bedsteforældres henlevede liv, om der skulle være en slægtsskyld at bekende. Det er et anderledes evangelium. 2 Korinther. 11-4 Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus, end ham vi prædikede, eller I får en anden ånd, end den I fik, eller et andet evangelium, end det I tog imod, så finder I jer kønt deri.

Psykologiens evangelium er gået langt ind i de kristnes rækker i dag. Der står i Gyldendals ordbog om psykoanalyse: Psykoanalyse er en psykologisk retning, der lægger vægten på de indre handlingers årsag og derved muliggør en helbredelse. De kan kun finde årsagerne men aldrig ferne dem og gør folk til nye skabninger som Gud gør. Det sande evangelium taler om det gamle menneskes død, men kristne psykologi befængte taler om, at se på de indre handlingers årsag i mennesker og derved finde en mulighed for helbredelse, fornedrelse af sindet. De arbejder på gamle Adams frelse og forbedring.

Bibelen siger jo, at vi er døde! Hvad betyder dette? Det betyder, at så er der ikke mere at grave efter! Det er i den døde, de graver. Vi er i den nye, Kristus ved tro! Jesus sagde: Lad de døde begrave deres døde, følg du mig. Tør vi genfødte følge Jesus her? Enok vandrede med Gud og han var ikke mere, Gud tog ham.

Åbenbaring. 3-6 Den, som har øre, han hører, hvad Ånden siger til menigheden.

KORSET OG LOVEN

Så ender vi igen ven lovens 10 bud og kravene, vi skal jo gøre Guds vilje, se nu lige her igen

Mange kristne leve runder loven og deres egne paragraffer.

Hvis vi ikke alle lever og gør som dem selv er vi ikke alle sande kristne, men hør nu lige her hvad loven skulle. Loven er givet for at vise mennesket den modstand de har imod Guds lov, der er i ham. Det er tro værdig tale. Fordi. Vi er alle døde med Ham. Dvs. Vi er med korsfæstede sammen med Jesus. Derfor skal vi også leve med Jesus.2.Timotheus. 2:11. Er vi døde, gået frivilligt op på korset kan vi sige sammen med Paulus i Rom.7:11. Så er da også I, mine søskende, ved Kristi legeme/krop, døde fra loven. Nu er vi løst fra loven. I det vi sammen med Jesu død er døet bort fra alt det vi holdtes fanget under. Romer.7:4 og v6. Budskabet som apostlen Paulus her forkynder, er at blive løste fra syndens slaveri. Loven blev givet for at vise den syndige modstand »Men da synden fik en anledning ved buddet, vakte den alverdens begær i mig; fordi uden lov er synden død. 7:8.

Hvor sandt er det ikke i ethvert menneskehjerte! Når der bliver sagt, at vi ikke må begære, finder vi med det samme, at vi netop gør det, som er os forbudt at gøre. »Du må ikke« opvækker al den modstand imod Guds hellige vilje, der er i den faldne natur, fordi, kødets ønskes vilje, er fjendskab imod Gud. 8:7.

Uden lovens bud er synden død, det vil sige, der er ingen modstand eller kamp. Lad mennesker gå deres egne veje og gøre kødets og tankernes vilje, da er der ingen kamp. Men så snart de stilles ansigt til ansigt med Guds lov, og de forsøger at adlyde den, lever synden op og virker i dem alle slags begæringer stik imod Guds befalinger. Lovens hensigt er at den bringer, befrielse fra alt slaveri, ved død. Golgata er det sted hvor korset er, det er det eneste sted hvor så vel nedgørelse/forligelse med Gud finder sted, som frigørelse fra synd og dom finder sted. Den som er korsfæstet sammen med Kristus, dør med Ham, ikke kun fra syndens slaveri men også fra lovens forbandelser, og slaveri.

Den lov som hver dag leves af hjælpeløse syndere, krævede at han levede den fuldt ud til dens afslutning. Den krævede en lydighed som det menneske intet kunne stille op med. Det eneste et sådant menneske kan er at se hjælpeløs og magtesløs til imedens syndens lov får ham bragt længere og længere ned i dødens favn. Dybere og dybere faldt han ned i afgrundens kløft hvor der til slut ingen vej er til bage til livet.

Alt forfaldt. Det der før var liv, blev til død. Det er loven der gør at sjælen kommer til et punkt hvor den må give op og ikke længere kan kæmpe og stå imod Guds kærlighed. Det sjæl-/menneske som først er nået dertil, kan kun råbe i sin fortvivlelse. Hvem skal fri mig. HJÆLP JEG ER FORTABT: Romer.7:24. Loven er da en tugtemester til Kristus. Galater.3:24. Det eneste håb for et sådant menneske er nu. At Jesus Kristus vil befri det, fra lovens forbandelser.

Paulus havde fået åbenbaret af Gud ved Hellig Ånden. Paulus talte ikke af sig selv men af Guds mund fik han også det her budskab til os på samme måde vil Jesus gøre tingene levende for os i dag. Efter at have talt om frigørelse fra loven fortsætter Paulus med en meget stærk skildring. Af den bitre kamp der foregår i et menneskes indre, indeni en person der elsker Guds lov. Men som ikke har forstået frigørelsen fra syndens og dødens lov, ved tro på Jesus Kristus som værende Guds søn. Jesus den korsfæstede og opstandene Herre og frelser. Eller til dig som ikke har formået at modtage din befrielse fra lov slaveriet. Uanset hvilke hensigter Paulus har haft, da han skrev det meget omdiskuterede kap7 til Romer menigheden. Så kan vi roligt sige at det er et billede malet for vore øjne, af mennesker som var lov bundende og bunden af dens krav, men så inderligt ønsker at gøre Guds vilje, og er i dyb nød. Man kan vist roligt sige. Vi har med at gøre et menneske, som er ved at dø. Loven blev givet for at lære os at kende, hvad synd er »Jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven. 7:7. Hvis Gud for eksempel ikke havde givet en lov, der sagde: Du må ikke begære, hvordan kunne vi da vide, at det er synd at begære? Romer.7:7.

Jeg havde ikke lært synden at kende, uden ved lov. Jeg havde ikke vidst, at der var noget der hed død. Om der ikke stod. Syndens løn er døden. Apostlenes tankegang i det femte til ottende kapitel er simpelthen, det punkt man når til, efter lovens slaveri. Man dør, kampen hører op. Det er det punkt, som sker som en virkelig erfaring i et menneskes liv. Det erfarer vi kun om vi hver især har gennemgået, eller levet i tro indefra. Ingen kan springe over et eneste af de regler Gud har stillet op for vores kristne tros vandring i Ånden. Alle må vi først lægges i jorden og dø. Akkurat som man sår et korn, det må dø først førend det kan gro og bære frugt På samme måde må alle punkter erfares på egen krop, og leves i den indre Åndelige menneske/skabning.

Du kan ikke tage det som en slags teori, hvor du lige som tænker. Vi er jo da forskellige mennesker, har jo hver især vores egen personlighed. Nej. Der er ingen personaleledelse hos Gud. I Guds øjne er vi alle ens. Vi skal igennem de samme ting. Vi er ligestillede i Guds øjne. Dvs. Du må først igennem. Romer.1-7. førend du kan gå til Romer.8. Som stemmer i overens med et vidunderligt og skønt kristenliv ved at dø. Men, det var også meningen med loven. At vi alle skulle dø. Dø bort fra os selv Være som medkorsfæstet sammen med Jesus på korset. Disse kapitler, kan vi mere eller mindre slev hver især have gået igennem eller levet igennem i tro. Kun de som er gået over fra lov døden til livet i Kristus ved helt hvad der tales om. Når vi taler om Ved loven er jeg død for loven. For at jeg kan leve helt for Gud.

Det er nødvendigt at vi går igennem de forskellige stadier. Et barn må altid lære at kravle førend det kan gå. Men nu er vi altså kommet så vidt, i vores tros vandring at vi med rette og ærlighed også kan sige. Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Galater.2:19. Og nu kan være i stand til at betragte tingene fra Paulus' synspunkter og have samme standpunkt som Paulus havde. Helt klart ser vi nu hvorfor loven kom til. Loven kom til, for at faldet kunne blive større, Romer.5:20. Uanset hvor meget vi vil diskutere det, så kom loven kun med et eneste formål. Nemlig at vise os vore synder. Vise os at vi er fortabte uden at vi tror på Jesus. Det var kun Guds kærligheds hensigt at drage os ind i Sin Søn Jesus Kristus. For at vise os. Der er kun frelse ved at vi tror på Jesus Kristus og forbliver i troen på Korset og dets kraftfulde befrielse, fra en hver form for lov slaveri. Lad os oprigtigt sætte os for at bryde, et hvert slaveri af domme. Syndens og dødens lov er brudt.

Giv Guds frihed brev videre

Uanset hvor afskyelig og ækel vi kan synes synden er, så må vi give Guds kærlighedsfrihedsbrevet fra Jesu videre. Men vi kan intet gøre om vi ikke selv er løste fra al lov trældom og syndens byrder helt er lagt ved korset. Vi må selv, hver især tage imod nåden og tilgivelse, befrielsen fra loven. Førend vi kan give det videre. En blind kan aldrig vejlede en blind. Vi må lige dannes, ved tro så vi er en tro kopi af Jesus og hele Hans sinds væsen må være åbenlys til skue for alle omkring os. Ingen som selv er under loven kan sætte andre fri. Det er derfor yderst vigtig vi ikke bare betragter Paulus som en historisk person. Men vi tager ved lære af Guds Ord til os i dag.

Det er ikke for ingen ting at Paulus spørger Galaterne hvem der har forhekset dem. Det samme spørger hellig Ånden os ved Paulus Ord til os. Hvem har mon forhekset os. Fordrejet sandheden om korset og loven? Har vi ikke snart lært det virkelige billede, af det kristne liv at kende? Eller skal vi til at have mælk i stedet for fuldkost igen? Begyndte i Ånd og fuldender i kød? Tror vi på at Guds nåde er endnu mere overstrømmende rig? Især efter vi har gennem gået lidt af meningen med loven. Vi ved jo ganske ude mærket, efter bitter erfaring og møde med loven. At synden fik herredømmet over os.

Alle har vi syndet og mangler Guds retfærdighed. Vi kan spørge os selv om. Har du modtaget Guds ret færdighed? Ved at vi tror på at vi er frie fra loven? Den lov som gjorde at synden fik herredømmet« over den stakkels synder. Lad os nu fortsat betragte Ordet, se, hvorledes loven arbejder og derved får sjæle bragt til ende med dem selv, rede, rede til at blive løst ved tro på Jesus Kristus, vor Herre og frelser. Så at friheden i Jesus hersker og regerer i det levende genfødte menneske. Vi ser således, at det kun er ved død, kan nåden, i Jesus Kristus, komme til at herske Fordi, intet andet end døden kan løse en synder fra hans lænker. Syndens løn er døden, og syndens løn må betales. Dødsdommen må fuldbyrdes.

Har du fuldt ud modtaget din døds dom over lovens forbandelser i dit liv? Men ved den død, Kristus, som menneskets repræsentant led, blev dommen fuldbyrdet, og derfor er der blevet ende på syndens herredømme i alle, som er døde med den korsfæstede Herre. På samme måde dør den troende fra loven, som dømte ham til døden. Forenet med Kristus i Hans død, er han »ved Kristi legeme død fra loven« Rom.7:4.

Han er således frigjort fra dens fordringer/krav eller magt. I det han er døet bort fra det, som han holdes fangen under. Romer.7:6. Loven kan ikke sige til en, som er død: du skal. Igennem dødens port, er den troende gået over i en anden sfære, hvor loven ikke kan følge ham. Han er »i Kristus Jesus« og tjener nu Gud på en ny måde, med en ny Ånd og i glad lydighed, og ikke som før i en tvungen, slavisk lydighed imod lovens bogstav. Gjorde jo det onde som han ikke ville. Kunne ikke gøre det gode som han gerne ville. Her opstår spørgsmålet: Skal vi da sige, at loven, som er givet af Gud, er synd? Nej, langtfra! svarer apostlen.

Og så viser han grunden til, at loven blev givet. Han viser, hvorledes loven praktisk virker ved at føre synderen derhen, hvor han er rede til at blive befriet ved den korsfæstede og opstandne Herre Thi budskabet om frigørelse gennem døden med Kristus kommer kun som et glædeligt budskab. Til frihed har Gud igennem Jesus Kristus kaldet os alle Gud har tilbudt os friheden fra syndens og dødens lov. Slaveriet kan ophøre, her og nu om vi da overgiver os til Jesu død og Hans opstandelses liv.

Altså, som vi før har været inde på, er loven god, når den bruges på Guds rette vis. Fordi vi ser nu at. Loven blev givet for at føre os til død. Jeg må altså dø førend jeg kan få liv og leve et Guds vel behageligt liv. Det gælder os som engang levede under loven. Men da buddet kom. Levede synden op og jeg døde. Romer.7:19. Du kan jo sige til et barn. Det må du ikke. Og hvad gør barnet så? Det gør det, du ikke ønsker det skal. På helt samme måde er vi over for Gud. Vi gør altid alt det vi ikke må. Vi har straks lyst til alt det vi i grunden godt ved ikke er godt. Engang kendte jeg intet til Guds fordringer, »jeg levede uden lov.« Jeg tænkte, at alt var vel, men pludselig stod jeg ansigt til ansigt med min skabers: du skal, og du skal ikke, du må, og du må ikke.

Noget i mig vågnede og stred imod Guds lov. Synden, som havde været død, levede op. Jeg opdagede, at jeg var hjælpeløs og ikke kunne adlyde loven. Synden tog anledning ved selve Guds bud og hævdede sin magt og sin fordring på mig. Jeg fandt den i sandhed stærkere end mig selv. Den forførte mig. Jeg var nødt til at give efter for dens fristelser og vidste, at følgen var død. Den så at sige »dræbte mig v. II ved at vise mig, at der for mig kun var syndens løn - døden - tilbage. Guds bud skulle have ført mig til at leve et bedre liv, men i stedet for lod de mig synke dybere ned i dødens hjælpeløshed og håbløs fortvivlelse. Jeg døde v. 10.

Loven blev, som vi også har været inde på før, givet for at vise syndens grænseløse syndighed »Altså er loven vel hellig, og buddet helligt og retfærdigt og godt, for at synden ved hjælp af buddet skulle vise sig i sin grænseløse syndighed.« 7:12-13. Synden vise sig som synd ved lovens hellighed! Hvor vidunderligt Skaberens plan er udtænkt i retning af at lære skabningen, som intet begreb har om synd, hvad synd er, og endnu mere at lade ham kende sit behov for frelse. Men for at opnå befrielse fra syndens trældom, måtte den først vise sig i sin grænseløse syndighed.

Ækelt, hadet og afskyet, og ønsket om at blive den kvit kunne opstå. Behovet for en Frelser må fødes, før Frelseren selv kan blive budt velkommen. Vi må se dybden af faldet, før vi kan erkende højden, dybden, bredden og længden af frelsen. Igennem buddet, som er »helligt og retfærdigt og godt« og igennem menneskets forgæves anstrengelser for at opfylde det, bringer Gud ham til at kende sig selv og sin stilling. Loven fører til dødens hjælpeløshed. »Synden bragte død over mig. Romer.7: 13. »Solgt som træl under synden. Rom.7:14. »/ mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt. Rom.7:18. Ja, der findes udfrielse, når sjælen er rede til at blive udfriet.

Det elendige menneske har råbt om hjælp og tilstået, at han er ude af stand til at befri sig selv. Livets hovmod er blevet brudt ned. Det »indre menneske,« som ønskede at adlyde loven, har trods alle anstrengelser for at gøre »det gode« ikke været i stand til at overvinde sig selv eller sine synder. Han har indtil nu ikke forstået korsets fulde budskab. Han har ikke set døden med Kristus og hans frigørelse i Kristus fra syndens tyranni og lovens krav. Og det var i denne bitre kamp, at han måtte lære at kende sit behov.

Måske troede han, at det indre menneske ved Guds nådige bistand ville blive i stand til at behage Gud; og efter at have begyndt i Ånden ved forligelse med Gud gennem korsets blod, kunne han måske blive fuldkommen eller vokse i nåde ved kødets hjælp! Nej, du elendige menneske, vend dig igen til Golgata. Du trænger til en ny kraft i dit indre - Helligåndens kraft; fordi kun livets Ånds lov i Kristus kan frigøre dig ved Jesu Kristi værk på Golgata. Loven, som du i egen kraft har kæmpet for at adlyde, hersker nemlig kun over et menneske, så længe det lever Romer.7:1. Du blev korsfæstet med din Frelser, du er død med Ham, du er ved Kristi legeme død fra loven; ved troen på Guds virkekraft, tror du det?

Idet du døde, blev du altså befriet fra lovens krav. Du er forenet med Ham, som blev opvakt fra de døde 7:4, og idet du stoler på, at Han virker i dig, gør Livets Ånds lov dig fri i Ham, og når Sønnen får frigjort dig, skal du være virkelig fri. Johannes. 8.36.

Du vil se, at det, som var umuligt for loven, der så at sige befalede dig »udefra«, det kan Guds Søn, som blev sendt for at dø i dit sted, virke i dit indre. Idet du overgiver dig til Guds Ånd og ikke længere vandrer efter kødet, men efter Ånden, opfyldes lovens krav i dig, de krav, som det så grundigt glippede for dig at opfylde. Kære ven! du har levet under uafbrudt dom, men der er ingen fordømmelse. Romer.8. for dem, som har råbt på frigørelse ved Jesus Kristus, vor Herre, og som har kendt dødens svar i sig: at de ikke kunne stole på noget hos sig selv, men kun på Gud, som oprejser de døde.

DU ER FRIFUNDET, LØST FRA ALLE LOVENS BUD, KRAV.
Ingen som er fødte på ny skal være slave af fordømmelsens jord lov. Som piner og plager dem nat og dag. Med tanker om jeg gør ikke nok for Jesus. Jeg synder jo dagligt og fortjener kun staf. Kære ven. Synden og straffen er blevet lagt på Jesus Kristus for at du skulle være fri. I Kristus Jesus erfares kraften af en ny lov, livet Ånds lov, som frigør fra syndens og dødens gamle lov. »Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg! Galater. 5: 1. Se til, at du lader dig lede af Ånden og skridt for skridt vandrer i Ånden Romer 8:4-5: Se til at du ved Ånden døder legemets gerninger, så skal du leve, og al slavisk frygt for Gud skal forsvinde. Du skal få vished for, at du er et Guds barn, og når du er barn, da er du også arving, Guds arving og Kristi medarving, så sandt du lider med Ham, så skal du også herliggøres med Ham. Romer. 8. 17.

Korsets idioti og Guds visdom Første Korintherbrev 1 Kor 1:18-31

DU ER BLEVET SAT I JESUS

DU ER OVERFØRT, TAGET UD AF DIT GAMLE LOVSLAVERI OG SAT MED JESUS I HANS FRIHED LOVS LIV I DEN HELLIGE ÅNDS LIV

Ja, men jeg skal da stadig! Hvad er det du skal! Skal du opfylde loven som jesus har opfyldt? Kan du gøre det bedre, eller lige som Jesus?

Du er alrede over i nådens livs lys. I Jesus som er lyset for dig, som er livet i stedet for dig. Og du kan få mange gaver fra gud.

Det er mange åndens gaver, tjeneste gaver, Åndens gaver er der rigeligt af. Åndens frugt er guddommelig natur (kærlighed, langmodighed, godhed, osv.) som bliver min natur, når jeg sejrer over synden.

Nogle af åndens frugter bliver beskrevet i Galaterbrevet5:22-23, Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Johannesevangeliet 12:24.For at dette frø eller frugt kan vokse, er der noget som skal dø. Men når det dør, så kommer det nye liv – vi får flere og flere af åndens frugter, når vi bringer vor syndige natur i døden ved lydighed mod ånden– ved at vandre i ånden.

Det samme gælder kærlighed, fred, langmodighed og alle de andre åndens frugter. Dette er et livslangt værk. Der er altid mere guddommeligt arbejde at strække sig ud efter. Vi skal altid have denne længsel og brand i vore hjerter, “Jeg skal have mere del i åndens frugter, jeg skal renses og blive mere ren, jeg skal fyldes med guddommelig natur!

“Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. Romerbrevet 6:22.

Gud tvinger ingen, heller ikke dig, vil du ikke have Guds gaver, eller afviser du dem går Gud igen . Man kan kun stille vandet hen til hesten. Men er hesten så dum stædig at den ikke vil drikke dør den. Det same gælde, det levende vand, fra Guds hånd gennem Jesus. Aviser du Gud gaver og Hans friheds brev død fra lovens slaverier, får du lov til at være lovens slave fortsat.

Mange gør lige som de får et stor pakke med posten. De ser på størrelsen, tænker dette er en kæmpe gave, de takker for gaven men stiller den ad vejene, glemmer efterhånden de fik gaven, måske efter mage år finder lige pludselig kassen igen åbner den og ser overraskende

livet. De fortæller til alle de kender, om den kampe gave de har fået og hvor smuk den er. Men de bruget stort set aldrig indholdet i deres liv.

Sådan gør mange med de ting og gaver Gud giver dem- de ser på indholdet men bruger det ikke id eres kristne liv.

Hvad med dig. Bruger du alle de gaver også de Åndelige som Gud har stillet til din rådighed?

24AF GUDS NÅDE TIL HANS ÆRE

Er DIT LIV AF NÅDE ER DET IKKE AF LOVGERNINGER DA ER DU GUDS FRIE NÅDES LIV IKKE I LOVENS BOGSTAVER.

Men, hvor er du personligt henne du Adams menneske?

Paulus taler om henholdsvis den første Adam og den sidste Adam. Hvorfor gør han det?

Jo, der er en distinkt forskel på de to, som det er meget vigtig at få fat på for at forstå Guds frelsesplan. Det vil jeg uddybe lidt i det følgende:

Den første Adam:

I Rom. 5,12 læser vi: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede1.Og i 1 Kor 15,22: For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.

Det er altså sådan at alle, der er i slægt med den første Adam er befængt med synd, og i virkeligheden ER døde/uretfærdige Rom. 3,10: som der står skrevet: Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. og Johs. 3,18: Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. (fremhævningen er min)

Gud regner altid et menneskes slægt efter den sæd vedkommende er kommet af. I mosaisk (bibelsk) jødedom regnes man kun for at være jøde, hvis ens far er jøde. Det er ikke tilstrækkelig at have en jødisk mor. Sådan er det ikke i den nutidige talmudiske jødedom (hvor en jøde regnes, som jøde efter sin mor (for man ved altid hvem moderen er, hvor det ofte kan være usikkert hvem, der er far)), men i bibelsk jødedom regnes afkom kun efter den mandlige part. Gud sagde så noget pussigt til slangen ved syndefaldet: ”Jeg vil sætte fjendskab mellem din sæd og kvindens sæd” (den danske oversættelse bruger ordet afkom i stedet for sæd, men det er en fejloversættelse!) Vi ved jo alle at kvinder ikke producerer sæd, men den kvinde Gud her hentyder til er Israel, hvilket fremgår af Åb. Kap. 12

25 Den sidste Adam:

Den sidste Adam er Jesus, og vi ved at Han måtte være absolut retfærdig (syndfri) for at kunne være et gyldigt offer for synd. Derfor: Hvis Jesus havde været i en kødelig efterkommer af Adam, så ville Han ikke have været syndfri, og kunne ikke frelse nogen. Derfor måtte Gud direkte skabe2 Ham og gjorde det altså ved Helligånden i Marias3 moderliv, så Gud på den måde kunne blive far til et syndfrit menneske, og samtidigt give et billede på, hvad det vil sige at blive en kristen, for som forbindelsen tilbage til den første Adam måtte brydes for Jesu vedkommende, således må forbindelsen tilbage til den første Adam brydes for det menneske, der skal opnå retfærdiggørelse og frelse. Dette sker ved den nye fødsel, hvor man bliver født af Gud4 ved tro5 på at Jesus er Kristus6 (Messias). Jesus blev på den måde førstegrøden af alle dem, der fødes af Gud 1. Kor. 15,23 og vi kan se i moseloven at i Israel skulle alle førstefødte og al førstegrøde helliges Gud – ikke fordi nutidige prædikanter skulle have et argument for at presse penge ud af folk ved indsamlinger til deres eget projekt (for eksempel en større og flottere kirkebygning, eller mere socialt arbejde, hvis anerkendelse prædikanten nyder godt af), men fordi det rent billedlig talt taler om Jesus. Vi kan altså se at den eneste vej til frelse er at blive født af Gud ved tro på at Jesus er Kristus , altså den udgave af Jesus, som Bibelen forkynder, og ikke alle mulige afarter af Jesus, som forskellige vranglærere forkynder, og frelsen består heller ikke i at skifte indstilling7, som ”bibelen på hverdagsdansk” fra forlaget Scandinavia siger. hvorved Forlaget Scandinavia lægger sig på linje med Rick Warren og Bill Hybels og vranglærere som dem.

1.Ved syndefaldet mistede alle Adams efterfølgere den frie vilje til at vælge (der er ingen, der søger Gud – ikke én læser vi i Rom. 3, 11-12) men, så vidt jeg kan se, så giver Gud det menneske Han kalder på den frie vilje tilbage når Han kalder ham, så vedkommende har mulighed for at sige ja eller nej til Guds kald.

2.Gud har altså personligt 2 mennesker : Den første Adam (”Evas Adam”) og den sidste Adam ( Jesus)

3. Hebr. 10,5 siger: Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; (understregningen er min).

4. Det er vigtigt lige at få med at det faldne menneske må dø (åndeligt) før det kan fødes på ny (syndens løn er død, og det gamle syndige menneske må dø for at Gud kan forblive en retfærdig dommer) derfor står der i Rom. 6,5: For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Ved tro dør vi altså en død, der ligner Hans.

5. En personlig tro! (ikke bare optagelse i et religiøst system ved en religiøs handling) Nogle vil så sige at troen er en gave, og at ingen vælger Gud. Det er der det rigtige i at Gud må selv kalde et menneske, men når Han kalder et menneske giver han (som jeg forstår det) vedkommende evnen til at vælge tilbage, så en frelsende tro er altid en personlig tro (et hjertets overgivelse til Gud)

6. I 1. John 5,1 ser vi at man bliver født af Gud , når man kommer til tro på at Jesus er Kristus (Kristus er græsk for Messias (den salvede)). Hermed påpeges det at det ikke er tilstrækkelig at tro på en selvvalgt udgave af Jesus, men det skal vare den Jesus, som Guds ord i sin helhed beskriver, som Messias. Messias ER Guds ord (Bibelen), , og derfor får man en afart af Jesus ved at fejlfortolke Bibelen). En afart af Kristus er lige fuldt en afgud, som for eksempel Allah, og kan ikke frelse nogen.

7. Når oversættelsen bruger udtrykket ”at skifte indstilling” forveksler man årsag og virkning, for det er da klart at det menneske, der bliver født på ny skifter indstilling til en lang række ting, og begynder at leve et helt anderledes liv end før den nye fødsel, men når man siger at frelse består i at skifte indstilling, så forkynder man gerningsfrelse, altså at man kan frelse sig selv, ved at tage en ny indstilling.

26 ER DU TROENDE VOKSER DU I TROENS LIV?

Ja siger du. Ja men så har du også Åndens frugt i dig.

Den viser sig etc ved.

VED MÅDEN DU TALER PÅ! OG MÅDEN DU HANDLER AKTIVT PÅ

Hvis du går og frygter noget, eller bekymre dig om, måske det og det sker eller jeg fejler måske det og det, er du i stor risiko for det netop kommer over dig. Det du tror tiltrækker du. JOB.3-25 FOR DET FRYGTELIGE SOM JEG FRYGTEDE ER KOMMET OVER MIG, OG DET JEG HAVDE ANGST FOR, HAR NÅET MIG.

Job havde en forkert bekendelse og tiltro til Gud og måtte

bekende senere i livet.

JOB.42 42 1-6 ” SÅ SVAREDE JOB HERREN OG SAGDE: JEG VED, AT DU MAGTER ALT, FOR DIG ER INTET UMULIGT! HVEM FORDUNKLER MIT RÅD MED ORD , SOM ER UDEN INDSIGT.

DERFOR: JEG TALTE UDEN FORSTAND OM NOGET, SOM VAR MIG FOR UNDERFULD, OG SOM JEG EJ KENDTE TIL. HØR DOG, OG JEG VIL TALE, JEG VIL SPØRGE, OG DU SKAL LÆRE MIG. JEG HAVDE KUN HØRT ET RYGTE OM DIG, MEN NU HAR MIT ØJE SET DIG, JEG TAGER DET DERFOR TILBAGE OG ANGRE I STØV OG ASKE. ”

Jesus siger i MARK.11-24 ” DERFOR SIGER JEG JER: ALT, HVAD I BEDER OG BØNFALDER OM – TRO, AT I HAR FÅET DET, SÅ SKAL I FÅ DET.”

TRO, AT I HAR FÅET DET.

Det er Jesus som siger dette.

Derfor når du kommer til Jesus, må vi tro, at han hører os.

OG DU MÅ BEKENDE DET MED DIN MUND,

Også FØR helbredelsen eller bønnesvaret har vist sig.

DET ER TRO!

ER DU EN BEKENDENDE TROENDE?

Amen

Adam hvor er du henne?

Adam = Menneske, når Gud stiller dig det her spørgsmål spøger Gud dig. Hvor er du henne?

Alle har vi syndet og mangler herligheden fra Gud. Og bliver af nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Rom. 3:23-24. Iflg. Grundteksten Har vi alle mistet Guds herligheds liv. Det er sådan Gud ser på os som mennesker, derfor når du hører guds kald til dig. Adam, menneske hvor er du henne, så tag det alvorligt og svar Gud.

Der ligger en have nede mellem Asiens bjerge. Hvor det var, ved ingen mere med bestemthed, det betyder også mindre, Vi ved jo at der intet Paradis er mere på jorden, fordi, synden kom ind i den var Paradiset borte. Men engang var den et Paradis.

For Gud var der, og alt, hvad der levede og åndede i haven var unikt godt, som alt hvad Gud havde skabt, også mennesket. Hvor måtte det have været dejligt at se, det første menneske par, som det var udgået af den største Mesters hånd, Guds egen skaberhånd. Jeg har så ofte stået og betragtet statuer af Adam og Eva. Det er jo en opgave, som kunstnere ofte fristes til at løfte på, og forløfte sig på at danne et billede af det fuldkomne menneske, det ideale menneskelegeme. Og lykkes det end Gudbenådede kunstnere at gengive dets skønne form, så mangler dog det væsentlige, livet, selv over det mest blændende kunstværk ligger dog marmorets døds kulde. Men engang stod de der, de to, den første mand og den første kvinde, de vidunderligste kunstværker, nogen hånd har dannet. Fordi, de lignede den hellige, herlige Mester selv. Han havde jo dannet dem i sit eget guddommelige billede. Gud lignede ikke noget dyr, Gud lignede Adam, mennesket. Det skabte Han i sit billede efter sin viljes tegning.

Ja, det er dejligt, at se det menneske par, vor første far og mor, og dejligt at se deres liv i den vidunderlige park, herligere end nogen anden i hele verden. Fordi, Gud Herren havde selv plantet den ude mod øst. l. Mos. 2:8. Det er en dejlig dag midt i orientens sommer. Adam og Eva sidder ved en af de fire floders frodige bredder omgivet af sydens dejlighed, fra træernes kroner lyder et brusende kvidder af fuglestemmer, og en berusende duft af blomster fylder luften. Adam sidder og stirrer drømmende op igennem træernes kroner, medens han kærtegnende stryger manken på en mægtig løve. Eva ligger og leger med en kongetiger, der har lagt sit hoved i hendes skød. Alle skovens, ørkenens og markens dyr er jo deres husdyr. Men det vidunderligste af alt det, der gør haven til et Eden, et Paradis, er ikke alle Asiens blomster, ikke fuglenes sang, ikke naturens skønhed, ikke dyr eller planter, men Gud selv.

Gud vandrer i haven sammen med sine ny skabte børn. Hans liv er deres liv, Hans fred og glæde er deres lykke, Hans fylde er deres rigdom, Hans stemme er deres musik, noget helt andet end Adams/menneskets skabte musik, og Hans hellige nærværelse deres salighed. For de er som Han uden nogen synd.

Jeg har så tit drømt mig ind i dette paradis liv, mest når jeg sad i en dejlig have under palmernes skygge dernede i syden midt i fuglekvidder og blomsterduft, mens Gud ligesom sad hos mig og kærtegnede min sjæl/indre. Og dog, hvad er en herlig stund imod det første menneskes liv med Gud i uforstyrret og uafbrudt samfund uden nogen synders skygge og uden noget af syndens minde. Kun hellighed og herlighed, kun fred og glæde, kun lys og mættelse og fylde, ja alle Guds livsaligheder. Og sådan var jo Adams Paradis. Og så en dag skærer Gud, Herrens hellige stemme igennem haven, vældig og forfærdelig, så alle havens dyr skælver, i hvert fald sådan, at et hjerte skælver i angst. Adam, hvor er du? Ja, hvor er du? En sådan røst havde aldrig lydt i Paradiset før. Sådan havde Gud Herren aldrig talt. Sådan havde menneskets skaber aldrig før behøvet at spørge. Aldrig havde Gud behøvet at søge efter sine børn, Han vidste altid, hvor de var. For de var altid der, hvor Han var. Nu lød Gud, Herrens stemme streng og forfærdelig at høre: Adam, hvor er du? Adam havde nemlig skjult sig, skjult sig for Gud. Hvor modsat hans stilling før og nu. Før var Gud, Herrens røst hans dejligste musik. Nu lød den som en dommedagsbasun. Før var Guds nærhed hans Himmelrige. Nu flygtede han for Gud. Før var han altid i den Højestes skjul. Nu skjulte han sig for den Højeste. Hvilken forskel! Hvad var der dog sket? Ja, vi ved det godt. Vi kender så godt den første forfærdelige syndefalds historie. Adam havde syndet, og syndefaldet var som et jordskælv, der rystede hele hans stilling og bragte hans dejlige bolig i Gud til at synke i grus. Før stod der så herligt om Guds skabning: Og de var begge nøgne, både Adam og hans kone, men de bluedes ikke. 1. Mos. 2:25. Nej, for sjælen var ubesmittet og øjet rent. Nu står der så vemodigt, som en forfærdelig frugt af synden: Da åbnedes begges øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig. 1. Mos. 3:7.

Det var den besmittede sjæl, der gjorde forgæves forsøg på at dække, hvad de urene øjne kunne se og skammede sig ved at se. Og dertil kom frygten , frygten for Gud, den, de aldrig før havde kendt. Som de stod der med den onde samvittighed og famlende forsøgte at dække deres nøgenheds skam, hørte de Gud, Herrens røst: Adam, hvor er du? Og Adam og hans kone skjulte sig for Gud inde mellem havens træer. Men, Gud, Herren kaldte igen: Adam, hvor er du?

Han svarede: Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig. v. 10. Hvilket glimrende sjælemaleri i nogle ganske få pennestrøg. Adam var nøgen, det havde synden åbenbaret ham. Derfor frygtede han, og derfor skjulte han sig, da han hørte Guds stemme. Hvilket billede af synderen, der ikke tør skjule sig i Gud, men skjuler sig for Gud. Sådan går det altid. Adams historie gentager sig i tusinde led. Når synderen hører Guds stemme, så skælver han, Alt, hvad han før trøstede sig ved, og som gjorde ham så tryg, slår ikke mere til. Han frygter, og frygten bringer ham til at skjule sig for Gud. Vrimler de ikke omkring os alle disse mennesker, der skjuler sig for Gud bag ved træerne i haven. Og der er træer nok. Her er en, der har skjult sig bag ved en præst, eller måske er det en provst eller biskop. Når han hører Guds røst, når sandheden fra Gud når ham, så svarer han eller tænker han i det mindste, den præst siger da ikke sådan. Eller: af den præst er jeg da anerkendt som troende. Eller: den provst eller biskop taler da mere trøstende og beroligende. Så løser han sognebånd, og så er han godt gemt, mener han. Det er et rigtigt stort og bredt træ at stå bag ved. Der kan mange skjule sig. Også mange store og mægtige. Hvor mange mennesker, fornemme eller ringe, skal ikke gå evig fortabt, fordi en eller anden gejstlig stod og skjulte dem for Gud, når Hans røst lød til dem.

Her er en anden. Han skjuler sig bag ved en lærer. Sådan, lærte jeg ikke, da jeg gik i skole, tænker han. Der var aldrig tale om, at alle skulle omvende sig og blive hellige for at komme i Himmelen. Og en skjuler sig bag ved det træ, der hedder, den moderne teologi, og psykologiens verden ligeså. Det er jo ikke Guds sandhed alt, hvad der står i Bibelen. Andre skjuler sig bag ved samfundsforholdene. De kan ikke gøre ved, at de nu engang er blevet, som de er. Eller bag ved alle de andre uomvendte mennesker: Vi er da ikke værre end andre. Eller bag ved deres pæne liv og gode gerninger, deres bønner eller fromme tanker. Skulle vi ikke komme i Himmelen, hvem skulle så? Vor Herre kan da ikke forlange mere af os.

Og så er der tusinde andre ting, som det uomvendte menneske stiller sig bag ved for at blive fri for at komme frem for Gud, når Han kalder. Alle disse tusinde undskyldninger. Men gennem haven lyder Herrens røst, helt om bag alle træer, hvor store og brede de end er, ubønhørlig, ubestikkelig, vældig lyder den: Adam, hvor er du? Og synderen skælver midt i lastens hule. Hans øjne faldt uvilkårligt på et blad, som en stak ham i hånden oppe på gaden. Den unge pige på dansegulvet føler sig pludselig utilpas og var ramt af Herrens stemme. Hvor er du? Hvad har du tabt her? Uanset hvor eller hvordan du forsøger at overdøve Herrens stemme, så nytter det dig intet. Du vil møde din Gud og skaber, da vil Gud spørge. Hvor var du Adam? Vi har ingen undskyldning længere for ikke at ville høre Herrens tale. De kunne brænde de hellige i gammel tid, de kunne kaste Guds vidner i fængsel, fordi de sagde sandheden, de kunne udstede love og forbud de kunne lægge alle mulige forhindringer i vejen for sandheden, øve vold og undertrykkelse og uret. Men alt forgæves. Og således endnu. Guds røst kan ikke forstumme, og kunne man end bringe alle Guds vidner til tavshed, så ville stenene tale.

20 Gud spørger dig gang på gang.

Hvor er du. Hvorfor vil du ikke komme og få Min tilgivelse og et evigt liv? Intet af dine træer kan skjule dig for Gud. Gud ser dig uanset hvor mange figenblade af løgne du har syet sammen, så lyder Guds kald kom Adam jeg vil tale med dig. Synder, du kan godt høre Guds stemme, ikke sandt? Hvorfor blev du vred på præsten i aftes, da han sagde, at du skulle omvende dig? Du ved jo godt, at han ville være en lejesvend, et falsk vidne, hvis han sagde noget andet. Du ved godt, at det er Guds egen røst: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Matt. 18:3. Og intet træ kan skjule dig for den røst. Den når dig, du må høre den. Og du hører den også, i hvert fald i stille timer, du hører godt, at Gud kalder på dig: Adam, hvor er du? Og du ved også godt, hvad Han vil dig. Og dog, hvis du virkelig vidste, hvad Gud vil dig, hvorfor Han kalder på dig, så kom du straks, som du er: elendig syndefuld og nøgen og sagde: Her er jeg, Herre. Ja, så kom de alle disse mange bævende sjæle, der har skjult sig bag træerne i haven, mange så langt borte, helt ude i det yderste hjørne, på den fjerneste ø. Så kom de, når de hørte Guds kaldende røst, kom og gjorde denne dejlige erfaring: Der er kun et sted, hvor man kan skjule sig for Gud. Det er i Guds favn.

Så lad os da kende, jage efter at kende Herren. Som morgenrøden er Hans opgang vis/klog. Da kommer Han til som regn, som morgen frisk regn, der væder jorden. Hoseas.6:3.

v18 For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft v19 – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

v20 Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? v21 For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. v22 For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, v23 men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; v24 men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. v25 For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

v26 For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. v27 Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, v28 og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, v29 for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. v30 Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, v31 for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet

21Vil du nutro på Sandhederne i dag som før?

Gå ind i den sande menighed/kirke som du ved du skal være i? Vil du tro på Jesus bibelens Gud? Eller vil du lade dig stille og rolig forføre længere og længer bort fra Gud og Jesus og Bibelens levende ord? Er Kristen dom blevet til en religion, lige som alle andre religioner hvor du mener det er sådan og, sådan men i virkeligheden er det ikke som du mener og siger.

Hvorfor mon vi den dag i dag har en stor forvirring angående den ”rigtige” kirke/menighed?

Vi hørte på menneskernes teorier. Vi begyndte at sætte spørgsmålstegn ved bibelens troværdigheden. Vi begyndte at høre på menneskernes udlægninger og deres egne synsvinkler på Bibelen.

Vi tog ikke altid Gud bud seriøse især det med at lave gudebilleder, tage alle mulige t5ing ind i kirkerne/menighederne. Vi hørte ikke altid når gud sagde. Jeg vil ikke have Mit hus skal være en røverkule et sted hvor alt muligt andet foregår end Mit rige.

Alle sidder vi og studerer Bibelens ord. Vi vil Guds vej. Guds vilje vi vil ikke forføres risikere at vi kommer på et vildspor bliver indviklet i løgne og bedrag af falske religiøse ånders bedrag i menneskehjerne som ligner kristne, men ikke er det.

Desværre er bibelens lære og ord i Apostlenes gerninger om kirkens/menighedens ledelser og opbyggelse blevet lavet om mange steder så menneskerne selv udvælger sig selv, alt efter hvor dygtige de er i sig selv.

KORSET IGEN OG IGEN

Hvordan kan det være at mange afbildninger af Jesus på korset er forkerte? Da man i sin tid korsfæstede mennesker naglede man dem gennem håndled og fodled, men mange afbildninger af Jesus på korset viser, at han var naglet gennem hænder og fødder, og nu nogen der påstår Jesus blev pælefæstet

Hvordan kan nogen få en anden historie ud af Bibelens Jesus end den Han virkelig er? Hvordan kan nogen vove at forfalske bibelens ord? Nogen er så langt fremme i deres forfalskninger af Jesu at de har lavet egne oversættelser af Bibelen de fornægter Jesus guds Søn den korsfæstede og opståede Frelser. Nogen laver endda guds evige doms straf om så fortabelsen bliver tilpasset den menneskelige humanisme som er en del af den ånd antikrist er begyndt på at sprede på jorden for at forføre og nedgøre Jesu troende folk i dag.

Anti betyder imod Kristus. De modarbejder stort set alle andre kristne.

Faktisk siger Bibelen ikke noget om, hvordan Jesus blev korsfæstet.

Det eneste vi hører, er, at Jesus selv bar sit kors ud til Golgata, hvor han blev korsfæstet. Lukasevangeliet 24,39 og Johannesevangeliet 20,25 indikerer dog, at Jesus fik, nagler gennem hænderne.

Det at Jesus selv bar sit kors kan sagtens være, at Han selv bar tvær stolpen på sine skulder og derefter blev korsfæstet på det træ på højen Golgata. Vi har i dag videnskabelige beviser for. Jesus virkelig blev korsfæstet og ikke hængt på en pæl. Det var på den måde forbryder blev behandlet den gang.

I det hele taget findes der meget få beskrivelser af, hvordan korsfæstelser foregik. Det var et meget grusomt foretagende, som datidens verdslige historieskrivere veg tilbage for at beskrive i detaljer. Imidlertid har arkæologiske fund kastet lys over det. I forbindelse med Jesu korsfæstelse er især et fund i nærheden af Jerusalem af knoglerne fra en mand, man mener må være død i perioden mellem 7 og 66 e.Kr. Denne mand er blevet naglet gennem håndleddene og har fået én nagle gennem begge hæle. Det indikerer, at det meste af vægten har vægten har været båret af en planke eller pløk, der har støttet sædepartiet, så benene har været bøjet ved knæet og vredet bagover, så læggene lå parallelt med korsets tværbjælke med anklerne samlet under sædet.

Det betyder, at de traditionelle kirkelige afbildninger af Jesu korsfæstelse på flere punkter er fejlagtige. Grunden er, at de som har lavet afbildningerne heller ikke har haft kendskab til, hvordan det egentlig er gået for sig. Hjulpet på vej af de ovenfor nævnte skriftsteder har man dog kunnet slutte, at Jesus måtte være blevet naglet gennem hænder og fødder (en mere korrekt oversættelse er følgelig 'håndled').

Vi kan godt sige. Det er falske billeder og malerier når nogen sætter en person op på et kors eller en pæl for at iltsure det er Jesus. De har ikke selv set Ham, de har ikke selv været med ved Jesu korsfæstelse. Her må vi seriøs tage et spørgsmål op? Kan vi tillade os at lave billeder Af Gud, Himmelen, engle, Djævelen, og Jesus. Når Gud udtrykkelig siger vi ikke må lave os noget billede af hverken det der er oppe i Himmelen eller under jorden, Læs de til bud!

Vi må få de ikonbilleder ud af vore tanker og holde os til Bibelens ord. Det samme gælder når der laves kristne film. Kan de tillade sig at lave en person der skal iltsure Gud, Jesus Engle, Satan? Selvfølgelig vil vi gerne iltsure Bibelen, og vi gør det for at vidne om Gud og Jesus men vi laver altså billeder ikoner som vi ikke har spor ide om hvordan de ser ud og mange tror på det er sådan som der vises!

Her må vi kristne tage et seriøst opgør med vor samvittighed.

Vil vi være med til at give falske ikoner og billeder som går direkte imod Guds ti bud?

Skriftlige kilder bekræfter Jesu korsfæstelse

Uden for Bibelen optræder Jesus bl.a. hos en række romerske historikere.

Fx fortæller Tacitus (56-120 e.Kr.) i værket Annales, at kristne har fået navn efter “Kristus, som prokuratoren Pontius Pilatus under herskeren Tiberius havde ladet henrette”.

Omfattende beskrivelser

Josefus (ca. 37-100 e.Kr.) refererer to gange til Jesus i sit store 20-bindsværk Antiquitates Judaicae. I bind 20 omtaler han Jakob, der var “bror til Jesus, som blev kaldt Kristus”.

Den mest omfattende beskrivelse findes dog i bind 18, hvor Jesus bliver kaldt “en vis mand”, som gjorde “underfulde gerninger”. Josefus skriver også om Jesu korsfæstelse og genopstandelse “på den tredje dag, sådan som de guddommelige profeter havde forudsagt”.

Enighed om korsfæstelse

Bind 18’s autenticitet er dog stærkt omdiskuteret, og nogle historikere mener, at passagen senere er blevet omskrevet af kristne. Baseret på de historiske kilder er så godt som alle historikere enige om, at Jesus levede for ca. 2.000 år siden i nutidens Israel.

Og Jesus var og gjorde som bibelen fortæller os om.

Falske relikvier indbragte formuer

I middelalderen flød Europa over af kristne relikvier, og svindlere tjente formuer på “hellige” genstande, som efter sigende havde tilhørt Jesus.

Vi ser det klart inden for den katolske kirkes system hvor de har misbrugt den kristne tro til at få forgyldt deres eget pave rige som ikke vil bestå på Guds doms dag.

22 ja jo nu begynder jeg da at se høre og forstå b

are lidt

Me jeg høre jo så mange debatte rog spørgsmål angåend gd og jesus bla det her om Jesusi det hel taget eksisteret?

Svaret er ja, Jesus er en virkelig person.

Det mener også et flertal af arkæologer, historikere og andre, der beskæftiger sig med kristendommens historie.

Men der ikke findes uigendrivelige beviser, der slår hans eksistens fast. Der findes ingen grav, ingen ord fra hans hånd, ingen optegnelser fra de mennesker, der oplevede hans spektakulære liv.

For eksempel kunne det være oplagt, at hans banemand, den historiske korrekte Pontius Pilatus, der dømte ham til døden og fik ham korsfæstet havde skrevet om det i en dagbog eller i et officielt dokument. Men sådan er det ikke.

De indicier, der findes, stammer fra tiden efter hans død. Det er med andre ord historier, man har fortalt videre til hinanden, indtil de på et tidspunkt er blevet skrevet ned. Og mundtlige overleveringer er som bekendt altid usikre.

Biblens fortællinger om Jesus, som vi finder i det nye testamente, er således meget yngre end Jesus selv. Den ældste del af skrifterne er Markusevangeliet, som blev nedskrevet cirka år 70 – årtier efter Jesu død.

For videnskaben er det især antallet af indirekte beviser, som sandsynliggør hans eksistens. Der findes flere uafhængige beskrivelser eller optegnelser, også selvom de ikke er nedfældet i hans levetid, beskriver de begivenheder fra cirka år 2-6 før vor tid til år 30-36.

Disse årstal er man rimelig sikker på, da de harmonerer med en række historiske begivenheder, som flere steder berøres i biblen.

Guds mange sønner

Jesus var langt fra den eneste, der vandrede omkring og prædikede i den periode. Det myldrede med folk, der følte sig kaldet til at fortælle om Guds ord og omvende hedninge og andre vantro. Eksperter mener derfor, at Jesus var en sådan prædikant eller dommedagsprofet – og måske endda en charlatan, der havde eller kunne vise utrolige evner!

Vi der tror på Jesus ved og tror Han er guds eneste fødte Søn som er kommet til verden som verdens frelser.

Mylderet af prædikanter i datidens Israel og Palæstina opstod, fordi man mente, at Messias’ genkomst (en himmelsk frelser sendt af Gud selv) var nær.

Jesus var kommet først til Israel sine egne men de tog ikke imod Jesus, fornægtede stort set alt angående Han skulle være Guds Søn, derfor komme evangeliets Jesu til os hedninger så det hedningetal Gud har givet kan blive opfyldt.

Denne overjordiske persons besøg varslede i følge nogen endda verdens undergang, også kendt som Apokalypsen. En del lykkeriddere tog derfor sagen i egen hånd, og kastede sig ud i en tilværelse som selverklærede Guds sønner eller udvalgte prædikanter. Det samme har vi i dag inden for mange religiøse organationer. De mener de er guds særlige udvalgt, de laver systemer med herakier hvor de indsætter ved både håndspålæggelse og salvning særlige udvalgte, men de er de 144000, i Joh Åb som er en lille rest af Jøderne og ikke en eneste hedning.

De mener de skal dømme jorden på tronerne selv om Bibelen siger Jesus allerede har indsat de 12 der skal dømme nationerne. Hvilket er direkte falsk ifølge biblens ord og vil for deres selvophøjelse få Guds evige dom at føle på egen krop og det er for evigt.

Ikke engang videnskabens og arkæologernes beviser tror sådanne religiøse besatte mennesker. Det på trods af de selv står med nogle videnskabelige usikre beviser på deres påstand og religion.

Romerne skrev om Jesus. To kilder er videnskabens bedste bud på at fastslå Jesu eksistens. Ingen af dem er del af de kristnes egne beskrivelser, hvilket er afgørende, for myte og virkelighed bliver nemt blandet sammen i fortællingen om Jesus.

De to kilder er begge romerske historikere. Romerne havde på det tidspunkt besat det område, hvor Jesus og hans disciple levede.

Den ene er Josefus, som i år 94-95 e.Kr. skriver et historisk værk om jødernes historie.

Under en beskrivelse af, hvordan en ypperstepræst foranstaltede en række henrettelser personer, som myndighederne ikke brød sig om, dukker denne sætning pludselig op: broderen til Jesus, Kristus, der kaldes Jakob” (Antiquities 20,9).

Denne henkastede bemærkning er så langt fra en mytisk og guddommelig beskrivelse, at den for seriøse videnskabsfolk er et vigtigt indicium.

Jesus nævnes også flere andre steder i Josefus’ værk.

Også historikeren Tacitus nævner Jesus i en meget nøgtern form. Han beskriver i et værk fra år 116, at de kristne havde en figur, de tilbad, som hed Kristus. Hans liv sluttede, da han blev henrettet på ordre fra Pontius Pilatus.

Den historiske ramme

I Biblen bliver det mytiske stof om Jesus flettet sammen med virkelige historiske begivenheder og personer. Det er for videnskaben et andet vidnesbyrd om, at Jesus virkelig har eksisteret. Den føromtalte Josefus fortæller således også indgående om Johannes Døberen, Pontius Pilatus og Kong Herodes, som vi jo også hører om i alle fire evangelier i Det nye testamente.

Nogle går endda så langt som at foreslå, at den oprindelige gruppe af kristne var ledet af Johannes Døberen, men at Jesus i kraft af sin karisma overtog lederskabet på et tidspunkt. Johannes kom før Jesus for at vidne om Lyset Jesu kom på Guds fastlagte tidspunkt for at vidne og forkynde om Guds rige.

KORSET STÅR UROKKLIG FAST ER BÅDE BEVIST VIDENSKABELIGT I BIBELEN, AF ÆKOLGER, OG AF GUD VED HELLIG ÅNDEN SELV SOM ER DEN ÅND DER OVERBEVISER VERDEN OG DE RELIØSE SÅKALDTE SÆRLIGE USDVALGTE OM SANDHEDERNE SOM SÆTTER MENNESKERNE FRI.

23KORSET ER DET CENTRALE I LIVET.

Det er ved tro på korset og dets dårskab (idioti)for mange, du begynder sammen med Jesus. Det er ved tro på korset du frelses. Du kan ikke selv læse om korset, og så bare tro på det. Det er noget Den Hellige Ånd lægger ned i dit hjerte. Ved din personlige nye fødsel planter Gud ved HelligÅnden Jesu kors i dit indre. Er di tvivl om du er født på ny så læs. (Joh Ev 3).

Når du er født af Ånd og vand (Guds ord), får du Ånds åbenbarelse om korsets virksomhed i dit liv. Korset og dets idioti lyser som et skinnene lys ind i dit hjerte/sind. På den måde bliver dit kristne liv et levende liv, og ikke teoretisk uden praktisk liv. Bed om hvad som helst du vil og du vil få det såfremt du beder troens bøn.

Ofte går det sådan for kristne.

Man går til møder, man hører prædikener, og det er så hele formålet med deres Guds tjeneste, så er vi jo da med. Folk tjener da i kirken, og kommer og hører Ordet, men Gud vil langt mere end det.

Gud vil Hans Ord kommer ind i dit hjerte/sind og bliver hele dit liv. Man kan sige Ordet opsluger dig, så du ikke længere lever i din egen forstandsmæssige tro og viden. Et levende kristent liv er ikke kun sådan, at du kun har en forstandsmæssig forståelse, ikke bare sådan, at du nu mener, nu kan jeg gøre brug af det fordi, nu ved jeg så og så meget. Det må blive hele din forståelse, hele din bekendelse, hele dit liv. Du må selv personlig, vandre og leve i Jesu Kristi Ånd, i Helligåndens liv og lære ellers er du stadig lige så død, åndelig set, som inden du begyndte at interessere dig for korset, Gud og Jesus.

Du frelses ved Ånd og vand.

Jesus er det Guds vand, det levende ord er HelligÅnden i dig. Du må blive opslugt af Ordet, totalt indhyllet i det, først da kan det virke ud igennem dig, da sker tingene helt uden du gør noget. Du kan bare ikke lade være med at tale om Gud og Jesus, fordi du er fyldt af det Guds Ord og ikke din egen forstands tro og viden. Først der kan du sige at Kristus bor i dig fuldstændig, og korset har gjort sin virkning.

Hvor ser du det allermest?

Det gør du lige nøjagtig i den situation hvor du står i den mest håbløse situation af alle, der hvor der intet menneskeligt håb er længere og hvor alt synes at gå under og du ikke har nogen løsninger eller udvej længere. I den allerstørste trængsel ser du det. Der hvor alle dine følelser har lyst til at gå en helt anden vej, hvor du synes, rent menneskeligt. Nu må både Gud og mennesker da kunne forstå dig. Og så er det da klart at lige nu behøver du ikke at leve, det kan jo ikke kræves af dig, at jeg skal leve dette Kristus liv lige præcis nu.

Når tågerne letter og byrderne er taget af dine skulder, har du igen stor lyst til at leve det Kristus liv. Hvornår skal jeg virkelig være glad? Når trængslerne er aller størst., Glæd dig altid i Herren igen jeg siger dig glæd dig. Fordi glæden er ikke af dig selv, men af Gud.

Om du i tro er på korset med Jesus, vil du ikke kunne se hverken til højre eller venstre, heller ikke tilbage. Du kan kun se lige ud og fremad, dine arme og ben er jo fastnaglet på korsets træ.

24Er du der sammen med Jesus?

Er Jesu korsliv dit liv?

Er det virkelig muligt? Ja. Om du er i ordet ved din tro. I Kolossenserbrevet 1 vers.13. Siger vor Apostel Palaus sådan til dig. Du skal leve i Ordet, som er det lys som lyser for dig på din vej. Han som friede os ud af mørkets magt, og overførte os til Sin elskede Søns rige. Det er en åbenbarelse, det er en virkelig åbenbarelse. Det er noget der skal komme ind i dit liv, som et lys, så du ud fra det lever og forstår. Du skal leve i Ham, dvs. i Ordet i det ord som blev kød og tog bolig i dig ved Hellig Ånden som bor i enhver som er født på ny. Gud som friede dig ud af mørkets magt og førte dig over i Sin elskede Søns rige.

Jeg kan jo bare ikke finde ud af alt det.

Jeg synder, Jeg har jo gjort sådan og gør og tænker sådan og sådan. Jeg er vist ikke rigtig kristen. Osv. hvad Djævelen ellers kan anklage dig for i dine tanker for om muligt at få dig bort fra Jesus og ud af Ordet. Det er en del af mørkets magt, som er rundtomkring dig, sådanne tanker er som du læser om i Efeser brevet kap 5, gloende pile sendt fra Satan mod dig for at få dig til at tro på løgnens herres liv og tænke hans tanker.

Mørkets magt.

Mørkets magt er Djævelens (Lucifers) rige. Det er Djævelens anklage over mennesket, der i har mørket sin magt. Mørkets magt er syndens og sygdommens område. Det er der hvor synden og sygdommen virkelig har fat. Det er depressionens og sindssygens område. Alle som lever i det liv, lever under mørkets magt. Det er verdens og kødets område, det er mørkets magt. Alt i denne verden af tidsåndens fristelser og begæringer i kødet hører ind under mørkets magt. Og så står der. Gud som friede dig ud af mørkets magt. Friede dig ud af Djævelens rige, friede dig ud af mørkets fyrstes herredømme, friede dig ud af sygdommens og sindssygens fyrstes rige, friede dig ud af depressionens område, friede dig ud af verdens og kødets område, og overflyttede dig til Hans elskede Søns rige i stedet for. Det er det, du skal forstå. Han som friede dig ud. Det er altså sket. Det er jo det der står. Du er friet ud af det. Men ikke alle tager imod det i tro. Mange nægter at det er sket. Du er i kraft af Jesu kors og blod købt fri, du er ikke længere slave af Satan, du har fået en ny ånd HelligÅnden, om du bliver på korset, i ordet ved tro, har du allerede sejret over alt, sammen med Jesus og du er fri.

Kampen er forbi.

Der stod. Som friede dig ud og førte dig over. Kampen er forbi! Det er slut. Du er frelst. Jesus Kristus har sejret over alt det onde. Du skal ikke kæmpe en kamp som Jesus har vundet. Men, det sådan at mange kristne har det man kalder kistrauma, og drømmer og fantaserer om krigen med Satan. Nøjagtig som på krigsmarken. At efter at krigen er vundet og slut, og der er sluttet fred. Er der mange soldater der ligger der hjemme med krigstraumer. Drømmer og fantaserer om at de stadig er i krig, at der stadig er kamp, at de stadig kan tabe. De har taget stor, stor skade under krigen. De nægter at tro at sejren er vundet, det kan simpelthen ikke rigtig gå op for dem, de har været så længe i krigen, og kæmpet mod fjenden med stor fare for deres liv, at de slet ikke forstår at den er overstået, og fredspagten er indgået. Men krigen er forbi. Krigen er slut. Man fandt jo nede i Japan, for nogle år siden, en soldat der stadigvæk var i krig, han var på vagt, det var på trods af det var 45år siden krigen sluttede. Han nægtede at tro at krigen var slut, det var der aldrig nogen der havde fortalt ham, og han lod sig først overbevise da man fik hans øverst befalende til at komme og overbevise ham om at krigen for længst var slut. Sådan kan det også være vanskeligt at tro på at krigen er slut for over 2000år siden. Jesus har vundet. Han har friet dig ud af mørkets magt og Han har ført dig over i sin elskede Søns rige, du er sat med Jesus Kristus i kraft af korset i Guds rige. Har Satan nogen adgang der? Er han ikke blevet smidt ud fra Himlen og besejret af Jesus på korset en gang for alle? Hvad tror du? Løft du frimodig dit hoved og løft du din tros skjold hvormed du slukker alle, ikke kun nogen, fjendens gloende pile. (Efes. Brevet om rustningen, som du er klædt i).

Hvad skal du nu gøre.

I 1 Peter 9.10 står der. Hvad er det nu du skal fortage dig, ud fra Hans elskede Søns rige? 1.Pet.9.10. Den der glemmer dette er i sin kortsynethed blind og har glemt at han er blevet renset for sine tidligere synder. Derfor skal I meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig. Om I gør, det vil I aldrig snuble/falde. Du er ved Jesu blod blevet tilgivet og renset fra alle dine synder, dit anklagende skyldbrev naglede Gud fast på korsets træ ved at lægge hele din synd og skyld over på Sønnen Jesus, du er frikøbt. Du er forløst, løst på forhånd i kraft af Guds kors blod.

Du er blevet renset ved Jesus Kristi blod fra alle dine tidligere synder, og du skal slå din kaldelse og udvælgelse urokkelig fast, det er nemlig med til du aldrig snubler/falder. Det fortæller at Guds Ord er ikke noget, du bare skal høre overfladisk, Ordet er noget du skal tage ind, og gøre til dit liv, så du bliver urokkelig under alle forhold og situationer i dit liv. Så du bla. ikke længere følelsesmæssigt kører op og ned. Fordi. du har mit liv i Gud. Du har dit liv i Kristus. Mærker du at du stadigvæk er i troen på Kristus? Det liv du fik i Gud, er et liv der vokser, men du kan ikke selv bestemme hvor hurtig. Det liv vokser er levende fordi du tog dig tid til at gøre det. Du giver dit liv mad/næring gennem Guds levende blivende ord, ved du fylder dig med ordet vokser du.

Ved at studere Guds Ord vokser du i Gud, ved at bede i tro får du dette liv i Kristus, af Guds nåde ved tro på Evangeliet til din sjæls frelse.

23 Skammer dig ikke.

I Romerne 1.16 står der. Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet fordi. Det er en Guds kraft til frelse, for enhver som tror, først for Jøderne og så for Grækerne. Du er kaldet ud af verden for at forkynde/fortælle Guds ord, ikke kun det også for at du kan leve evangeliet ud i din hverdag. Du skammer dig jo ikke ved det evangelium fordi, det er blevet mere end dine tanker. Det er blevet liv.

Måden at leve på er blevet evangeliet. Frelsen er ikke at du forstår at du er frelst og har evigt liv. Frelsen er at det leves af dig i din hverdag. Det er det som er forvandlingen. Det er det liv der har forvandlet manges liv helt dybt nede fra. Jesu begynder nemlig ikke med at bygge fra oven af først. Tænk på man bygger jo heller ikke vore huse med bare at lave en skorsten sådan ud i det fri og så bygge man ellers ned af, det kan jo bare ikke lade sig gøre ve! Sådan gør Jesus. Han bryder alle dine egen tankers fæstninger ned først, får den gamle ruin bort og derefter bygger Han dig og på sit legeme som en bygning hvor du er er en sten sammen med de andre som også er under ombygning. Du er Han hus som Han vil have det bygget, og det er helt fra bunden af, med Ham selv som hovedhjørne stenen. Den forvandling får du lov til at se og du får lov til at se ved væksten i forvandlingen. Hvor ser du den? Jo, i livssituationerne. Hvis du i livssituationerne stadig reagerer som da du var en ufrelste kødelig så er der jo ikke sket nogen forvandling, så har evangeliet jo ikke fået lov til at forvandle, og det ved du jo også nok selv. Om du virkelig kender evangeliets kraft i dit liv, så ser du jo også at nu handler du jo anderledes end du før gjorde når du kommer i de forskellige situationer. Og du oplever jo også en vækst efterhånden som livet skrider frem. Alle disse følelsesmæssige kampe du havde før hen, ophører fordi, evangeliet Guds Ord kommer jo før de kødelige følelser, det er frelse. Det er den frelse vi er tilbudt i evangeliet. Du frelses simpelthen fra dig selv. Oh hvilken befrielse er ikke det at være fri for dine egne tanker, kødets lidenskaber og begæringer.

Alt sammen pga. Jesus blod på korset, hvormed du nu har fuldstændig fri adgang ind for Gud og du kan gå lige ind i det aller helligste og der få alt du behøver, også kraft, kærlighed og frimodighed, så du ikke skammer dig ved Jesu kors og hans Evangelium til din og verdens frelse.

Du har ingen grund til at skamme dig ved evangeliet fordi du ved dybt inde i dig selv at netop dette evangelium har virket frelse i dig. Også når du står over for dem der aldrig har mødt evangeliet til frelse og ikke forstår kraften i evangeliet, kan du sige med frimodighed uden at du skammer dig over det, at du ved evangeliet virker! Det er klart dem du står overfor, ikke forstår dig, om de aldrig har oplevet det, og når de så går imod dig med deres tvivlsspørgsmål, betyder det ingen ting for dig, ikke engang så meget som et vindpust fordi, du har jo set evangeliet virker, ja du har selv erfaret det. Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet fordi det er en Guds kraft til frelse, for enhver som tror.

Frelse er ikke bare at du skal hjem i Himmelen engang, eller nu er du taget ud af en verden og sat ind i en menighed og du er blandt de frelste, de andre er bare de fortabte. Frelse er noget langt mere gennemgribende, det er sindsforvandling. Guds evangelium er kraft til sindsforvandling så du ikke lever i dit gamle sinds uværdige tanker og handlinger længere. 1.kor. 1.18. Ordet om korset er vel for dem der fortabes, men for os som frelses er det en Guds kraft. Kraften i evangeliet, er korset. Det er korset det er den virkelige kraft i Evangeliet til fuldstændig frelse fra dit eget liv og fra de synder der fører begået.

Den enfoldige farer ikke vild.

Nok er det rigtigt det står at den enfoldige ikke skal fare vild. Men, hvis du oversætter det med at den enfoldige er lidt halv dum så oversætter du det forkert. Den enfoldige er den der begrænser sig i det at se på Jesus og når du ser på Jesus og udelukker andre ting, mennesker siger de er så kloge og de har sat sig ind i al verdens ting, og når de så møder dig som kun kan snakke om Jesus, så siger de du er et sådant lille enfoldigt menneske hvad forstår du i grunden af verden og livet! Hvad ser og oplever du i grunden i livet, når vi ser dig, snakker du jo kun om Jesus, er du sådan så er du rigtig enfoldig. Det er sådan nogle enfoldige Bibelen taler om. Og når du er enfoldig på den måde, forstår du at der skal virkelig lys og åbenbarelse til for at forstå korset.

24Du trænger til mere.

Du trænger til at vide mere end at Jesus bar dine synder på korset. Du trænger også til at vide hvad korsets virkning og kraft er i dit eget liv. Du trænger til mere end at få det at vide, du trænger til at det bliver et liv hvor korset virker inde i dit liv hele tiden. Korset er for dem som fortabes en dårskab, men for os som frelses, som kender livsforvandlingen, da er det en Guds kraft til vor fulde frelse og forløsning fra os selv. Det er nemlig Guds kraft i det der forvandler dit liv indefra.

Så kan du jo meget passende stille spørgsmålet til dig selv.

Søger du kraften til at du kan blive forvandlede i dit liv? Det er jo mange kristne der søger Guds kraft, men det er Helligåndens kraft de søger så de kan gøre tegn og mirakler, Men, det er en kraft som kommer før fordi. Selve Helligåndens kraft udspringer nemlig af korset. Fordi hele Helligåndens baggrund er hvad der skete på Golgatas kors. Så kraften er altså i korset, det kors som så mange fornægter kraften af, også blandt de kristne, den virkelig forvandlende kraft, og søger du korsets forvandlende kraft i dit liv så skal du virkelig forstå korset. Ikke kun en kundskab, en viden teori, hvor du nok ved en hel del, men et levende korsliv hvor du dør mere og mere bort fra dig selv og alt det du forsøgte på at lave om på i dit eget liv for, om muligt, at leve op til Guds standarder.

Mennesker er krævende.

1.Kor. 1.22-24 står der. Jøder kræver tegn Grækere søger visdom, vi der imod prædiker Kristus som korsfæstet. For Jøder en forargelse og hedninger en dårskab/idioti. Sådan var det På Pauluses tid sådan var det også på Jesu tid.

Jesus mødte ikke andet end de der kaldte sig Guds folk (Jøderne er Guds første fødte folk.). De sagde lad os se dig gøre tegn i sol og måne så vil vi tro på dig.

Når Paulus kom ud til hedningerne, havde de fået masser af visdom (viden/kundskab), de søgte visdom, når de søgte Gud, de ville have visdom, logisk tænkemåde, en forklaring på alt, uden deres logik kunne ting ikke lade sig gøre, alt sammen for at finde Gud. Og så kommer Jesus og Paulus og forkynder noget helt andet. Frelse ved korset.

Jøder kræver tegn. Græker søger visdom. Ja men er verden da så meget anderledes i dag som den gang? Er forskellen så stor i dag? Mennesker har altid villet være kloge. Kloge i egne tanker men korsets enfoldige dårskab/idioti, vil de fleste ikke kendes ved. Som før så nu.

Ved du hvem det er de moderne Jøde kristne i dag?

Det er dem der kalder sig for Guds folk og hvad kræver så de i dag? De søger visdom vi har jo teologer nok, de kræver tegn, og mirakler. Guld sender jo, engle besøg, åbenbarelser, olie der flyder fra hænderne, kraft der på en speciel måde udfolder sig, så man kan se den. Er det så stor forskel på Guds folk i dag som dengang Jesus og Paulus var på jorden? Nej, det er stort set det samme.

Hvad kræver hedningerne så i dag? De kræver jo visdom. Hedninger er jo alle de ufrelste, som ikke vil være med i Guds folk. Healing, livsfilosofi, det er jo masser af mennesker der godt kan sidde og filosofere over livet, Rudolf Stener teori, de har store okkulte templer hvor du kan komme ind og afprøve det hele. Er forskellen da så forfærdelig stor nu som da Jesus var på jorden?

Der er et folk der fandt.

Midt iblandt alt det, er der et folk som har fundet kraften i korset. Som har fundet kraften fra korset i deres liv. Har du den kraft til din frelse? Det var også dengang kun et lille folk der fandt kraften i korset. Det samme er det jo også i dag, ikke alle der kommer i en menighed/kirke i dag har fundet denne kraft til frelse og fuld forløsning. Fordi det var en dårskab/idioti dengang for mennesker og det er også i dag en dårskab/idioti for menneskerne. Kraften er i korset.

Der står i Filip.3.18. Mange vandrer som fjender af Kristi kors. De er jo optaget af alt det ovennævnte. Korset er skredet ud af deres liv til fordel for andre ting. Det behøver ikke at være skredet ud af deres tanker men det er skredet ud af deres liv som en kraft til forvandling. I dag er der endda nogen der er kommet så langt i deres korsfornægtelse at de mener Jesus slet ikke blev korsfæstet, de mener de har beviser på at det var et andet slags træ end korset Jesus blev hængt op på. De mener ikke at den Helligånds kraft er på jorden længere, de mener den forsvandt da de første apostle døde. Og når Gud gør et mirakel for et menneske, bortforklares det også.

Vi må sige. Antikrist er langt fremme i dag. Den falske profets lære har sine fingrer langt, langt inde i menighederne/kirkerne i dag. Mange steder er korsfornægtelsen så gennemtrængende at de ikke længe har et kors i deres forsamlinger. Alt det med korset prædikes kun ganske løst om som en slags synsvinkel og ikke som et liv til frelse.

Det er kun igennem korsets kraft til frelse, du forvandles til at ligedannes med Jesus, og det er en indre forvandling. Du kan godt finde en ny slags livsstil, hvor du lever sundere, går i kirke til møder, Gudstjenester og er med i en hel masse aktiviteter indenfor menigheden/kirken, men, er Guds kors ved HelligÅnden plantet solidt inde i dig, er du kun religiøs uden levende Guds tro, og liv.

Det er rigtig, du skal lære. Du skal gå ind under Guds evangelium til din frelse, og underordne dig Guds ord, så du lever i ordet og ikke i dig selv. Men, fornægter du Guds kors, og korslivet ved ikke at tro på korsets kraft og liv til din frelse, vil du være lige så fortabt, som inden du begyndte at interessere dig for Gud og livet som kristen.

De har sejret.

Åbenbaringen 12.11 siger. Og de har sejret over ham pga. Lammets blod, og pga. deres vidnesbyrd og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. Jeg skammer mig nemlig ikke over evangeliet det er en Guds kraft til frelse for jøder først og så for Grækere (hedninger).

Er det du her har hørt det liv du lever og er en del af?

Hvordan står det til med din egen tro inde i dig?

Levende Guds tro og gerninger høje nøje sammen.

Uden korsets kraft og Jesu blod over og i dit liv vil du ikke formå at komme ind i Guds rige og vil gå fortabt.

Jesus siger klart. Mon Jeg Jesus, finder troen på jorden når jeg kommer. Hvor er du henne i dit liv?

I Jesus? På korset eller fornægter du korsets dårskab/idioti som kraften til din frelse?

24 Blind for sandhederne.

Intet ville glæde Satan mere end at gøre dine øjne blinde for den sandhed, at du, som kristen kan have sejr i dit liv. Det bekymrer ham ikke, at du har kendskab om sejren, og nok ved hvordan dit liv burde være i sejr, så længe du ikke anvender den i dit liv.

I Rom 6, siger Paulus til dig. I skal regne jer selv for døde for synden, og levende for Gud i Kristus.

Du har sikkert spurgt dig selv, hvordan kan jeg få det til at virke i praksis? Hvordan bliver det virkelighed i mit liv at regne mig selv som død for synden?

Du som er troende, har ansvaret for at regne det som er sandt for sandt. Det er ikke nok du ved det er sådan, du må anvende det i dit liv, om du ønsker en forvandling.

Du må vide, at din død med Kristus er en virkelig kendsgerning. I-Rom. 6:6. Siger Paulus det helt klart ved at skrive: Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med Ham, for at det syndige legeme skulle miste sin magt, vi ikke mere skal være syndens slaver. Du må regne med at dette historiske faktum er sandt og værd at tro på. På helt samme måde som du regner med at det er sandt, at Jesus døde på korset for alle dine synder, må du i tro, regne dig selv som værende medkorsfæstet på korset, så du ikke længere er tvunget til at leve i synd.

Uden din personlige tro på Guds Ords Sandheder som Apostlene lærer dig, vil du ikke kunne leve sejren ud i dit liv.

Jesus Kristus døde ikke kun for dine synders skyld, men hele din gamle natur døde sammen med Ham på korset. Hvis Jesus ikke døde for dine synder, ville der ikke være nogen retfærdiggørelse, og hvis du ikke var død med fra syndens magt, ville der ikke være nogen sejr for dig som kristen. Tænk lige på, hvordan du som troende tog imod tilgivelse for alle dine synder. Bad du Jesus om at komme og dø for dine synder? Nej, du regnede med den kendsgerning, at Han allerede var død for dig. Du troede på det og takkede Ham for det. Hvad der er sandt om eftergivelsen af din straf for synd, er også sandt om forløsning fra syndens magt.

Da I nu har modtaget Kristus Jesus, så lev jeres liv i Ham. Kol. 2:6.

Ved tro må du regne med den kendsgerning, at du også døde sammen med Kristus fra synden og dens magt over dig er brudt så du ikke længere er tvunget til at være syndens slave.

Det er fuldbragt.

Du gør måske, som mange kristne gør, tager fejl når du tror, du selv skal slå dit gamle menneske (gamle Adam) ihjel. Du tror måske, du skal korsfæstes nu og kæmpe for at blive på korset. Hvornår døde Jesus Kristus for dine synder? For over 2000.år siden. Dengang døde du også bort fra synden. Din død fra synden er en overstået handling, fordi Jesu korsfæstelse er overstået.

Du døde med Kristus, fra synden, samtidig med, at Han døde for dine synder. Derfor skal hverken du eller andre kristne korsfæstes med Ham nu. Det er ikke en langsom dødsproces du skal leve i, så du dør hen ad vejen bort fra den ene synd efter den anden. Du skal heller ikke se frem til døden, når du en dag forlader den her jord så er du død fra synden, du er død sammen med Ham, da han døde på korset.

Du har kun en ting at gøre nu. Det er at regne dig selv for død fra synden, regne med i tro at du døde sammen med Kristus, og ikke skal korsfæste din syndige natur og dig selv engang mere.

Du er korsfæstet.

Du må se den sandhed i øjnene, at alle dine anstrengelser for at tage dig sammen, for at kontrollere dine syndige tendenser, og dit arbejde på dit gamle Adams-menneske er total forgæves, fordi du allerede er død fra synden og slaveriet. Måske spørger du. Hvorfor har jeg så stadig problemer med synd? Det er fordi, synden ikke døde, det er dig, der er død fra synden. Du der tror på Jesus Kristus er blevet korsfæstet med Kristus, du er blevet adskilt fra syndens krav og magt. Du behøver ikke at synde og leve i nederlag.

Imidlertid vil den gerne tilrane sig kontrol over dig, den vil så gerne have dig til at tro på du stadig er under dens magt. Det er stadig muligt for dig som tror at give efter for synd, men du er ikke tvunget til at adlyde den. Du er fri til selv at vælge syndens vej eller Guds vej i sejr. Syndens magt i dit liv er brudt, du er død på korset sammen med Jesus Kristus, hverken synden eller dødens magt har længere nogen krav på dig.

Mange fornægter korset, som er en tåbelig ting for de der fortabes.

Måske nægter du at tro på Sandheden om din medkorsfæstelse sammen med Jesus Kristus? Du Tror på, Jesus har betalt for dine synder så du ikke kommer for dommen for dine synder, men du nægter at tro på korsets sejr gælder dine nederlag, og at du er død med Ham. Alt sammen fordi, du endnu ikke i tro har modtaget denne befrielse fra syndens slaveri, og sluppet dine egne selvkontrolsforsøg, hvor du forgæves for søger at vinde over dig selv og dine synders lyster. Du har kun en eneste vej til et sejrende liv, det er i Kristus ved tro på korset også din død sammen med Kristus.

Kun korsets sejr kan tage sig af problemet, synd.

Det var nødvendigt at behandle årsagen, syndens natur/gamle Adam. Ikke kun de forskellige synder og deres konsekvenser for dig. Den eneste måde Gud kunne give dig sejr over synden, var ved at adskille dig fra din gamle natur som også bliver kaldt for gamle Adams mennesket. Gud skilte dig fra synden på korset. Gud, udrydde ikke din gamle Adams natur Han ødelagde den heller ikke, men han adskilte den. Du blev skilt ud fra den gamle syndige natur så du nu frit kan leve i den nye natur, som du fik da du kom til tro og blev født på ny. Jesu Kristi død gør det muligt for dig at være død sammen med Ham. Han har ved sin død engang for alle fuldt ud bragt dødens offer over syndens magt så du ikke længere skal være slave af syndens magt

25 Det er muligt for dig at få dette liv i sejr.

Ale ting er mulige for den der tror, om du dog bare ville tro på det Guds Ord siger du, og alt det du har fået i Kristus Jesus. Gud er din frelser fra alt, i alle ting, også hvad angår at du kan sejre. Du sejrer i Guds Ånds kraft, ikke ved at, du nu ved en hel del om at være død fra synden, men ved at være det. Jesus Kristus brød syndens magt over dig, Var det dig selv der steg op på korset og brød syndens magt? Blev du korsfræset for over 2000.år siden? Nej! Hvad ingen andre kunne, heller ikke dig, gjorde Gud da Han sendte Jesus Kristus Hans Søn til soning (betaling) for alle dine fortidssynder og fremtids synder. Han gjorde en ende på dine synders magt over dig. Da syndens magt således er brudt, er det nødvendigt at du regner det for sandt. Lige såvel som du jo regner din frelse for sandt, må du i tro regne det for sandt. Du er død på korset, synden, og dødens magt over dig er også korsfæstet på korset. Regn med det, tro på det er sket og du vil erfare det som et virkeligt liv.

Giver du alligevel efter for synden.

Giver du alligevel efter for synden, vil det alligevel aldrig kunne lave om på den kendsgerning, at du er død fra synden, Gud har gjort det. Jesus fuldbragte syndens offer en gang for alle. Det er fuldt ud bragt til en afslutning af syndens slaveri. Mange kristne siger. Det er normalt kristne synder. Det er løgn. Hvordan skulle du kunne synde når syndens magt er brudt og du selv er død sammen med Kristus på korset, måske har sådanne kristne aldrig modtaget deres egen korsdød overfor synden, ved troen på det fuldbragte værk som Gud ved Jesus engang for alle har gjort på korset. Jeg siger ikke du ikke kan falde i en synd, det kan vi alle, men et barn der falder, bliver vel ikke lignende det rejser sig vel igen og går videre i tro. Det må du også gøre når du evt. går hen falder.

Du bliver totalt udpint, om du lever som om syndens magt aldrig er blevet brudt. Du mister livskraften, når du giver efter for syndens lokken og fristelser på trods af du ikke er tvunget til det. Djævel. Han har lige fra begyndelsen været en løgner og vil forsøge på få dig til blive bundet i løgn, at du stadig er en syndens slave. Du er frikøbt, forløst i kraft af Jesu Kristi blods offer for dig er du frikøb, du er ikke længere bundet til syndens herre og dens magt. Men syndens herre vil gennem fristeren gøre alt for at få dig til at tro på du stadig er bundet af syndens magt. Du skal ikke begynde at tro på løgn, men kun leve i tro på sandheden som sætter dig fri. På trods af dine evt. nederlag, må du rejse dig op og se hen til Jesu kors. Se hen til Golgata du trætte sjæl der har Jesus alle ting gjort vel.

25 Regne dig selv som død?

Hvordan skal jeg få den magt, som der tales om, ved at regne mig selv som medkorsfæstet og død fra syndens magt i mit liv? Jeg vil regne med det Guds Ord siger, men alligevel synes jeg ikke helt det virker som det siger? Så længe du stadig regner med at kunne overvinde synden i dit liv ved i egen kraft at arbejde på det, kan Gud slet ikke komme til at arbejde. Du har kæmpet og slidt med dig selv, måske efterhånden i årevis for at få sejr over de forskellige ting i dit liv, du har forsøgt på at døde dine syndige lyster, du har forsøgt på at korsfæste dit temperament, du har slidt og arbejdet, alligevel føler du dig bestemt ikke død fra synden! På den måde arbejder du faktisk i dit eget døde gamle Adams natur. Du forsøger på at få dig selv, som jo er død på korset lavet om, du forøger på at få din gamle natur til at bøj sig under Guds vilje, et på trods af, du er en hel ny skabning i Kristus Jesus. Du arbejder selv på din frelses retfærdiggørelse, du ser ikke i tro, at Gud har rakt sin hånd ud til frelse og syndernes forladelse for dig, ved at Kristus døde for alle dine synder engang for alle, og dermed brød syndens magt over dig så du ikke længere er en sydens slave men en sejrende Himmelborger i stedet for.

Det er ikke dig der skal gøre korset sejr om igen, du skal kun tage imod den sejr i tro på den er din. Gud har givet dig den sejr engang for alle, modtag den dog i tro. Det er pga. din vantro du ikke har den sejr du ønsker. Det er først når du selv tror det Guds Ord siger. At du er død fra synden, at det er sandt, at du vil erfare sandheden i den sejr på korset Jesus vandt til dig. Du må tro på. Det Gud siger, gør Han også. Og, Han vil dig. Men, uden din tro kan du umuligt have Guds velbehag og langt mindre leve i dette sejrende liv.

Dit liv kan være som et brusende hav.

Du kan stå og se på dit liv og tænke, det her kommer jeg aldrig over, jeg kan ikke komme over mit hav af nederlag. Anklagerne bruser som havet imod mig. Hør nu lige her. Da Israel stod foran Det røde Hav, måtte de tro, at de kom over. De fik at vide de skulle gå over, så havde de ikke andre muligheder, medmindre de ville dø, end at stole på Guds kraft til at skille vandet af så de kunne gå sejrende tørskoet over. De måtte i tro handle på guds talte ord. For at opleve sejr i dit kristne liv og komme sejrende over dit hav, må du overgive dig fuldstændig uden du først vil forbedre det ene og det ene hos dig dig selv. Du må handle i tro på at du kan regne Guds ord for sandt, at du er død fra synden.

Du har fået alt i Kristus.

Du fik det hele, ikke kun en del af Evangeliet (det glade budskab). Jesus siger mange gange i Guds Ord. Din tro har frelst dig. Det er ikke din nabos tro, din kirkes tro der frelser dig. Det er din egen personlige tro på Gud og Hans Ord der frelser dig, også hvad angår din sejr i Kristus og ikke i dig selv. Derfor. Kan du om du tror på det, sige nej tak til syndens lokken. Du kan i tro takke Gud for at du er død fra syndens magt og slaveri, du kan takke, i tro på at du er levende for Gud og død for synden, om du gør dette vil du erfare. Det er ikke dig der lever længere men Kristus lever i stedet for dig ved sin Ånd i dig som oprejste Ham fra de døde. Hvis det ikke virker eller sker i dit liv, er det ikke fordi. Gud har svigtet, Han svigter aldrig, Han er klippen der evigt står fast. Det er når du ikke tager Gud på Ordet og handler på det du hører og læser det er uden virkning i dit liv.

Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os alle vore synder og renser os fra uretfærdighed. 1. Joh.1.9.

26 Vil du leve i frihed fra syndens magt?

Sandhederne sætter dig fri fra synden og dødens lovs tanker, og du får et for forvandlet sind ved du selv vandrer i lyset, i ordets liv ved du, sætter dig ned og lytter til Guds Ord. Derfor går man til møder, i kirken/menigheden. Du må lytte nøje efter de udsendte tjenere som forkynder Guds Ord og gøre som de fortæller dig du skal leve. Nemlig i tro på hele evangeliet.

Du må have kundskab før du kan leve.

De vigtige sandheder bliver først til dit liv når du får kundskab om dem. Dvs. Du skal først være overbevist om sandhederne før du kan leve i dem. At forsøge på at lære andre om sandhederne i Bibelen er gavner intet om du ikke selv har erfaret dem som dit eget liv og selv lever i det du siger. Du må vide, i tro hvad der virkelig er sande kendsgerninger der virker før du regner dem for dine sandheder. Det er ikke et spørgsmål om du nu studerer Bibelen og kan en hel del udenad. Du må leve Ordet ud i dit først før det er livet. Ord uden liv er døde ord som kun falder til jorden som død teori uden virkeligt liv. Det gælder for alle ting også med virkelig at leve i det liv hvor du er død fra synden. Du er ikke død fra synden fordi. Du har læst og hørt om det og nu regner med, det er sådan. Du er død fra synden fordi. Det er sådan og du har valgt at tro på denne sandhed. Du som nu tror. Er fri til at leve dit retfærdige liv for og med Gud. Syndens og dødens magt er brudt en gang for alle på korset.

Når du, i tro ud fra Bibelens sande ord har set, at du er død fra synden, og er oprejst fra syndens døde liv, til et helt nyt liv sammen og i Kristus, bed da Gud om fremholde disse sandheder for dig. Bed om, at din forstand må blive oplyst, så du må fatte sandhedernes virkelige betydning. Bed gud om at åbne dit hjertes øjne så du ser klart. Bed Gud om nåde til at leve dette liv ud i tro på Sandhederne. Efterhånden som du regner med at de er dine, må du bede gud om at gøre resultaterne i dig, så det er Gud ved Helligåndens liv i dig der lever dem ud. Det er ikke dig der lever længere det er Kristus der lever i dit sted. Lever en død mon? Nej! Ikke du lever men Kristus lever ved sin Ånd i dig. Tak Gud for sejren i Jesus Kristus, stol på Hans fuldbragte værk også over syndens magt i dit liv. Som den helt nye skabning i Kristus siger Rom. 6.14 til dig. Syndens magt/herredømme skal ikke få magten over dig. Du er jo ikke under loven, men under nåden.

26 Når du helhjertet beder om de her ting huks da.

Du har et personligt ansvar. Stil ikke dit legeme til rådighed for synden, som et uretfærdighedsredskab, men stil dit legeme til rådighed for Gud. Som en af dem der er blevet levende fra døde. Som retfærdighedsredskaber skal du stille dit legeme til rådighed for Gud. (Rom.6.13.)

Afvis synden når den frister.

Du ved jo, ved tro. Du er død fra syndens magt, du ved du ikke længere behøver at være lydig overfor den. Sig konsekvent med bestemthed nej til den, og overgiv du fristelsen til Gud, så vil Gud Herren tage sig af den. Han vil gøre disse sandheder til et virkeligt levende liv for dig. Da du ikke længere, men du er blevet købt fri, og prisen er betalt, så overgiv da aldrig dine lemmer til synden. Leg ikke med tankerne om synden, synden vil da lege med dig og du vil falde i synd. Stil dig selv tilrådighed for gud hele tiden, vær parat til at gøre det Han siger du skal, vær også parat til at sige nej til det gud siger du ikke skal. Alt sammen i det du tror på Gud vil gøre det Han siger i sit Ord til dig.

Tab ikke modet.

Tab ikke modet, når du opdager, at du ikke kan opnå kristen modenhed ved et kæmpe skridt. Satan slipper dig ikke så let, han vil bruge alle mulige kneb, for om muligt at få dig til at være slave igen, ved at forsøge på at få dig til at falde. Derfor skal du underordne dig Gud, stå Djævelen imod så skal han flygte fra dig. Jak. 4.7. Du skal stå imod pga. din stilling i Kristus. Ved sin død på korset gjorde Han Djævelen magtesløs. (Hebr.2.14.) og fordi du nu er i Jesus Kristus, kan du ved din tro modstå Djævelens snedige angreb og stå med Gud rustning på så du ikke falder (Efes.6). Tag Guds fuldstændige rustning på i tro og du vil erfare at Djævelen ikke kan holde stand mod dig.

Kun et skridt ad gangen.

I dit kristne liv må du huske på. Mennesker tager kun et skridt ad gangen. Du må lære at kravle før du kan stå, når du kan det kan du gå, når du kan gå, kan du løbe. Og som du skridt for skridt går frem i tro vil du finde ud af at disse sandheder bliver mere og mere virkelige i dit liv. Jesus sagde: Hvis nogen vil følge i mit spor, skal han fornægte sig selv og dagligt tage sit kors op og følge mig. Mar.9:23. Husk lige. Det må gøres hver eneste dag. At tage sit kors op er at blive i tro på korset sammen med Kristus, at leve i troen på korsets kraft til sejr over al slags synd.

Gud har gjort det muligt for dig at leve Han nær i troens sejrs-liv. Dette er et hvor du erfarer Gud i din hverdag i alle ting. Et liv hvor du er død men Jesus Kristus lever i stedet for dig ved sin Hellige Ånd.

Men synder nogen har vi en talsmand, hos Herren Jesus, den retfærdige.1.Joh.2.1.

28 Du er hvad Guds Ord siger du er læs i tro det her.

Være Guds Ords gøre. Jakobs Brev.

At leve sit liv i Kristus. Paulus Brev til Romerne.

Tilgivelse for vore synder. 1. Joh. Brev. (1.9).

Din rustning. Efes.6.

29 KORSETS HENSIGT

Vor Herre Jesus Kristus, havde et eneste mål, en hensigt med at dø på korset. I Hebr. 12.2 står der. At Jesus for at få den glæde der ventede Ham, udholdt korset, uden at ænse skammen.

Hvor i bestod den glæde?

Er det en glæde at vor Herre og Frelser udholdt et kors, og var ligeglad med skammen? Nej. Ikke set med vore øjne. 1. Peter. 3.18. siger. Jesus Kristus døde for at, Han kunne føre jer til Gud.

Det er en enorm stor kløft mellem menneskerne og Gud. Synden er grunden til denne dybe kløft. Lige som den fortabte søn gik til et fremmed land, sådan gik vi alle bort, til et i Guds øjne fremmed land. Vi gik til syndens land. Menneskerne havde afbrudt sit fællesskab og liv med Gud. Genstridighed og oprør havde fremkaldt kløften.

Hvordan kunne der bygges en bro over den kløft?

En bro skulle der til, mellem os genstridige syndere og den almægtige Hellige Gud. Der måtte et Golgatas offer til, der måtte er forsonings-mirakel til. For at bygge en bro over kløften, mellem os og Gud.

Kun en vej.

Der er kun en eneste vej for os at gå, i tro. Der er kun en vej vi kan komme til Gud på. Det er korsets vej, den smalle vej. Til Jesus Som er vejen Sandheden og Livet. Vor Herre Jesus sagde. Ingen kommer til Gud Far, uden ved Mig. Der er ikke nogen mellemvej til Gud. Om du ikke går ad korsets blodbestænkte vej, kan du ikke komme til Gud og vil ende i fortabelsen.

Målet med vor Herre Jesu kors død var at føre os tilbage til Gud.

I Gal.3.18 står der. Jesus Kristus løskøbte os fra lovens forbandelser, idet Han selv blev en forbandelse for os. For vor skyld blev Jesus det, Han døde for at frelse os fra straffen, pga. den brudte lov. Guds lov siger. Den sjæl der synder skal dø.

Jesus Kristus blev født af en kvinde, ligesom os, født under loven, for at han skulle løskøbe dem der var under loven. Jesus var syndfri. Guds lov kunne ikke anklage Ham. Han kunne se enhver i øjnene og sige. Hvem af jer kan overbevise Mig om synd? Jesus, den syndfri tog lovens forbandelser på sig, og satte os således fri for lovens forbandelser.

Du som tror er fri.

Pga. Jesus stedfortrædende død, er enhver troende fri for straffen for at have brudt Guds lov. Uvejret fra Sinai (Guds dom over ufrelste) indebærer ikke nogen rædsel for os. Vi er løskøbte fra lovens forbandelse, af Jesus Kristus vor Herre, som bar al vor synds forbandelse op på Golgatas kors.

Vi blev Guds retfærdige

Vi læser også, at Jesu Kristus døde, for at vi skulle blive Guds retfærdige i Ham. At blive ført til Gud er godt at blive tilgivet godt, men at blive retfærdiggjort, af Guds nåde ved tro, er er meget bedre. Da Jesus Kristus døde i vort sted, gjorde Han det muligt for Gud at tilregne os Jesu Kristi retfærdighed

Paulus ønskede at stå for Gud, iklædt den retfærdighed, som er i Jesus Kristus ved at vi tror på Ham. Han ville ikke stå i den menneskelige retfærdighed. Skriftens vidnesbyrd er. At uden hellighed skal ingen se Gud, ville total udelukke ethvert menneske fra nogen sinde at se gud, om det ikke var at Jesus Kristus døde, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i Ham.

Hensigten med Golgata gør os i stand til at stå foran Gud, iklædt Guds Søns pletfri, renhed.

Et af korsets andre måls hensigt.

Paulus peger i Gal. 1.4 på et af korsets andre mål. Jesus Kristus døde for os for at udfri os af den nuværende onde verden. Golgatas råb, er et råb om adskillelsen fra denne verden.

Grunden til at du behøver at blive adskilt fra denne verden, siges med udtrykket. Den nuværende onde verden. At leve i nuet og ignorere fremtiden er farligt. Her er det at materialismen kommer ind at leve for det timelige (jordiske), verdslige, det materielle, er at glemme det evige og åndelige.

Du behøver også at blive frelst fra den nuværende onde verden.

Ondskaben der naglede vor Herre og Frelser Jesus Kristus Guds Søn, fast til korset, er en verdslig ånd, som også vil besætte og styre dig, hvis du tillader den det.

Hensigten med Golgatas kors er også frihed.

Hensigten med korset er at frigøre dig helt fra den nuværende onde verdens ånds herres/Satans indflydelse, så du fuldstændig kan gøre Guds, ikke din eller verdens vilje. Golgatas kors står imellem ethvert sandt Guds barn og den vej der forkaster Jesu Kristi korsvej.

Hensigten med Golgatas kors er også fællesskab.

Jesus Kristus døde for, at de som ikke lever længere, skal leve for sig selv, men for og i Ham som døde og opstod for dem. Begrænset adskillelse fra den nu værende verden er ikke fyldestgørende (nok).

Gud ønsker dit liv helt 100% overgivet til Jesus Kristus.

Endeligt var hensigten med vor Herre Jesu død på korset.

Guds hensigt med Jesu død på korset var og er. At vi skulle leve sammen med Ham i Herlighedens evighed. Det er et af de store motiver for Golgata-miraklet. Det var glæden, den glæde der lå foran Jesus Kristus, glæden over at bringe mange til Evighedens herlighed. Glæden over at dele hele sin herlighed med os i al evighed.

Kom til Jesus Kristus i dag, og lad korsets fulde hensigt blive opfyldt i dit liv.

Amen.

FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL

Translate

Søg i denne blog

Udvalgt opslag

INFO FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL

07/06/25

NÅDENS LIVS LYS

LINK

#

2 KÆRLIGHEDENS LOV ER IKKE LOVENS LOV KRAV

Nogen siger. Vi skal jo gøre gode gerninger, vi skal jo elske, det ord skal findes faktisk ikke i kærlighedens lovs Ånd. Da gør vi det bare automatisk, vi kan ikke lade være