LINK
Matthæus 21:12-17
Jesus i templet (12-17)
Hvad oplevede Jesus, at folket gjorde i templets forgårde?
Hvorfor solgte folk duer? Hvad med at veksle penge?
Hvorfor blev Jesus vred over dette?
Hvad kan vi lære af Jesu dramatiske reaktion?
Blev han et øjeblik overvundet af vrede og mistede selvkontrol, eller var denne handling bevidst og den rigtige ting at gøre i dette tilfælde? Forklar og forsvar dit svar.
Hvis disciplene gjorde det samme, ville det så være rigtigt eller forkert? Hvorfor?
Hvad lærer vi af Jesus om, hvordan man udøver lederskab og autoritet?
Hvad lærer vi om vrede?
Hvad lærer vi om de holdninger og adfærd, vi bør udvise i kirken i dag?
Hvad er formålet med at gå i kirke? Hvordan kan vi vokse mere åndeligt dér i stedet for blot at udføre et ritual?
Hvad gjorde Jesus ellers i templet? Hvordan var Jesu behandling af de forskellige grupper forskellig?
Krydsreferencer
Jeremias 7:11 – Du har gjort mit hus til en røverhule.
Efeserne 4:26 – Vær vred, men synd ikke.
Salme 40:6-8 – Jeg har lyst til at gøre din vilje.
Jeremias 7:2 – Stå i Herrens porte og forkynd tilbedelse for dem, der går ind.
Johannes 4:23-24 – De sande tilbedere vil tilbede i ånd og sandhed.
Da Jesus kom ind i Jerusalem, var templet det første sted, som Jesus er registreret som at gå til. Da han kun var 12 år, blev han der, da hans familie forlod byen og sagde, at de skulle vide, at han ville være i sin fars hus. Templet var nationens åndelige centrum. Derfor var det det perfekte sted at tage hen for at undervise folk og tjene de åndeligt sultne.
Læg mærke til, at Jesus gik ind i templets forgårde. Tempelgårdene repræsenterede den yderste del af templet. Den største tempelgård var Hedningernes Domstol, Guds domstol er ikke beregnet for os som er i Herren Jesus, os som står i sandhedernes ord og lys inde i Jesus, vi er frifundet i kraft af Jesu blod har vi nu frimodighed til at træde frem for Guds trone. Det var omkring 35 hektar. Det var i høj grad et socialt område, hvor selv ikke-jøder og pilgrimme fra andre nationer kunne komme ind. De blev dog forbudt med advarsler på mange sten under dødsstraf ikke at gå ind i templets hellige dele. Den næste domstol var Kvinderetten. Selv jødiske kvinder fik ikke lov til at gå forbi denne domstol, medmindre de ofrede et offer. Så mange kvinder samledes for at tilbede. Selvom passagen ikke specificerer, er det sandsynligt, at Jesus var i hedningernes forgård, da han begyndte at drive dyresælgerne og pengevekslerne ud.
Jesus driver sælgerne og pengevekslerne ud
På dette tidspunkt var det socialt accepteret at have disse typer forretninger i de ydre domstole. Men læg mærke til, at selvom samfundet og de religiøse ledere accepterede det, gjorde Jesus det ikke. Ifølge Jesus var problemet, at templet skulle være et sted for bøn, et sted at komme tæt på Gud, men i stedet var det blevet forretningsorienteret. Måske var det på et tidspunkt fornuftigt at tillade køb af ofre i tempelgårdene. Efterhånden som rejsende kom langvejs fra, begyndte måske en venlig sjæl at tilbyde dyr som en slags tjeneste for at mindske byrden på dem, der skulle komme langvejs fra. Måske var enkeltpersoner nogle gange villige til at veksle penge for at hjælpe rejsende med at gøre den forretning, de skulle gøre. Men det, der måske startede som en ret uskyldig eller hjælpsom virksomhed, var tydeligvis degenereret.
Dette er anden gang, at Jesus rensede templet, den første fandt sted tidligt i hans tjeneste og blev vist i Johannes 2:15-16. Hvis noget er vigtigt nok at gøre én gang, er det sandsynligvis vigtigt nok at gøre to gange!
Jesus citerede Jeremias 7:2 og sagde, at hans Faders hus var ved at blive forvandlet til en tyvehule. Mange kirker i dag liger dette tempel, de har sænket Guds standarder har taget alt muligt gøgl ind i Guds huse, og leverer dette som underholdning til folket for at være brugervenlige til det moderne menneske, er det sådan Jesu gør og siger? Ordet "tyve" er et stærkt ord. Det viser os tydeligt, at sælgernes motivation i domstolene ikke var altruistisk. De var ikke rolige og værdige og tilbød en social service. Snarere var en skare blevet tiltrukket. Disse mennesker udnyttede tempelpilgrimmenes gode natur og udnyttede dem ved at overbelaste og direkte snyde dem. Man kan næsten forestille sig hulen af mennesker, der skændes og råber, hvor hver sælger råber højere i et forsøg på at få flere kunder. Nogle gange var der helt sikkert kampe, da kunderne indså, at de var blevet snydt. Larmen og tumulten ville distrahere folk, der kom for at bede og tilbede. For det første kunne hedninger KUN besøge de ydre forgårde. Hvordan kunne de fokusere på bøn med larm fra købmænd, der svæver deres varer rundt omkring dem. Ud over dette var lydene sikker på at drive ind i de indre domstole. Og hvordan kunne folk forberede sig åndeligt og berolige deres hjerter til at opleve en stille stund med Herren, når de forsøgte at komme ind gennem denne pøbel?
At tillade virksomheder her tydeligt distraherede folk fra deres mission om at komme til Herren. Gud var tydeligvis ikke tilfreds, og Jesus gav tydeligt udtryk for denne frustration. Hvorfor var det tilladt?
Lederne blev ikke ledet af ånden.
Måske modtog de tilbageslag. Måske tillod de kun deres egne slægtninge de bedste steder. Vi ved det ikke præcist, men de traf tydeligvis ikke beslutninger for folks åndelige velbefindende.
Religion tiltrækker ofte ulve i fåretøj. Gennem hele den organiserede religions historie har mange mennesker set det som en måde at tjene penge på. De sniger sig subtilt ind og udnytter fårene for penge. Måske forfølger de tjeneste som et kald for at tjene penge. Måske sælger de varer i fjernsynet eller online. Måske lover de mirakler i bytte for penge. Ofte giver deres egen overdådige og ekstravagante livsstil dem væk. Ser du en "Guds mand" blive rig fra flokken? Ejer han dyre boliger og luksusbiler? Hr han millioner han investerer i fast ejendom? Flyver han rundt i et privatfly? Der kunne lejlighedsvis være en god grund til denne type ting, men i næsten alle tilfælde bør de være højlydte advarselsklokker. Hvad med ordet til dem, sælg alt hvad du ejer, giv det til de fattige mon de gør dette? Gud ønsker ofte, at vi skal have pæne ting, men at leve frodigt med donationer er noget helt andet. Gud er ikke nærrig, Han vil gerne give os meget det ser vi blandt Hans førstefødte folk Jøderne som vi hedninger i kraft af Jesus også blev en del af.
For det første skal du passe på, at du ikke bliver vildledt eller udnyttet af sådanne mennesker. For det andet, vær opmærksom på kærligheden til penge og sørg for at bevare en ren samvittighed i, hvordan du bruger dem over for Gud og mennesker. For det tredje, hvis du ser disse former for overgreb finde sted i din kirke, skal du muligvis gøre noget ved det, især hvis du er leder.
Den første rensning af templet resulterede ikke i ændringer i det virkelige liv. Selvom de modvilligt havde fulgt med, da Jesus stoppede dem første gang, gik de lige tilbage til det, da Jesus gik. De handlede på én måde foran Jesus og på en anden måde, når han ikke var i nærheden. Skyld, skam eller gruppepres styrede deres handlinger snarere end en ren kærlighed til Gud. Måske kæmpede de med deres samvittighed i et stykke tid. Til sidst vandt grådigheden ud, og de vendte tilbage med det samme, efter at Jesus forlod byen.
Er der noget, du ville opgive eller ændre i dit eget hus og levevis, hvis Jesus skulle besøge dig? Tror du, du kan starte det igen, når Jesus gik? Nogle gange handler vi på en måde foran andre troende og på en anden måde, når vi er for os selv. Vi tillader gruppepres at styre vores handlinger i stedet for en ægte kærlighed til Kristus. Hvis du finder ud af, at du handler på den ene måde om søndagen og på en anden måde på arbejdet i løbet af ugen, er du nødt til at bekende det over for Herren og leve dit liv på en konsekvent måde, uanset hvem der ser på.
Der er tid og sted for alt.
Templet var et sted at tilbede Gud, ikke for at lave forretningsaftaler. Kirken er et sted for at tilbede Gud. Det er ikke en social klub. Det er ikke et erhvervsmarked. Det er ikke et sted at netværke eller markedsføre vores nyeste produkter. Nogle gange går vi i kirke af vane. Det er et ritual, mange af os har gjort hele vores liv. Nærmer du dig virkelig Gud? Skal du virkelig tilbede? Eller går vi bare, fordi det er det, vi gør på søndag, eller end anden dag i ugen hvor vii går til en aktivitet i kikrens bygning? Jeg foreslår, at vi kan bede og meditere, FØR vi går i kirke, og bede Gud om at give os en rolig og tilbedende ånd. Vi kan også bede ham om at lede os ved sin Ånd og undervise os ved sit ord. Under gudstjenesten skal du fokusere på Herren og ikke på andre ting. Og efter at tale med dine venner eller familie om, hvad du har lært der, som du kan adlyde i løbet af ugen.
Her er flere tanker om vigtigheden af at have den rigtige indstilling i kirken.
“DET ER MULIGT AT GÅ I KIRKE ELLER FÆLLESSKAB HVER UGE UDEN RIGTIG AT TILBEDE GUD!
Mange mennesker har præcis det samme problem i dag. Evangelister, præster og missionærer kommer på tv, radio og interneth eller foran kirken og tigger om penge. De tilbyder produkter som bønneklude, helligt vand og endda velsignelsesbøn over ethvert produkt, du sender dem (for mange år siden solgte katolikkerne også papirer, der sagde, at den person, der købte det, ville få deres synder tilgivet!). Skandale efter skandale er brudt ud, hvor disse har vist sig at være falske. Disse evangelist-pengeslugeres dårlige ry har plettet meget af kirkens omdømme. Imidlertid har denne tankeproces klinget ned til masseantallet af kirkegængere. De fleste af disse ville nok ikke indrømme, at de gik i kirke for personlig vinding, men mange gør ikke desto mindre. Du kan se det, når folk spørger, hvad de vil få, fordi de følger Gud. Vil de være i stand til at bestå deres kommende eksamen eller have et bedre job?Så hvilke slags grunde til at folk går til "tilbedelse" om søndagen? I dag har vi jo hele evangeliet og Bibelen, lovsange online, så hvorfor så gå i kirke, hvor går du i kirke?
Socialt liv
Folk går i kirke, fordi det er der, deres venner er. Hej, kirker har masser af søde mennesker, der går til dem, og det er nemt at få venner der, desværre mange steder kun en gang on ugen resten af ugen besøge ringen hinanden i deres hjem. Der er masser af aktiviteter ugentligt at nyde i fritiden. Dette inkluderer ture til forlystelsesparker, bowling, pizzafester, fiske- og skaldyrsmåltider, sportsspil, parkfester osv. Dette betyder ikke, at nogen af disse ting er forkerte. Man kan have fællesskab i den slags omgivelser og have indflydelse på andre for Kristus. Men det er alt for nemt at begynde at gå efter sjov, mad eller venner. Kirken er ikke beregnet til at være en klub for at møde dine venner! Går du i kirke for at tilbede Gud og vokse eller for at være sammen med dine venner?
Tryghed - Mange andre går i kirke for den følelse af tryghed, det giver. Men når de er hjemme er de stadig ikke trykke. Det får dem til at føle, at de har det godt åndeligt. Dybest set får de deres forsikring om frelse ved at gå i kirke snarere end fra tro på Gud. I denne kategori kan inkluderes mennesker, der går i kirke, så de ikke føler sig skyldige. Går du i kirke, fordi det får dig til at føle dig tæt på Gud?
Varm følelse – jeg har inviteret mange mennesker i kirke med mig for første gang. Efter at de er gået i kirke, spørger jeg dem ofte, hvad de syntes, og hvad de kan lide ved det. Det mest almindelige svar er, at de kan lide det, fordi det får dem til at føle sig varme. Selv mange ikke-kristne har givet dette svar! De føler sig godt tilpas og fredelige, når de går i kirke. Mange fortsætter i denne tilstand med at gå i kirke i årevis uden nogensinde at kende evangeliet og det, hvad det vil sige at virkelig tilbede Gud. Går du i kirke, fordi det får dig til at føle dig fredelig?
Pres
En anden kategori går i kirke, fordi deres forældre eller venner lægger pres på dem for at gå. Det kan være en hel dags seminar i en kirke hvor den enkelte tænker, ja, jeg gider faktisk ikke, jeg er for tæt men af pligt må jeg vel tage med der til, her er det tilladt du bliver helemme hvis du ikke føler dig helt godt til pas med arrangementet i kirken. Det er dem, der går, fordi de "skal." Går du i kirke, fordi du skal?
Farisæisk
En anden meget almindelig grund til at gå i kirke er, at det er blevet et indgroet ritual. Vi går, fordi "vi altid er gået", eller det er "det, vi laver om søndagen".På en måde er det godt at lægge en vane. Vi skal ikke vælge ikke at gå i kirke, fordi vi ikke har lyst på en given søndag. Vi skal dog passe på ikke at falde i fælden med at lade kirken blive til et upersonligt ritual. Går du i kirke, fordi det er det, du gør om søndagen?
Salme 24:3-4. Så hvad er løsningen for os for at undgå disse kirkefælder?
Der er ikke noget magisk trick. Vi skal have den rigtige indstilling og motivation. Hvis du er gået af de forkerte grunde, så indrøm og bed Gud om at give dig den rigtige motivation. Når du går i kirke, skal du fokusere på tilbedelse. Fokuser på at lytte til prædikenen og vokse åndeligt. Du kan prøve nogle nye ting for at gøre kirken mere frisk og personlig. Bed på egen hånd i bedetiderne. Tænk dybt over sangenes ord. Lav noter og applikationer om prædikenen. Bed på forhånd og bagefter om, at Gud vil undervise dig i den dages tjeneste. Diskuter, hvad du har lært med andre. Vælg et eller to punkter og øv dem i løbet af ugen. Vigtigst af alt, husk at gå i kirke af den rigtige grund og tænk ikke på, hvad du kan få ud af det. Indrøm al egoistisk motivation. Gå for at tilbede, lære, vokse og opmuntre andre. Tænk på, hvad du kan give til Gud og mennesker, ikke hvad du kan få. Johannes 4:24"
Det er muligt at være vred og ikke synde.
Man kan godt være harm eller foragte uden man der med er rasende på nogen, og synder, det er faktisk en del af Guds natur i os af vi kan dette.
Det ser bestemt ud til, at Jesus var vred i denne passage. Men dette var ikke en rasende vrede, der var ude af kontrol. Vrede er ikke altid synd. Se Efeserne 4:26. Nogle gange er retfærdig vrede påkrævet. Hvis vi aldrig har retfærdig vrede, er det sandsynligvis fordi vi mangler empati, og vi er bare ligeglade med mennesker omkring os. Jesus var ligeglad. Han græd over Jerusalem. Han bekymrede sig om, at mange får blev vildledt af disse pengecentrerede praksisser. Så han tog kalkulerede, forsætlige og dramatiske handlinger for at håndtere synden .
Jesus viste os, at sand autoritet er.
Mens ledere for Herren skal være ydmyge og praktisere tjenerledelse, skal de ikke være frygtsomme og passive. Ligesom en hyrde reagerer hurtigt og beslutsomt, når flokken bliver angrebet, bør kirkens åndelige ledere handle beslutsomt for at håndtere problemer eller mennesker, der vildleder eller udnytter fårene. Jesus var kendt som Guds Lam. Se Matthæus 12:20. Han kunne være meget blid, når mildhed var påkrævet. Men han kunne være meget magtfuld, når styrke og udholdenhed var påkrævet. Desperate tider kræver desperate foranstaltninger. Kan du forestille dig Jesus gå hen og sige roligt og høfligt: Vil du have noget imod at flytte det bord uden for portene?" Hvilken slags reaktion kunne han forvente? Folk ville sandsynligvis ikke engang høre ham, meget mindre gøre, hvad han bad om. Købmænd havde travlt med at sælge ting og tjene penge! Selv et tyrehorn i deres ansigt ville sandsynligvis ikke have fanget deres opmærksomhed. Så han gjorde, hvad der skulle gøres for at fange deres opmærksomhed. Selvom vi kan vende den anden kind til folk, der behandler os dårligt, bør vi ikke vende den anden kind til, at synd finder sted, når vi kan gøre noget ved det.
Hvilke eksempler kan du komme i tanke om, der kan dukke op, som de åndelige ledere omkring os skal forholde sig til?
Bemærk, at vi ikke altid behøver at skubbe næsen ind i problemerne omkring os, men HVIS disse problemer er under vores indflydelses- eller myndighedssfære, skal vi handle og ikke stå passivt.
I Mark 11:18 lærer vi, at de religiøse ledere ønskede at dræbe Jesus for at forstyrre status-quo (som de sandsynligvis var ved at blive rige af). Når ledere træder op for at håndtere syndere, er det sandsynligt, at deres vil være en modreaktion Bliv ikke overrasket eller overrasket. Men lad heller ikke en potentiel modreaktion forhindre dig i at gøre, hvad du ved, skal gøres.
Jesus helbreder blinde og lamme.
Her kan vi se en hel kontrast. Jesus går fra en kraftfuld disciplinær, der driver horder af købmænd og dyr ud det ene øjeblik til en venlig og medfølende healer i det næste øjeblik. At tjene Gud kræver mange forskellige holdninger og karakteregenskaber, så bliv ikke låst fast i én. Strenge og hårde mennesker kan blive låst fast i den type personlighed. Måske skal sådan en person håndtere dårligt opførte eller frække børn eller får. Hvis du har brug for at være fast, så vær det. Men vær klar til at ændre dig om et øjeblik. Ofte kræves der mildhed og medfølelse. Brug hver enkelt som et værktøj på det rigtige tidspunkt. For eksempel kan en forælder have brug for at råbe af sit barn, der løber ud på vejen, men at råbe af det barn, der lavede sine lektier dårligt, er ikke måden at håndtere det på. Det er sandsynligvis nødvendigt at give en irettesættelse til en bror, der overvejer at forlade sin kone, men at tale med en bror, der er blevet forladt af sin ægtefælle, kræver en blødere tilgang. Se Ordsprogene 25:11.
Børnene priser Jesus. Jesus modtog med glæde deres ros og fortalte farisæerne, som bad Jesus om at stoppe dem. Deres lovprisning blev sandelig forudsagt i Salme 8:2. Jesus viser os endnu en gang, at en sand leder er alsidig og fleksibel. Han udviser stor dømmekraft og er i stand til hurtigt at gå mellem forskellige roller.
Jeg så engang et gammelt tv-program. Et par besøgte en meget lille by og fandt en kro. Efter at have talt med kroejeren spurgte de, hvor de kunne se fredsretten, og han henviste dem til den anden side af værelset. Han fortsatte med at skifte hat og hjælpe dem som fredsdommer. Senere tog han sin brandmandshat på. Og så videre. Han var i stand til hurtigt at skifte roller og opførsel afhængigt af omstændighederne. En leder i kirken er også sådan.
Træn dine børn til at synge Guds pris! Han elsker at høre det!
