LINK
Hvad siger Guds ord omkring at komme i en menighed/kirke skal man det?
Kristen betyder Kristus ens
Vi vil nu hellere sige vi er Jesus troende, me det betyder det samme, enten er vi fødte af Gud på ny eller ikke Johannes 3.
Kristen. Hvis du slår definitioner af ordet op, finder du sikkert ikke “person som går i kirke”, som en af dem. At være kristen betyder hovedsageligt at efterfølge Kristus. Og hvad betyder det at efterfølge Kristus? Det eneste sted at lede efter sand vejledning er bibelen.
“Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.” Matthæusevangeliet 16:24
Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: Han gjorde ikke synd.” (Første Petersbrev 2:21-22)
Der er mange flere vers, som skriver det samme. At være en sand Kristi efterfølger handler om det, som sker indvendig. Jesus var en mand som os, men han syndede ikke en eneste gang. På grund af dette gjorde han det muligt for os, at overvinde synden. At være kristen betyder, at jeg går på denne vej og overvinder den synd, jeg bliver fristet til. Ydre form og skik, den attitude vi har overfor mennesker, eller at være medlem af en bestemt kirke er ikke ting, som definerer hvad der er, at være kristen.
Så kan du tænke, at det overhovedet nødvendigt at gå i kirke? Så længe jeg har Guds ord, som viser mig Jesu liv, kan jeg ikke bare være en ensom kristen og følge ham på egen hånd?
Kristi legeme
Mens dette lyder teoretisk muligt, bruger apostlen Paulus illustrationen af et figurativt “legeme” til at forklare, at hvis vi virkelig ønsker at gøre fremgang, har vi brug for hinanden.
“Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.”Efeserbrevet 4:16
Her kan vi se, at alle sande kristne er medlemmer af Kristi legeme (v. 11-12), og som dette har vi brug for hinanden, så vi kan gøre fremgang på den vej, han åbnede for os. Vi har måske ikke alle den samme rolle på legemet, men når jeg er trofast til at efterfølge Kristus i sandhed og stå fast imod fristelsen til den synd, jeg møder i mit liv, så gør jeg “min del.” Jeg er meddelagtig til legemets vækst. Derfor har vi brug for at komme sammen og styrke hinanden, til at stå fast i fristelsen.
Mens jeg ved, at Kristus ser til hjertet, og at jeg kan få åndelig væring fra bibelen og andre kristne tidsskrifter, ved jeg også, at jeg stadig har brug for den opmuntring jeg får, af at komme i forsamlingen. Dette indser jeg specielt, når jeg ikke har mulighed for at komme på alle møder på grund af skole eller arbejde. Det forfrisker og opbygger mig at høre evangeliet om Kristus, talt af trofaste Guds mænd. Og når jeg ser de andre medlemmer af Kristi legeme, bliver jeg styrket ved tanken om, at mange andre mennesker kæmper den samme kamp som mig. Ved at høre disse mennesker vidne om den hjælp, de har fået af Guds ord og hvor de har vundet sejr, hjælper mig til at få mere lys og fortsætte med at følge Jesus på vejen i sejr over synd.
Dette er det håb, som Gud har for os, som Paulus skriver:“Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje, men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.” Efeserbrevet 4:14-15Ikke en regel, men en nød
Der er ingen hårde og faste regler i bibelen om at komme i kirke. Dog gør forfatteren af Hebræerbrevet det klart, hvordan medlemmer af Kristi legeme skal tage det.“Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.” (Hebræerbrevet 10:23-25)
Vi har brug for at bekende vor tro for hinanden, ved hvilket vi kan opgløde hinanden til kærlighed og gode gerninger!
En sand Kristi efterfølger indser, at de har brug for menigheden; her modtager de hjælp og opmuntring af – og fællesskab med de, som arbejder med at opbygge Kristi legeme.
Menigheden/kirken
Guds udstillingsvindue til verden
Menigheden/kirken er det sted hvor mennesker kan se hvem Jesus er, når menigheden fungerer efter bibelens mønster. Efeser. 3:10 siger at Guds mangfoldige visdom skulle gives til kende igennem menigheden.
Vise mennesker hvem Jesus Kristus er gennem menigheden
Især at menigheden/kirken elsker hinanden mere end kun engang on ugen i en bygning men i hverdagen i hjemmene.
Det betyder, at mennesker må se hvor vidunderlig Jesus er, hvad Han har gjort og kan gøre. Med andre ord: de kvaliteter som Jesus har, kan ikke rummes i et enkelt menneske, men i menigheden som helhed.
Hvad er den lokale menighed?
Kirken er ikke en bygning, en religiøs klub, en organisation eller nogle møder/foredrag.
Ordet kirke kommer ud fra det græske ord ”Ekklesia” som betyder et folk som er samlet. Igennem hele bibelen har Gud samlet mennesker til det formål, at de skulle tilbede Ham. Det Nye Testamente bruger forskellige billeder på at forklare hvad kirken er:
Guds folk -Efeser. 2:19
Guds familie - Efeser. 2:19
Guds sendebud - 2.Kor. 5:20
Guds tempel -Efeser. 2:2 og 2.Korinther. 6:16
Guds præsteskab - 1.Peter 2:5 & 9
Guds legeme - 1.Kor. 12:27
Kristi brud - Efeser. 5:25-27 og Åbenbaringen. 21:2-4
Hvilke værdier og karakterer havde den første menighed?
Se Apostlenes gerninger2:42-47
Holdt fast ved.
Denne sætning har flere betydninger på grundsproget. Tilknyttet - som venner. Trofaste - som en hund .Står altid klar. Travlt optaget i - som et job. Fortsætte/holde ud - som at bestige et bjerg. Bruge meget tid på - som en sportsudøver.
Hellighed og renhed.
Være et vidnesbyrd for alle om at Jesus er Herre i dit liv og være gennemsigtig over for Gud og mennesker.
Hvad holdt de fast ved?
Apostlenes lære:
Fundamentet, bibelsk undervisning for menighedslivet.
En kirke/menighed må derfor prioriterer læsning og undervisning af Guds Ord på samlingerne. Se det som meget vigtigt del, at den enkelte tager tid til Guds Ord og ønsker at bygge sit liv på det Guds Ord siger.
Fællesskabet:Venskab - de brugte tid med hinanden. De gav til hinanden og til de fattige.
Menigheden/kirken skal bestå af mennesker som vil give sig selv for hinanden, som rigtige venner gør.,også udenfor kirketiden. Derfor er det vigtigt, at vi bygger relationer med hinanden og viser hinanden kærlighed. Det er fællesskabet som gerne skulle holde os sammen og ikke en bygning eller et møde.
Kirken skal være en gavmild menighed.
NADVEREN
De spiste ofte sammen, det var hel måltider ikke kun det vi kalder for nadver. De var trofaste i det at mindes Jesu død igennem brødet og vinen. Det bør enhver kirke/menighed gøre meget mere end engang om måneden. Vi skal altid mindes Jesu liv, død og opstandelse. Dette gør vi bl.a. gennem nadver. Nadver betyder også at spise sammen og derved mindes Jesus. Paulus underviser om, at vi skal vise gæstfri- hed, derfor skal det være helt naturligt, at menighedens medlemmer ofte inviterer hinanden, gæster og evt. naboer ind i sit hjem til kaffe eller spisning.
Bøn og lovsang.
De bad ofte sammen og de tilbad Gud.
En menighed skal være en menighed der beder til Gud. Gud selv er nøglen til vækst på alle områder og til en forandring i landet. Derfor skal der være megen bøn, både i vore personlige liv og på vore fællessamlinger. Også tilbedelse i lovsang men fra et enigt hjerte. Lovsang er tilbedelse ikke et spørgsmål om være mest perfekte eller ed på måden som sådan. Vi må ikke glemme de gamle sange og salmer, de har et levende evangelisk budskab i si til os i dag. I bibelen har vi jo salmernes bog som de første kristne sang fra.
De vidnede.
Den første menighed fortalte alle vegne om Jesus. Mange kom til tro og blev derefter en del af den lokale menighed. En menighed skal være en der fortæller andre om Jesus. Menigheden/kirken må aldrig stå stille men, først og fremmest må vokse, ved at mennesker kommer til tro. En kirke/menighed må være åben for andre kristne, ikke et lukket fællesskab hvor hverken ikke kristne eller andre kristne kan komme. Vi kan ikke gøre som faricærene/hyklerne kun hilse på vore egene, så mennesker som allerede er kristne, men som ikke er en del af en menighed kan blive en del af menigheden. Men de må alle respektere kirkens/menighedens principper, ikke lave ballade over uenigheder men se samen på hvad Biblens ord siger og rette sig efter Apostlenes lære også i dag. Der strå de kom hver dag samme enhed, med samme hjerte/sind.
En Menighed fyldt med lovprisning, lovsang og tilbedelse.
Jesus siger, Faderen søger tilbedere som vil tilbede i ånd og sandhed Johannes. 4:23 Vi er skabt til at lære og tilbede Gud. Bibelen viser, at lovprisning, lovsang og tilbedelse gennem alle tider har været en udtryksform for taknemlighed og glæde til Gud. Lovprisning, lovsang og tilbedelse er derfor en vigtig ingrediens i en menighed Når vi på den måde hen- vender os til Gud, opleves der ofte, at atmosfæren forandres. Da er det er Gud som kommer nær. Guds nærvær er befriende og helbredende.
En Menighed fyldt med Helligånden.
En menighed må tro på nødvendigheden af Helligåndens virke i den enkelte og i fællesskabet. Ikke sætte Helligåndens arbejder og funktioner i system, som nogle kirker gør, hvor de har fastsatte minutter ti det ene eller andet., det forhindre Guds Ånd i at få frit løb, sige og gøre hvad Hans er der behov for lige her og nu, det forhindrer ofte Åndens gaver komme i funktion frit.
I den enkelte:
Helligånden skaber det nye menneske i os. Vi bliver født på ny af Ånden når vi omvender os og tror på Jesus Kristus. Denne nyskabelse er grunden til at vi kan kalde os kristne.
Ved nyskabelsen kommer Helligånden til at bo i os og Han ønsker at producere guddommelig karakter i os. Det biblen kalder Åndens Frugter. Galater. 5:22-23
Helligånden ønsker at komme over os og fylde os, for at vi kan blive i stand til at gøre Guds vilje. Det er ikke bare en engangsoplevelse, men at vi skal igen og igen søge at blive fyldt med Helligånden, derfor bør alle i en menighed bede ofte for hinanden om Helligåndens fylde. Ved at bede om Helligåndens kraft, erkender vi også vor egen magtesløshed og afhængighed af Guds kraft.
I Fællesskabet:
Bibelen taler om at Helligånden har mange gaver fra Gud til menigheden. De bliver kaldt nådegaver såsom profeti, kundskabsord, visdomsord, tungetale, udlægning af tungetale, bedømmelse af ånder, tro, virke mirakler og helbredelses nådegaver. Disse gaver er til menighedens opbyggelse. Vi ønsker, at være en menighed hvor nådegaverne er i brug, så vi derved oplever, at Helligånden opbygger menigheden.
I 1.Korinther . 14:26 ser vi biblens model for menighedens fællessamlinger. Her ser man klart, at det ikke blot er nogle få, der medvirker, men enhver kan bidrage, så møderne ikke bliver et show, men snarere en følelse af, at familien er samlet. En menighed må indse nødvendigheden af, at alle bidrager med økonomi, trofasthed og gæstfrihed m.v. men også på nødvendigheden af, at alle på en eller anden måde er involveret i fællessamlingerne.
En menighed må aldrig være tostyret men altid give Helligånden megen plads, så Han kan få fri- hed til at gøre sin vilje iblandt os.
Vi døber mennesker som tror.
Dåben er en offentlig tilkendegivelse på, at man nu ikke længere tilhører sig selv, men Gud. Dåben viser også ens villighed til at accepterer Jesus som Herre og Frelser. Det er en lydighedshandling Apostlenes gerninger. 2:38
Dåben er en befaling givet af Jesus Kristus, og Han er selv vort eksempel. Matt. 3:13-15 Dåb kommer fra det græske ord Baptizo som betyder: at nedsænke, at dyppe eller at drukne. Dåben identificerer os med Kristus og styrker vor tro.
Lederskab i menigheden.
Vi tror, Jesus er det største eksempel på at være en leder. Han var en tjener og gav sit eget liv for dem, han ledte. Sådan ønsker vi også, at alle slags ledere i menigheden skal være. Med andre ord: ønsker nogen at blive en leder, er det et spørgsmål om at tjene, betjene og bære mere ansvar for flere mennesker. Vi ønsker også et lederskab som er relations baseret og gennemsigtigt. Dette betyder, at vi er venner og venner bruger ikke titler over for hinanden. Når vi bruger ord som pastor, ældste, menighedstjener, lovsangsleder o.s.v. er det for at beskrive en funktion.
Bibelen viser, at menigheden ledes af ældste som beskriver de, der er kaldede til at stå til regnskab for sandheden og helligheden i Guds menighed. De skal være salvet og kaldede af Gud til at lede kirken, og de skal lede ved deres eksempel. 1.Peter 5:1-4 og Apg. 20:27-31
Ved at være en del af menigheden, anerkender man menighedens ældste som værende ens lederskab og samtidig forvente deres hjælp og omsorg så vidt det er dem muligt.
Det er grundprincippet hvad Bibelen siger om menighed/kirke.
Hvad gør man så hvis der ikke findes en sådan kirke/menighed i det område man bor? Er man så ikke kristen hvis man ikke er er fast tilknyttet en menighed?
Så kan man finde sammen med andre kristne i hjemmene det gjorde de førte kristne også, i dag har vi jo internet vi kan bruge som undervisning og Bibelstudie samen. Vi kan også bruge internettet til Ånds fyldte sange/lovsange.
Som sagt, er det faktisk vigtig man er i en menighed bygget på apostlenes lære.
LYD https://t.me/Freegospelinternational/5277
