Translate

Søg i denne blog

Udvalgt opslag

INFO FREE GOSPEL FELLOWSHIP INTERNATIONAL

Start LINK Velkommen til til. Vi er er en gratis evangelisk side, alt er uden copyright. Vi er ikke præget af en bestemt kirke -retning. Vi...

07/06/25

AT KUNNE SKELNE


LINK

Salomo fortæller om formålet med Ordsprogenes Bog i kap. 1 v. 2 

”FORMÅLET MED ORDSPROGENE ER AT

VEJLEDE FOLK OG GIVE DEM VISDOM,

AT HJÆLPE DEM TIL AT SKELNE

MELLEM RIGTIGT OG FORKERT.”


Ordsprogenes Bog skal bl.a. optræne menneskers skelne evne, så vi kan lære at skelne mellem rigtigt og forkert.


Mange tager nok evnen til at skelne godt og ondt som en selvfølge, men samfundsudviklingen i de senere år har nok alligevel belært os om, at det er muligt for selv veluddannede mennesker, og højt udviklede samfund at miste skelne evnen. Med mistet skelne evne kommer løgnen ind og får en central plads i samfundslivet, uretfærdig lovgivning, uretfærdige domme osv. til følge.


Det hebraiske ord for at skelne som bruges her i ordsprogenes bog 1,2 er bin בִּין

I 1. Mosebog som på hebraisk kaldes Bereshit (i begyndelsen) er noget af det centrale at Gud sætter skel. Gud sætter skel mellem lys og mørke, mellem vandene, og til sidst deler han også Adam til at være manden og kvinden, som så kan blive et kød.


Guds skel er en del af selve den skabende proces. Skel sikrer os mod kaos, død og mørke.

Evnen til at kunne skelne godt og ondt er i den hebraiske tanke også afgørende for at kunne forstå noget.


Du må kunne se forskel på ting, for at kunne forstå og have indsigt.

Det er skelne evnen der giver indsigten. Det vigtigste i musikken er pauserne. Hvis du ikke kan skelne, kan du ikke høre melodien.


Nogle gange er det nok viljen til at skelne mellem godt og ondt der er problemet.

I samfundsdebatten fører uviljen til at se nuancerne, nogle gange til personlige angreb og intolerance, hvor man forsøger at fjerne modstandere fra den offentlige debat. Men som den engelske præst og bibelunderviser Peter Prothero har sagt, så handler tolerance ikke om at kunne tolerere dem du er enig med, men om at kunne tolerere mennesker du er uenig med.


Hvordan er det når du taler med nogen? Lytter du? Prøver du kun at vinde diskussionen, eller prøver du også selv at selv at lytte til din modparts ærinde for at blive bedre til at skelne.



Hav en velsignet dag!